Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Oct 31, 2011 0:27:24 GMT 1
The best things in life are unexpected...because there were no expectations...- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Eric rettede lidt på sin stribede habitjakke som han lettere sammenbøjet forlod Hufflepuffs opholdsstue, for at begive sig op mod hallen ved hovedindgangen, og dermed også festen i storsalen, og de store trapper der førte længere op i slottet. Sidstnævnte var også hvor han for efterhånden en del uger siden, havde aftalt at mødes med Imogen netop i aften, nogenlunde samtidigt med, at de havde aftalt at følges i mangel af andre partnere. Det havde virket som en glimrende aftale dengang. Det gjorde det til dels stadig, der var bare kommet en del nye faktorer i spil, som han på ingen måde havde kunnet forudse.
Han rynkede brynene svagt under den hvide hat, mens han gik og lignede ikke helt sine kammerater i entusiasme, men så i stedet lettere sammenbidt og tænksom ud, selvom han forsøgte ikke at tænke for meget på, om Imogen i det hele tiden ville vise sig. Han troede det, men alligevel sad der en imaginær, negativ lille nisse på hans ene skulder, og hviskede uvelkomne fakta og formodninger i øret på ham, mens han nåede hallen og stillede sig i venteposition lidt fra den.
Han rankede sig og skævede med mellemrum op ad trappen, mens han stædigt skubbede tankerne fra sig, og forsøgte at sætte sig op efter en god aften og finde sin fest-stemning frem, uden det helt store held. Fakta var, at han på ingen måde kunne lade være at tænke på de sidste to gange han havde talt med Imogen under fire øjne og hans snak med William blot dage før, havde blot fået ham til at overveje hele situationen endnu grundigere. Han var forholdsvist hurtigt kommet til en konklusion, men så længe han ikke havde kunnet få held af at tale med pigebarnet det hele drejede sig om, hang han i en frustrerende limbo-tilstand. Noget han, modsat al anden usikkerhed, var fast besluttet på at komme ud af i løbet af aftenen. På den ene eller den anden måde.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Oct 31, 2011 11:34:40 GMT 1
pumpkins scream in the dead of night
[/size] Tag: Eric Wolfe • Costume: Here[/center] I en sindstilstand der ikke var lige så munter som den burde være, gloede Imogen på sig selv i det lille spejl hun havde stillet på natbordet. Under hele måltidet havde hun ikke rigtigt kunnet få sig selv til at se over til bordet hvor grævlingerne sad, selvom det havde været fristende. Hun kunne stadig lidt for tydeligt genkalde frugten af deres sidste møde og hun havde brugt alt for mange timer på at gruble over det. De nye tanker der var opstået var nogen hun halvhjertet prøvede på at fortrænge, i et desperat forsøg på ikke at ryge ud i noget der kunne ødelægge et ellers fantastisk venskab, men Imogen var ikke perfekt og kunne langt fra stoppe sine tanker fra at kredse om det alligevel. Hun greb ud efter den tynde fjerboa på sengen og viklede den omkring sine skuldre, hvorefter hun kastede et sidste blik på sig selv i spejlet, glattede håret lidt mere til den ene side og lod det glitrende hårbånd glide på plads. Hun anede ikke om Eric havde tænkt sig at dukke op, men hun var alligevel for stædig til at lade deres noget ændrede forhold holde hende tilbage fra hvad der nok var årets aften. Med et højt suk rejste hun sig fra sengen og forlod sin sovesal som den sidste, med kursen rettet beslutsomt mod trappen. På vejen ned nåede hun dog at genoverveje sin beslutning op til flere gange og blev kun ved med at gå fordi hun ind i mellem stødte på nære såvel som overfladiske bekendtskaber, hvis glade humør smittede af. Med en dyb indånding drejede hun om det sidste hjørne og ud på den sidste af trapperne. For enden genkendte hun straks den høje skikkelse og hun forsøgte at ignorere hvordan det gibbede svagt i hende og koncentrerede sig i stedet om at placere de høje hæle sikkert på trinene. [/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Oct 31, 2011 14:14:11 GMT 1
The best things in life are unexpected...because there were no expectations...- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Eric nåede at se adskillige andre par finde sammen i kreative udklædninger for foden af trappen, uden at nogen af de udklædte der kom ned ad den, var den ene han ventede på. Den imaginære nisse på hans skulder var igen begyndt at mumle i hans øre, om hvorvidt han i det hele taget regnede med hun dukkede op og han flyttede uroligt på fødderne, mens han rullede anspændt med skuldrene og forsøgte hårdnakket at slappe af. Igen uden det helt store held.
