Bumping into people in the light of the punch..

[William Ethans]

“You see things; and you say, 'Why?'
But I dream things that never were; and I say, 'Why not?'”

Salen sydede af snak, dans og latter omkring William, som han undskyldte sig og forlod den gruppe han havde stået og snakket med den sidste kop punch. Det havde ikke været kedeligt, men heller ikke en snak udviklende sig til en diskussion han ønskede at sidde fast i hele aftenen. Som han tog de første skridt væk hørte han tonen mellem de to af kombattanterne ændre sig og med en lille hovedrysten satte han lidt mere længde på sine skridt. De tog selv en mere rullende gang for at holde hans rolle for en aften. Kaptajn uden skib eller besætning, men med hat, støvler, frakke og hvad der ellers hørte til.

Han sendte en pige et smil og tog sig let til hatten uden at ændre på retningen han gik i, selvom han tilbagelagde de næste skridt sidelæns for at dreje sig helt rundt om sig selv med blikket på pigen. En blinken og han var videre fremefter mod et bord med en skål med selvlysende punch. Den smagte bedre end den så ud til og med den tid han lige havde brugt på at snakke, trængte stemmebåndende til noget kølende. Han stillede sig ved siden bordet, rakte ud efter øsen og fyldte sit krus, før han rettede sig op igen og lod øsen vende tilbage til at stå lænet op af kanten i skålen, som han gjorde op af væggen.

Tag: Alea Hobbs ¤ Tøj: Her ¤ Notes: ---

[Alea Kirabo Hobbs]

let loose upon the earth
- - -

[/color]'till it be light[/font][/size][/i][/right]

Alea grinede hjerteligt af en af sine veninders morsomheder og lænede sig frem, for at hviske et par ord i hendes øre. De fnes begge to, kåde og hyperaktive på festens karakter, selvom det for det utrænede øje sagtens kunne virke som om andet og mere havde været involveret i deres sindelag. Det var i midlertidig ikke tilfældet og Aleas skridt var da også fuldstændig sikre i guldskoene, da hun satte kurs imod det nærmeste bord med punch, for at få fyldt sit glas op.

Det røde stads gav en tåbelig illusion om eleverne befandt sig til en cocktailfest eller noget andet voksent og modent. At det ikke var tilfældet fremgik dog temmelig tydeligt. Den kunne findes i tilstedeværelsen af små elever på blot elleve og i lærere, der overvågede narrestregerne med falkeblik. Selv havde Alea sluppet tøjlerne med god samvittighed. I aften var hun Lilys djævel, ligesom veninden var hendes engel. Hun havde ikke tænkt sig at gøre noget ud af skiltet, der dog hang troligt på sin vante plads, denne gang på hendes kjole, medmindre nogen direkte bad hende om det.

Først da hun nåede bordet og fandt sig selv ventende i et sekund på at piraten før hende blev færdig med punchen, gik det op for hende hvem selvsamme pirat var. Hun lyste op i et bredt smil og blinkede en enkelt gang til ham. ”Ohøj,” spøgte hun tåbeligt, før hendes fingre lukkede sig omkring øsen og hun selv gav sig til at fylde sit eget glas igen. ”Hvor er skibet henne, William?”

- - - - - - - - - -

Tag: William Ethans
Outfit: Here
Notes: -[/blockquote]

[William Ethans]

“You see things; and you say, 'Why?'
But I dream things that never were; and I say, 'Why not?'”

William lyste op i et smil, som han vendte sig fra bordet og så hvem der stod næst til at tage af den læskende sukkervæske. Han trådte et halvt skridt tilbage, mens han lod sit blik glide utilsløret beundrende over hans med-præfekts skikkelse, så udsædvanligt udstillet i kort rød kjole og høje stiletter. Slet intet dårligt syn og hornene gav lige det sidste rette pift. Han holdt smilet, mens han trådte tilbage ind til talevidde og svarede teatralsk. "Ay, mit skib..." Han fandt en let lidende tone frem. "Hun er så oplagt som besætningen, så de tog på kro og hun på land, mens jeg endte her alene...." Han løftede det medbragte krus han brugte til punchen i en antydningen til en begyndende skål og blinkede let til hende. "Men værst er alt... hvor er al rommen blevet af?"

