|
|
Post by donia on Jan 31, 2011 15:12:52 GMT 1
for JAKE LORETZ
... a snake with blue eyes,
Det var sen eftermiddag, og skolen summede stadig af stemmer. Elever hang stadig rundt på gangene, efternølere fra de afsluttede lektioner. Der var stille på biblioteket som altid, hvor kun lyden af pergament, papir og hvisken blandt de få tilstedeværende kunne høres. Ved et bord i en fjern krog, sad Donia Marie Allaway, i færd med en vanskelig stil til besværgelser som Professor Banes havde givet dem for dagen forinden. Hendes brune hår var flettet i en sjusket fletning, der faldt slapt ned over hendes ene skulder. Hun dyppede spidsen af fjerpennen en enkelt gang i sit blækhus, før hun vendte tilbage til det glatte stykke pergament, som hun havde fyldt halvt op allerede. Indimellem løftede hun hovedet for at kigge i bogen der lå opslået foran hende, for derefter at vendte tilbage til sit pergament. Hun var som altid iført sin skoleuniform, hvor hun dog for et øjeblik siden havde taget kappen af og placeret den over ryglænet på sin stol. Hun mumlede stille et par gloser for sig selv, mens hun roligt trillede tryllestaven imellem sine fingre, på den hånd der ikke var fanget af fjerpennen.
|
|
|
|
Post by Jake Wade Loretz on Jan 31, 2011 17:32:21 GMT 1
 you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake havde desværre taget imod en udfordring fra en af hans kære kollegiekammerater der havde hørt et lille rygte om en af pigerne fra femte årgang. Jake havde dog ikke brudt sig om udfordringen og efter han havde tænkt sig lidt om var det faktisk ret dumt.. Han var dog fast besluttet på at udføre det, på trods af at det ikke ligefrem behagede ham. Han ville dog ikke fremstå som svag og trække sig tilbage nu hvor han trods alt var gået med til det i første omgang. Det var med ubehagelig smag i munden at han gik op ad trapperne som til sidst ville føre ham og hans kammerat til tredje sal hvor biblioteket var. De havde hørt en lille fugl synge om at udfordringen befandt sig der og derfor var de nu på vej derhen. Jake gik med rolige skridt op ad trapperne som han plejede. På ydersiden var han rolig, på trods af at han på ingen måde brød sig om hvad han snart skulle gøre.
Jake og hans kammerat nåede kort efter indgangen til biblioteket. De klare øjne gled kort over på hans ven og han stoppede foran døren med en overvejende mine.. Ikke så meget om hvorvidt han skulle gøre det eller ej, mere om hvad han skulle sige hvis hun faktisk var derinde. Hvor var han dog også dum at sige ja til sådanne ting! Tøsen var jo ikke engang renblodet, hvilket nok også havde været med til at bestemme at det lige præcis skulle være hende. Rygtet sagde dog at hun endnu ikke havde fået hendes første kys, hvilket var grunden til at Jake i første omgang var blevet udfordret. Hvorfra hans kollegianer havde hørt det vidste han ikke, og faktisk var han ikke sikker på at han ville vide det. Jake nikkede svagt til kollegianen der havde fulgt ham op til biblioteket for at se at det hele gik rigtigt til.
Jake var iført skoleuniformen da han trådte ind på biblioteket sammen med kollegianen for at se sig omkring efter hende. Damn! Hun var der faktisk! I et hjørne på biblioteket sad Donia Allaway med hovedet dybt begravet i noget der lignede en form for lektier, en opgave måske? Han så sigende på fyren ved hans side og det var tydeligt at han ikke ønskede at han skulle gå med ham over til Donia, det ville være lidt for afslørende hvis de pludselig stod to slanger omkring hende og Jake gjorde som han havde fået besked på. I stedet ville han sørge for at gøre dette alene, selvom han ville have øjne i nakken under hele akten. Jake knyttede kort hænderne og nærmest marcherede over imod Donia, dog en lettere afslappet march. Hans aristokratiske og elegante holdning var nærmest ikke til at tage fejl af og med rank ryg gik han sin udfordring i møde. Han havde fået afvide at det skulle være overbevisende, så han blev nødt til at gøre sit bedste for at få Donia med på den.