Han var halvt om halvt begyndt at overveje at gå ind i storsalen alene og se om hun skulle være der i stedet, da han igen kastede et hurtigt blik op ad trappen og denne gang fandt en velkendt, og alligevel ret anderledes skikkelse der nu kom ned mod ham. Helt på egen akkord trak hans læber op i et positivt overrasket smil, og han kunne på ingen måde sige sig fri for, at hans blik hurtigt tog en vandring. Fra de sorte stilletter, op over ben og frynset kjole og til sidst endte på hendes ansigt over de sorte fjer.
Han stod nogle sekunder bare og betragtede hendes trin ned ad trappen, og den knugende fornemmelse han havde haft i mellemgulvet hele dagen, ændrede sig, omend den ikke forsvandt. Den blev dog på en sær måde mere behagelig. Det gik op for ham at han bare stod og gloede og han rømmede sig selvbevidst, rettede på hatten og gik langsomt, og let tøvende, de få skridt hen til trappen, hvor han lænede sig nonchelant ind mod stenpillen der udgjorde afslutningen på gelænderet, og lagde armene over kors. Han betragtede hende tavst, men uden at lægge skjul på, at han fandt synet ganske behageligt og med et lille permanent smil hængende i den ene mundvig.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Oct 31, 2011 23:31:50 GMT 1
pumpkins scream in the dead of night
[/size] Tag: Eric Wolfe • Costume: Here[/center] Den underlige fornemmelse i mellemgulvet blev ikke mindre så snart hun fik øje på Eric og det irriterede hende mildt. Alligevel kunne hun dog ikke holde et mindre smil tilbage som hun nåede de nederste trin og lod hånden glide langs gelænderet. Hun kunne aldrig have forestillet sig at hun ville føle sig nervøs i sin bedste vens selskab, men det forklarede dog alligevel følelsen bedst. Hun var alt for klar over at hans blik hvilede på hende og så snart hun nåede stengulvet og igen var den lavere af de to, skævede hun op til ham med et smil der var let på sned. "Bliv ved med at glo og du kan vinke farvel til synet," mumlede hun i sædvanlig flabethed og rettede ryggen en smule. Hendes blik flakkede en enkelt gang mellem hans øjne da hun hævede hovedet helt og vendte ansigtet imod ham for at sige noget, men kunne ikke rigtigt beslutte sig for ordene. Derfor vendte hun blikket væk igen og så kortvarigt imod et par der kom ned af trappen sammen iklædt hvad der måtte være mindst otte ruller toiletpapir hver, inden hun igen tog sig sammen og så op. "Jeg skal sgu i øvrigt nok prøve at lade være med at stikke af inden for de næste fem minutter," sagde hun totalt ude af kontekst i et selvironisk tonefald, men mente alligevel at det var bedst at prikke hul på bylden med det samme. [/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Nov 1, 2011 14:11:55 GMT 1
The best things in life are unexpected...because there were no expectations...- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Eric formåede ikke at tvinge det lille smil på tilbagetog, tværtimod trak det helt op over Imogens skarpe advarsel og han hævede udfordrende det ene øjenbryn "Jegvar lige et par sekunder i tvivl om, om det var dig, men nu har du da effektivt cementeret det." han smilede sukkersødt, selvom det flabede glimt langtfra veg fra hans blik, og nogle sekunder var de nervøse spekulationer langt væk, og alt var som det plejede at være.
Han grinede smørret nogle øjeblikke igen, før akavetheden indfandt sig svagt igen og han endte med at slå blikket ned og stryge en hånd over nakken igen. Mens han ledte efter noget at sige, kom Imogen ham i forkøbet og fik ham til at løfte hovedet og møde hendes blik igen med et overrumplet blik. Han kneb øjnene lidt sammen, og lagde hovedet på skrå mens han nikkede langsomt en enkelt gang "Det lyder som en god plan..." han så uudgrundeligt på hende og fortsatte så henkastet "Jeg har heller ikke tænkt mig at lade dig stikke for langt væk igen.." det trak i hans ene mundvig, før han så skubbede sig fri fra stenpillen og rettede sig op foran hende.
