|
|
Post by Alice Isabell Henton on Mar 28, 2011 15:11:30 GMT 1
Alice var efterhånden færdig med sine lektier og sad nu egentlig bare og læste i en bog hun havde fundet på en af reolerne hun sad tæt på. Den handlede og magiske dyr hvilket altid havde været hendes yndlingsfag. Hun havde altid elsket dyr og deres anatomi og heldredsmæssige faktorer fascinerede hende. Hun havde for ikke så længe siden været nede og se til dyrene der stod nede i stalden. Et af hendes yndlingsdyr var helt klart hippogriffen der tårnede sig op som himlens ubestridte konge. Hun fandt hurtigt afsnittet om hippogriffer og satte sig til at læse.
Det var en fridag så Alice havde ikke sit sædvanlige, kedelige skoletøj på men sad nu bare i en kortærmet t-shirt, et par jeans og sorte converse. Hun havde ikke gjort meget ud af sig selv da det jo bare var en tur på biblioteket og hun regnede ikke med at møde Damon hernede.
Damon... Navnet syntes at give genlyd i hendes sind og hun kunne ikke lade være med at savne ham lidt. Hun var ikke sikker på noget som helst omkring fyre lige for tiden da hendes forhold med Damon var meget usikkert. Og dog... Hun kunne ikke lade være med at skænke sommerfuglene der sprang frem i maven hver gang de kyssede en tanke. De var ikke helt til at ignorere og havde fået hende meget i tvivl med hensyn til sine følelser... Måske skulle hun prøve at se om det var det samme med andre fyre? Eller ville det være for ondt?
Hun lod en hånd køre halvvejs igennem det lange bløde hår og lod den stoppe midt i bevægelsen uden at tænke over det da hun jo læste og ikke rigtig lagde mærek til hvad der skete omkring hende.
Tag: Samuel Chancellor Murdoch |
|
|
|
Post by Deleted on Mar 28, 2011 15:45:07 GMT 1
Den sædvanlige dag, de sædvanlige kedelige timer, som altid fik ham til at gabe når de var gået igang. Han kedede sig utrolig meget lige for tiden, det eneste spændene der faktisk var sket ham, var dagen før hvor han havde haft lektier i forsvar mod mørkets kræfter. Det kapitel han skulle læse, var om inferi, og hvordan de tilsammen havde kunnet udgøre den hær som mørkets herre brugte i sit regime. Han kunne ikke lade være med at smile ved tanken af de mange levende døde, mudderblods pjok der altid havde stået i vejen for ham. Han havde istedet valgt at slagte hver og en af dem, og bruge dem som zombier. Tanken var meget fasinerende, og han havde ikke kunnet lade være med at læse samme kapitel igen og igen. Det hjalp da meget godt på hans fremvisning i klassen af det emne, men samtidig var det nu ikke kun noget han gjorde for at lave lektier, nej mere fordi det faktisk interesserede ham. Han gik med hastige skridt i retning af de forladte koridorer så han kunne skyde genvej der, til marmor trappen og videre til biblioteket. Kapitlet om inferi havde taget hans opmærksomhed igår, faktisk fjernet fokus fra alle andre lektier, så han måtte nok bruge tid på dem i dag, så han ikke ville få en vred forvandlings lære på nakken. Han rundede det ene hjørne efter det andet, og nåede efter kort tid ud på trappen som var fyldt til randen med elever der strømmede ud fra det ene klasselokale efter det andet. Efter at have puffet sig vej forbi femte års elever, kom han nu videre op til en etage der var fyldt med sjette årgangs elever. De var alle utrolig kønne, og han stoppede let op i nogle sekunder så han kunne betragte dem, de stoppede måbende deres samtale og så alle på ham med lettere røde kinder. Han lod et skævt smil lægge sig over sine læber, og fortsatte atter op af trapperne, mens han let rettede på jakken. Døren til biblioteket var heldigvis ikke overfyldt med elever der skulle ind, men rettere med elever der skulle ud. Så han gik roligt ind af døren, og kom nu atter ind i det store bibliotek, hvor stilheden næsten var ulidelig. Han savnede virkelig at spille Quidditch, og stilhed var bestemt ikke noget han brudte sig om, men lektier var lektier og han kunne lige så godt få dem lavet. Med rolige skridt fandt han hurtigt et bord, og satte sig lydløst i en afslappet position ved et bord, hvorefter han langsomt tog sin taske op på bordet, og fandt sin besværgelses bog frem. Omslaget var støvet da han ikke havde haft fat i bogen i noget tid, men det var i hvert fald ikke lysten der drev ham til at slå op på side 674 i kapitlet om at forvandle fugle til statuer. Et langt suk løb ud over hans læber, og hans øjne flygtede rundt i biblioteket istedet. Han lod blikket falde på en køn pige der sad ved et andet bord længere henne, han kom hurtigt til at tænke på Fenella Maverick, hvordan hun ofte flirtede med ham, og han følte pludselig en stærk trang til at finde hende. Han fnøs let, og rettede så blikket ud af vinduet hvor han kunne se ud over de store udendørs områder. Han fik øje på Drake og Kathleen Kennith der kyssede ved et træ, og fnøs endnu højere. Tænk engang at han kunne omgås sådan nogle typer.. og endda kysse med dem? Hun er Flyvelærerens datter for christ sake! han rystede opgivende på hovedet, og rettede atter sin koncentration mod den støvede bog.