Hans smil kom dog af sig selv tilbage, mens han tog en slurk af væsken og skar en grimasse af den søde smag. Den havde været god de første par glas, men havde noget den kvalmende grænse nu. "Argh, jeg havde glemt hvor slemt det her slår med sukker!" Han skar endnu en grimasse, før han lænede sig let tilbage og endnu engang så rigtig på Alea med et varmt smil. "Men du ser godt ud i aften! Ikke at du ikke altid gør det men..." Hans smil blev lidt fåret, før han fik rettet sin talekurs op igen ved at fortsætte upåvirket i den spøgefulde tone og det varme smil tilbage på læberne. "Hvorfor er du ikke ombejlet af villige slaver til at føje din vilje, Oh Mistress of the Night?"

Tag: Alea Hobbs ¤ Tøj: Her ¤ Notes: ---

[Alea Kirabo Hobbs]

let loose upon the earth
- - -

[/color]'till it be light[/font][/size][/i][/right]

Aleas smil blev kun bredere, som William nærmest opførte sin teatralske forklaring. Hun fyldte sit glas, hævede det i en tavs skål, før hun hævede begge øjenbryn og lagde hovedet lidt skrå. ”Hvis du vidste hvor rommen gemmer sig, så ville det vel rent teknisk være din forpligtelse at beslaglægge den, mmh?” Hun smilede drillende, tog selv en slurk og betragtede den anden præfekts minespil tilsyneladende ganske underholdt af de grimasser han skar.

Kommentaren, der fulgte, fik et muntert fnys fra hende og hun trak lidt på skuldrene, i sit stille sind ganske enig. Sukkerstadset gjorde eleverne hyperaktive og tjente dermed ét formål, imens det stred direkte imod et andet. Selv gjorde det hende dog ikke det store. Hun drak det kun langsomt og havde alle intentioner om slutteligt at erstatte det med vand.

Komplimenten og det lettere fumlende der fulgte, samt ikke mindst Williams fårede smil og vandrende blik fik hende atter engang til at hæve et øjenbryn underholdt, med et skævt smil. ”Tak.” Hun morede sig lidt over den virkning simpel bar hud kunne have og skulle lige til at sige noget mere, da et enkelt ord helt instinktivt tørrede ethvert tegn på smil af hendes læber. Hendes næse fik en rynke, som om noget lugtede dårligt, og hun rettede sig op med misbilligelsen tydelig i de mørke øjne. ”Jeg synes du burde genoverveje dit ordvalg,” bemærkede hun køligt.

- - - - - - - - - -

Tag: William Ethans
Outfit: Here
Notes: -[/blockquote]

[William Ethans]

“You see things; and you say, 'Why?'
But I dream things that never were; and I say, 'Why not?'”

William nikkede med påtaget alvorlighed, som han skålede med Alea og opretholdt facaden, som han troskyldigt svarede. "Det ville bestemt være ikke blot min, men vores begges pligt at sørge for at den kom forsvarligt afvejen og ikke længere lå som en fristelse for andre." Bortskaffelsen ville dog ikke blive så fornøjelig som at drikke rommen selv, men man havde vel lov at fantasere med det som mulighed. Det ville måske kunne gøre punchen drikkelige igen. Måske. Han tvivlede dog meget på at noget kunne neutralisere sukkeret.

Han fortsatte med at smile til Alea til hendes udtryk med et slag ændrede og al morskab forsvandt fra hendes holdning, øjne og mund. Forandringen var så øjeblikkelig at han stoppede helt op, forvirring trædende frem i hans ansigt til hendes afmålte stemme ledte ham på sporet af sin fejl. En fejl opstået af ubetænksomhed og et øjebliks fortabelse i at lade klicheerne styre. Han sænkede kruset helt til det hvilede kanten af bunden mod bordet og var glemt for hvad der var så evigt meget vigtigere. "Det beklager jeg, Alea. Jeg talte uden at tænke over hvordan mine ord kunne opfattes og hvilken betydning der desværre altid vil ligge i lige det ene, som udelukker des brug i andre sammenhænge." Oprigtigheden var at finde i hans blik så vel som hans stemme. "Det burde have været tilbedende mandspersoner eller underlinge..."

Tag: Alea Hobbs ¤ Tøj: Her ¤ Notes: ---

[Alea Kirabo Hobbs]

let loose upon the earth
- - -

[/color]'till it be light[/font][/size][/i][/right]

Alea smilede endnu skævt af William og nikkede bekræftende til hans konklusion om bortskaffelse af eventuel funden rom. Reglerne om alkohol til skolens fester var kun blevet klarere efter sidste års julefest og lige præcis dét ville hun tage ganske seriøst, hvis hun skulle falde over det. Endnu var alting dog blot en spøg for hende. Hun havde tænkt sig at danse, flirte og more sig i aften.

