Rain means indoor reading (i)

[Deleted]

t h e s e . t i m e s ,

are so gray ,

TAG: Eilionoir Eads

Det var lørdag formiddag, og det regnede. Et dårligt match, men meget typisk årstiden... selv hvis det ikke havde regnet, havde han sandsynligvis syntes at der var for koldt til at begive sig udenfor, og hvad skulle han dog også derude.
Nej, så var det bedre at spendere sin formiddag på at læse lektier og få skrevet afleveringer. Derfor havde Thomas taget skoletasken over skulderen og begivet sig ned i læsesalen ved siden af biblioteket, for at sprede bøger, pergamentpapirer, blæk og fjerpenne udover hele bordet for at få et overblik.

Han rakte ud efter sin bog i eliksirer, og begyndte at læse om Stormhateliksiren. I mellemtiden var han godt lænet tilbage i den behagelige lænestol. Efter mindre end et minut, rakte han ud efter tasken igen, og fandt sine læsebriller frem af tasken. Hans øjne gjorde hurtigt ondt når han læste, og selvom det ikke var smerten som havde udløst reaktionen, sørgede han for at være godt dækket ind fra start af. Da briller sad på sin plads på næseryggen, begyndte han så småt at lære igen.

[/blockquote]

[Eilionoir Eads]

Tag: THOMAS REYNOLDS

Den iskolde regn fra de grå skyer udenfor var ikke en forhindring for Eilionoirs lørdagsplaner. Hun havde nemlig hele ugen sat lørdag af til at studere. Hun havde derfor favnen fuld af eliksir bøger, som hun næsten ikke kunne holde, og hendes mørke hår hang løst og ustyrligt ud over hendes skuldrer og ned på hendes bøger. Hun havde et kapitel for i deres eliksir bog om Den Levende Døds Drik, men hun havde også medbragt et par ekstra bøger, hvor hun kunne få lidt supplerende viden fra.

Da hun trådte ind i den stille læsesal, spottede hun straks Tom. Det var så længe siden, at de havde set hinanden på grund af de skærpede regler. Hun følte, at hun ikke opholdte sig andre steder end i Ravenclaws opholdsstue eller i forskellige klasselokaler, og da hende og Tom ikke gik på samme kollegium, var det sjældent at de mødtes. Desuden havde hun noget til Tom, som hun havde gået rundt med i nogle dage nu i håb om, at hun stødte ind i ham i løbet af dagen. Derfor blev hun overvældende glad, da hun endelig så sin elskede ven. Hun havde nær glemt, at de opholdte sig inde i læsesalen, og hun skulle lige til at råbe hans navn. I stedet gik hun hen til ham og udråb med lavmælt næsten hviskende stemme, ”Tom!”. Hun smilte stort imens. Der var ikke andre, der fik hende til at smile sådan, men hun var også oprigtigt glad for at se Tom. Hun fandt han var meget behagelig at være sammen med.

[Deleted]

t h e s e . t i m e s ,

are so gray ,

TAG: Eilionoir Eads

Thomas var godt igang med opskriften på stormhateliksiren, da han fik øje på Eilionoir over bogens kant, tids nok til at ligge bogen fra sig, og rejse sig op.
"Eilionoir!" sagde han næsten for højt, og tyssede temmelig klodset på sig selv. Han skævede til hendes favn der var fyldt med bøger.
"Lad mig hjælpe," sagde han, idet han tog en håndfuld af stakken og placeret dem på bordet overfor hans plads med et smil på læben. Tom havde savnet Eilionoirs selskab. De havde godt nok nogle fag sammen, men det var sjældent de nåede at snakke sammen når timerne var ovre, netop på grund af de skærpede regler. Det var en skam, for han var altid i godt selskab når han var med hende. Tom var altid sig selv, men sammen med Eilionoir, følte han også at hans "selv" blev accepteret.

Da Eilionoirs armen var fri for bøger og andet der hørte sig til, gav det ham anledning til at omfavne hende, hvilket han gjorde.
"Jeg har savnet dig! Skal du læse lektier, eller er det bare hverdags læsestof?" hviskede han, og smilede let ved tanken om de mange gange hvor Eilionoir dukkede op for at læse om eliksirer som de slet ikke var nået til. Eilionoir var brilliant til det fag, og han beundrede hendes begavede og kvikke hoved.
"Har du det godt?" spurgte han høfligt, da det jo trods alt var et stykke tid siden.

