When you see a good move, look for a better one...

[todd]

(through the sunshine and the rain),
(I'VE GOT A PEACE OF MIND)

[/size]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

Todd skubbede døren til fællesstuen op med den ene albue, mens han klemte kassen med skaksættet bedre fast under den anden arm for ikke at tabe det. Han stoppede ikke da han kom ind, med fortsatte målrettet mod et bestemt bord ved det ene vindue og nikkede hurtigt et par andre elever han passerede. Han satte trækassen fra sig på det lille bord mellem stolene og lod sig så dumpe ned i den ene af de to lænestole, der stod omkring det.

Hele skoleåret havde det været en fast ugentlig aftale mellem Donia og han selv, at de spillede skak. Hendes interesse for spillet havde fået ham til at tilbyde at lære hende det og han måtte indrømme, at han på nuværende tidspunkt ikke havde lyst til at undvære de ugentlige møder. De var et velkomment afbræk fra timer, mandehørm, præfekt-pligter og guderne måtte vide hvad der ellers kom oveni.

Han skubbede sig ud på kanten af stolen, og kastede et hurtigt blik mod døren, før han åbnede kassen og begyndte at tage brikkerne ud af den. Han vendte pladen rigtigt og begyndte så at stille brikkerne op på de pladser de havde haft, da de sidst havde stoppet spillet. De hvide brikker til Donia, de sorte til ham selv. Han satte den sidste hvide springer på brættet og lod tre bønder stå ved siden af brættet. Så tog han fat på de sorte brikker og lod her en springer og en bonde stå urørte ved siden af brættet.

Han så kritisk på brættet en sidste gang, nikkede tilfreds og lænede sig så afslappet tilbage, mens han ventede på at hans modstander indfandt sig.

[/blockquote]

TAG Donia Allaway
TIME Aften
PLACE Fællesstuen
WORDS 308
NOTES ---
OUTFIT here

[donia]

tag: todd monroy - outfit
we've got until the break of dawn

Donia gik med glade skridt ned af korridoren på femte sal, og nynnede stille en sang for sig selv. Hun var på vej imod Fællesstuen, hvor Todd sikkert allerede sad og ventede på hende, mens hun glædede sig oprigtigt til det. Donia var meget fascineret af troldmandsskak, men havde aldrig selv været en ørn til det. Det var ligesom der Todd kom ind i billedet.
Så snart hun trådte ind, gik der ikke mere end et par sekunder før hun spottede ham ved vinduet og vendte med et bredt smil snuden i den retning. ”Ih, så hurtig du er! Kommer jeg for sent?” spurgte hun ved synet af det allerede opstillede skakspil og tog plads bag ved de hvide skakbrikker, han så fint havde linet op, mens hun kort skævede til dem han havde pillet fra med en panderynken. Med den ene hånd strøg hun håret der blev ved med at falde ned i ansigtet på hende, sikkert på plads bag ved øret, så hun kunne koncentrere sig (og se) skakbrættet. Deres skakaften var altid ugens højdepunkt for Donia, mest af alt fordi det var hyggeligt at sidde stille og roligt og fundere over et spil hun ikke helt forstod, men dog fandt umådeligt interessant. Hun lod blikket løbe hen over brættet, fra de hvide figurer og over imod de sorte, før de til sidst endte på Todd som sad på den anden side af bordet, før hun så ned på sit armbåndsur, og klukkede let. ”Nej, se! Jeg var faktisk i god tid!”

[/blockquote]

[todd]

(through the sunshine and the rain),
(I'VE GOT A PEACE OF MIND)

[/size]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

Todd løftede hovedet og så op, da lyden af døren der blev åbnet nåede hans ører. Han smilede bredt og varmt da han fik øje på Donia og løftede den ene hånd for at gøre opmærksom på sig selv. Så lod han den falde igen, da hun selv fik øje på ham, allerede før han havde fået den helt op. Hans blik faldt til hendes trøje som hun kom nærmere og han rynkede panden og så på hende med et hævet øjenbryn, dog uden at kommentere den. I stedet så han ned på brættet, rakte ud og begyndte at dreje på sine egne brikker, så de allesammen havde ansigtet frem mod hendes hvide brikker.

