Halloween - hovedtråd

[taut]

halloween ,

Middagen var overstået, og med et par effektive trylleslag havde tre af professorerne i samarbejde med hinanden fået fjernet langbordene og og i stedet placeret runde borde pyntet med violette duge og græskar i alskens farver langs storsalens vægge. Klokken nærmede sig 20.00, og der var gået en time siden aftensmaden var ovre. De første udklædte elever var allerede ankommet.

Blandt de mange svævende stearinlys, fløj ugenerte flagermuse rundt og fik lyset til at flakke, og i aftenenes anledning befandt de fleste spøgelser sig for en gangs skyld i storsalen på en gang blandt de summende elever, der var spændte på, hvad aftenen ville byde dem. Selvom mængden af stearinlys var den samme som under middagen, virkede salen pludselig meget mørkere. Skåle fyldt med nærmest selvlysende, rød punch stod placeret rundt omkring, og til dem, der ikke spiste nok til maden, var der diverse snacks at finde rundt omkring på de forskellige borde.

I den ene ende af salen havde bandet Zwei Tanzende Trolle stillet op, og med forstærket stemme råbte forsangeren entusiastisk: "Lad festen begyndeeeeeee!" hvorefter musikken strømmede ud i storsalen.

[atrb=border,0,true][atrb=cellspacing,0,true][atrb=width,400,true][bg=252525] OOC

Ingame starter festen kl. 20 og slutter ved 1-tiden om natten. IRL har festen indtil videre ingen slutdato. Festen er et kostumeparty, ledsager er ikke påkrævet. Denne tråd fungerer som hovedtråd, hvor alle kan svare efter behov, og ellers kan den enkelte oprette undertråde. Alle tråde, der foregår til festen, skal postes i dette board - også selvom tråden foregår i astronomitårnet.

På grund af julefesten sidste år er sikkerheden omkring alkohol blevet strengere, men for de af jer, der har baseret eventuelle plots på berusede chars, så er det muligt for eleverne at slippe nogenlunde godt af sted med det, hvis de varmer op inden festen (alkohol vil altså ikke kunne forefindes til selve festen).

[Jethro Moriarty]

nothing on earth
“SO BEAUTIFUL AS THE FINAL HAUL ON HALLOWEEN NIGHT”

Det burde ikke undre en eneste sjæl at Jethro dukkede op alene. Han ville gerne have spurgt Sofia, men han fik aldrig taget sig sammen. Den enkelte gang det havde lykkedes ham at finde nok mod havde hans tunge slået knuder. Han havde løbet ud af rummet og havde ikke set hende siden, og det var efterhånden et par dage siden.
...Jethro havde valgt at klæde sig i det han havde ved hånden; en sort kappe, hvid skjorte, sorte bukser og den sølv maske han havde brug et par år tilbage under en maskerade der blev holdt på skolen. Han var stadig mæt fra aftensmaden. Middagen de havde serveret var udover det sædvanlige, og Jethro havde prøvet lidt af hvert. Han kunne knapt slæbe hans korpus op ad trapperne efter måltidet, men det havde været det hele værd.
...Hans første mål var bordet med drikkevarerne. Han nåede endda så langt som at skænke sig selv et glas, og sætte det til læberne, da det gik op for ham, at han ikke kunne drikke på grund af hans maske, og i stedet for at tage den af besluttede han sig for at stille drikken fra sig i stedet. Hans fod tappede i takt med musikken, eller et sekund bagud, men det havde han ikke forstand på. Jethro gav sig endda i kast med at vippe lidt fra side til side, men det var vidst også den eneste form for dansen han ville udøve denne aften.

EVERYONE • COSTUME

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you i g n o r e ,
are all the things i am looking for

En time var ikke meget at gøre godt med, når man var pige og skulle til udklædningesfest. Heldigvis havde Julie ikke det mest krævende tøj, men selv med tryllestav havde det vist sig at være en stor udfordring at iføre sig en turban. Under den indviklede hovedbeklædning, der var støvet lilla ligesom de løse bukser, hang hendes hår i store, bløde og skindende lokker. Som trøje havde hun en sennepsgul slåomtrøje, og generelt var hun en af de mest farverige personer i lokalet, særligt når man også tog guldsmykkerne i beregning. Ok, så smykkerne passede ikke ind i hele tingen med at være en af de fyrretyve røvere, men nu så Julie selve det arabiske tema som en lovlig grund til at gå med overdrevet store øreringe og armbånd. Julie havde gemt tryllestaven væk under den løse trøje, så hun kunne vise den største accessoir frem, nemlig sablen. Denne sammen med perlebæltet og snabelskoene gjorde hendes udklædning fuldendt i hendes egne øjne, og hun var for en gangs skyld glad for ikke at behøve rende rundt i høje hæle hele aftenen.

