|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Oct 30, 2011 12:37:26 GMT 1
After eating chocolate you feel godlike ...as though you can conquer enemies, lead armies...
...entice lovers... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Wearing; This Tag; Aisling Delaney Matt kom ind i Slytherins opholdsstue fra sovesalene, uden at nogen var i tvivl om han kom. Lyden af metal mod metal når pladen der dækkede hans ene skulder og delvist bryst, strøg imod ringbrynjen han havde inden under den, gjorde det komplet umuligt at bevæge sig lydløst. Ikke at han plejede at gøre det, men vægten af monstromet sammen med lyden, gjorde det umuligt at ignorere. Han vred sig en smule ukomfortabelt, mens hans ene, behandskede hånd lagde sig på skæftet af det sværd der hang ved hans ene side.
Han fortsatte ned i selve opholdsstuen af de få trin og endte bag den ene af de mørkegrønne lædersofaer som han lænede sig op ad, mens han betragtede sine udklædte kollegie-kammerater der i en lind strøm forlod opholdsstuen med kurs mod storsalen. Selv hvilede hans blik mest i retning af døren til pigernes sovesale, mens han rastløst flyttede lidt på sig og ventede på Aisling. For sig selv havde han nået at fortryde en million gange, at han havde spurgt hende. Ikke fordi det var hende, men fordi han ikke var helt sikker på, hvorfor han lige havde spurgt hende når han halvt havde bestemt han slet ikke ville med, ovenpå episoden med Jess. Da søsteren dog alligevel meldte at ville til fest, ville han alligevel ikke sidde alene og glo.
Og nu stod han her, i rustning og lignede et levn fra en fjern fortid og følte sig trods sine brokkende tanker, egentligt ganske godt tilpas. Han så væk fra døren han ellers vogtede på, og trak ud i den røde kappe der lå omkring hans skuldre og kom til at smile for sig selv. Arthur og Guinevere, var en kende pladder-romantisk, men der var alligevel noget med at lege ridder, om så bare for en aften.
|
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Oct 30, 2011 14:52:18 GMT 1
Der havde været et vanvittigt løben frem og tilbage siden aftensmaden, og tøserne på sovesalen hvor Aisling havde seng, var i fuld sving med at lægge make up, sætte hår og gøre kostume i stand. Der blev råbt om hårbørster og deres væresteder, om man kunne låne en eye liner, eller om der var nogen der havde et mørke rødt bånd man kunne låne til at binde kjolen tættere til taljen. Ja, det var ikke nemt for de stakkels tøser at finde rundt i alle de ting der lå og rodede, men det endte dog til sidst med at de alle blev klædt på, i det mindste dem der skulle med.
Aisling var i færd med at sætte sit hår op, da de fleste var ved at ordne deres tøj, men hun ville virkelig gerne have at det så så smukt ud som muligt, af en grund hun ikke helt ville indrømme for de andre piger. Der havde dog været meget sladder vedrørende partnere til halloween festen de sidste par dage, og Aisling havde ikke kunne undgå sin del af sagen. Endelig nåede hun dertil hvor kjolen skulle på, og med en smule besvær fik hun den over hovedet, hvorefter en af de andre hjalp hende med at lyne den. Tiaraen blev sat i håret, en let naturlig make up blev lagt og hun rettede lidt på de sidste ting. Kjolen vagte stor begejstring i sovesalen, specielt fordi hun selv havde syet den, og selvom de fleste der allerede vidste at hun var god til at sy, var nogle af dem stadig imponerede over det. Da tøserne var Slytherins, blev det selvfølgelig ikke så åbent udmeldt fra alles sider.
Hun besluttede sig til sidst for at hun var parat til at gå nedad trappen, om end en smule nervøs, tog sine sko på og kiggede sig en sidste gang i spejlet, før hun forsatte efter de andre tøser ned af trappetrinene mod opholdsstuen. Hun fik en lille klump i maven, der langsomt forsvandt jo længere ned ad trappen hun nåede. Hun fik hurtigt øje på Matt der stod og ventede på hende, han lyste nærmest op i lokalet, da ilden i pejsen blev reflekteret i hans rustning.
