Det var da helt absurd uinteressant

[Vinnie Smith]

Vinnie læste. Ja - var verden gået af lave? Ej okay, han gjorde det faktisk nogle gange. "Jeg læser da ret tit" tænkte han til sig selv. "Eller nej, det passer ikke... Men jeg går tit rundt med de bøger jeg burde læse i" rettede han, og hævede så øjenbrynene imens han trak på skuldrene. "Nej okay, det er vist heller ikke rigtigt. Men jeg har nogle gange bøger under armen, som jeg måske burde læse i". Den unge mand smilede til sig selv, og så op fra sin bog omkring forvandling. Han fattede egentlig hat og briller af det - det var kun grundet flere elevers hjælpene hånd, heriblandt Sofia, at han ikke var dumpet faget med så stort et brag, at han var gået igennem gulvet.

"Hmm-hm-hmmm-hm-hmmm" nynnede han, og så rundt. Han kunne virkelig ikke koncentrere sig om bogen. Han havde læst omkring én side, og han skulle læse op på en hel del. Ikke nok med, at han ikke rigtigt forstod det, men så havde han samtidig overhovedet ingen vilje til at lære. Han brød sig ikke om det. "Forvanling er ikke sådan rigtig magi..." tænkte han. "Det er... Forvandling..." "...Det er ikke pisse spændende" tænkte han højt, og lænede sig tilbage i stolen, imens han lagde bogen fra sig på bordet. Han kunne slet ikke samle sig om det her. Måske han skulle læse lektier i opholdsstuen i stedet, for så var han da sikker på, at der var interessante mennesker, at snakke med.

Vinnie sukkede højlydt, og spejdede igen rundt i lokalet.

Vinnie var iført skoleuniformen - i Ravenclaws farver, naturligvis, og lignede egentlig en ganske velsoigneret ung mand. Hvilket han også var. Han smilede lidt opgivende for sig selv, og lænede sig frem, som han gjorde sig klar til, bare at smutte fra bogen. Han kunne altid læse lektier en anden dag, ikke? "Nej okay, det skal jo faktisk læses til imorgen... Men det er ingen vel døde af, at lade være med." erklærede han i sine tanker, og havde dermed retfærdiggjort overfor sig selv, at han ikke skulle føle sig nødsaget til at læse op på sagerne.

[Sofia Banes]

Study Buddies . . .

Sofia kom traskende ind i læsesalen med hovedet spejdende rundt omkring. Hun ragede med sine 1,74 m op over mange af de andre elever der fulgte med ind i strømmen, måske bortset fra drengene, og det tog hende ikke lang tid at spotte Vinnie. Med et lille smil på læben ved genkendelsen, satte hun kursen mod ham.
Det lyse hår var sat op i en hestehale der svingede frem og tilbage idét hun gik. Et pandebånd med en krystal i gik tværs over håret, og matchede de øreringe der også svingede i bevægelsen. Om halsen havde hun et gråt- og gulstribede halstørklæde – Hufflepuffs kollegiefarver. Ellers var kroppen dækket af en en grå sweater, et par sorte strømpebukser og en grå, plisserede nederdel. Som et personligt præg havde Sofia iført sig et par høje sandaler hun havde fundet i en mugglergenbrugsbutik. Det passede ærlig talt ikke til påklædningen, men Sofia synes de var så sjove.
Da hun nåede ned til Vinnie, stillede hun sig ind foran ham og lod bøgerne dumpe hårdt ned på bordet foran ham. På bøgerne var at finde titler såsom ”Forvandlingens 10 faser”, ”Transformation”, ”Forvandling af første grad”, etc. Med en påtaget streng lærermine satte hun hænderne i siden, og lænede sig fremad at få øjenkontakten i øjenhøjde.
”Det ser ikke ud til at være seriøs lektielæsning det der, hr. Smith”, sagde hun med en streng stemme og et glimt i øjet.

[Vinnie Smith]

Vinnie bemærkede endelig en han kendte. Eller han som han synes om, i hvert fald. Han havde spottet flere kendte ansigter i læsesalen, dog uden at føle synderlig bekendtskab med disse mennesker - hvorfor han bare havde holdt sig til sig selv. Nu kom Sofia, dog, og med bøger under armen som altid. "Ih så pligtopfyldende" tænkte han til sig selv, og lagde hovedet på skrå, som han betragtede hende. Hun kom nærmere. Vinnie kneb øjnene en anelse sammen, og sukkede inderligt som hans blik hurtigt faldt på hans bog. Hold kæft hvor han hadede, at læse.

Vinnie måtte virkelig holde sig tilbage for ikke, at grine højlydt, over Sofias umiddelbare bemærkning. Han skævede til hendes sandaler, og måtte hæve øjenbrynene. Et smil brast frem på hans læber, og han trak på skuldrene. "Det må De meget undskylde, frøken Banes" svarede han. "Jeg skal nok, jeg skal nok" tilføjede han, med meget påtaget ydmyghed, og tog hurtigt sin bog op i hænderne. Vinnie gjorde store øjne, som han så ned på en tilfældig side - da han bare havde slået vilkårligt op i boget. "Aaaah, så det er sådan man laver vand til vin!" løj han, og smilede efterfølgende til Sofia.

"Ej" stoppede han sig, og lænede sig tilbage imens han lagde bogen, lukket, i skødet. "Du har også... En del?" han nikkede i retning af hendes mange, medbragte bøger. "Du skal have læst." afsluttede han sætningen, og så spørgende på hende, et øjeblik. "Jeg har egentlig kun forvandling, som jeg skal have læst" forklarede han sin situation. Det var vist ikke helt rigtigt... Han havde vist noget mere, men han vidste sgu ikke helt hvad det var.

[Sofia Banes]

Study Buddies . . .

”Godt”. Sofia nikkede til Vinnie, som en skolelærer der var tilfreds med sin uartige elevs undskyldning. Hun betragtede ham som åbnede sin bog og gjorde store øjne. Hun himlede kort med øjnene. ”Du er simpelthen en underlig ravn. I elsker jo at læse, diskutere og lære, og du hader at læse! Du er mærkelig”, afgjorde hun bestemt med et lille nik for sig selv, og smed sig i sofaen ved siden af ham. Afslappet lagde hun benene over kors og lukkede øjnene kort, i et forsøg på at glemme den bunke lektier der ventede. Det var dog ikke muligt, da Vinnie snart afbrød hende. Hun åbnede det ene øje på klem, for at betragte bunken af bord. Ja, der var måske lidt mange. Men noget af det var også fritidslæsning. Ligesom hendes mor elskede hun forvandling, og var ikke bleg for at bruge fritiden på at lære endnu mere. Det var derfor hun kunne hjælpe ham med dette fag, og han kunne hjælpe hende med nogle af de andre.
Med et lille suk mindede hun sig selv om, at der også var en stil om stormhatteeliksiren der skulle skrives, en stil om bobutuber, og nogle opgaver i talmagi der skulle regnes.
”Du er heldig”, sagde hun med et lille suk, ved tanken af alle hendes egne lektier.