[/blockquote]

[Eilionoir Eads]

Tag: THOMAS REYNOLDS

Eilionoir, som små grinte over ideen om at tysse på sig selv, lod Thomas tage en god håndfuld af bøgerne fra hende. Det var til stor hjælp, da det var noget besværligt, at håndtere alle de bøger selv. Eilionoir syntes, at det var meget betænksomt af Thomas, og der var noget ved det hele, der fik hende til at føle sig som en skøn kvinde i nød. ”Tak.” sagde hun med lavmælt stemme. Hun satte resten af bøgerne fra sig ovenpå de bøger, som Thomas allerede havde placeret på bordet. Derefter tog hun lidt akavet i mod omfavnelse, da den kom lidt bag på hende, men det endte dog med, at et lille smil løb over hendes læber alligevel. ”Jeg har også savnet dig, i og med at det er så længe siden, at vi har set hinanden.” hviskede hun, og hendes valg af ord gjorde hvisken mindre intim end den ellers kunne have været. Men der var ikke nogen tvivl om, at hun virkelig mente det. Hun gav derefter langsomt slip på Tom.
”Det er bare lektier.” svarede hun med et smil. ”Det er om Den Levende Døds Drik, men jeg havde regnet med at undersøge sammenhængen mellem forfatteren William Shakespeare, stykket Romeo og Julie og Den Levende Døds Driks historie.” Hun skulede hen imod bøgerne og håbede, at hendes ord var svar nok på hvorfor, at det krævede så mange forskellige bøger.


”Jeg har det udmærket, trods omstændighederne, Tom. Du skal ikke være bekymret for mig.” svarede hun lidt spydigt. I stedet for at se Thomas spørgsmål, som en interesse i hendes liv, så hun det nærmere som en udspionering og en bekymring. ”Men jeg må indrømme, at det ikke er nemt, at være mudderblod for tiden.” afrundede hun med en anelse stolthed i stemmen og fortsatte uden at spørge Thomas, hvordan han havde det. Det var bare sådan hun var. ”Men nok om det! Jeg har noget til dig!” sagde hun måske lidt for ivrigt. Hun vidste, at en gave var noget, der bidrog til at knytte mennesker tættere sammen, og at det var et tegn på anerkendelse. Det var derfor med et stolt smil, at hun trak en lille rund glasflaske op af lommen med en etikette uden på. ”Til Tom” var der skrevet med sirlige bogstaver på etiketten til flasken med den grønne eliksir i.

[Deleted]

t h e s e . t i m e s ,

are so gray ,

TAG: Eilionoir Eads

Thomas havde efterhånden kendt Eilionoir et stykke tid, og havde efterhånden også vant sig til hendes lidt specielle måde at se på tingene på, samt hendes måde at udtrykke sig på, - sådan meget konkret. Han smilede ved hendes ord under omfavnelsen, på trods af at mange andre måske ville have tolket det anderledes, så vidste Tom at hun mente hvert et ord. Da de begge to slap hinanden omtrent på samme tid, kløede han sig let i nakken, da han ligeledes kastede et blik hen på bogstakken, og smilede atter ved hendes besvarelse.
"Javel ja... så får du i hvert fald nok at lave," drillede han en anelse uelegant. Han beundrede ofte Eilionoirs brilliante hoved. Den efterfølgende spydige kommentar rørte ham dog ikke på en måde som gjorde ondt, fordi han vidste hvad hun tænkte, selvom han faktisk ikke havde tænkt over det før han havde stillet spørgsmålet.
"Nåh, nej. Det havde jeg ikke tænkt på," svarede han en anelse klodset. Han var selv halvblod, men han skammede sig bestemt ikke over at have en far til muggler, og han fandt egentlig fænomenet med mugglerfødte ret interessant... ligeså interessant som fænomenet med fusere.

Gaven kom helt bag på Tom, og da han tog imod den, stod han lidt måbende, og så på Eilionoir.
"Jeg har jo ikke noget til dig!" sagde han en smule febrilsk, og vendte flasken med den grønne eliksir i hånden, i et forsøg på at gennemskue hvad det var for en eliksir.
"Hvad har du lavet denne gang?" spurgte han mystificeret, og sendte flasken et kryptisk smil, mens han fortsat vendte og drejede den i hånden, i tilfælde af at svaret stod skrevet et sted derpå.

