When you see a good move, look for a better one...

[donia]

tag: todd monroy - outfit
we've got until the break of dawn

Donia bemærkede slet ikke at Todds blik hvilede på hende. Hendes fingerspidser slog let imod kinden, siden hagen stadig hvilede i håndfladen. Der gik lidt tid før hun reagerede på hans ord, og da hun så op var det nærmest helt desorienteret. Rynkerne i hendes pande forsvandt ikke helt, før det gik op for hende hvad det var han sagde. Hendes hånd forlod hagen og dumpede ned imod bordpladen. ”Bare fordi jeg ikke er ligeså brainy som dig, altså!” hun lænede sig tilbage og foldede armene over kors, før hun skubbede underlæben en lille smule frem. ”Bare træd i det! Jeg giver snart op…” sagde hun trodsigt, før hun alligevel kom til at smile og fnise ynkeligt bagefter.
Det tog hende dog ikke længe at få lænet sig frem igen, med armene placeret på bordet. ”Tage chancen?” hun så overvejende på ham. ”Mon det er det værd…” Hendes øjenbryn trak sig lidt sammen på midten. ”Årh, så lad gå! Selvom det muligvis er med livet som indsats?” Hun klukkede let og rystede på hovedet. ”Du er bare helt umulig nogen gange, Todd… Ind i mellem forstår jeg slet ikke hvad du snakker om!” Hun tøvede kort, og sendte ham et sigende smil. ”Men jeg hører jo også syner.”
Donia vendte og drejede idéen om zoo’en i sit hoved, og blev mere og mere interesseret i den. ”En pause… Ved jeg overhovedet hvad det er?” Hun lo let, og trak på skuldrende. ”Så ingen Domhnall, Drystan, Alexander eller Joshua? Wauv… fristende. Selvom jeg sikkert bliver tvunget i en redningsvest, hvis jeg nu skulle komme til at tage et hovedspring i pingvinbassinet.” Hun lænede sig lidt frem. ”Har de næsehorn? Du ved, de der store nogen med horn på næsen… Som navnet indikerer…” spurgte hun ivrigt, og løftede hænderne for ligesom at demonstrere hvad hun mente med hornene ved at holde hænderne ud foran sin næse. Hun bemærkede ikke engang at han pegede på skakbrikken.

[/blockquote]

[todd]

(through the sunshine and the rain),
(I'VE GOT A PEACE OF MIND)

[/size]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

Todd smilede igen for sig selv mens han betragtede Donia siddende i stolen overfor ham, med hånden under hagen og yderst charmerende panderynker. Han kunne ikke lade være at grine lidt over hendes indignerede tonefald da hun blev opmærksom på ham igen og blødte det op med et undskyldende blik "Jeg er slet ikke så klog som jeg ser ud. Jeg er bare god til at lade som om." han rynkede brynene lidt og så næsten alvorlig ud indtil hun smilede igen. Han lænede sig frem samtidigt med hende og pegede ned mod brættet igen "Vi løver har ry for aldrig at give op. Måske jeg kan smitte lidt af på dig." han så op og smilede opfordrende før han igen pegede på en af hendes springere "Hvis du flytter ham her, så spærrer du vejen for min løber..." han tegnede linien fra sin løber mod hendes springer for at vise hende hvad han mente, mens han så op på hende igen "Kan du se det?"

Han smilede skævt og lod underarmene hvile på sine knæ og kneb det ene øje lidt i "Tage chancen ved at sidde her sammen med mig og den potentielle fare der ligger i det, mente jeg..." han grinede let og løftede en advarende pegefinger mod hende "Nu har du sagt det. Ingen mulighed for at få kolde fødder og trække i land igen!" han smilede igen skævt og så lettere forlegent ned, omend han nød de afslappede drillerier og hendes selskab "Du er ikke helt flydende i Todd'sk endnu, nej, men jeg er fortrøstningsfuld. Det skal nok komme..." han så på hende igen, og kom til at grine højt da hun fortsatte, før han så på hende med spillende øjne og med en hovedrysten, fik latteren tvunget på tilbagetog.