Da Jake endelig nåede Donia analyserede han kort situationen og lod blikket glide ned over hendes ansigt og overkrop. Han trak vejret tungt ned i lungerne og lod hendes navn glide ud imellem hans læber for at fange hendes opmærksomhed og få hende til at kigge i hans retning. Da dette var gjort bukkede hans sig ned imod hende, lod sin ene hånd lægge sig om hendes kæbe med tommelfingeren på den ene side og de resterende fire på den anden side af hendes ansigt og holdte hendes ansigt så stille som hun tillod ham inden han lod sine læber blidt trykke sig imod hendes. Han stod med ryggen til resten af biblioteket og hvor meget de kunne se vidste han ærligt talt ikke, han håbede ikke de kunne se alt for meget, hvilket de højst sandsynligt heller ikke kunne.. Det kunne vel ligeså godt ligne at han talte meget alvorligt til hende. Langsomt slap han taget om hendes kæbe og trak ligeså hovedet en smule til sig. Nu gjaldt det. Han lod blikket hvile i hendes for en kort stund, dog lod han hende intet sige før han selv åbnede munden: ” Jeg synes du er en af de smukkeste piger her på Hogwarts. Du er fantastisk Allaway. ” Det gjorde nærmest ondt at sige disse ord, for han mente dem jo på ingen måde. De sved på tungen og han havde meget lidt lyst til at sige det til hende, på trods af at det ville fucke det hele op for Donia, hvilket han helst sikkert ville elske. Dette var ikke måden han plejede at gøre tingene på, men nu hvor han var blevet udfordret til det kunne han ligeså godt få det overstået. Desuden havde han altid været en rimelig god skuespiller. ” Jeg ved godt det er pludseligt og at der er to år imellem os, men jeg synes virkelig du er fantastisk! ” Hans stemme var troværdig og det ville være let at tolke det som om han mente det. Muligvis var det meget atypisk for Jake at sige sådan, men så igen, hvad vidste Donia om dette? Og desuden var det vel et eller andet sted godt nok for hende at høre sådanne ord? Jake vidste ærligt talt ikke hvad Donia muligvis kunne ønske sig at høre, men var de ord Jake netop havde fyret af ikke noget alle piger drømte om at blive fortalt? At Jake var blevet påbudt at det skulle være troværdigt og han skulle få Donia til at tro på hvad han sagde, var i sig selv en svær udfordring, men han skulle også kysse hende og på trods af at han allerede havde gjort dette var det endnu ikke godt nok. Dette var han ligeså blevet påbudt, mindst to kys og det ene skulle være når han så hende, som en form for hilsen.. Nu måtte han vente og høre hvad hun ville sige, for ærligt talt vidste han ikke hvordan det var gået ham, men han håbede han var kommet godt fra start, hvilket gjorde det en del lettere at klare hans udfordring.
[/justify] [/center] |
|
|
|
Post by donia on Jan 31, 2011 21:29:10 GMT 1
for JAKE LORETZ
... a snake with blue eyes,
Efter lidt tid lod hun tryllestaven ligge stille på bordet, mens hånden der havde holdt den fandt op til det forreste af hendes hår, som hun skubbede om bag ved øret. Hun hørte ikke drengene nærme sig, for optaget til at gide tage sig af andres tilstedeværelse, der alligevel ikke vedrørte hende. Netop som hun var midt i en sætning i sin konklusion, blev den pludselige nævnen af hendes navn hende til at kigge lidt for hurtigt op fra sine papirer, og dermed komme til at tvære en stor, fed stort streg op igennem sin aflevering. Hendes øjenbryn rynkede sig sammen i en ærgerlig rynke, mens hun prøvede på at huske den besværgelse hun havde brug for, for at rette op på skaderne. Med et sidste ærgerligt blik, drejede hun kroppen så hun kom til at sidde skævt på stolen, med front imod personen der havde nærmet sig. Først da bemærkede hun hvem det egentlig var der havde forstyrret hende, og det venlige ansigtsudtryk hun havde sat op, forsvandt som dug for solen og blev erstattet med et lettere utrygt og forvirret et af slagsen. Hun kunne ikke finde ud af at åbne munden for at sige noget, bange for hvad han havde tænkt sig at gøre ved hende, nu hvor hun sad helt alene i en fjern krog af biblioteket. Han var jo i hendes øjne, fyren der altid havde været lidt efter hende. Da han nærmede sig lidt for hurtigt til at hun kunne lide det, seriøst i tvivl om han havde tænkt sig at bide hende, eller noget i den stil (man kunne jo aldrig vide), rykkede hun uvilkårligt lidt længere ud over kanten på stolen, væk fra ham. Men hun nåede ikke længere før hans fingre lukkede sig om hendes kæbe, og panik slog ned i hende, på trods af at hun var paralyseret af frygt. Derfor blev hun meget overrasket da han trykkede sine læber imod hendes, og stivnede fuldstændig uden så meget som at gengælde det. I stedet kneb hun øjnene sammen, som om hun netop havde fået et dårligt æble, ude af stand til at trække sig væk fordi han havde fast i hendes kæbe, og fordi hun var fuldstændigt overvældet.