[/blockquote]

[Eilionoir Eads]

Tag: THOMAS REYNOLDS

Eilionoir kunne godt lide, at hun ikke behøvede at forsvare sine handlinger og udsagn over for Tom i lige så høj grad som for mange andre. Han forstod hende, som kun få gjorde. Hun observerede, at Thomas kløede sig selv i nakken og overvejede lidt, om han havde problemer med nakken. Hun skulle lige til at spørge ind til det, da Tom kom med en drillende kommentar. Eli så det ikke som dril, og svarede derfor seriøst, ”Nej. Jeg regner med at være hurtigt færdig.” Hun så ikke at det var nødvendigt at svare noget på hans næste udsagn.

Hun lod Tom tage flasken fra hendes hånd. Hun havde på en måde glædet sig til at give Tom gaven. Hun kunne godt lide Tom, og hun ville være sikker på, at han vidste det. Hun havde også en mærkelig trang til at gøre ham glad. Derfor var hun lidt ked af, at han så ud til at få dårlig samvittighed over, at han ingen gave havde til hende. Men på den anden side var det jo en helt naturlig reaktion. ”Det er kun naturligt, at du føler dig forpligtede til også at give mig en gave. Indtil at du også har givet en gave til mig, føler du, at du er underordnet mig.” beroligede hun ham. Det var i hvert fald hendes forsøg på at berolige ham.
”Det er FriskOp eliksir. Hvis du skulle få influenza, kan du bare drikke den, så skulle det gerne være væk. Jeg har lavet den særligt til dig. Med mynte smag!” udbrød hun stolt. Eli vidste, hvor meget Tom holdte af sine myntepastiller, og så havde hun nydt at eksperimentere lidt med eliksiren under dens frembringelse. ”Prøv at duft til den!”

[Deleted]

t h e s e . t i m e s ,

are so gray ,

TAG: Eilionoir Eads

Som før, kom Eilionoirs meget seriøse svar ikke bag på Tom, og han valgte at sende hende et varmt smil, som et delsvar.
"Naturligvis," svarede han i samme alvorlige tone som Eilionoir havde brugt, for at gøre det klart for hende at han ikke var ironisk. Han vidste godt at Eilionoir var meget omhyggelig med sine lektier, og at det oftest betød at hun også var meget hurtig til at få dem lavet. Mens han vendte flasken i fingrene med et imponeret blik, lyttede han til Eilionoirs forklaring på hans tanker, en anelse distraheret. Han mødte dog hendes blik igen da hun forklarede hvad eliksiren var for én, og smilede stort. Thomas havde faktisk et temmelig skidt immunforsvar, så naturligvis var gaven perfekt for ham, - og Eilionoirs tilføjelse med mynten var jo ideel. Han smilede stort og lystrede hendes forslag, hvor han åbnede for flaskens indhold, og tog en dyb indånding af blandingen. Den duftede pragtfuldt, nøjagtig som hans pastiller. Sammenligningen gav ham lyst til at sluge drikken med det samme... derfor satte han proppen på igen, og smilede til Eilionoir.
"Du kender mig godt, Eilionoir!" sagde han oprigtigt glad, og satte sig ned på stolen som han havde siddet i før med et bump. Han drejede sig en smule i stolen for at vende sig mod sine bøger, stadig med øjnene på flasken.
"Det er jeg virkelig glad for. Tusinde tak, Eilionoir..." sagde han og sendte hende sit største smil. Han ville nu ønske at han også havde noget til hende. Han måtte finde på noget personligt at give hende snart.

[/blockquote]

[Eilionoir Eads]

Tag: THOMAS REYNOLDS

Eilionoir kunne ikke lade være med at være lidt bekymret for hendes venner i vinterhalvåret med de årlige influenza epidemier, der kunne være ret ubehagelige men dog ikke dødelige. Hun så det også som en god øvelse i normal social adfærd at forære FriskOp eliksir væk som små gaver til hendes nærmeste. Hun måtte da også indrømme, at det føltes godt, da Tom så ud til at blive rigtig glad for gaven og ikke mindst omtanken. Hvilket kom lidt bag på hende. ”Det var så lidt. Men man behøver ikke at kende dig godt for at vide, at du er glad for mynte.” konstaterede hun. ”Men jeg ved da også mange andre ting om dig, så du har nok ret i, at jeg kender dig godt.” endte hun med et bredt smil. Toms store smil smittede ubevist af på hende.