Et mindre smil dukkede op på hendes læber, og hun lagde hovedet let på skrå da hun nåede over til ham.
”Der er min ridder jo, håber ikke du har ventet længe, jeg fik desværre syet denne kjole uden at tænke på hvor hurtigt det ville være at komme i den.. ” Sagde hun, hvorefter hendes opmærksomhed blev fanget af de mange par og deres kostumer. Der var mange flotte imellem, tænkte hun, men var stadig lige stolt over sit eget kostume og at hun skulle følges med Matt.
”Jeg har sådan glædet mig til i aften!” Sagde hun pludseligt og forstørrede smilet en tand.
”Det bliver helt sikkert super godt, og prøv at se hvor meget folk har gjort ud af det. Det er jo helt utroligt.” Sagde hun og betragtede en pige der vist var prinsesse vampyr, og iklædt et kæmpe struttende tylskørt i pink.
|
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Oct 30, 2011 18:36:02 GMT 1
After eating chocolate you feel godlike ...as though you can conquer enemies, lead armies...
...entice lovers... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Wearing; This Tag; Aisling Delaney Matt opdagede først Aisling da hendes stemme brød igennem hans lettere kamp med den røde kappe og han løftede hurtigt hovedet og så overrumplet på hende, mens han forsøgte at vikle hånden fri af det genstridige stof "Ehm nej, ikke længe.." fik han frem og følte sig kortvarigt lidt varm i kinderne, mens hans blik helt på egen akkord gled ned over hende og et lille smil trak op i hans mundvige, før han løftede blikket til hendes ansigt igen.
Han nikkede hurtigt og rømmede sig selvbevidst mens hans blik igen gled ned over kjolen, da hun så ud over rummet "Også mig... tror jeg..." han anede ikke helt hvad han skulle sige, men var sikker på at piger i hvert fald forventede at man komplimenterede dem, så det var nøjagtigt hvad han forsøgte "Du ser.." han stoppede og rynkede panden lidt, mens han forsøgte at finde en nogenlunde neutral formulering "Den er flot.. " han nikkede mod kjolen og smilede tøvende "På dig altså.. kjolen.."
Han slog blikket ned, mens han fumlede igen lidt ved kappen igen uden at tænke over det og strammede grebet om sværdskæftet. Så rømmede han sig igen, slap kappen og brugte i stedet hånden til at slå ud mod udgangen "Er du klar, eller er der mere du skal?" han så afventende på hende, før han så gik et halvt skridt frem og lidt akavet bød hende sin ene arm.
|
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Nov 2, 2011 16:41:30 GMT 1
Opholdsstuen var fyldt af snakkende folk og latter efterhånden, det var klart at det var ved at være tid til at gå, men Aisling havde intet behov for at skynde sig, mest mulig tid med Matt som overhovedet muligt. Efter hun havde set sig færdig på parrene og dem der kom i flotte kostumer, vendte hun sig smilende mod Matt, uden at kunne skjule sin glæde. En akavethed faldt dog over hende igen, da hun bemærkede han kiggede på hende, en anelse mere end man plejede med andre mennesker. Dog ville ingen andre have lagt mærke til det, men Aisling var i forvejen så opmærksom på alt hvad drengen gjorde, at hun umuligt kunne undgå at se det.
”Tror du?” Sagde hun forbløffet, men der dukkede alligevel et smil op på hendes læber.
”Det skal det nok blive, jeg mener, du behøver ikke hænge ud med mig hele aftenen.” Sagde hun og lagde hovedet let på skrå, med et glimt i øjet.
”Åh tak, det er jeg glad for at høre, jeg har brugt så lang tid på den.. Det ville være spild af tid hvis du syntes den var grim.” Sagde hun uden at tænke så meget over de ord der undslap hendes læber, og hun rødmede lidt og kiggede væk, mens hun lod som om at hun endnu engang måtte betragte folk og deres kostumer.
Aisling stod et par sekunder og kiggede rundt, og det kom på en måde bag på hende at han endnu ikke havde valgt at forlade hende alene og gå.
”Nej, jeg er helt klar” Sagde hun og lagde hånden om hans rustning, der føltes kold mod hendes hud.