Han betragtede hende diskret mens hun tydeligvis overvejede hans forslag om zoologisk have grundigt, og fra en anden vinkel end hun først havde gjort. Han samlede hænderne foran sig, for ikke at pille nervøst ved et eller andet og afsløre sig selv og trak på skuldrene med et lille smil da hun talte igen "Det ved jeg ikke... gør du?" han smilede igen og rystede på hovedet da hun fortsatte og kom så til at le igen mens hans så på hende med et bredt smil "Det er måske en af dine hemmelige drømme? At svømme med pingviner?" han lænede sig synkront med hende lidt frem og nikkede ivrigt "Mhm... det har de..." han slap en lille lyd og tog en hånd op til munden i et forsøg på ikke at komme til at grine igen ved hendes meget visuelle fagter og endte med at læne sig tilbage i stolen, stadig med hånden over munden, mens han rystede let af indestængt latter og med et blik fyldt af samme.

[/blockquote]

TAG Donia Allaway
TIME Aften
PLACE Fællesstuen
WORDS 555
NOTES ---
OUTFIT here

[donia]

tag: todd monroy - outfit
we've got until the break of dawn

Donia rystede på hovedet med en mild latter. ”Tror du. Vi andre har gennemskuet dig for længst.” Hun vippede let med en af skakbrikkerne der stod i bagerste række, men trak dog hånden til sig da hun fik et rap over fingrene med sin sabel, og skar en kort grimasse. I stedet så hun op imod Todd og stak hånden ned under bordet og lod den lande i sit skød. ”Jamen, jeg er jo kun en lille grævling…” Donia så på ham med et håbløst blik, uden at kunne holde smilet væk fra sine læber. Hun sukkede opgivende. ”Ja, selvfølgelig kan jeg det når du siger det… Men ellers ikke. Jeg fatter ikke du gider blive ved med at prøve.” Hun rystede lidt på hovedet, men bad dog springeren gå til det punkt Todd havde udpeget. Dumme, fascinerende spil.
Donia lo hjerteligt. ”Stakkels mig. Så må jeg bare håbe på at du virkelig erdet værd.” Lidt akavet puffede hun til hans ben med sin fod under bordet (fordi hendes ben ikke var så lange igen), og sendte ham et skævt smil. ”Er der overhovedet nogen der er flydende i det? Jeg tvivler på at du selv er. Ellers er du i hvert fald den eneste der fatter dig… Underligt logisk, ikke?” plaprede hun løs, med malende håndbevægelser. Igen måtte hun dog bremse sig selv lidt og bed smilende ned i sin underlæbe for at undgå mere ordmylder.
”Nej… Det er nærmest et fremmedord.” Hun trak på skuldrende, tydeligvis i spøg. Hun sendte ham et sigende blik og lænede sig lidt ind over bordet. ”Det er det… Men du må ikke sige det til nogen!” et halvsmørret smil krøllede sig på hendes læber, før hun lænede sig tilbage igen med et varmt blik i øjnene. Hendes smil blev endnu bredere da Todd bekræftede hendes spørgsmål, og hun klappede ivrigt i hænderne. ”Åh, hvor fantastisk!”

[/blockquote]

[todd]

(through the sunshine and the rain),
(I'VE GOT A PEACE OF MIND)

[/size]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

Todd spærrede øjnene lettere teatralsk op og så mistænksomt på Donia, mens han igen lænede sig lidt frem "Vi? Hvem er vi? Jeg kræver navne og rang!" hans blik faldt til skakbrættet endnu engang og han smilede skævt over den meget kontante protest fra den brik hun havde haft ved. Han smilede varmt da hun så op igen og så indgående på hende "Du skal ikke sølge dig selv for billigt, Donia..." han lagde hovedet lidt på skrå og smilede forsat, mens han fortsatte og gjorde en snappende bevægelse med den ene hånds fingre "Grævlinge er slet ikke til at spøge med. Hvis de først får bidt sig fast, så bider de sammen til de hører knoglen brække." han trak på skuldrene og sænkede hånden igen "Den historie har jeg fået hver gang jeg har været med min far og farfar på jagt." han så kort ned igen og smilede da hendes springer flyttede sig.

