|
|
Post by Deleted on Feb 8, 2011 16:07:45 GMT 1
Tag: meredith abbey outfit[/center] Det var tidlig eftermiddag, og biblioteket summede af elevers stemmer, som ihærdigt prøvede at holde deres hviskende diskussioner på et minimum. Ved et bord, længst væk fra bibliotekarens stirren sad en dreng begravet i flere bunker af bøger. Flere sammenrullede pergamenter lå spredt omkring ham på bordet, og han havde blæk på både hænder og en smule i ansigtet. Logan havde svært ved at holde sig vågen i timerne, på grund af søvn mangel og måtte derfor altid bruge længere tid på sine lektier end andre. Ikke langt fra ham sad et par fnisende piger, som irriterede hans tankegang utrolig meget. Deres lyse stemmer, hjalp ikke just på koncentrationsevnen. Logan rakte ud efter en plade chokolade, der lå oven på hans Spådoms bog. Hist og her, under pergamenterne lå der slikpapir fra de chokolader han før hen havde spist.
Chokoladen smeltede med det samme på hans tunge og Logan rettede sig op i stolen, og begyndte at fjerne alle mulige forskellige papirer fra bordet for at få et bedre overblik. Den ene hånd gled gennem hans halvlange hår, mens den anden lå beskyttende over pladen med chokolade. Alle dem der kendte den unge dreng, vidste hvor meget han havde ændret sig siden hans mors død. Ligeså havde hans fire andre søskende, bare ikke ligeså meget som ham. Dog var hans kærlighed til chokoladen bevaret. "Tag dig sammen, Davis" Mumlede han opkvikkende til sig selv, og fik fundet en fjerpen hvorefter han begyndte at skrive videre på sin spådoms stil med ny energi. Logan løftede blikket flere gange, for at tjekke ingen havde i sinde at komme over og ødelægge hans koncentration, eller værre; Stjæle hans chokolade.
|
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Feb 8, 2011 19:12:57 GMT 1
for LOGAN DAVIS
... do you hope to make her see you, fool?
Det kunne mærkes at første halvdel af året var gået, og at U.G.L’erne nærmede sig for femteårseleverne. Det kunne Meredith Abbey i hvert fald, som hun sad bukket ind over pergamentet foran hende. Koncentrationen var for længst fløjet ud af vinduet, og hvor meget hun end havde tygget filosofisk på enden af sin fjerpen, havde hun ikke slået et eneste slag med den endnu. Hendes krøllede, røde hår hang på hver side af hendes skuldre som et tykt tæppe, og hvilede imod bordpladen hun havde bøjet sig så langt ned imod. Med en brat bevægelse skubbede hun sig bagud, og trommede med håndfladerne på bordet, simpelthen af frustration over skriveblokaden. Hun var iført et par meget almindelige sorte jeans og en tilfældig hvid striktrøje med v-udskæring, som hun vidst nok havde hapset fra en af sine fætre engang. Med et distræt suk satte hun hænderne fladt imod bordpladen og skubbede sig på benene, og greb en af de bøger hun alligevel ikke brugte. Med langsomme bevægelser, gik hun gennem bibliotekets snoede labyrint, indtil hun endelig fandt reolen hun havde hevet den ud fra. Mary måtte dog indse, at det åbenbart ikke skulle være så ligetil at få den på plads, siden en person havde placeret sig klods foran det sted den skulle stå. Da hendes blik faldt på ham, genkendte hun ham. Hvordan var det nu lige hun kendte ham? Og hvad var det nu han hed? Lloyd? Lewis? Luke? Hun kunne ikke rigtigt komme i tanke om det, og valgte derfor at tage chancen. ”Landon?” sagde hun tøvende, mest af alt for at gøre opmærksom på at hun var der, fordi hun havde brug for at han flyttede sig, så hun kunne få bogen på plads.
|
|
|
|
Post by Deleted on Feb 19, 2011 12:00:04 GMT 1
Tag: meredith abbey outfit[/center] Logan kiggede med det samme op, da han hørte noget der havde en antydning af hans navn. Pigen der stod ikke langt fra ham, genkendte han med det samme. De havde engang flirtet også lige pludselig havde hun glemt alt om ham. Hele hans ansigt blev til en lettere irriteret grimasse, og han rettede sammenbidt på hende: ”Logan” Blikket blev rettet væk fra hende, og Logan begravede sit ansigt længere ned i bogen. Han tog endnu en hurtigt bid af chokoladen, og sank derefter lidt for højlydt.
”Meredith ikke?” spurgte han, og løftede blikket med et hævet øjenbryn. Lagde bogen fra sig og foldede hænderne sammen på bogen. Hendes røde hår og blik, var alt for bekendt. Han lænede sig bagud i stolen, så den vippede let på bagbenene. Der var som altid et lille smil at genkende på hans læber, men ikke så stort som altid.
// jeg undskylder, min kreativitet er så langt væk. //
|
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Feb 19, 2011 14:42:48 GMT 1
for LOGAN DAVIS
... do you hope to make her see you, fool?
Mary lavede en mental ‘aaaah’-lyd inde i hovedet, da han rettede på hende. Logan. Det var sådan det var. Det var måske nok ret skidt at hun ikke kunne huske ham, siden de to havde gået og kysset lidt på hinanden umiddelbart efter Marys brud med Joshua. Men hun havde altså fortrængt store dele af den periode, og havde ikke helt været sig selv. ”Mary.” rettede hun på samme måde som han havde rettet hende, dog ikke i et nært så irriteret tonefald, hun dog havde bidt mærke i fra hans side. Hun holdt bogen op så han kunne se den, og viftede en gang med den, på en lidt akavet måde fordi det var ret tung at holde ved i længden. ”Jeg har rimelig meget brug for at komme forbi.” pointerede hun og skævede op til den høje bogreol der var lige bad ved ham.
|
|