|
|
|
|
Post by Alice Isabell Henton on Mar 30, 2011 20:19:22 GMT 1
Alice, der ikke havde havde lagt mærke til drengen der sad lidt væk før nu, stirrede nu intenst på ham. De lyde der kom fra ham lød nærmest som hånlige fnys og de irriterede hende. Hun havde ikke sat sig op på biblioteket for at sidde og blive forstyrret af en irriterende Slytheriin-elev der syntes at alting var latterligt. Han var sikkert også medlem af The Riddlers. LIgesom ham der havde skadet Damon sikkert var. Hun var ikke inde i politik og interesserede sig heller ikke for det men The Riddlers? Nej. Dem kunne hun ikke lide. Det havde nu nok mere noget at gøre med alt det de havde imod børn med muggler-forældre. For hende var det kynisk og provokerende overfor mugglerne. Hun havde aldrig forstået det.
Hun vidste jo selvfølgelig ikke om han var Slytherin men hans fnys afslørede ham lidt for hun kunne ikke komme i tanker om nogen anden på hele skolen der kunne finde på at fnyse sådan.
Hun rømmede sig og så på ham med et forholdsvist strengt blik. "Undskyld, men hvad er det der er så sjovt?" Hun havde øjeblikket før skænket sig selv et blik. t-shirten der var en smule for lille og viste lidt af hendes let brune mave? Nej. Ikke sjovt. Hendes hår der måske var en smule uglet? Nej. Heller ikke sjovt. Så længe han holdt op med at forstyrre hende var hun egentlig glad nok. Hun brød sig bare ikke om at blive forstyrret på biblioteket da det jo netop var her hun kunne finde fred.
|
|
|
|
Post by Deleted on Mar 31, 2011 8:45:12 GMT 1
Han løftede langsomt blikket fra bogen der lå på bordet foran ham, han havde betragtet pigen noget tid i forvejen, og han havde set hende en del gange på de forskellige korridorer fra tid til anden. Men han havde aldrig vekslet et ord med hende, hun havde sikkert for travlt med alt muligt andet. Hendes lettere vrede stemme lød i hans øre, hendes spinkle stemme gav en dejlig klang som hun talte, og lod roligt sit blik flytte sig til hendes ansigt. Hun var utrolig smuk pige som de fleste andre på stedet, men på en eller anden måde skilte hun sig ud fra mængden, og hun var på en eller anden måde ikke som nogen af de andre alligevel. Hans kolde blik hvilede på hendes ansigt, og hans kolde stemme byggede sig roligt op indeni ham. "Det som jeg griner af har ingen interesse for dig.. desuden kommer det heller ikke dig ved..." Sagde han køligt, og rettede atter modvilligt sin opmærksomhed imod den tunge bog. Efter han havde læst to linjer, skævede han roligt over til hende endnu engang. Ikke åbenlyst, blot en smule, men han vidste ikke om hun så det. Af en eller anden underlig årsag ville han ønske at hun ville komme over til hans bord, og sidde med ham, han kunne ikke bare rejse sig fra sin plads og gå over til en pige han ikke kendte, det ville være imod alle hans principper, og så ville han dermed også være ulydig overfor sin leder. Men han ville ønske hun ville komme til ham, han vidste ikke helt om det blot var på grund af at han sad på biblioteket og kedede sig? eller om der faktisk var mere i det, men han ville sådan ønske det. Han prøvede at læse videre, men han kunne ikke fokusere på nogen måde. Hans opmærksomhed blev hele tiden drevet til hende, og han skævede mere og mere til hende. Når hun en gang imellem så ud til at se på ham, drejede han hurtigt øjnene, og satte atter sin kølige facade på, et lettere suk slap ud mellem hans læber, og han trak roligt vejret.... irriterende lektier...
|
|