Hendes latter fik ham til at smile fjoget et øjeblik, før han så forlegent ned ved hendes ord og kløede sig på armen. Så så han op igen da hendes fod puffede til hans ben og smilet blev skævt, mens han trak på skuldrene "Det...må tiden jo vise..." hans blik flakkede let og han så ned med endnu et smil da hun fortsatte "Måske, men jeg har ikke mødt nogen af dem endnu." han så op igen og smilede drillende "Du kan blive den første hvis du gør en indsats." han rystede let på hovedet og kom til at grine "Men du har ret... jeg bliver nogengange forvirret over mig selv."

Han blinkede hurtigt til hende "Det mente jeg nok. Jeg føler mig helt beæret over, at du kan finde tid til mig hver uge." han kom til at grine igen og så på hende med et hævet øjenbryn "Og du er ikke bange for de forveksler dig med en lækker sild?" hendes entusiasme smittede og han havde tilsyneladende glemt alt om skakbrættet for nu. Han lænede sig lidt længere frem med et nysgerrigt blik "Hvilke andre dyr vil du gerne se?"

[/blockquote]

TAG Donia Allaway
TIME Aften
PLACE Fællesstuen
WORDS 441
NOTES ---
OUTFIT here

[donia]

tag: todd monroy - outfit
we've got until the break of dawn

Donia lo og bed ned i sin underlæbe, for at holde lidt igen. Hendes hænder faldt fladt på bordpladen, mens hun lænede sig lidt tilbage i stolen. ”Du tror da også bare du skal vide alt… Siden du heller ikke vil fortælle mig om dine forholdsregler, så holder jeg det for mig selv, makker…” Donia foldede slapt armene under brystet, med et sigende ansigtsudtryk. Hendes ene hånd hævede sig, og skubbede insisterende håret i den ene side bag ved øret.
Uden egentlig at tænke meget over det, rynkede Donia på næsen over Todds fortælling om Grævlinger. ”Brække? Hold da op… Det vidste jeg ikke… Det var da…” hun kunne ikke rigtigt sætte ord på det, men hendes ansigtsudtryk sagde vist også det meste. Det lød virkelig voldsomt i hendes ører. Hun lod det dog hurtigt smutte igen, og trak i stedet på smilebåndet. ”Bedstefar er også tit på jagt… Han blev vist ret fornærmet dengang jeg fortalte jeg bestemt ikke var interesseret i at tage med.” Hun klukkede let. ”Har du ofte været det?”
Hun så tvivlende på ham. ”Den første siger du? Hvis jeg ikke engang kan finde ud af at spille skak… Hvordan i alverden skulle jeg så kunne finde ud af at lære et helt nyt sprog? Absurd!” Donia smilede varmt, og lænede sig lidt ind over bordpladen igen.
Hun trak på skuldrene. ”Jeg har da altid tid til dig!” hun fnes kort og vippede et par gange med øjenvipperne. ”Nærmere en klumset torsk, tror du ikke?” Endnu en latter forlod hende, og hun lod kort blikket hvile på Todd, før hun hurtigt kastede et blik rundt i det fyldte lokale. Med et eftertænksomt ansigtsudtryk overvejede hun hans spørgsmål. ”Jeg ved snart ikke… Der er så mange… En zebra, måske… Og en kamel!” hun holdt endnu en kort tænkepause ”Åh, og jeg har altid gerne villet se en rigtig tiger! Er de der også?”