Da han så endelig trak sig væk, stirrede hun på ham med store, forskræmte øjne, som et dådyr der netop var blevet fanget af billygterne. I det øjeblik han slap hende, genvandt hun kontrollen over sin krop, og vaklede på benene, og trådte uvilkårligt væk fra ham, ved at gå bagud imellem det lille mellemrum der havde været mellem stolen og bordet, stadig med det samme forstenede ansigtsudtryk. Hun åbnede munden for at tale, men kunne ikke få nogen lyd ud. Hun nåede cirka at gå halvandet skridt bagud, før hænderne hun havde bag ryggen, omkring midten af hendes lænd, strøg op imod væggen bag hende. ”J-jeg… Jeg tror ikke på dig,” stammede hun, uden at fjerne blikket fra ham.
|
|
|
|
Post by Jake Wade Loretz on Feb 11, 2011 16:14:24 GMT 1
you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake havde været ret opsat på at bevise sit værd overfor hans kære kollegianer og dette var vel et eller andet sted grunden til at han til at starte med havde taget imod udfordringen, på trods af at det muligvis kunne blive betragtet som dumt.. Dog var Jake ret sikker på at han senere blot ville kunne grine af den episode der snart skulle opstå. Den frygt der var at finde i hendes ansigt var vel et eller andet sted forståelig nok, han havde trods alt ikke altid været lige sød ved hende og at hun sad for sig selv i en afsides krog var sådan set en ganske udmærket mulighed for ham at gøre ved hende lige hvad han ønskede, på trods af at det stadig ville kunne ses hvis man kiggede i deres retning.
Han trykkede sine læber en smule krævende imod hendes, som en form for længsel som var det noget han længe havde ønsket at gøre. Han lukkede øjnene hårdt i og lod til sidst hans hånd om hendes kæbe være som en slags sikkerhed for at hun ikke skulle flytte sig, selvom hun selvfølgelig sagtens kunne trække sig tilbage, hvilket han dog ikke gav hende lang tid til inden han selv brød det ikke særligt romantiske kys. Han åbnede langsomt øjnene og mødte hendes blik med hans. Hans øjne var klare og rolige, lige på grænsen til at have et kærligt glimt i sig, selvom man muligvis ikke ville tro at Jake havde sådan en side af ham.
Jake rettede sig op da Donia rejste sig og han fulgte hende tavst med blikket. Hun så nærmest bange ud og han kunne ikke lade være med at ligge hovedet svagt på skrå da hendes ryg mødte den kolde stenmur bag hende. Han hævede let begge øjenbryn og rynkede derved også hans pande en smule. Et eller andet sted forstod han hende godt, at det muligvis var en smule overvældende eftersom han altid havde været efter hende på nogle ret modbydelige måder ind imellem.. Men hey, den man tugtede elskede man, var det ikke sådan ordspillet lød? - På trods af at Jake ganske vidst ikke elskede Donia på nogen måde. Jake lod for en kort stund blikket glide fra Donia, nærmest såret ved hendes ord og hans blik faldt på hendes stil. Han greb i en rolig bevægelse fat om håndtaget på hans tryllestav og rettede den imod hendes opgave, hviskede lavt en besværgelse så den streg hun havde tværet ud på hendes opgave langsomt forsvandt. Han løftede kort efter blikket og lod staven glide på plads imens han sagde: ” Jeg har ikke tænkt mig at tvinge dig til noget. Jeg ønsker blot at du skal vide det, så du ved hvilke følelser jeg nærer for dig. Jeg har været blind og min opførsel har været utilgivelig. Jeg er oprigtigt ked af hvad jeg har budt dig igennem de mange år, men jeg håber på at rode bod på det.. ” Jake tog et lille skridt imod Donia men ville ikke overtræde hendes grænse, blot vise at han ønskede at være tæt på hende og at han mente hvad han sagde, han ville virkelig give hende indtrykket af at han ønskede hende som noget mere end blot en ven.
[/justify] [/center] |
|
