A break

[Dawn Phoenix]

Det havde været en lang skoledag, smuk, men lang og Dawn havde ikke fået taget sig sammen til at skifte om til sit hverdagstøj endnu. Faktisk havde hun kun lige kort været forbi sin sovesal for at smide skolebøgerne af, inden hun så var stormet ud af kollegiet igen. Hun havde fulgtes med nogle klassekammerater over mod biblioteket, inden hun så var drejet af og var fortsat på egen hånd hen mod det sted hun havde udvalgt sig til at være det noget nær mest private sted hun kunne befinde sig lige nu. Hun havde et par sorte, tætte bukser på, en hvid skjorte, der bar Ravenclaws våbenskjold på brystet og en cardigan med lange ærmer, der matchede hendes kollegium farve ud over skjorten. Cardiganen var længere end normalt og skrikket var også lidt tyndt, hvilket fik den til at hænge en del. Kombinationen fik cardiganen til at ende midt på hendes lår.

Hun så ned af sig selv og knappede cardiganen op med den ene hånd så den hang løst ned fra hendes skuldre og gjorde at man havde frit udsyn til den hvide skjorte. I den ene bukselomme havde hun sin tryllestav og under den ene arm havde hun en kedeligt indbundet fagbog. Hendes hår, der tidligere på dagen havde været bundet op i en hestehale, sad nu i en løs knold. Hun førte en tot hår om bag det ene øre da det faldt ned i øjnene på hende, men trak det straks væk fra øret igen da hun kunne kom i tanke om hvor ubehageligt det føltes at have håret bag øret.

Siden juleferien havde Dawn ikke haft andet at lave end lektier. De lektier hun ville have lavet inden ferien fik hun ikke lavet grunden det drama der udspillede sig på skolen i de dage, og dem hun havde planlagt at lave i sin ferie havde hun ikke rigtig haft tid til. Hun havde kun få lavet en brøkdel af sine lektier, og det var hun dem der skulle afleveres dagene lige efter ankomsten til Hogwarts, der var blevet set på. Derfor havde hun ikke haft problemer med at finde ud af hvad hun skulle bruge sin tid på da hun endelig kom tilbage til skolen igen. Når ikke hun havde lavet lektier, havde hendes veninder gerne ville fortælle hende som deres ferie og hun havde selv været ivrig for at fortælle om sin, til trods for at den havde været en tro kopi af juleferierne de sidste 5 år tilbage.

Hun så op på statuen af Gregory Den Sleske. Hun havde gjort hold her for at holde en lille pause og være lidt sig selv. Der var ikke særlig mange der valgte dette sted til at fordrive tiden, og hun havde derfor fundet det oplagt til at få lidt ro og fred. Hun havde brug for at være lidt sig selv, bare lidt, inden hun skulle tilbage til bøgerne og senere opholdsstuen hvor hun havde aftalt med sine veninder at hun ville møde dem. Fra statuen af så hun over på mindepladen på den anden side af korridoren. Hun havde sat sig i skrædderstilling ved siden af statuen med en bog i skødet, bare for at det ikke skulle ligne at der var noget galt. Hun ville selv syntes at det så forkert ud hvis hun mødte nogen der sad alene ved siden af en statue og så på muren overfor. Selve bogen var dog ikke noget specielt, hun havde bare grebet den første og bedste bog, taget den under armen og var så gået her hen. Hendes tryllestav lå under bogen. Det var det eneste sted hun kunne lægge den hvor hun var sikker på ikke at glemme den når hun gik igen.

Hun lod blikket glide hen over gulvet så det til sidst landede på forsiden af den tilfældigt udvalgte bog. Hun vidste egentlig godt hvilken en det var, hun kendte følelsen af bogen og havde naturligvis ikke kunnet lade hver med at se bogens forside ud af øjenkrogen da hun tog den, men hun havde ikke set rigtigt på den før nu. Et kort øjeblik var hun lige ved at åbne den for at læse det næste kapitel i sin lærebog, men hun tog sig selv i det inden hendes hænder kunne samle sig til at åbne bogen. I stedet lagde hun hænder demonstrativt oven på bogen, lukkede øjnene og lod hovedet falde bag over så det lå op mod muren hun sad med ryggen til. Hun var nød til at slappe lidt af inden hun skulle tilbage, det nyttede ikke noget at hun bare studerede videre i sin eneste pause.

Efter lidt tid åbnede hun øjnene igen og vendte blikket ned af korridoren for at se hvordan hendes omgivelser havde forandret sig i det tidsrum hun havde været uopmærksom. Hun måtte nok også hellere se at komme videre. Måske lige om lidt. Hun så hurtigt ned af korridoren til hendes anden side inden hun så lukkede øjnene igen og lagde hovedet tilbage mod muren.