Suk!

[Aiden Kane Ivory]

Aiden var netop trådt ind i fællesstuen og havde slåede sig ned i en sofa med en bog i hånden. Det var ikke en billedbog eller et blad men en skolebog selvom det måske ikke så sådan ud sådan som Aiden sad og bladrede i bogen. Han havde virkelig ingen motivation til at læse lige nu. Hans tanker var omkring det syn han havde set sin søster i for et par timer siden. Tænk at finde hende i armene på Carn, Gabriel Caron. En af skolens største slanger! Ja han fortrød virkelig at han var flippet sådan ud over at hun havde været sammen med Nathan til ballet, hellere Nathan end Caron. Et suk forlod hans læber som fik nogle af eleverne i det stille lokale til at vende blikkende mod ham men ingen sagde noget.

Fællesstuen var underligt nok stille selvom klokken var hen imod 18. der var ikke engang ti elever tilstede og to piger rejste sig og forlod lokalet sammen inden der var gået mange minutter. To sad og sludrede henne i et hjørne og nogen sad med bøgerne mellem sig. Det var onsdag så der var endnu to dage til weekenden som han glædede sig til. Han havde lavet nogle lektier men hans venner havde bare snakket så meget og han havde været i sin egen verden og havde derfor ikke lyttet spor meget og til sidst havde de opgivet at få hans opmærksom. De havde taget deres ting og smuttede.

Hans blik hvilede tomt på bogen og selvom han læste nogle sætninger så kunne han ikke få en mening i dem. Han var endnu iført sin skoleuniform men havde smidt slipset og skoletasken lå på hans værelse. Skjortens to øverste knapper var blevet knappet op og hans blik var helt fraværende. Snart sad han og krøllede en af papirerne på siden uden at ane det.

Tag: Samantha Abbey
Word:310

[Samantha Abbey]

we were both young when I first saw you ,

Med et halvkedeligt liv som Samanthas var der ikke rigtig meget andet for end at se dagene snegle forbi. Tit sad Sammie også bare i sine egne tanker eller pjattede lidt med sine andre venner. Det var egentlig sjovt med hende og hendes bekendtskaber, fordi et eller andet sted kendte alle hende jo, åben og selskabelig som hun nu var, men sad hun alene med problemer eller havde lyst til nogen at snakke med, havde hun altid problemer med, hvem hun skulle gå til. Måske havde alle det sådan, hvordan kunne man jo også vide hvordan andre havde det, men på sådanne ensomme dage, sneglede minutterne sig af sted.

’Thump!’ Sammie kiggede overraskende op ved den høje lyd, da hun var gået ind i døren, havde som altid næsen begravet i en bog og som altid selvfølgelig ikke skolerelateret. Det var jo ikke fordi hun ikke gerne ville være en god elev, men de ting, de var tvunget til at lære, havde aldrig rigtig fanget Sams opmærksomhed. En smule desorienteret så hun rundt i fællesstuen og fik næsten omgående øje på Aiden. De to havde været venner i en god portion tid, men fordi han altid rendte rundt i sin egen lille klike, havde hun aldrig haft tid nok til at blive helt tæt med ham. De snakkede ellers rigtig godt, når de sås, men Sam og Rachel havde aldrig rigtig fundet hinanden. De snakkede fint nok sammen, men der var intet til rigtigt at binde dem sammen, så Sam var gået tilbage til sin egen omgangskreds i stedet for at hænge efter de ældre elever, som mange andre gjorde.

Ganske forsigtigt hævede hun hånden til en sky vinken og smilede genert til Aiden, som han sad der for sig selv i sofaen, egentlig uvis på om han overhovedet havde set hende.

TAG;; Aiden K. Ivory

[Aiden Kane Ivory]

Da hun ramlede ind i døren blev Aiden revet ud af sin egen verden omgående og blikket blev vendt mod døren sammen med de andre elever. Hans hoved gled på skrå idet Samantha trådte ind. Han genkendte hende selvfølgelig ved navn og klassetrin men intet andet trådte sådan rigtigt frem i hans sind. Hun var et år yngre end ham og puffer, ret sød men intet andet vidste han sådan set om hende. da hun hævede blikket mødtes deres blikke og et smil gled hen over Aidens læber. et smil som han var så kendt for efterhånden, et venligt varmt og imødekommende smil.


Da hun vinkede til ham nikkede han som svar og gjorde et kast med hovedet på den tomme plads ved siden af ham. han ville ikke tage det så tungt hvis hun ikke satte sig ved siden af ham for de kendte trods alt ikke hinanden spor godt, og han vidste at hun læste en del så det ville ikke undre ham hvis hun satte sig i sin egen hjørne og begravede næsen i bogen i stedet for. Han lukkede halvt om halvt bogen han havde mellem sine hænder men havde endnu et par fingre inde i bogen så han vidste hvor han var nåede til, ikke fordi det var vigtigt for han anede slet ikke hvor han var nåede til. Han rykkede sig lidt i sofaen så hun kunne sætte sig og så han ikke selv sad i midten af sofaen men mere ud i siden.

Tag: Samantha Abbey
Word: 250

[Samantha Abbey]

I close my eyes and the flashback starts ,

Et let smil gled over Sammies læber, da hun fik øjenkontakt med Aiden og hun lukkede forsigtigt bogen sammen. Hun havde snakket meget med fyre som Ethan og også hans fætter Jacob, men aldrig så meget med ham, så det kom en smule bag på hende, at han inviterede hen til pladsen ved siden af ham. På den anden side havde hun dog også altid hørt, hvor udadvendte og imødekommende Aiden var og med et bredt smil luntede Sam hen til ham, lod sig glide ned i sofaen ved siden af ham. Forsigtigt sendte hun ham et sky smil og trak en lok af det brune, slangekrøllede hår om bag ørene.