Donia var helt sin egen og selvom han til en start havde mødt hende fordi han blev venner med hendes brødre, så var hun jokket lige ind på ham med sin sprudlende personlighed og var et af de mennesker der altid kunne få ham til at smile.

Han løftede venstre arm og skubbede sit ærme lidt op, så han kunne se på sit eget ur. Så smilede han skævt og rystede på hovedet ad hendes spørgsmål og slog ud mod stolen på den anden side af bordet "Nej..." han så lettere drillende på hende og lagde hovedet lidt på skrå "Ikke mere end du plejer at være i det mindste." han skubbede sig frem i stolen igen og lod underarmene hvile mod sine knæ mens hun satte sig ned. Han fnøs muntert da hun talte igen og smilede så varmt "Én gang skal jo være den første... Har du haft en god dag?" hans blik faldt igen til hendes trøje, og dyret på den fik ham igen til at smile skævt før han så op på hende med et drillende blik "Ved du forresten hvad man får hvis man krydser en gris og en giraf?"

[/blockquote]

TAG Donia Allaway
TIME Aften
PLACE Fællesstuen
WORDS 360
NOTES ---
OUTFIT here

[donia]

tag: todd monroy - outfit
we've got until the break of dawn

Donia vred sig lidt rundt på stolen, så hun kunne trække sit ene ben op under sig, mens hun skar lidt ansigt af Todd. ”Jeg kommer da aldrig for sent!” forsvarede hun sig selv, selvom det måske ikke var helt sandt. Hun var normalt meget punktlig, men alligevel havde tiden det med at rende fra hende, hvilket egentlig var meget ironisk, tænkte Donia og kløede sig let i nakken, hvor hun kunne mærke guldkæden der for enden havde en tidsvender gemt trygt under hendes store trøje. Et mildt smil faldt på hendes læber, og hun nikkede ivrigt. ”Det har jeg i hvert fald. Også selvom jeg spildte et glas græskarjuice ned af mig selv fra morgenen af,” hun rynkede lidt på næsen over mindet om den pinlige episode, men klukkede alligevel let bagefter, og så sigende på Todd. "Dig?" Automatisk skævede Donia ned af sig selv, da hun bemærkede hans blikretning. Donia havde aldrig været den store modeentusiast, og faktisk var det ofte lidt tilfældigt hvad hun lige fik puttet på. Gammelt som nyt. ”Nej?” hun hævede et øjenbryn med et moret ansigtsudtryk, og skævede ned af sig selv endnu engang. ”Hvis du siger en Hufflepuff-pige med en meget gammel trøje, bliver jeg altså sur.” drillede hun, og afventede løsningen af gåden.

[/blockquote]

[todd]

(through the sunshine and the rain),
(I'VE GOT A PEACE OF MIND)

[/size]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

Todd grinede lydløst og så tilpas uskyldigt op på Donia igen, mens han løftede begge hænder, med håndfladerne afværgende imod hende et kort øjeblik "Godt ord igen..." han så sigende på hende mens hun kløede sig i nakken og smilede skævt "Jeg trækker brødebetynget min beskyldning tilbage, og håber du kan finde det i dit hjerte at tilgive mig."

Hans blik faldt til brættet på bordet imellem dem igen, og i hovedet begyndte han allerede at planlægge sit første træk. Han så op igen med et smil da Donia talte igen og nikkede som om nogle brikker faldt på plads "Så det var det der blev grinet sådan af ovre ved jer til morgen?" han så spørgende på hende og smilede drillende igen da hendes charmerende klukken smittede "Hvilket dyr gik det så ud over? Det ser ikke udtil giraffen er druknet i græskarjuice."

Han åbnede munden for at give hende svaret på den lettere brugte og fortærskede gåde, men stoppede da hun fortsatte og grinede igen. Så rystede han let på hovedet "Det gør jeg ikke, men tak for idéen. Den gemmer jeg til en anden gang hvis jeg skulle have lyst til at gøre dig sur, men jeg er rimelig sikker på det ikke sker." han blinkede drilsk og fortsatte så "Men svaret er en pokkers masse nakkekoteller." han skar en lille, næsten undskyldende grimasse og så igen ned på giraffen et øjeblik "Og desuden kan jeg godt lide giraffer... Uanset hvor gamle de er."