Først på aftenen var julie ankommet med Thomas, men efter musikken var gået i gang, var de hurtigt kommet fra hinanden. Det gik hende ikke på, da de var kommet som venner, og de skulle nok alligevel ende med at støde sammen igen senere på aftenen.

outfit

[James Maynard O'Connell]

I et hjørne af storsalen stod en lettere genert, ung mand og forbandede sig selv. Han var iført sort, havde et dødningehovede i den ene hånd, en fjerpen i den anden, og en kåre ved hoften. I sit stille sind tænkte James at der var op til flere problemer med hans kostume. Hvem i Merlins navn (han tillod sig selv en anelse stolthed; han bandede på troldmands-manér) ville overhovedet regne ud at han var Hamlet? Derudover havde han ikke fundet på en mere passende frisure end at sætte sit lange hår op i en hestehale.

Han kiggede halvirriteret på dødningehovedet, og konstaterede syrligt: "Du er, jeg burde være." Han sukkede, og begav sig ned mod midten af salen. For det fjerde havde han ikke nogen pige med, men med hans sociale væsen ville det jo på det nærmeste kunne betegnes som et mirakel hvis det var blevet til noget. Hidkaldebesværgelsen var altså ubrugelig, tænkte han. Han synes dødningehovedet grinede en anelse for kækt til ham i øjeblikket den tanke slog ham. 'There's something rotten, og jeg er udemærket klar over hvad,' tænkte den efterhånden lidt bitre sjetteårselev.

Et sted ude på dansegulvet (ak og ve), stødte han ind i en eller anden. Han tabte kraniet, og samlede det febrilsk op. Næsten Hovedløse Nick, Gryffindors husspøgelse, sendte ham så spydigt et blik at han næsten kunne mærke sin krop ætse væk og forsvinde. Han vendte sig mod vedkommende han var stødt ind i, og åbnede munden for at sige undskyld. Det viste sig at være Elisia Thorne - en pige fra hans egen kollegie, på hans alder. Hun var klædt ud som Dracula, resonnerede knægten, og spekluerede på om hun mon havde læst den. Var Bram Stoker egentlig troldmand? Selvfølgelig, råbte kraniet til James i hans fantasi, og afbrød hans stream-of-consciousness-øjeblik. Gå du dog ind i en pige der genkender dig! Flot, helt! Tab endeligt mig også!

"Omforladelsemegetundskyld," vrøvlede James. Han trak sin tryllestav, mumlede 'Accio kranie' (og gjorde alt for at gemme det væk fra Næsten Hovedløse Nick). Han så halv-stum ud.

[Kathleen Kennith]

"“Adolescence is the time in life
when girls quit believing in fairy tales
and start to believe in love.”

Kathleen hvirvlede den selvlysende røde væske rundt i sit glas, mens hun lyttede til de to veninders snak om en af de syvende års drenge, der i disse uger havde fanget den enes blik. Intet nyt under solen der og Kate deltog gladeligt i morskaben omkring mulige måder hans opmærksomhed kunne fanges på, men bragte ikke det store til samtalen ellers. Hendes blik gled mellem pigerne, til væsken i glasset og så til pigerne igen, som en bemærkning faldt, der fik dem alle til at bryde leende sammen.

Så splittede de op og hun så kort efter de to andre som de forsvandt ud på dansegulvet, mens hun rettede på hendes røde kappe, tryllet til at have pletter som en mariehønes vinger for i aften. Den var let og heldigvis ikke så varm som frygtet. Fra gulvet gled hendes blik hen langs bænkene og bordene i siden til det faldt på en skikkelse, hvis udklædning hun genkendte. Med et smil spredende sig på hendes læber, satte hun af sted i hans retning uden den mindste vaklen i de høje hæle. Hun var klædt i sort under den røde kappe. Sorte støvler til op over knæene med stilethæle, sorte strømpebukser, sort kjole, der nåede ned over støvle kanterne, men ikke når hun drejede rundt og sorte fjer i ørerne. Alt fundet i blandt hendes tøj og noget hun følte sig tilpas i.

Hun stoppede ved Jethro, stillende sig ved hans side, men ladende blikket hvile væk fra ham. "Helt faldet hen i tanker, Jethro?" Hun skævede til siden mod ham, men masken skjulte hans ansigt og udtryk helt. Havde det ikke været for den rytmiske bevægelse til musikken kunne hun ikke engang have været sikker på han helt var til stede i rummet. Så vendte hun atter blikket mod salen og trommede selv rytmen mod glasset med en finger.

Tag: Jethro Moriarty og andre & Tøj: Her & Noter: ---