”Hey Aiden” mumlede hun, mens en let rødmen langsomt foldede sig ud over hendes kinder. Det var sjældent at se Sam rødme, da det var ligeså sjældent at hun gik op i, hvad folk tænkte om hende, men af en eller anden grund, havde hun altid haft et eller andet for Ivory-fyrene. Hvordan kunne man også lade være, når de var nogle af de mest populære fyre på skolen? Bare han nu kendte hendes navn. Hendes tænder tog et nervøst tag i hendes underlæbe, fordybet i sine tanker få sekunder, før hun blev gjort opmærksom på det og hurtigt slap den igen. Det var så typisk hende at være ude af stand til at holde sine tanker normale, når hun var i nærheden af dem. Adam holdt hun sig dog langt fra. Hans og Lily Abotts følelser for hinanden var almindeligt kendt blandt alle, der gad interessere sig for det.

TAG;; Aiden K. Ivory

[Aiden Kane Ivory]

Aiden fulgte hende med blikket idet hun kom hen imod ham og lod sig glide ned at sidde på sofaen. Jep han var en ret flink fyr når man ellers ikke trådte ham eller hans venner og familie over tæerne hvilket var sket en del her på det sidste. Han bemærkede det sky smil der var gledet over hendes læber og besvarede det med et charmerende og venligt smil. ja uanset hvor sky og selvglad man var kunne Aiden formå at få folk til at smile og slappe af. Han lukkede bogen mellem sine hænder helt i og lod den hvile slapt i skødet. Det var forvandlingsbogen han havde med sig. Hans hoved gled på skrå mens han ændrede kort på sin stilling så han bedre kunne se på hende.

”Hey” hilste han venligt tilbage da hun mumlede en hilsen. Han bemærkede at hun rødmede og følte sig straks dum. Han hadede virkelig når piger rødmede.. eller han synes nu det var sødt men når det skete følte han sig underlig tilpas. Han havde ikke just set hende rødme før så det undrede ham og gjorde ham en anelse nervøs selvom ingen af delene kunne ses på ham. ”Lang dag?” spurgte han mildt blot for at lette stemningen. Ja Ivory-fyrene var nogen af de mest populær på skolen og hvis man spurgte Aiden ville han nok også sige at de var de bedste og lækreste fyr.. nok i spøg men hey.. folk gav ham ret. Og pigerne var da også ret eftertragtede, hans søstre var i hvert fald selv den yngste var noget helt for sig.

Tag: Samantha Abbey
Word: 266

[Samantha Abbey]

And say hello, little did I know ,

Samantha kunne slet ikke tilbageholde et bredt smil ved Aidens charmerende. Han havde på en eller anden måde altid været i stand til at gøre hende blød i knæene med sit smil. Forsigtigt lod hun sin bog glide ned i tasken, før hun lyttede til hans ord. Han havde en blød stemme og den lå dejligt i hendes øre. Tit kunne hun sidde og lytte til når andre talte sammen og når hun overhørte ham, smilede hun altid for sig selv over hans stemme. Forsigtigt nikkede hun til hans hilsen og fik hurtigt sin rødmen under kontrol, da hun fik lænet sig tilbage mod de bløde puder i sofaen og sendte ham et skævt smil.

”Yeah, glæder mig bare til en lækker juleferie, selvom jeg holder den på skolen. Du tager vel hjem til familien?” Som alle andre Ivorys, som det vrimlede med på slottet, skulle han jo sikkert holde stor jul. Det var jo almindeligt kendt, at store familier gjorde det. Det plejede de egentlig også i Sammie. Jaeh, hun var jo en Abbey, der også var store på Hogwarts, men selv kunne hun ikke holde sine forældre ud i længere tid af gangen. Selv havde hun altid også haft et svagt punkt for Ivory-fyrene, men samtidig havde hun også været irriteret over dem, da de var så populære. Sammie havde aldrig været god til alt det med popularitet og det at være lidet af alle. Nej, så længe hun kunne være sig selv og holde sig lidt i skyggen, havde hun de fint.

TAG;; Aiden K. Ivory

[Aiden Kane Ivory]

Hen bemærkede selvfølgelig hendes brede smil som var ganske sød at se på. Han strakte sig kort i sofaen og fik pludselig bare lyst til at lægge sig til at sove. Vejret og det at han sad indendørs hjalp ikke på hverken hans humør eller det faktum at han kedede sig og derfor følte sig dovn. Han anede ikke at hun faktisk godt kunne lide hans stemme, når det kom til piger fattede han dem bare ikke. Ja han havde problemer med at forstå sine egne søstre så fremmede piger var et lukket område. Endelig fandt han først ud af noget om en pige når hans søstre eller venner gjorde ham opmærksom på at lige den pige var faldet for ham eller at den anden pige var vildt forelsket i en af hans venner hvilket faktisk kunne irritere ham ud over alle grænser. Var der ikke andet i verden end forelskede folk lige pludselig? Skolen vrimlede godt nok med teenager men alligevel.

Han opfattede hende svar og smilede skævt. Da han blev spurgt om han skulle tage hjem i ferien blev det søde smil en anelse større ”Ja.. familien samles dog i London i år” svarede han med et skævt smil. sidste år havde de været i Dublin, hans fødeby og det sted han elskede allermest i verden. Han elskede dog også London men der var noget over ens fødeby som var anderledes. ”Det bliver kaos.. som altid” sagde han leende. Han trak det ene ben op – sit venstre ben – som han lod glide op ad bordkanten foran ham. Han kastede et blik ud i rummet inden hans blik igen blev rettede mod hende ganske venligt.

Tag: Samantha Abbey
Word: 276