[/blockquote]

TAG Donia Allaway
TIME Aften
PLACE Fællesstuen
WORDS 309
NOTES ---
OUTFIT here

[donia]

tag: todd monroy - outfit
we've got until the break of dawn

Donia smilede varmt over imod Todd, og lo dæmpet. ”Okay, du er tilgivet. Men så kun fordi det er dig.” Hun trak på skuldrende med et opgivende ansigsudtryk, der dog hurtigt forvandlede sig til et mere muntert et af slagsen. Hvis det ikke havde været fordi Donia ikke ville ødelægge noget (eller gøre skade på Todd for den sags skyld) ville hun have kastet en af de fint opstillede skakbrikker efter ham over hans næste kommentar, mens hun blev en anelse rød i kinderne. ”Det nægter jeg at udtale mig om. Det kan umuligt have været mig.” sagde hun lettere nyttesløst, og rystede lidt på hovedet. ”Det kunne du lide at vide.” svarede hun blot, og sendte ham et bredt tandsmil, mens hun skævede ned til skakbrikkerne foran dem.
”Åh, hvor er du dum! Hvem har hældt noget i din mad her til aften?” sagde hun og foldede armene over kors, tværs hen over giraffen. Godt nok var der ikke meget usædvanligt ved Todds væremåde, men det var der til gengæld heller ikke ved Donias, så det gik jo meget lige op. Donia kom til at le over svaret på Todds joke, der måske ikke havde været den bedste i verden, men alligevel. Hun tog sig let til maven, før hun fik klukket færdigt. ”Fandt du selv på den?” spurgte hun, stadig småklukkende, og rystede på hovedet af ham igen. ”Og til din information – er giraffer også meget søde!” sagde hun, selvom hun godt nok ikke ligefrem var ekspert. Hendes far var trods alt kun magizoolog, og holdt sig derfor til magiske væsener.

[/blockquote]

[todd]

(through the sunshine and the rain),
(I'VE GOT A PEACE OF MIND)

[/size]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

Todd lod sig synke tilbage i lænestolen med et dybt, lettet suk og strøg en hånd over panden, uden helt at kunne stoppe det drillende glimt der stadig sad i hans blik "Jeg vidste mine blå øjne og naturlige charme ville blive nyttige en eller anden dag." han blev siddende tilbagelænet og lagde armene over kors på maven før han kom til at le igen over Donias røde kinder "Nej, hvad tænkte jeg på. Selvfølgelig kunne det ikke det. Du er verdensmester i fin-motorik." hans blik blev drillende igen og han gengældte varmt hendes smil "Selvfølgelig kunne jeg det. Jeg må vide om jeg skal have kontaktet Verdensnaturfonden eller lignende før du drukner flere uskyldige dyr."

Han lænede sig frem i stolen igen og var lige ved at grine endnu engang da Donia indigneret lagde armene over kors. Han løftede blikket og svarede uden betænkning "Jeg er ret sikker på det var din bror. Lige et skvæt Veritaserum ned i min sovs. Det lyder som Dom, gør det ikke?" han smilede skævt og så et øjeblik lidt forlegen ud, da hun grinede over gåden. Så trak han på skuldrene og så stadigt smilende på hende "Næsten... og der er flere hvor den kommer fra. Bare giv mig et dyr, så går jeg i arkiverne." han så ned på brættet igen, og smilede bredt af hendes klukkende latter. Den var både charmerende og smittende. Han så op igen og nikkede så "Du skulle have været i London Zoo sidste år. En af girafferne derinde fik en unge."

[/blockquote]

TAG Donia Allaway
TIME Aften
PLACE Fællesstuen
WORDS 312
NOTES ---
OUTFIT here

[donia]