For et øjeblik trådte det mål dog i baggrunden og hun blev temmelig stram i betrækket. Hendes pande fik en enkelt dyb rynke, som ikke løsnedes, selvom den anden præfekt begav sig ud i en undskyldning, beklagelse og forklaring. Gradvist aftog hendes misbilligende mine og hun nikkede igen, før smilet overtog stille og roligt. ”Det er bare et enkelt ord,” bemærkede hun, endnu alvorlig, før hun trak lidt på skuldrene.

Hun havde hverken lysten eller viljen til at give sig ud i en længere udredning om hvorfor det kunne genere hende, af alle, der ikke engang havde forfædre, der nogensinde havde været lige præcis dét, som William havde nævnt. I stedet overgav hun sig og fnøs muntert, før hun atter hævede begge øjenbryn og betragtede ham med spillende øjne. ”Det burde jeg jo altid,” pointerede hun, lige dele ironisk og drillende. Hun blinkede konspiratorisk, løftede glasset til sine læber igen og fugtede dem, før hun drak, uden at slippe ham med blikket.

- - - - - - - - - -

Tag: William Ethans
Outfit: Here
Notes: -[/blockquote]

[William Ethans]

“You see things; and you say, 'Why?'
But I dream things that never were; and I say, 'Why not?'”

William forholdt sig afventede, som Alea forblev stiv og stramtudseende selv efter han havde gjort et helhjertet forsøg på at trække det ene lille ord tilbage igen. Trods sin viden om lidt af hvert, havde denne svigtet ham i aften og ladet ham glemme hvor meget den anden præfekts rødder og deres historie betød for hende og hendes holdning. Måske fordi han selv, en festlig aften som denne og når det ellers var muligt, undveg at tænke for meget på sin. Meget mere forskellige kunne de ikke være bragt op og det gav sig udslag fra tid til anden. Forhåbentlig ikke med varig skade. Hendes svagt blomstrende smil, der gjorde hendes ansigt så kønt beroligede ham mod det.

"Men et enkelt lille ord kan være alt der skal til for at ændre verden eller synke den i grus...." En kort skygge gled over hans blik, før han fortrængte det og vendte tilbage til at holde fast i nuet, festen og sit bedårende selskab. Denne fik en ny munter glimten frem i hans mørke øjne, som hun fnøs og så sigende på ham. "Helt bestemt! Men særligt i aften..." Han smilede tilbage til hende med skælmsk blanding af oprigtighed og drilleri, før han løftede sit krus, førte det til læberne blot for at bestemte sig om med en rynken på næsen som den søde duft ramte ham og sænke det igen. Nok var nok og vand måtte blandes i eller erstatte den klistrede væske før han fik mere at drikke. Hans blik hang alligevel ved hende og den distraherende måde hun fugtede sine læber på. Tale var vist på sin plads, hvor plat det han kunne komme op med end måtte være. "Du svarede dog aldrig på hvor din beundrende skare var blevet af? Fandt de en engel at følge?"

Han smilede skævt som han kikset holdt emnet kørende lidt videre henvisende til veninden han havde set hende ankomme sammen med og ledende efter noget andet at bringe op, sig selv lidt for meget bevidst om at de aldrig rigtig havde snakket om andet end det der hørte til hvervet som præfekter. Hvad bragte man lige op, når man havde samarbejdet i halvanden måned tæt, gået i skole sammen i seks år og alligevel formået ikke at snakke sammen? "Og så tror jeg at jeg har overspændt hvad vi kan hive ud af vores kostumer... mere end en smule faktisk... selvom du ser virkelig godt ud i aften..." Han plaprede igen og vidste det, men virkede ikke til at kunne forhindre sig selv i det, så han sendte hende i stedet et skævt grin og gned sig i nakken.

