|
|
Post by Alea Kirabo Hobbs on Nov 5, 2011 0:19:00 GMT 1
let loose upon the earth
- - -
[/color] 'till it be light[/font][/size][/i][/right]
Alea var komplet tilfreds i den verbale tavshed, bevarende øjenkontakten med William det meste af tiden. Hun fandt samme morskab i dansen som hun altid havde gjort og befandt sig glimrende med at lade ham sætte rammerne og følge dem. Der var frihed i dans såvel som i sang og hun blomstrede i den med underfundige smil, før han kvitterede med at lade hende falde bagover med en drillende anklage klar.
Hun grinede lavmælt, som hun rettede sig op igen og drejede hovedet imod det tyske band i et øjeblik, som de satte i gang med et af deres gamle numre. En mental note til sig selv senere fokuserede hun atter på William med let hævede øjenbryn. ”Selvfølgelig,” konstaterede hun, som det naturligste i verden, imens et skævt smil hev hendes mundvige op.
Hun gav et enkelt bekræftende nik til hans spørgende blik og fulgte ham derpå uproblematisk ud i dansen igen, endnu smilende og endnu præcis lige så selvsikker som hun var startet ud med at være. Hendes trin var ikke øvede eller nødvendigvis fuldstændig præcise, men de fulgte hans, passede fint ind og så ikke mindst godt ud. Hun betragtede ham med svag morskab og rømmede sig så lavmælt, bøjende hovedet i et kort øjeblik, før hun rettede sig op. ”Omtrent seksten år. Jeg er stadig i gang,” svarede hun, før et drillende glimt i hendes øjenene blev fulgt af et tenderende flabet smil.
- - - - - - - - - -Tag: William EthansOutfit: HereNotes: -[/blockquote] |
|
|
|
Post by William Ethans on Nov 6, 2011 19:39:56 GMT 1
“You see things; and you say, 'Why?'
But I dream things that never were; and I say, 'Why not?'”
Det glimtede fortsat muntert i Williams mørke øjne, som han fik et tilpas selvtilfreds svar fra pigen i hans arme. Intet overraskende svar, men faktisk det eneste forventelige på den slags spørgsmål han havde stillet. Han smilede skævt tilbage til hende uden at lade det let anklagende forsvinde helt ud af blikket. Det delte dog pladsen med en anerkendende tilfredshed.
Den næste dans hun til hans glæde invilligede i også at tage med ham, trak skævheden i hans smil tydelige frem, som hendes ellers behændige trin i dansen afslørede hendes ikke helt skolede stil. Han kunne lide det. Det gav en grad af udfordring uden at han behøvede at holde sig specielt tilbage. Han hævede dog drillende et øjenbryn da hun selv sagde hvad hendes bevægelser fortalte. "Så du valsede ind i livet og har holdt stilen siden...." Der var latter at spore i hans stemme, men ingen nedladenhed over at det var rå talent der gjorde udslaget og ikke undervisning. "Jeg kan lide det..." Det kaldte på respekt og en lille smule på udnyttelse. Hans smil var fortsat skævt, men med en drillende varme.
Han lod stilheden herske mellem dem igen og lod dansen tale sit sprog. Musikken var god og byggede langsomt op. Et kendt nummer han vidste hvordan ville skifte om ganske få takter til noget der bestemt ikke opfordrede rytmisk til den standard han havde startet dem ud i. Ikke at det gjorde ham noget. Tværtimod. Han holdt blikket på Alea og skiftede så stil i samme trin som musikken gjorde det og gled ubesværet over i latin-amerikanske rytmer.
Tag: Alea Hobbs ¤ Tøj: Her ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Alea Kirabo Hobbs on Nov 7, 2011 14:00:34 GMT 1
let loose upon the earth
- - -
[/color] 'till it be light[/font][/size][/i][/right]
Alea smilede skævt, bøjede hovedet i et nik og så på William med funklende mørke øjne, følgende ham uden problemer. Hun var ikke født på en klassisk danseskole, men huskede ikke en dag hvor der ikke var en eller anden i familien, der var brudt ud i sang helt uden nogen oplagt grund. Det var næsten pinefuldt stereotypt at tænke på hendes farverige, muntre, overdrevet livsglade baggrund, der sådan stod i kontrast til verden omkring verden omkring hende til tider, men hun omfavnede den alligevel gladelig og uden skrupler.
Som rytmen skiftede, forlod en munter lyd den kvindelige præfekt, der dog selv skiftede mønster uden at få knækket selvtilliden over de fejl, der blev lavet. Hun var evindeligt ligeglad. For hende havde det intet at gøre med perfektionisme. Det havde til gengæld alt at gøre med morskab, livsglæde og fornøjelsen ved bevægelse. Hun betragtede William med et blik, der spillede muntert og drejede en hel omgang omkring sig selv med let vuggende hofter, før musikken atter engang tonede ud og bandet denne gang takkede af for at få fyldt reserverne op med en pause.