Hans blik tog igen en hurtig vandring, helt på egen akkord, før han bøjede sig let og slog ud med den ene arm mod salen, mens han holdt den anden opfordrende frem mod Imogen "Skal vi.. Miss Fatale?" drillede han plat, og vidste det, men himmelvendte øjne og albuer i siden var klart at foretrække fremfor is og kolde skuldre.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Nov 1, 2011 20:34:59 GMT 1
pumpkins scream in the dead of night
[/size] Tag: Eric Wolfe • Costume: Here[/center] Hun kunne ikke selv holde et smil tilbage så snart de første ord havde forladt hende og instinktivt og af ren vane slog hendes håndflade imod hans arm, inden hun kom i tanke om at tingene ikke just var som de plejede. Alligevel forsøgte hun dog konsekvent at ignorere det og fnøs med normal munter undertone. Hun blev dog alligevel den første til at bringe emnet der sikkert kunne have været undgået, på banen og fortrød det ikke ligefrem. Det var trods alt bedre inde end ude og fandeme nej om hun pludselig skulle til at føle at der var ting hun ikke kunne sige til Eric. Kys eller ej. Hun nøjedes dog alligevel med at svare med et skævt smil og svagt hævede øjenbryn uden rigtigt at se på ham, lidt for bevidst om at noget der umiskendeligt mindede om sommerfugle virrede rundt i maven på hende. Først da han slog ud med armen så hun op på ham og fandt endnu engang at hans ord hjalp hende til at genfinde sin normale opførsel. Ganske som forventet himlede hun med øjnene og skruede det sædvanlige flabede smil på plads. Hun tøvede ikke med at tage hans arm i et ugenert tag der afslørede at de bestemt ikke var halvfremmede som ikke kendte hinanden godt, men som venner nu engang gjorde. "Vis vejen, Blondie," fnøs hun muntert og glædede sig inderst inde lidt tøset til at gøre entré i storsalen i matchende kostumer, som hun selv mente var noget så fantastiske. [/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Nov 1, 2011 22:14:46 GMT 1
The best things in life are unexpected...because there were no expectations...- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Eric gengældte helt naturligt Imogens smil som han altid gjorde. Den eneste forskel var, at han nu samtidigt fik tanken, at han aldrig rigtigt havde lagt mærke til, nøjagtigt hvor smittende et smil hun havde. Han rømmede sig hurtigt uden at kunne holde op med at smile og holdt hendes blik fast nogle lange sekunder da hun stak hul på den akavede boble mellem dem, og var fuldt ud klar over det tvetydige i sine ord, men uden at vide om hun tog dem som sådan. Han smilede uudgrundeligt og så ganske tilfreds ud, da hun uden tøven tog hans fremrakte arm, og fnøs påtaget fornærmet mens de begyndte at gå mod storsalen "Blondie..." han puffede drillende til hende og fortsatte "Kan du ikke gøre det bedre end det? Kom igen, Ivory..." han grinede smørret for så at ryste på hovedet og fortsætte ind i den fyldte, festpyntede sal, helt og holdent opsat på at få en genial aften. - - - - - - - - - - Eric var i højt humør da han banede sig vej gennem mængden op for at hente en frisk forsyning drikkevarer, til både sig selv og Imogen. Den tidligere nervøsitet var fordampet, selvom en smule af akavetheden hang i luften mellem dem endnu. Dog mere på en anspændt måde og han kunne ikke sige sig fri for, at hans tanker blev ved at cirkle omkring det samme emne. Han himlede med øjnene over sig selv, mens han fyldte to krus op med punch og derpå bevægede sig tilbage tilbage mod bordet hvor han havde efterladt Imogen. Han stoppede foran den stol hun sag på og rakte det ene krus frem mod hende med et lille smil "Jeg fandt desværre ingen lyssky smuglerbar. Du må nøjes med det her.." han slap kruset da hendes fingre lukkede sig om det, og blev stående med sit eget i hånden og tog en lille mundfuld af det, uden at slippe hende med blikket.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Nov 1, 2011 23:08:39 GMT 1
pumpkins scream in the dead of night
[/size] Tag: Eric Wolfe • Costume: Here[/center] Imogen fnøs muntert og så op på ham uden helt at kunne ignorere den knugende fornemmelse. "Jeg er først ved at varme op, Wolfie. Frygt ej," hun vippede en enkelt gang med de slanke øjenbryn, smilede triumferende og hævede så hagen som de sammen vældig glamourøst gjorde entré til festen. - - - - - - - - - -