[/blockquote]

[todd]

(through the sunshine and the rain),
(I'VE GOT A PEACE OF MIND)

[/size]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

Todd åbnede munden med et bredt grin og var lige ved uforvarende at fortælle Donia, at hun ikke behøvede holde latter tilbage for hans skyld. Hun så nemlig ganske dejlig ud både når hun smilede og når hun grinede. Han lukkede hurtigt munden igen og så ned uden at smilet blev mindre bredt "Touché. Jeg ved når jeg er slået med mine egne midler." han så op igen og nikkede da hun vendte tilbage til grævlinge "Han sagde altid at jægerne før i tiden gik med koks eller flis i deres støvler, for hvis de så faldt over en arrig grævling, så ville den tro den havde brækket foden når den hørte det knase." han skar en lille grimasse og var ikke helt sikker på han selv troede på den historie, selvom bedstefaderen var særdeles overbevisende, når han fortalte den. Han lyttede interesseret da Donia fortsatte og nikkede så igen "Mhm... men jeg lader for det meste de andre om skyderiet."

Han nikkede og smilede endnu engang over hendes tvivlende udtryk, før han rakte ud for at flytte en brik. Han stoppede og trak hånden til sig og bad i stedet brikken flytte sig og så på Donia mens den adlød "Øvelse gør mester..." han så semi-alvorligt på hende, stadig med et varmt smil "Det tog mig det meste af et år at lære at spille skak. Min far var ved at opgive alt håb. Så hvis jeg kunne, så kan du også." han havde et øjeblik lyst til at række over og give hendes arm et klem, men lod være og tilføjede i stedet "Jeg tror på dig..."" smilet voksede synligt da hun forsatte og han så hurtigt ned igen et lille øjeblik.

Han så op igen med et grin og rystede på hovedet "Klumset ligefrem?" han klukkede let af latter, mens hun tilsyneladende tænkte sig grundigt om. Så nikkede han endnu engang "Det har de. Der var fire af dem sidst. Sumatra tigere hvis jeg husker rigtigt." han kneb øjnene lidt sammen og lænede sig lidt mere ind over bordet, mens han så ivrigt på hende "Vidste du at tigeren er det største kattedyr i verden?" han skar en lille grimasse og tilføjede "Muggler-verdenen i hvert fald. Måske findes der noget magisk der er større."

[/blockquote]

TAG Donia Allaway
TIME Aften
PLACE Fællesstuen
WORDS 465
NOTES ---
OUTFIT here

[donia]

tag: todd monroy - outfit
we've got until the break of dawn

Donia smilede tilfreds, og lænede hovedet frem i sin hånd igen. ”Det var altid noget. Så er der i det mindste noget du ved.” en let latter flød over hendes læber, mens hun tiltede hovedet en anelse på skrå, som Todd fortalte videre. ”Det kan da ikke have været rart…” Hun tøvede kort. ”Men på den anden side, er det nok meget bedre end at sådan en lille hidsig én knækker knoglen… Det kan jeg godt se.” Den anden hånd hævede sig og uopmærksomt begyndte fingrene at lege med lokker af hendes lange, brune hår. ”Skyderi…” Hun rynkede lidt på brynene og rystede lidt på hovedet, dog stadig med et smil på læberne. Hun havde adskillige kommentarer til den del, men bed hver og én i sig.
”Et år?” Donia rettede sig op igen, med et mindre opgivende ansigtsudtryk. ”Jamen, så har vi jo stadig god tid!” Hun smilede bredt og hoppede næsten lidt i stolen. ”Det er da altid noget at der i hvert fald er én derude der gør det så!” den klukkende latter flød over læberne igen, mens hendes blik faldt på hans øjne igen.
Affærdigende viftede hun lidt med den frie hånd. ”Ja, ja… Du ved…” sagde hun i et håbløst tonefald, og rynkede smilende på panden. ”Fire? Virkelig? Jeg kan jo slet ikke vente så længe nu…” Hun havde sluppet hagen igen og rettet sig op, lænet ind over bordpladen, så de fleste af hendes egne brikker blev begravet i et vandfald af hår. ”Mugglerverdenen. En sfinx er efter sigende meget større. Ifølge far. Jeg har aldrig selv set en. Men vi skal måske til Egypten til sommer, så kan det være jeg er heldig…”