Tag: Alea Hobbs ¤ Tøj: Her ¤ Notes: ---

[Alea Kirabo Hobbs]

let loose upon the earth
- - -

[/color]'till it be light[/font][/size][/i][/right]

Alea kneb i et kort øjeblik øjnene sammen og så undersøgende på den anden præfekt, imens hun forsøgte at gennemskue hvad han lige drejede sine ord over på. Det lykkedes dog ikke rigtig, måske fordi hun grundlæggende ikke var særlig interesseret i at beskæftige sig med alvorlige emner lige i aftenens anledning. Hun lod det derfor blot glide, smilede skævt og sank den søde drik, igen bevidst om hans blik, der hang ved hende. Det var hverken en uvant eller uvelkommen ting fra det modsatte køn og hun både nød og morede sig over opmærksomheden, som glimtet i de mørke øjne afslørede tydeligt.

Hendes hoved røg en anelse på skrå og hun fnøs muntert. Hun trak let på skuldrene og drejede i et kort øjeblik hovedet, som om hun så efter netop Lily. Så var hendes blik dog atter tilbage på William og smilet intakt. ”Det er slet ikke usandsynligt,” bemærkede hun. ”Jeg har definitivt festens flotteste ledsager, men hvis nogen jager hende med håb om at få noget af himlenes nektar ud af det, så at sige, så spilder de vist deres tid.” Hun smilede skævt, så vældig sigende på ham og grinede så lidt af den opfølgende bemærkning. ”Det har vi vist begge... Og du endda så meget at du genbruger dine egne ord,” informerede hun ham drillende. ”Jeg takker igen. Du ser slet ikke værst ud selv som pirat. Har du gemt en havfrue, last eller kvindelig pirat et eller andet sted? Eller en papegøje?”

- - - - - - - - - -

Tag: William Ethans
Outfit: Here
Notes: -[/blockquote]

[William Ethans]

“You see things; and you say, 'Why?'
But I dream things that never were; and I say, 'Why not?'”

William lod kort blikket glide ud over rummet, læggende mærke til enkelte gruppe rundt om der stak hovederne sammen og hvem de skævede imod, men uden at gøre andet end at notere sig deres udklædning og hæve et øjenbryn, som en så hvor hans blik var faldet. Det så ud til at være nok, om ikke andet til at de blev mindre åbenlyse i deres fremfærd, hvilket var godt nok for ham for nu. Han var kommet for at more sig og havde ikke lyst til at skulle finde alvoren helt frem, nu chancen bød sig for det modsatte. Holdende fast ved det vendte han tilbage til sin med-præfekt og mærkede sit ubekymrede smil vende tilbage som hans blik mødte hendes, som glimtet af beundring også gjorde det.

Så lo han dæmpet uden at gøre sig den ulejlighed at følge hendes blik, men i stedet tagende hendes profil ind som den var ham forundt at se på. ”Jeg ville nu sige det var omvendt…” Han smilede skævt og kom så med en ny munter lyd, som hun fortsatte. ”Nah, men dem om det. Så har jeg hendes ledsagerske for mig selv så længe…” Han nikkede let, mens hævede sit krus og så tog en slurk, før han så på hende med påtaget forundring i sine brune øjne. ”Men du ved da at jo mere noget gentages jo sandere er det?” Han havde fået en gammelmandsvrantne tone ind i sin stemme mens han forsøgte at se strengt på hende hen over det bullede krus.

Så grinede han til hende og slog armene ud til siden, så frakken åbnede sig let og skjorten kom mere til sin ret, mens han bukkede let. ”Der takkes ligeledes, men må indrømme at denne kaptajn som tidligere nævnt måtte møde op alene…” Han trak armene ind igen og lænede sig en smule frem mod hende mens han sænkede stemmen til fortrolighed. ”Des større grund til at plyndre andre for deres smukke ledsagere og bortføre dem ud i nattens mørke…”

Tag: Alea Hobbs ¤ Tøj: Her ¤ Notes: ---

[Alea Kirabo Hobbs]

let loose upon the earth
- - -

[/color]'till it be light[/font][/size][/i][/right]

Alea hævede begge øjenbryn og så ikke videre imponeret, men til gengæld fortsat temmelig munter, på William. Hun løftede selv sit krus, tog en tår og fugtede læberne efterfølgende, med den hvinende søde smag på tungen. Hendes hoved røg lidt på skrå, som hun ganske enkelt rystede lidt på hovedet af ham. ”Niks,” benægtede hun simpelt. ”Det er vist en ordentlig gang pseudovidenskab du har gang i der, sømand.” Hun smilede drillende til ham, løftede en hånd for at rette en antydning på en hårnål og fnøs så lidt over hans sidste, lavmælte og lettere platte flirtende kommentar.