Hun trak en stol hen til bordet, hvor Tom sad, og satte sig på den anden side af bordet overfor ham. Hun lænede sig ind over bordet med et lidenskabeligt blik i øjnene. Hun sinkede stemmen endnu mere, imens hun fortalte ”Jeg har eksperimenterede yderligere med din FriskOp eliksir. Jeg har prøvet at fjerne bivirkningen med damp ud af ørerne. Det skulle gerne være væk nu. Men der kan sikkert være andre nye bivirkninger, og derfor vil jeg gerne have en tilbagemelding, hvis du får brugt eliksiren.” Eilionoirs øjne lyste op imens hun fortalte om hendes eksperimenter. En karriere inden for forskning var hendes store drøm. Hun vidste godt, at det måske ikke var det mest sikre at eksperimentere med eliksirer og så lade andre drikke det. Men Tom ville ikke ende op på hospitalsfløjen, det var Eilionoir sikker på. Hun stolede nok på hendes eliksir evner, til at lade Tom drikke eliksiren. Men hun var som sagt ikke sikker på, at der ikke var andre bivirkninger ved eliksiren nu, når hun havde ændret opskriften. Hun var ikke fejlfri.

[Deleted]

t h e s e . t i m e s ,

are so gray ,

TAG: Eilionoir Eads

Tom værdsatte virkelig den omtanke Eilionoir viste, uanset hvor meget det var omtanke eller et symbol på deres venskab. Han hævede flasken som i en skål.
"Husk mig endelig på, at jeg må gengælde det her, før eller siden," sagde han idet, han lagde flasken trygt og sikkert ned i sin taske, for at sikre sig at den ikke blev væk. Han så smilende til at hun satte sig overfor, og lyttede med koncentration til hendes forklaring.
"Smart! Det der med dampen var lidt upraktisk. Men jeg skal nok melde tilbage, så snart jeg har prøvet den!" forsikrede han hende, og kastede et blik på bøgerne som nu lå på bordet foran ham.
"Så... Romeo og Julie? Det lyder interessant," sagde han, med hævet øjenbryn, "jeg læser lidt om Stormhateliksiren! Jeg ved godt at vi har gennemgået det, men jeg var i tvivl om..." han forsøgte at komme i tanke om hvad han egentlig havde ledt efter til at starte med, men måtte opgive med et ubekymret smil, "det har jeg glemt. Nå pyt!" sagde han, en anelse fraværende, og rettede på læsebrillerne, og da hans fingre registrerede at han egentlig stadig havde dem på, tog han dem af. Der var ingen grund til at have dem på, når han ikke læste.

[/blockquote]

[Eilionoir Eads]

Tag: THOMAS REYNOLDS

Eilionoir fulgte Tom med øjnene, da han lagde flasken forsigtigt og sikkert i tasken, men blev ved med at tale. Da Tom endte med at love hende at komme med en tilbagemelding på produktet smilte hun taknemmeligt til ham. ”Det ville være en positiv bidragyder til forskningen.”

Hun trak en tung tyk mørkegrøn gammel bog over bordet hen til sig, hvorpå der stod, ”The Complete Works of William Shakespeare” med gyldent tryk. ”Ja, jeg ved ikke om du har hørt om stykket før eller forfatteren, men en af hovedpersonerne Julie tager i hvert fald en drik, der minder ubegribeligt meget om Den Levende Døds Drik. Det ligner, at hun er død, men hun sover. Det er en fascinerende historie, men jeg finder den også ret tragisk.” Eilionoir var lidt ked af, at Tom ikke kunne huske, hvilket problem han havde med Stormhateliksiren. Det var en utrolig spændende og kompleks eliksir, og Eilionoir ville have elsket at drøfte den med Tom. ”Sig til når du kommer i tanke om det, jeg synes, at vi skal diskutere emnet sammen. Det vil glæde mig.” Eilionoir kiggede forvirret på Tom, der tog sine læsebriller af. ”Du kan da ikke læse uden dine briller… Aha! Du regner ikke med, at vi skal læse?” spurgte hun smilende og en anelse stolt over, at hun kunne forudsige hans tankegang.