[/blockquote]

[todd]

(through the sunshine and the rain),
(I'VE GOT A PEACE OF MIND)

[/size]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

Todd satte et lidende ansigtsudtryk op da han så på Donia igen og nikkede med et teatralsk suk "Jeg er ikke sikker på jeg overlever det." han lod skuldrene synke opgivende og udstødte en lille punkteret lyd før han kom til at grine kort og så op igen med en lille hovedrysten "Garanteret ikke, men jeg har en mistanke om at han stadig er nok af den gamle skole, til at hvis jeg vendte bunden i vejret på hans støvler, så ville der falde koks ud." han rynkede panden lidt og så undersøgende på hende mens alvoren indfandt sig på hans ansigt igen "Du er ikke lige den store fan af jagt kan jeg gætte?"

Han skar en lille grimasse og nikkede mens han strøg en hånd over nakken "Mhm, et år. Plus minus et par dage." han grinede afslappet og nikkede endnu en gang "Vi har al den tid det kræver. Jeg skal nok få en habil skakspiller ud af dig." hans smil svandt lidt ind, uden egentligt at forsvinde da hun mødte hans blik igen. Så så han lettere forlegent ned med et skævt smil "Altid til tjeneste M'Lady. Jeg tror nu ikke på jeg er den eneste...derude." han var ikke selv sikker på om han stadig talte om skak og rømmede sig let mens han tænkte på en måde at få samtalen ind på et mere sikkert spor igen.

Donia løste selv problemet for ham, da hun fortsatte på snakken om dyrene i London Zoo og han så op med et ivrigt blik og smilet igen på plads "En han og tre hunner. De håbede vist at det ville give unger før eller siden." han rynkede brynene et øjeblik og tøvede et øjeblik før han fortsatte "Der er vel heller ingen der siger vi skal vente helt til sommer, er der?" han smilede og skar en lettere misundelig grimasse da hun fortsatte "Jeg er overhovedet ikke misundelig på jeg aldrig har været udenfor Storbritanien." han drejede hovedet og så ud i rummet, da flere af de andre elever begyndte at bryde op. Han rynkede panden og så hurtigt på sit ur for så at se lidt overrasket ud. Overraskelsen gled over i ærgrelse da han så på Donia igen "Hvor lidt jeg end har lyst, så tror jeg vi skal til at pakke sammen og komme tilbage." han så ned på brættet og op på Donia igen med et vamrt smil "Tiden går alt for hurtigt i godt selskab."

[/blockquote]

TAG Donia Allaway
TIME Aften
PLACE Fællesstuen
WORDS 495
NOTES ---
OUTFIT here

[donia]

