Hard Work.

[margot]

- - - - - - - - - - - - - - - - -

Margot afbrød sin kradsen og rumsteren med et fnys. For, ja hun vidste ikke hvilken gang, var det lange, letkrøllede hår gledet ned foran de mørkebrune øjne. Margot lod arrigt hænderne dykke ned i sin lomme, hvorefter hun fremdrog en lilla elastik. Hun fastgjorde håret i en løs, men pjusket knold, hvorefter pergamentet på bordet foran hende, genvandt sin tabte opmærksomhed. Hvad klokken efterhånden var blevet, vidste hun ikke. Mørket havde sænket sig, og lagt sig tungt rundt om Hogwarts. Enkelte stjerner lå roligt på himlen, men på grund af de adskillige stearinlys, som oplyste det hjørne, hvor Margot opholdte sig, havde hun ikke bidt mærke i dem. Hun vidste heller ikke, hvor lang tid hun havde siddet der. Hun havde set elever ankomme og hun havde set elever forlade biblioteket.

Margot rynkede forvirret de smalle, lyse bryn og skubbede pergamentet til siden. Hun lænede sig ind over bordet, og bladrede hastigt igennem bogens, støvede sider til hun omsider fandt hvad hun ledte efter. Margot læste 2-3 linjer, før brynene faldt på plads, og hun atter kradsede noget ned på pergamentet. Hvor meget havde hun igen? Margot løftede højre arm, og betragtede kort uret, som sad fastspændt på håndledet. Der var endnu ikke lang tid til, at biblioteket lukkede men hvis hun tog sig sammen, ville hun nemt nå det.

- - - - - - - - - - - - - - - - -

[Varg Harrison]

Varg vandrede roligt ind på biblioteket. Han havde besluttet sig for lige at aflevere nogle bøger og måske låne nogle nye inden biblioteket lukkede. Han havde allerede læst de bøger han havde liggende, så han trængte til nyt læsestof, noget som han forhåbentligt kunne begynde på i aften, men kunne han intet finde, så måtte det vente til i morgen, hvor han havde mere tid til at kigge. Varg kunne spendere flere timer på biblioteket, på både at finde bøger og læse dem. Varg var, som næsten altid, iført et par mørkeblå jeans og en hvid skjorte og hans lange krøllede hår hang som altid løst, det var sjældent Varg ikke gik klædt sådan, når han ikke var i sin skoleuniform. Varg havde med sig en stak af bøger, den var ikke lige så stor, som de stakke han normalt kunne rende rundt med, men den var heller ikke lille, den kunne vel bedst beskrives som af medium størrelse. Han fandt hurtigt den første bogs plads og satte den derefter ind på dens plads.

Vargs opmærksomhed blev fanget af nogle lyde, det var lyden af en bog der blev bladret i og det var efterfulgt af en kradsene lyd, som om nogen skrev. Hvem mon ellers var her på biblioteket? Det ville Varg finde ud af, så han bevægede sig roligt imod lyden. Han havde endnu ikke fået sat alle bøgerne på plads, men det kunne han jo altid vende tilbage til, der var tid endnu, nu måtte han bare følge sin nysgerrighed. Han stoppede bag en bogreol og kiggede ud igennem en tom plads, hvor en bog normalt ville stå, hvis den ikke var udlånt. Det var en pige, som sad der og han kunne genkende hende. Det var jo Margot. Varg betragtede hende stille og var helt ubevidst om, at han langsomt hældte stakken med bøger til den ene side og langsomt gled den øverste bog ud ad stakken og faldt imod jorden. Det smæld, som bogen afgav da den landede med forsiden ned på gulvet, gav Varg et chok, så det gav et sæt i ham og han tabte flere bøger.

[margot]

- - - - - - - - - - - - - - - - -

Margot nåede endelig til det punkt, hvor hun kunne tillade sig at stoppe. Der var ikke nogen kanter der skulle pudses af, og alt i alt, var hun tilfreds med dagens rapport. Hun afsluttede med sin sirlige underskrift, og rullede derefter pergamentet sammen. Et fint, vinrødt bånd blev bundet blødt omkring, og hun lagde beskyttende pergamentet ned i sin brune lædertaske.