Mild ærgrelse var i et sekund at spore, før hun glattede ansigtet ud, nejede simpelt med et drillende smil og hævede et øjenbryn anerkendende. ”Tak for dansen, William,” Hun blinkede en enkelt gang, mildt forpustet og så sig lidt om, for at finde både et glas vand og sin bedste veninde.
- - - - - - - - - -Tag: William EthansOutfit: HereNotes: -[/blockquote] |
|
|
|
Post by William Ethans on Nov 8, 2011 19:02:47 GMT 1
“You see things; and you say, 'Why?'
But I dream things that never were; and I say, 'Why not?'”
Williams mørke øjne spejlede den muntre glimten de blev mødt med, mens et smil forblev på hans læber og ikke helt ville tage verden alvorligt. Aleas tilbagetrukne måde at være fremfusende på tændte hans nysgerrighed og gav det ene hint efter det andet om, at han havde meget at lære endnu. Om hende, om verden og ikke mindst om kvinder. Blot det at danse med hende påvirkede hans trin i deres frihed og tendens til at bryde ud af de faste mønstre. Følge hendes krop opfordring og udfordre normen.
Han havde brudt med mangt og meget gennem livet, men før nu aldrig med dansen. Det morede ham og glædede ham, som rytmen skiftede og han holdt smilende begge hænder på sin med-præfekt til hun havde fødderne på plads igen. Hurtigere end de fleste og langt mere tilfreds med udfaldet. Han snorede hende rundt og nød den korte fornemmelse af fuld kontrol og over samspillet mellem to der gerne ville have den. Hendes bevægelser var forførende, henledende hans opmærksomhed på alt han normalt ikke skulle betragte for åbenlyst og trak ham med sig til at følge dem.
Kun alt for hurtigt stoppede musikken, for ikke at ville begynde igen. Han så en smule skuffet op mod bandet, før han drejede sig tilbage mod Alea og bukkede let. "En udsøgt fornøjelse, My Fair Lady..." Et smil spillede skælmsk tilbage mod hende, som han løftede hendes hånd, som han endnu ikke havde sluppet, og lod sine læbe strejfe håndryggen galant. Så slap han den tøvende, mens gløden i hans øjne skiftede til lidt mere end blot drillende. "Det er længe siden nogen har kunne udfordre mig på den måde..." Igen bød han hende sin arm, for at følge hende af dansegulvet, som han før havde fulgt hende derind.
Tag: Alea Hobbs ¤ Tøj: Her ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Alea Kirabo Hobbs on Nov 8, 2011 21:43:30 GMT 1
let loose upon the earth
- - -
[/color] 'till it be light[/font][/size][/i][/right]
Alea nejede simpelt, men mere elegant end hvad den korte kjole lagde op til. Hun smilede stadig skævt, som hun betragtede William igennem øjenvipperne med hovedet let sænket og der var atter morskab at spore i hendes blik, da han løftede hendes hånd og plantede et kys på ryggen af den. ”En fornøjelse, sir Piratkaptajn,” svarede hun direkte og drillende igen, før hun tog hans arm og lod ham føre hende væk fra dansegulvet.
Hun kiggede sig lidt rundt, fangede Lily med blikket og sendte hende et bredt smil. ”Så var det da på tide,” bemærkede hun, som hun kortvarigt drejede blikket imod Will. Tvetydigheden i både hans og hendes ord var tydelig, men hun gav sig ikke tid til at rode yderligere rundt i den. I stedet hævede hun blot øjenbrynene lidt, slap ham igen og løftede sin nu frie hånd i en simpel hilsen, fulgt op af endnu et af hendes smil, før hun drejede sig rundt og forsvandt i mængderne af elever.
OUT [/blockquote] |
|
|
|
Post by William Ethans on Nov 12, 2011 10:24:49 GMT 1
“You see things; and you say, 'Why?'
But I dream things that never were; and I say, 'Why not?'”
"Helt bestemt..." Williams stemme var alt andet end neutral og undertonerne i det sagte var ikke mindre end i det han havde svaret på. Hans smil hang drillende skævt, mens han mødte Aleas blik med et så opfordrende løftet øjenbryn at det grænsede til udfordrende. Luften mellem den var tyk af usagte ting og alligevel legende let og ukompliceret.
Smilet fik lidt mere ved hendes afsluttende hilse, før hun vendte sig og forsvandt ind i mængden. Hans blik hang ved hende til hun ikke var til at se, følgende hendes hofter formfuldende bevægelser og den naturlighed der var i hendes gang. Så vendte han sig væk og gik selv i den modsatte retning mod en gruppe venner stående ved et bord ikke så langt derfra.
SLUT
Tag: Alea Hobbs ¤ Tøj: Her ¤ Notes: ---
|
|