tag: todd monroy - outfit
we've got until the break of dawn

Donia klukkede let over hans ord, og rystede på hovedet. ”Du er uforbederlig.” konkluderede hun, og så på ham med et sigende blik. Hun lænede sig frem over bordet, og støttede albuen imod bordpladen, mens hun hvilede hovedet i hånden. ”Jeg lader bare som om jeg ikke hørte ironien, Todd.” sagde hun i et varmt tonefald og smilede bredt. Okay, så Donia var lidt klodset til tider, men hvem var ikke det? Sagde hun i hvert fald altid til sig selv. Hun rynkede lidt på panden over Todds ord, og trommede på sin kind med fingrene. ”Hey, det ville jeg aldrig gøre!” forsvarede hun sig selv, selvom Todd selvfølgelig havde hentydet til hendes trøje, en ting Donia dog kort glemte.
Hun fnes over Todds kommentar om Dom, og overvejede det kort. ”Jo, nu du siger det. Det lyder lige som Dom. Men så er spørgsmålet, hvilken hemmelighed ville han mon have lokket ud af dig?” sagde hun eftertænksomt, før hun lo dæmpet igen. ”Jeg tror måske jeg har en trøje med en grævling, bedste strikkede til mig. Hvad siger arkiverne til det?” Donia smilede moret og så interesseret på ham, før hun kiggede ned imod skakbrættet der stadig ventede på Todds første træk. Hendes ansigtsudtryk formede sig til en form af misundelig beundring. ”Åh, virkelig? Jeg ville ønske jeg kunne have set den. Far tager os ikke med til Zoo’en. Han er så fast besluttet på kun at holde sig til sine magiske væsener, og ærligt talt tror jeg han kommer til at blande dem sammen hvis han tager derhen…” Donia slap sin hage igen og rettede sig lidt op i stolen.

[/blockquote]

[todd]

(through the sunshine and the rain),
(I'VE GOT A PEACE OF MIND)

[/size]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

Todd smilede skævt og trak på skuldrene endnu engang, før han så drillende på Donia "Hvis du først har fundet ud af det nu, så er du lidt bagefter, men det går nok." han smilede om muligt mere skævt, men formåede alligevel at se nogenlunde uskyldigt på hende "Ironien? Hvilken ironi? Jeg aner ikke hvad du taler om, solstråle." han lænede sig frem mod bordet, så på brættet igen før han rakte ud og flyttede en bonde to felter frem, så den endte i en udsat position overfor en af hendes. Så løftede han hovedet og smilede varmt "Det ved jeg godt..." han nikkede ned mod brættet "Din tur..."

Han skar en lille grimasse og sukkede overdrevent opgivende, mens han så spørgende på hende "Jeg ved ikke hvad vi skal gøre med den knægt. Har du nogen gode idéer før han kører helt af sporet?" han rynkede panden, mens han så fra hende til brættet og tilbage igen "Om grævlinge...hmm..." han kløede sig i nakken og kneb øjnene lidt sammen mens han tænkte "Der er ikke ret mange gode om grævlinge er jeg bange for..."

Han tænkte videre, mens hun fortsatte på emnet giraffer og han nikkede med et lille smil "Så du har aldrig været i muggler-zoo?" han overvejede tøvende et øjeblik, før han fortsatte "Hvis du har lyst engang vil jeg gerne tage dig med til London og se den der." hans smilede et øjeblik næsten undskyldende og tilføjede hurtigt "Så slipper din far for at blive helt rundtosset og forvirret ved sammenblandingen." han så ned et øjeblik før han så på hende igen, med et smil, knipsede i luften og komme med en mere end tam gåde "Hvad er sort og hvidt og rødt over det hele?"

[/blockquote]

TAG Donia Allaway
TIME Aften
PLACE Fællesstuen
WORDS 383
NOTES ---
OUTFIT here

[donia]