Imogen lænede sig tilbage imod stoleryggen med det ene ben foldet feminint ind over det andet, som det rent faktisk kunne være når hun en sjælden gang i mellem trak i kjole. Den ene fod vippede svagt i takt til musikken og med en enkelt hånd viklede hun fjerboaen af og smed den fra sig på bordet, for at få luft til nakken. Selvom hun havde bare arme, var der ikke koldt i lokalet og fjerene var varme at bære i længere tid af gangen. Selvom hun forsøgte, var det svært at holde blikket fra at drive op imod det bord Eric stod ved og hun endte med at dreje kroppe sådan at hun kunne hvile albuen imod det øverste af stoleryggen og hvile hovedet imod håndryggen. Mens hun ventede så hun kort på sine sortlakerede negle på den ene hånd og slog hurtigt blikket op da skridt kom i hendes retning. Et smil fandt frem og hun trak på skuldrende og tog imod glasset. "Skuffende. Dårlig indsats," svarede hun i et drillende tonefald og hævede øjenbrynene sigende mens hun tog en slurk og samtidig kæmpede en indre kamp for ikke at genkalde lidt for friske billeder i hovedet. I stedet vendte hun blikket ud imod dansegulvet i en pludselig indskydelse. Med et udfordrende og spørgende blik så hun tilbage på Eric. [/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Nov 2, 2011 14:35:13 GMT 1
The best things in life are unexpected...because there were no expectations...- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Eric skar en lille grimasse over Imogens svar da hun tog imod glasset han rakte frem mod hende. Et kort sekund strejfede hendes fingerspidser hans, og udbevidst gned han hånden lidt mod sit ene bukseben, før han så tilpas brødebetynget på hende igen, rakte op og tog den hvide hat af hovedet "Undskyld... jeg skal nok gøre mig mere umage næste gang.. så må jeg.. bygge en..." han grinede smørret, uden helt at kunne lade være.
Han lagde hatten fra sig på bordet og mens Imogens ansigt og blik nogle korte øjeblikke var vendt væk fra ham, gled hans blik endnu engang vurderende ned over hende. Det gik op for ham, at han var gået i stå med blikket omkring den nederste søm på hendes kjole og han løsrev sig da hun drejede hovedet igen, og rømmedesig let. Der gik et øjeblik før han fangede meningen i hendes spørgende blik. Så hævede han med tilsvarende udfordring det ene øjenbryn og nikkede en enkelt gang "Altid, Plysknold..." han knappede hurtigt jakken op, og krængede den ud over skuldrene før den havnede over ryggen på en stol og han i stedet rakte en hånd opfordrende ud mod hende "Revanche for vinterferien?" spurgte han og blinkede drillende med det ene øje.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Nov 6, 2011 13:03:24 GMT 1
pumpkins scream in the dead of night
[/size] Tag: Eric Wolfe • Costume: Here[/center] Imogen prøvede på at tvinge smilet tilbage og bevare den påtagede skuffede grimasse, men hun opgav hurtigt, himlede med øjnene og afslørede rækken af tænder i et bredt grin. "Jeg forventer intet mindre," påpegede hun og hævede øjenbrynene en enkelt gang. Hun blev stædigt ved med at ignorere hvordan hun svagt opfattede den store skikkelse foran sig på en helt anden måde end nogensinde før og at det fik enkle sommerfugle til at flakse rundt i hendes mellemgulv. Alligevel kunne hun ikke lade være med at betragte ham da han vred jakken af. Hurtigt tog hun blikket til sig da han rakte en hånd frem og lod et oprigtigt, skævt smil vokse frem. "Du behøver det jo," påpegede hun og rakte ud efter hans hånd for at komme på benene. Hendes hånd gled en enkelt gang over den blottede hud i nakken og glattede det korte hår unødvendigt ud, inden hun sammen med Eric satte kursen imod dansegulvet, hvor halvdelen af skolens elever boltrede sig til musikken. Synet fik hende til at klukke let og så snart de nåede derud, slap hun hans hånd og drejede sig i stedet med fronten imod ham med hævede, opfordrende øjenbryn og det endnu udfordrende glimt i øjnene. [/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Nov 6, 2011 17:23:23 GMT 1