”Har du det egentlig varmt i den der? Metallet er ret koldt at røre på.” Sagde hun, mens de fulgtes ud med resten af de elever der var blevet færdige. Hun flyttede hånden hen til en strimmel læder, der var lidt mere behagelig at røre ved, og slog derefter blikket op og betragtede ham lidt, før hun igen sagde:
”Dit kostume er jo vanvittigt flot, hvor har du fundet den rustning henne?” Spurgte hun og tog chancen for at studere den lidt nærmere.
|
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Nov 3, 2011 20:18:22 GMT 1
After eating chocolate you feel godlike ...as though you can conquer enemies, lead armies, entice lovers... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Wearing; This Tag; Aisling Delaney Matt skar en lille grimasse og så undskyldende på Aisling, da hans ord alt for klart kom forkert ud. Han rømmede sig hurtigt og gjorde et forsøg på at forklare sig "Jeg mente ikke..." han smilede skævt og så ned over hendes drillende blik, mens han flyttede lidt på fødderne og fik en sprød lyd af metal mod metal som belønning "Det har intet med selskabet at gøre.."
Smilet vandt lidt mere indpas og han lod diskret blikket glide ned over hendes kostume igen, før det fandt hendes ansigt "Det synes jeg ikke... nærmere det modsatte." han smilede prøvende og fulgte så hendes blik rundt i opholdsstuen, før han tog sig sammen og fik gjort anstalter til opbrud, ved at byde hende sin arm.
Han smilede da hun tog den og begyndte at gå, mens han daskede diskret ud efter den lange, røde kappe endnu en gang og trak så let på skuldrene "Lidt... det går.." han skævede til siden og sendte hende et forsikrende smil før hun fortsatte, mens han førte dem gennem åbningen ud til gangen i krypten "Min onkel kendte en der havde en..." begyndte han og smilede skævt mens han fortsatte "..der er mere til den, men jeg tror jeg dømte at hvis jeg ksulle kunne bevæge mig i aften, så var det her nok."
|
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Nov 28, 2011 10:41:01 GMT 1
Aisling smilede lidt til ham, det var sødt at han ville være sikker på at hun ikke misforstod ham, hun havde da haft fornemmelsen af at han ikke lige var typen der var den største balabe, men det så ud til at hun havde fået lokket ham med på mystisk vis alligevel.
”Ved det godt Matt” Sagde hun og klappede ham let på armen, stadigt smilende.
Aisling nikkede blot en smule af hans svar på hendes snak om kostumet, og tænkte at hun ville lade den ligge der så hun ikke blev helt genert af alle hans søde ord. Desuden var hun bange for at hun havde fremstået som typen der nedgør sig selv for at få ros, og det fik hende lidt ud af kurs i et par sekunder, men da hun hørte ham tale igen blev hun endnu engang opmærksom.
”Ja det synes jeg også. Den er da flot sådan der, desuden skal du jo til bal, og jeg tror da ikke at de dengang bar fuld rustning til bal.” Sagde hun og gik videre sammen med ham ud af opholdsstuen og videre igennem krypten, der var heldigvis ikke så langt til storsalen fra Slytherins opholdsstue, så det var ikke mange skridt hun skulle tage få at nå hen til festen, hvilket hun kun syntes var en god ting da hun glædede sig til at se udsmykningen.
”Så er vi her næsten, hvordan tror du de har pyntet op? De kan nok ikke have ændret så meget siden middagen” Sagde hun og strammede grebet om hans arm en smule, af ren og skær anspændthed efter at se salen. Aisling strækkede sin hals for at prøve at få et indblik i det over folks hoveder, men der var for mange hatte og fjer i vejen, og hun måtte være tålmodig nok til at vente.
Aftenen forløb fint, de dansede et par gange og gik ellers rundt og snakkede lidt hist og pist. På et eller andet tidspunkt i løbet af aftenen blev de adskildt og tulede derfor rundt alene på må og få. Aisling endte med at gå tilbage til opholdsstuen da hun var blevet træt, men gik tilbage med en god følelse af det havde været en god aften.
Afsluttet
|
|