Et højt rabalder fik Margot til at gispe, og hun spjættede krampagtigt. De mørkebrune øjne blev i et kort sekund spærret op, alt imens hun ledte efter det i mørket, som havde udløst det braget. Hun måtte synke, og rejste sig langsomt op. Det rumsterede faretruende bag en reol, men Margot blev mere og mere skeptisk, jo mere skikkelse hun fik øje på. ”Varg? Hvad skete der?”

[/color], lød det chokeret fra Margot, før hun igen sank. Hun kørte en tot løssluppen hårtot om bag øret, før hun grinede lavmælt, og satte sig på hug foran ham. ”Har du for vane at tabe alle dine bøger, eller er det bare noget du gør, når jeg er i nærheden?”[/color], mumlede hun drillende, før hun daskede let til ham. Margot kørte den spinkle hånd, over det blonde hår, før hun greb et par bøger, og lagde dem i en stabil bunke. Så vendte hun sig atter mod Varg, ”for jeg synes ærlig talt, at du gør det ret så ofte”, lød det skeptisk fra hende, dog med et skævt og drillende smil, siddende på de smalle læber.

- - - - - - - - - - - - - - - - -

[/justify][/blockquote]

[Varg Harrison]

Varg havde sat sig ned på hug og prøvet at få styr på bøgerne og løftede blikkede da Margot viste sig, denne gang på samme side af reolen, som han var. "Hej Margot.." Sagde Varg og lod, som om han først lige havde set hende. "Jeg stod og kiggede efter en bog og så.. tabte jeg bøgerne." Forklarede han og kløede sig i nakken, han følte sig utroligt klodset, dog ikke kun fordi han havde tabt bøgerne, men fordi han havde tabt dem lige der imens han havde kigget på hende, han havde slet ikke fokuseret på bøgerne. "Jeg er bare uheldig, jeg er det desværre en del for tiden.." Sagde han og sendte hende et lille, men venligt smil. Varg følte sig mere klodset omkring hende, så der var lidt sandhed i det hun sagde, som jo ellers var en joke.

"Det synes jeg også, men når man er klodset som jeg er, så sker det desværre tit. Det kunne også være, at jeg skulle vænne mig til at gå med mindre stakke af gangen." Smålo han, hvorefter han så fik samlet alle bøgerne sammen i en ny stabel. Han strøg en lok af sit lange, krøllede hår om bag det ene øre, hvorefter han tog bøgerne i sine hænder og rejste sig op. "Men det er ellers rart at se dig igen." Sagde han så og sendte hende endnu et smil. Varg begyndte at gå imod det nærmeste bord, så han kunne sætte bøgerne der, han gad ikke bare at stå med dem. Han måtte bare sætte dem på plads i morgen, hvis han ikke nåede at gøre det i aften, det gjorde jo heller ikke rigtigt nogen forskel.

[margot]

varg harrison
notes ---

Margot kunne ikke skjule et svagt smil i mundvigen, og hun rynkede let begge, de smalle bryn. Et kort blik blev kastet mod Vargs skikkelse, før hun med en svag hovedrysten, lagde endnu en bog, oven i stakken. Hun lod lidt en hvid finger, glide hen over overskriften, før hun åbnede bogen langsomt. "Er det en.. vent lige 2 sekunder", lød det mumlende fra hende. Den sædvanlige, tænkende rynke blev dannet på den ellers glatte pande, og Margots skikkelse rejste sig besværet fra gulvet. Hun forsvandt bag reolen.

Bogen blev placeret på bordet, hvorefter hun dykkede ned i tasken, og fremdrog et stykke gult pergament. Pergamentet var fyldt til randen med bogstaver, men det var ikke det som var synderligt interessant. Margots smalle bryn gled op i panden, og hun slå et lille, klukkende grin op. "Arh, ja, selvfølgelig. Sikke en dum fejl", mumlede hun, så lavt det næsten var en hvisken. Den hvide finger lå under et årstal, og de brune øjne lå skiftevis på det skrevne på pergamentet, og i bogen. Margot rømmede sig og klappede bogen sammen, hvorefter hun rejste sig, og lagde den i Vargs bunke. "Sætter du dig ikke ned? Jeg har brug for selskab", lød det spørgende fra hende, og hun lænede sig op af bordet.