The best things in life are unexpected...because there were no expectations...- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Eric fulgte Imogens eksempel og hans tænder blev et kort øjeblik blottet i et smil "Og jeg forventede ikke andet fra dig." som hende hævede han også øjenbrynene og holdt ubevidst hendes blik nogle sekunder længere end nødvendigt, indtil hun skiftede emnet uden at sige spørgsmålet højt. I stedet krængede han hurtigt jakken af og hang den over en stol, før han rakte hånden opfordrende hen mod hende, i bund og grund ikke helt sikker på om hun ville tage den eller ej. Da hun gjorde det med et skævt smil, trak hans egne mundvige tydeligt opefter og han kneb øjnene lidt sammen, mens han lukkede fingrene om hendes noget mindre hånd. Han så vurderende på hende nogle øjeblikke, før han nikkede langsomt en enkelt gang som hun rejste sig "Mhmm... igen og igen.." han sendte hende et på én gang sigende og uudgrundeligt, mens han fulgte med hende ud på dansegulvet og de snart var fanget i rytmerne. - - - - - - - - - - - - Hvordan de i løbet af et enkelt nummer og en enkelt dans, var gået fra platonisk, til at han nu stod påfaldende tæt på hende, var han ikke helt sikker på. Hans ene arm lå omkring hende og hans brystkasse hævede og sænkede sig hurtigere end normalt efter dansen. Han forsøgte i hvert fald at bilde sig selv ind den var den eneste grund og fejlede komplet. Han slap hende dog ikke igen før han netop blev opmærksom på hans arm stadig lå omkring hende. Så lod han den falde. Langsomt, og en smule modvilligt, uden at han dog slap hendes blik. Alligevel dalede det kort til hendes let adskilte læber, mens hans hånd overfladisk strøg ned over hendes ryg og tilsidst hang slapt ned langs hans side. Han løftede det hurtigt til hendes brune øjne igen og gjorde så et næsten usynligt kast med hovedet mod en af salens mindre sidedøre. Han ventede anspændt på hendes reaktion og smilede svagt da han fik den, før han uden et ord gjorde omkring og satte mod den dør han selv havde udpeget. Da han først stod ude på gangen susede det svagt i hovedet på ham, mens han gik et lille stykke videre ned af gangen og så stoppede, blot for at sætte igang igen og gå rastløst frem og tilbage, med et blik der hele tiden gled tilbage mod døren ind til storsalen.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Nov 6, 2011 19:58:47 GMT 1
pumpkins scream in the dead of night
[/size] Tag: Eric Wolfe • Costume: Here[/center] Efter de var kommet ud på dansegulvet havde det hele langsomt eskaleret og Imogens brystkasse hævede og sænkede sig kraftigt, mens hun trak vejret dybt ned i lungerne. Musikken var stoppet for et øjeblik og hun blev klar over at de var tættere på hinanden end hvad der var tilforladeligt som venner og at hans arm endnu lå omkring hende. Alligevel kunne Imogen ikke rigtigt løsrive sig fra hans blik, før han brød øjenkontakten og hun nærmest mekanisk trådte et lille bitte skridt bagud da hans hånd gled langs hendes ryg og faldt slapt ned langs hans side. Kortvarigt så hun lige frem for sig, imod det hvide stof på hans skjorte, inden hun hævede blikket igen og mødte hans grålige blik. Da han gjorde et svagt nik med hovedet flaksede en sommerfugl rundt igen og Imogen nikkede uden egentlig selv at være klar over det. Sekundet efter var han væk og hun stod fortsat stakåndet på dansegulvet. Først da hans ryg forsvandt ud af døren, vendte hun helt tilbage til sig selv og så sig brat omkring for at se om nogen havde blikket vendt i hendes retning. Da det ikke lige umiddelbart virkede som tilfældet bevægede Imogen sig selv med hurtige skridt over imod den lille dør i væggen, ind i mellem med et blik over skulderen før hun endelig nåede frem og krængede den op. I et kort øjeblik stod hun i døråbningen og så efter ham, men så snart hendes blik fandt sit mål trådte hun målrettet ud og gik med hastige skridt imod ham, samtidig med at sommerfuglene flaskede hidsigt rundt og stemmen i baghovedet blev overdøvet af alt andet. [/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Nov 6, 2011 20:50:21 GMT 1
The best things in life are unexpected...because there were no expectations...- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Eric vedblev at trave rastløst frem og tilbage på den mennesketomme gang. Fra den ene mur til den anden adskillige gange uden at kunne tvinge sig selv til at stå stille. Tusind modstridende tanker nåede at fare gennem hovedet på ham mens han var alene på gangen. Lige fra fornuftens svage stemme der næsten fik ham til at gøre omkring og sætte kursen mod Hufflepuff-kollegiet, til den rent driftstyrede der nægtede at fortsætte med at gå som katten om den varme grød. Uanset tankerne, så blev han dog stående og var mere end parat til at tage chancen.