tag: todd monroy - outfit
we've got until the break of dawn

Donia lo lidt over Todds ord, men undlod at kommentere yderligere på det, fordi hun vidste de ellers ville kunne blive ved med at køre i den i al evighed. I stedet røg hendes blik ned til skakbrættet, hvor Todd flyttede på en af sine. Donia havde stadig svært ved at forstå spillet, selvom det i sig selv måske ikke var så svært at forstå. Så vidt hun havde forstået skulle der dog bare tænkes meget grundigt over hvert eneste træk, og hun havde faktisk ikke rigtigt nogen idé om hvordan hendes første træk skulle være i forhold til Todds. Hun rynkede lidt på panden, og stirrede ret intenst på pladen, som kunne hun få en af de små brikker til at fortælle hende hvad hun skulle gøre, men måtte dog rive opmærksomheden væk da han snakkede til hende igen.
”Jeg tror Domhnall er lige så uforbederlig som du er, Todd. Der er vist heller ikke noget at gøre,” sagde hun med et bredt smil på læberne, og kunne ikke lade være med at fnise lidt da Todd tilsyneladende begyndte at gennemgå sin hukommelse for en joke om grævlinge. ”Det er fordi vi slet ikke er sjove nok til at lave jokes om” spøgte hun, med et sigende ansigtsudtryk og rystede på hovedet ved hans næste spørgsmål, men tøvede så kort bagefter. ”I hvert fald ikke siden jeg var helt lille. Ikke noget jeg kan huske.” Hendes ansigtsudtryk var lettere eftertænksomt, før det lyste op ved Todds forslag. ”Det lyder som en god idé! Domhnall og Drystan ville sikkert også gerne med!” Donia var allerede lidt ivrig over idéen, men det var som om hun slet ikke overvejede den mulighed at tage af sted med Todd alene. ”Jeg tror i hvert fald far ville sætte pris på ikke at blive blandet ind i det…” sagde hun ærligt, stadig med et smil på læberne.
Hendes pande rynkede sig sammen igen over hans gåde, og hun vendte og drejede den i hovedet for at komme frem til hvad der kunne være et svar, men måtte dog give op. ”Iiih, hvad?”

[/blockquote]

[todd]

(through the sunshine and the rain),
(I'VE GOT A PEACE OF MIND)

[/size]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

Todd lagde hovedet lidt på skrå og betragtede diskret Donia mens hendes blik fæstnede sig på skakbrættet. Han så hurtigt ned og så den brik han lige havde flyttet, vende sig halvt på sin nye plads og hæve sin lille knyttede næve mod ham, over at den ikke havde fået lov at gå selv. Han smilede skævt. Uanset hvor mange gange han spillede troldsmandsskak, glemte han stadig de magiske brikker og flyttede dem med vanens magt stadigm ed håndkraft, fremfor verbale kommandoer. Han så afventende op på Donia igen, rømmede sig så let og pegede diskret på hendes bonde der stod et felt diagonalt fra den han lige havde rykket frem.

Han grinede afslappet over hendes ord om sin bror og nikkede så let "Jeg...tror måske du har ret." han så påtaget alvorligt på hende, uden at kunne holde morskaben ude af sit blik "Du ved godt jeg er nødt til at tage mine forholdsregler nu du har gennemskuet mig, ikke?" han skar en lille grimasse og så så på hende med et varmt smil og hævede øjenbryn "Hvis du skal overbevise mig om det, så skal du gøre det bedre..."

Han så opmærksomt på hende mens hun fortsatte på de zoologiske haver og nikkede ivrigt da hun lyste op og reagerede på hans henkastede tilbud. Så stivnede smilet et splitsekund og han så hurtigt ned på brættet og rømmede sig, før han så op, stadigt smilende og nikkede igen. Noget langsommere "Ja... Domhnall og Drystan... os alle fire. Det kunne være alletiders..." han smilede skævt og hans blik flakkede kort, mens yderligere mod ikke indfandt sig og han i stedet resignerede med et lille suk, før han så på hende igen med et lille smil "Det kunne lyde sådan..." hans smil voksede igen, mens hun tydeligvis tænkte over et svar til hans gåde. Så fnøs han muntert da hun gav fortabt "En grævling uden finmotorik der spiser tomatsuppe." han blinkede drilsk og tilføjede hurtigt "Og jeg sagde aldrig den var god!"

[/blockquote]

TAG Donia Allaway
TIME Aften
PLACE Fællesstuen
WORDS 398
NOTES ---
OUTFIT here

[donia]