tag: todd monroy - outfit
we've got until the break of dawn

Donia smilede bredt, og rystede på hovedet af ham. "Du er så fjollet, Todd." sagde hun opgivende, og sendte ham et sigende blik, mens hendes fingre trommede let imod bordpladen, uden at kunne huske om det var hendes eller hans træk. Det var sikkert hendes, men hun kunne ikke samle sig om det lige nu. "Så er han i det mindste forberedt… Konstant agtpågivenhed! … Har jeg læst en berømt auror sagde engang." Hun hævede blikket, mens hun huskede tilbage på bogen hun havde læst om anden troldmandskrig. Hun trak en anelse på skuldrende over hans spørgsmål. "Så længe jeg kan blive fri for det…" Hun lo sigende.
"Og mig som troede at jeg bare var umådeligt håbløs… Så kan jeg slappe lidt af igen." Et varmt smil foldede sig over hendes læber. Hvis Todd havde brugt et år på at lære det, var det ikke underligt at hun også skulle bruge lang tid. Han var en klog dreng. Immervæk. "Den mest engagerede så," tilføjede hun til hans ord.
"Gjorde det så det?" spurgte hun lidt svævende, fordi hende blik netop var blevet revet væk af en forbipasserende, som havde tabt en bunke papirer, og hun rynkede lidt på panden mens syvendeårseleven samlede sine rodede notater sammen igen og skyndte sig videre. Donia drejede langsomt hovedet tilbage imod Todd. "Nej… der er jo påske…" Mumlede hun og rettede så blikket imod ham igen, og blinkede et par gange for at få fokus tilbage, og spredte læberne i et bredt smil. "Ikke?" sagde hun lidt overrasket, mest af alt fordi Donia var ret berejst med en far der var magizoolog, og ville se alverdens magiske kreaturer. Donia så ærgerligt på Todd, og lagde hovedet lidt på skrå. "Er klokken så mange allerede? Så må vi hellere…"

[/blockquote]

[todd]

(through the sunshine and the rain),
(I'VE GOT A PEACE OF MIND)

[/size]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

Todd så ned under Donias sigende blik. Han rømmede sig let og strøg en hånd over nakken, mens han så op igen og smilede skævt "Undskyld..." hans smil blev bredere og han nikkede "Det lyder som ham, ja..." han så uudgrundeligt på hende et øjeblik. Rystede så langsomt på hovedet uden at slippe hende med blikket og smilede varmt "Næh...langtfra håbløs." han slog hurtigt blikket ned og fortsatte med et skævt smil "Så slap du bare af igen."

Han forholdt sig tavs og begyndte at pakke brikker og bræt sammen, indtil hun vendte tilbage til zoo-emnet og så op med et ivrigt nok og endnu et smil "Mhm... Allerede året efter, men den unge er forlængst blevet stor. Jeg mener den blev solgt til en Zoo i Tyskland et sted." han trak på skuldrene og bed sig lidt nervøst i underlæben, mens han puttede brikkerne i æsken de hørte hjemme i og så forsigtigt på op på hende igen med hovedet lidt på skrå "Påsken lyder godt..." han smilede varmt endnu engang og rystede så på hovedet til hendes spørgende tone der fulgte "Niks... " han blinkede til hende og pakkede så brættet sammen, før han sendte hende endnu et ærgeligt smil "Yeps, ikke andet for." hans blik blev spørgende "Samme tid, samme sted næste uge?" han ventede på hendes svar og rejste sig så med skakspillet under den ene arm og rakte dem anden hånd frem mod hende med endnu et lille smil "Kom så, frøken grævling..."

[/blockquote]

TAG Donia Allaway
TIME Aften
PLACE Fællesstuen
WORDS 325
NOTES ---
OUTFIT here

[donia]

tag: todd monroy - outfit

Donia rystede på hovedet af Todd, uden at fortsætte, selvom hun sikkert sagtens ville have kunnet fundet flere argumenter til hvorfor det lige præcis var at han var fjollet. Hun lænede sig et kort øjeblik tilbage i stolen, og holdt hånden op foran læberne for at skjule et gab. ”Jeg slapper heeeelt af.” mumlede hun med et bredt smil og lænede sig frem, for at hjælpe Todd med at pakke tingene sammen, meget tilbageholden med at komme brikkerne for nær, da hun ikke havde lyst til at få flere rap over fingrene.
”Herligt…” sagde hun med et bredt smil, og kom på benene nogenlunde samtidig som Todd. Hun nikkede bekræftende. ”Så er det en aftale.” Fingrene strøg op til siden af hovedet, og hun skubbede håret om bag ved øret, og vred sine hænder en enkelt gang, før hun skubbede stolen ind til bordet igen. ”Samme tid, samme sted.” gentog hun med et bredt smil, og trådte over til Todd for at gå ved hans side ud af fællesstuen.


//Out

[/blockquote]