Det gav et sæt i ham da han hørte en dør gå og han stivnede mens hans blik hurtigt fløj i samme retning. Hans mellemgulv krummede sig mærkbart sammen da han fik øje på Imogen. Han drejede sig langsomt med front imod hende og kastede så et hurtigt blik i begge retninger, før han selv satte i gang igen og med lange, målrettede skridt begyndte at gå hende i møde.
Han fangede hendes blik så snart hun var tæt nok på og holdt det uden et ord mens han fortsatte helt frem til hende. Der rakte han uden tøven den ene arm frem og greb fat om hendes nakke for så at bøje sig ned og uden at tænke mere, pressede læberne mod hendes, komplet overlagt og på en alt andet end platonisk måde.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Nov 6, 2011 21:23:23 GMT 1
pumpkins scream in the dead of night
[/size] Tag: Eric Wolfe • Costume: Here[/center] Hun vidste ikke med sikkerhed hvor længe hun stod i døren, men så snart der var kommet liv i hendes ben kunne det ikke gå for langsomt. Det samme gjaldt tilsyneladende Eric og inden længe havde hun hævet sig op på tåspidserne samtidig med at hans hånd lukkede sig om hendes nakke. Ligeså insisterende pressede hun sine læber imod hans og lod sin egen hånd finde hans nakke. Det var forkert på så mange måder, men alligevel kunne hun ikke lade være med at fortabe sig helt og var egentlig i det øjeblik ragende ligeglad. Hun måtte dog kort efter bryde væk fra hans læber igen med et gisp og trak vejret dybt ned i lungerne, stakåndet af en helt anden grund end dans. Hendes hånd forlod dog ikke hans nakke og hun bevægede sig ikke synderligt langt væk fra hans ansigt. Lettere hæst begyndte hun: "Eric…" men fandt så ingen ord. I stedet fulgte hun sine instinkter og havde inden længe krydset afstanden imellem dem igen. [/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Nov 6, 2011 22:21:30 GMT 1
The best things in life are unexpected...because there were no expectations...- - - - - - - - - - -(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here Eric blokerede effektivt alle tanker der skulle få ham til at ændre mening, da han først havde sat i bevægelse hen mod Imogen. Han mødte hende på halvejen fra døren og til hvor han selv havde stået og uden helt at være bevidst om hvad hans arme lavede, havde han sekundet efter den ene hånd lukket fast om hendes nakke og hans læber fandt utålmodigt hendes.
Som hendes hånd fandt om bag hans egen nakke, lod han den frie arm glide omkring hende. Hånden lagde sig på hendes lænd og trak hende instinktivt tæt ind til sig, mens hans hovedet var komplet frigjort for alle andre tanker, end én nogle sekunder. Et sted i pereforien af sin bevidsthed, ringede alle alarmklokkerne igen, men blev svagere og svagere, i takt med, at han løb tør for luft.
Han hev både tydeligt og hørligt efter vejret som hende, da hun brød væk som den første, men slap hende ikke. Slækkede ikke engang sit faste greb, men så bare ned på hende med et let sløret blik, der blev let spørgende som hans eget navn gled over hendes læber. Det trak svagt i hans ene mundvig, mens han begyndte at ryste på hovedet. Længere nåede han dog ikke, før hun igen lukkede afstanden mellem deres ansigter og hendes læber igen var insisterende mod hans.
Han brummede et øjeblik i overraskelse, men overgav sig alt for villigt og krummede fingrene på den ene hånd mod hendes korte hår. Uden at være fuldt bevidst om det, drejede han sig lidt og tog nogle få skridt frem, indtil han mærkede de kolde sten fra muren mod den hånd han stadig havde på hendes lænd. Han trak den til sig og lagde den i stedet mod hendes hofte, mens han brød væk et sekund, hev luft ned i lungerne og fortsatte hvor han slap, mens han lænede sig ind mod hende.
|
|