tag: todd monroy - outfit
we've got until the break of dawn

Donia var lidt i tvivl om hun havde tålmodighed til spillet i længden, når hun også skulle koncentrere sig om at føre en samtale ved siden af. Egentlig fandt hun troldmandsskak meget spændende, men hun blev bare let distraheret. Hun så op på Todd, da han diskret pegede på hendes brik, før hun tog hans tip til sig og høfligt bad brikken om at flytte sig, fordi hun ikke ville fremprovokere en reaktion som Todds bonde var kommet med, og så spørgende op imod Todd for at sikre sig at det var rigtigt hvad hun havde gjort.
”Jeg har altid ret… For det meste…” nåede hun lige at skyde ind imellem Todds ordmylder, og smilede bredt over hvad han havde at sige. Hun tyggede kort på hans ord, og rystede let på hovedet. ”Hvilke forholdsregler?” spurgte hun nysgerrigt og klukkede lidt igen over hans fjollethed. ”Overbevise? Det behøves da slet ikke…” pointerede hun, stadig med latteren i stemmen.
Hun skævede ned til skakbrættet igen, og bemærkede ikke Todds flygtige ansigtsudtryk der allerede var væk, da hun eftertænksomt så op igen. ”Det ville være rigtigt hyggeligt ville det… men på den anden side… de to er næsten aldrig til at fange hjemme om sommeren! Det ville sikkert alligevel ende med at det kun blev du og jeg… Men hvis man nu spørger dem i god tid…” Donia tænkte ikke engang over hvor meget hun plaprede løs og glemte alt om spillet, men fortsatte bare ufortrødent. ”… Ville det sikkert heller ikke hjælpe.”

[/blockquote]

[todd]

(through the sunshine and the rain),
(I'VE GOT A PEACE OF MIND)

[/size]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

Todd smilede skævt og var lige ved at grine, da Donia så op på ham og derefter fulgte hans finger med blikket ned på brættet hvor hendes bonde kort efter, slog hans egen af brættet, hvor den med tydelige protester stillede sig ved siden af den springer der allerede stod ved siden af brættet. Han smilede og så op på Donia igen "Godt træk..."

Han så ned på brættet igen og overvejede sit eget træk, mens han smilede bredt som Donia fortsatte. Han besluttede sig for det ene af sine tårne "Tårn A6 til A5." han så tårnet rykke et felt frem, før han så op igen og trak på skuldrene med en lille drillende grimasse, mens han gentog de sidste af hendes ord "For det meste..." han smilede uskyldigt og så hemmelighedsfuldt på hende "De er fortrolige... top hemmelige...Jeg kommer i store problemer hvis jeg fortæller dig om dem." han grinede og så drillende på hende "Er du sikker?"

Han samlede sig hurtigt mens hendes blik var på skakbrættet og smilede svagt da hun så op på ham igen. Han nikkede igen let "Bestemt..." han så ned igen som hun fortsatte sin talestrøm og ignorerede den svage skuffelse der havde ramt ham. Han lyttede næsten fascineret til hende som hun bare fortsatte og kom til at smile skævt, hvilket han hurtigt forsøgte at skjule bag den ene hånd og en let rømmen. Da hun endelig stoppede, så han op med hovedet lidt på skrå og så med et lille smil på hende, før han tøvende fik stillet sit spørgsmål "Vil du helst have dem med, eller ville det gøre så meget hvis det kun var os?" han så ned et øjeblik og tilføjede hurtigt "Selvflgelig kun hvis din far er ok med det og du selv har lyst."

[/blockquote]

TAG Donia Allaway
TIME Aften
PLACE Fællesstuen
WORDS 370
NOTES ---
OUTFIT here

[donia]

tag: todd monroy - outfit
we've got until the break of dawn

Donia smilede forlegent og trak på skuldrene. Hvis det ikke var for Todds små vink, ville hun altså være lidt på bar bund, selvom hun måske nok ikke ville indrømme det. Der var selvfølgelig heller ikke grund til at indrømme noget, da han jo sikkert sagtens selv kunne se det – det var trods alt ham der kom med de små vink jo. Hendes pande trak sig lidt sammen igen, mens hun brugte lang tid på at overveje hvad det smarteste ville være nu. Hun glemte det dog lidt igen, som Todd fortsatte med at tale.

Hun lo kort, og trak på skuldrende igen. For det meste, ja. Hvis hun havde sagt altid, ville han sikkert have husket på det og sørget for at prikke lidt til hende med det hvis hun så for en (sjælden) gangs skyld tog fejl. Latteren døde lidt ud igen, så hun kunne komme til at svare ham. ”Problemer? Det lyder farligt. Nu løber jeg ikke en eller anden vild risiko ved at sidde her sammen med dig?” hun hævede et øjenbryn og så sig lidt varsomt rundt, uden at kunne fjerne det vedvarende smil fra sine læber. Hun vendte dog hurtigt blikket imod ham igen og foldede let armene hen over brystet. ”Desuden kan du da ikke bare begynde at sige det, hvis du ikke vil fortælle!” hun slog et par slag med tungen og rystede let på hovedet. Hun følte sig dog hurtigt fjollet og lod armene falde løst ned igen og gav Todd endnu et fjoget smil. ”Hundrede procent sikker!”