Et sigende blik udgjorde hendes egentlige svar, men så kunne hun alligevel ikke helt nære sig. ”Jeg tror du havde ret, da du sagde, at du havde overspændt klicheerne for i aften, William,” pointerede hun, med et skævt smil, uden at kunne erklære sig helt utilfreds med den tykke mængde af halve komplimenter han havde landet i skødet på hende i løbet af meget kort tid. Hun drak endnu en tår punch, skævede ud i rummet og kiggede så tilbage på den anden præfekt med et vurderende blik og en svag trækning i mundvigene. ”Men jeg kan ikke stå og slå rødder her hele aftenen,” bemærkede hun, før hun tog en dyb indånding. Et smil var atter at finde på hendes læber, som hun hævede øjenbrynene. ”Vil du med ud og gøre dansegulvet usikkert?”

- - - - - - - - - -

Tag: William Ethans
Outfit: Here
Notes: -[/blockquote]

[William Ethans]

“You see things; and you say, 'Why?'
But I dream things that never were; and I say, 'Why not?'”

William gengældte Aleas hovedrysten med et grin og et sigende blik. ”Jup, selvom jeg nu ikke ville ophæve det så højt som til at kalde det det, hvor lavt niveauet end kan være for diverse pseudovidenskaber…” Han havde ingen illusioner om sin egen plathed denne aften, men gjorde heller intet for at hæve sig over den. Det var forfriskende på et eller andet basalt plan, selvom det var ved at bliver trukket for langt. ”Selv forskningen i kaninhullers egnethed som portaler har mere fornuft i sig trods alt…” Han hævede sit krus og tømte endnu en del af sukkervandet ud af det, nærmende sig bunden da han heldigvis klog af skade kun havde hældt en smule i.

”Umm, men nu har jeg jo ofte ret…” Han blinkede skælmsk til hende og overhørte med vilje hvad hun ellers havde sagt. Han svarede i hvert fald ikke på det. I stedet tømte han det sidste ud af sit krus og hægtede det fast på krogen i bæltet, placeret der til det samme, så det var afvejen og alligevel let at få fat i. Et snigende grin bredte sig igen på hans læber, før han lod blikket glide over Alea endnu en gang, men han afholdt sig stoisk fra også at kalde hende for en køn plante og holdt sig til at lade tanken være fremme i sit blik. Så tilbød han hende sin arm med et lille buk, der stammede fra en tidlig barndom med danselektioner. ”Gerne M’Lady…”

Han smilede til hende og ledte vejen mod dansegulvet, droppende sin gyngende gang til fordel for sin sædvanlige mere flydende og selvsikre. Fremme svingede han hende rundt til de stod front mod front og blinkede til hende, mens han tog dansefatning. ”Så… nu jeg har dig her helt for mig selv…. ” Han smilede og ledte dem videre i den hurtige dans, skabt til at få pulsen op og folk i nærkontakt, hvis de ønskede det. … hvem har så fanget dit blik for tiden? Jeg ved der må være en…” Han så spørgende på hende, halvt i forventning om at blive fejet af og halvt at det ville blive slået hen med latter. Det virkede dog som en naturlig interesse at vise overfor en han fandt sig i selskab med oftere og oftere som skoleåret var kommet rigtig i gang og deres opgaver med det.

Tag: Alea Hobbs ¤ Tøj: Her ¤ Notes: ---

[Alea Kirabo Hobbs]

let loose upon the earth
- - -

[/color]'till it be light[/font][/size][/i][/right]

Alea himlede diskret med øjnene, men smilede nu alligevel stadig skævt, som hun rystede en anelse opgivende på hovedet. Hun fnøs muntert, undlod strategisk at svare på hans væven rundt om kaninhuller og nøjedes med at løfte øjenbrynene lidt.

Da William accepterede hendes tilbud, voksede hendes smil. Hun tog imod hans arm, fulgte ham selvsikkert imod dansegulvet og grinede lavmælt af den erklæring, der fulgte, lige inden de begge kastede sig ud i en dans, som en stor del af skolens elever ikke klarede særlig elegant. Selv vidste Alea, at hun var en undtagelse og da William var det samme, var det intet problem at følge ham, med morskaben tydelig i sine mørke øjne, som de hvilede på ham.