[/blockquote]

[Varg Harrison]

Varg betragtede hende, fulgte hende med blikket, som åbnede bogen og derefter forsvandt om bag reolen. Gad vide hvad det gik ud på? Varg vidste det ikke helt, men trådte også om på den anden side af reolen, for at se om han eventuelt kunne få et glimt af, hvad det mon var hun havde fundet i bogen. Det så ud, som om det var noget der skulle rettes eller noget ekstra der skulle skrives ned. Varg lænede sig let imod bogreolen og betragtede hende fortsat indtil hun lukkede bogen. "Hvad gik det ud på?" Spurgte han så med et mildt smil.

"Jo, ja, selvfølgelig." Svarede han med et nik, da Margot spurgte, om han ville sætte sig ned. Sagde han og trådte hen til bordet, som hun stod ved, hvorefter han trak en stol ud og satte sig ned. Varg løftede sine blege hænder og de lange, tynde fingre begyndte at pille lidt ved en lok af hans lange, sorte hår. Det var en vane han havde, en som han havde haft i flere år. Det var typisk noget han gjorde, når han ikke helt vidste, hvor han ellers skulle gøre af sine hænder. "Jeg er nu også glad for, at det var dig jeg stødte ind i her, jeg ved jo at du gider at hjælpe, når jeg taber mine bøger." Sagde han og det var efterfulgt af en kort latter. Han hentydede til deres første møde, hvor hun jo havde været den eneste der havde taget sig tid til at hjælpe ham.

[margot]

varg harrison
notes ---

Margot grinede svagt. "Jeg har lige opdaget en fejl i min rapport. En dum fejl, du ved. Jeg bryder mig ikke om at finde den slags normalt.. men.. den var alligevel ret så ubetydelig, så mon ikke jeg.. kan se igennem fingrene med det", forklarede hun med et lille smil, der spillede om læberne. Hun lod tungen glide hen over sine læber, før hun vendte sin opmærksomhed mod pergamentet. Hun lagde sine skolebøger i en overskuelig bunke, hvorefter hun hev sin lædertaske op til sig. "Jeg pakker lige sammen, så vi begge to kan være her. Det her fylder jo..", sagde hun opgivende, hvorefter hun smilede til ham. Bøger og diverse pergamenter blev smidt tilbage i tasken, og hun lagde derefter tasken ved hendes side.

Margot sukkede tungt og lagde sit hoved tilbage, så det hvilede på ryglænet. "Hvad laver du egentlig her Varg?", brummede hun. Et kort øjeblik havde hun haft øjnene åbne, men hun lukkede dem, med et lille mildt smil over læberne.

[Varg Harrison]

"Den slags sker." Lød det fra Varg, efterfulgt af et nik. "Men man siger jo også, at man lærer af sine fejl, så måske det ikke er helt så skidt endda." Tilføjede Varg, et smil var at se på hans blege læber og hans blik hvilede fortsat på Margot. "Jo, ja, selvfølgelig." Sagde Varg og lænede sig tilbage, hvorefter han gav slip på lokken af sit hår, for så at placere de blege hænder på hans lår. "Jeg kom for at aflevere mine bøger, stakken er ved at blive lidt for stor.. Jeg har en dårlig vane med at låne bøger hurtigere end jeg aflevere dem." Forklarede han med et lille grin og kløede sig kort i håret. "Jeg havde håbet at jeg kunne få afleveret bøgerne, så jeg ikke holder dem alt for længe, men nu når vi lige er stødt ind i hinanden, så gør jeg det bare på vej ud. Godt selskab skal man jo aldrig takke nej til." Sagde han så og sendte endnu endnu et af sine venlige smil.