Donia havde glemt lidt om skakbrættet igen, og derfor genoptog hun den intense stirren, som om hun kunne kommunikere med sine brikker via sine tanker. Da intet skete, kiggede hun op igen med et opgivende ansigtsudtryk tids nok til at se Todd rette hovedet op på samme måde. Donia blinkede et par gange med øjnene, og overvejede hans spørgsmål. Uden Domhnall og Drystan? Donia var bare automatisk gået ud fra at Todd ville have haft dem alle sammen med… Fordi, ja Todd var jo en god ven af hendes brødre. Hun havde slet ikke overvejet den anden tanke. Overvejelsen var sikkert tydelig i hendes ansigt, og da hun så over på Todd igen, smilede hun. ”Nej, det kan vi godt sige… Jeg har ikke noget imod det,” Donia følte sig en smule varm i kinderne, og for at forhindre sig selv i at rødme yderligere holdt hun sig selv beskæftiget med at tale. ”Jeg kan ikke se hvorfor far skulle have noget imod det, så længe han ikke selv skal slæbes med… Jeg skal godt nok være hos mine bedsteforældre i Wales det meste af sommeren, men vi kan da sikkert finde ud af det alligevel… Far lader mig alligevel ikke blive hjemme i hele ferien, og vil selvfølgelig have jeg kommer hjem til ham også…” Donia stoppede sig selv, og rettede blikket imod skakbrættet igen.

[/blockquote]

[todd]

(through the sunshine and the rain),
(I'VE GOT A PEACE OF MIND)

[/size]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

Todd betragtede diskret Donias ansigt mens hun tydeligvis tænkte over sit næste træk og smilede for sig selv over hendes panderynker. Han lagde hovedet lidt på skrå og smilet blev drillende "Hvis du tænker meget hårdere, så ender tandhjulene med at køre skævt og de rynker der med at sætte sig permanent..." han blinkede drilsk og fortsatte "Det ville være synd og skam og slet ikke et spil skak værd..."

Han lænede sig tilbage i lænestolen ved hendes latter og så hemmelighedsfuldt på hende, mens han som et bedre ondt geni, satte fingerspidserne mod hinanden "Potentielt farligt, min søde..." han trak let på skuldrene "Deet...ved man aldrig. Måske." han hævede et øjenbryn og smilede skælmsk "Er du villig til at tage chancen?" han lænede sig frem igen og kunne ikke lade være at le. Han så op på hende med et uskyldigt smil, der ikke helt holdt vand "Sige hvad? Jeg har da ikke sagt noget... du må høre syner." hans uskyldige maske krakelerede helt over hendes charmerende smil og han kom til at le før han nikkede bestemt en enkelt gang "Godt!"

Han tav mens hendes blik igen faldt til skakbrættet og han tog sig selv i endnu engang at betragte hende indgående mens hendes blik ikke var på ham. Han så selv ned efter nogle minutter og fandt hurtigt det træk der ville være det mest oplagte fra hendes side, men før han nåede at udpege det, så hun op igen og han mødte naturligt hendes blik. Hendes lettere forvirrede udtryk fik ham til at se ned og rømme sig let. Han så op igen da hun talte igen. Han smilede spontant og ret så bredt, før han skar en lille forlegen grimasse og så på hende med hovedet lidt på skrå "Der er ingen tvang... kun hvis du har lyst..." han gav sig selv et mentalt nakkedrag og forsøgte så at lette den pludseligt let akavede stemning med sin sædvanlige humor "Selvom jeg ikke tvivler på du er kvinde for at holde styr på de to, så må du også trænge til en pause ind i mellem, ikke sandt?" han smilede og nikkede mens hun fortsatte og sænkede så blikket mod brættet igen, hvorefter han pegede på hendes ene springer.

[/blockquote]

TAG Donia Allaway
TIME Aften
PLACE Fællesstuen
WORDS 457
NOTES ---
OUTFIT here