Hun løftede begge øjenbryn, og betragtede ham med samme selvsikre smil, uden at svare lige med det samme. Efter et par sekunder grinede hun lavmælt, ukompliceret i dansen og rystede på hovedet. ”Jeg ved ikke hvem der har bildt dig det ind,” bemærkede hun. ”Jeg er fri som en fugl.” Hun så på ham med et drillende smil, fulgte musikken og undlod at kommentere yderligere på sagen.

- - - - - - - - - -

Tag: William Ethans
Outfit: Here
Notes: -[/blockquote]

[William Ethans]

“You see things; and you say, 'Why?'
But I dream things that never were; and I say, 'Why not?'”

William førte ubesværet Alea rundt i dansens trin og som han mærkede at hun så glimrende kendte disse, øgede han afslappet sværhedsgraden. Det adskilte dem kun yderligere fra så langt de fleste på gulvet, men det var rart at få lov at bruge sin kunnen og gøre det med den lethed en øvet partner gav.

Hendes underholdte blik ved hans ligefremme spørgsmål og blot hævede bryn, fik ham til at gøre det samme, som han førte dem uden om et andet par. det blev der som hun endelig satte ord på et svar og blev fulgt af et drillende glimt i de mørke øjne. "Åh, snakken går vel altid med mere eller mindre hold i virkeligheden, men ingen navne er sat på, så det hælder jo mod kun at være snakken..." Det glimtede lidt mere i hans blik ved hendes sidste ord, hvorefter han førte hende ind i en pivoette, der førte hende lige tilbage i armene på ham.

"Det er også det bedste at være i starten af en fest!" han lod emnet falde ved det og lod musikken og dansen tale for en stund. Smilet blev dog hængende, som hans blik heller ikke forlod hende uden trinene ledte til det.

Tag: Alea Hobbs ¤ Tøj: Her ¤ Notes: ---

[Alea Kirabo Hobbs]

let loose upon the earth
- - -

[/color]'till it be light[/font][/size][/i][/right]

Alea trak på skuldrene, uden at slippe William. Øjeblikket senere fandt hun da også deres kropskontakt intensiveret, men hun lagde hverken noget i det eller i hans opfølgende ord, som blot fik hende til at grine, som de fortsatte i dansen.

I stedet lod hun tavsheden falde imellem dem, uden at det generede hende det store. Det var ikke et akavet tomrum, hvor hun følte hun burde sige noget. Den slags forhindrede dansen, bevægelsen og musikken effektivt. Desuden talte kropssprog til tider langt mere end det ævl man kunne lokke ud og hun lod gerne sit føre samtalen på svingture og afveje, uden at vide præcis hvor det ville ende henne.
Med en erfaren partner var det ikke risikabelt og hun frygtede ikke at hendes komplet snehvide intentioner blev misforstået, på trods af den flirtende undertone i både deres verbale og deres fysiske snak.

- - - - - - - - - -

Tag: William Ethans
Outfit: Here
Notes: -[/blockquote]

[William Ethans]

“You see things; and you say, 'Why?'
But I dream things that never were; and I say, 'Why not?'”

William smilede muntert, som hans ord havde den ønskede effekt og fik endnu en let latter fra hans med-præfekt. Det var dejligt at opleve hende fra en anden side en den møde-ledende og endnu bedre at gøre det på så fri en måde. Dansen bestyrkede det legende mellem den. Den uskyldige flirten af kroppe i bevægelse, der understregede hvad dansen ville have frem og det i gensidig tavshed. Hendes villighed til at lade ham føre, som så mange piger ikke var i stand til om de kunne danse eller ej tiltalte ham og fik ham kun til at nyde stunden endnu mere.

Så gik musikken mod sin slutning og med de sidste toner, svingede han hende rundt, for at lade hende falde bagover og ned i hans arme. Grebet sikket og uden mindste tøven og holdt der, mens han bøjede sig let ned over hende. ”Du har holdt hemmeligheder for mig, Alea…” Det glimtede muntert i hans blik, som han rettede sig op og i samme bevægelse hjælp hende op også.

Næste sang var langsommere og mere dvælende. Med et spørgende blik tog han atter hendes hånd og førte hende ud i en noget stivere standard dans, mere egnet til lange flyvende skørter end kort kjole og piratfrakke. ”Hvor mange år nåede du at gå til dans?” Han smilede varmt til hende, mens han tilføjede. ”Jeg nåede fem år. Hadede det til en start, men må sige det hurtigt voksede til noget bedre for mig…”

Tag: Alea Hobbs ¤ Tøj: Her ¤ Notes: ---