[s] Mørke

[Dawn Phoenix]

Hun lod sine læber skilles ad og gengældte hans snav ved blidt at sno sin tunge rundt om hans. Hun gled mere ind i kysset og glemte alt om tid og sted, kun holdt til jorden af hans hænder der holdt om hende og kun forbundet med noget fysisk gennem hendes hånd der nussede hans ham kærligt ved siden. Hendes hånd mod hans bryst glem roligt op til hans nakke og i takt med dette faldt hun yderligere ind mod ham. Afstanden mellem dem blev mindre indtil hun til sidst lå hen over ham og pressede ham ind mod kanten af vindueskarmen. Hun kunne mærke hans hjerteslag gennem blusen og hurtigt begyndte hans varme at blive til hendes. For Dawn føltes det ikke længere som to enheder, hun var blevet et med ham. I hvert fald så længe hun havde lukkede øjne.

Hun prøvede kort at åbne øjnene, men hun kunne ikke åbne dem nok til at hun kunne se noget og hun opgav for i stedet at glide fuldkommen ind i snavet med Jake. Den hånd der havde hvilet mod hans side gled nu op mod hans nakke, stadig under trøjen, indtil trøjen ikke ville med længere. Først nu lod hun hånden komme ud fra hans trøje og lagde den om hans nakke så den mødtes med hendes anden hånd. Hun nussede ham blidt og lagde hovedet let på skrå.

[Jake Dunham]

Jake kunne ikke helt lade være med at smile lidt i kysset da han tilsidst blev presset ind mod Vindueskarmen, han brød dog ikke snavet af den grund og blev ved med at nusse hendes mave og nakke. Han havde virkelig savnet Dawn, og det lod han hende mærke så godt han nu kunne gennem kysset og det faktum at han trak hende lidt ind til sig. Han stoppede dog lidt modvilligt snavet efter lidt tid og sendte hende et charmerende og lidt drilsk smil " Vi kan ikke forsætte sådan her. Hvertfald ikke lige her hvor vi er nu" han smilte drilsk til hende før han kyssede hende lidt ned af siden af halsen før han igen kiggede ind i hendes øjne. Han trak sin hånd ud af hendes bluse og lagde den mod hendes nakke med et smil på læben. Mens han kiggede på hende kunne han ikke lade være med at grine lidt, ikke så meget over hende, men mere det faktum hvis man så bort fra ballet havde de kun mødtes når de egentlig burde ligge i sin seng.

[Dawn Phoenix]

Hun åbnede øjnene og så lettere forvirret ud da han brød kysset. Det tog lidt tid for hende at komme tilbage til sig selv igen og indtil da så hun bare drømme mod ham uden rigtig af se det helt store. Da han nævnte at de ikke kunne fortsætte her så hun sig undrende omkring og fik øje på en mørk gang til sin ene side og et vinduesglas til sin anden. Så grinte hun lattermildt og så tilbage til Jake. ”Det kommer vel an på hvad det indebære at fortsætte..” Hun sendte ham et flirtende blik og et drilsk smil og kyssede ham blidt på munden, bare kort, inden hun så slap sit lette greb i hans nakke og lod sig glide ned fra hans ben og landede elegant på det hårde stengulv. ”Men inden vi går nogen steder..” Hun vendte sig om så hun igen stod med fronten mod ham og greb hans hånd for at trække ham ned fra hans sideplads så han kom til at stå lige foran hende. ”.. Må du fortælle mig hvorfor du griner.” Hun så spændt på ham med et stort smil på læberne. Hun hentydede til at han havde grint uden nogen grund, mens han så på hende. Hun kunne komme i tanke om mange grunde til hvorfor dette kunne være, men ville hellere høre det fra ham end at gætte sig til et eller andet som hun aldrig ville vide var rigtigt eller forkert.

Hun greb ud efter hans anden hånd med sin frie så hun holdt begge hans hænder på samme tid. Hendes ene fod gled bag om den anden på en genert facon og hendes hoved tilte fra den ene side til den anden mens hendes øjne kæmpede for ikke at begynde at flakke.

[Jake Dunham]

Jake smilte varmt til hende da han så hendes flirtende blik "Det kan man jo aldrig vide. I piger er jo lidt tossede" han smilte drilsk til hende og gengældte så kysset hvorefter han fulgte efter hende ned på gulvet. Han gav hendes hånd et blidt klem mens han betragtede hende med et skævt smil "Jeg tænkte skam bare på at jeg vidste har en dårlig indflydelse på dig. For ser man bort fra ballet. har jeg stort set kun set dig på tidspunkter hvor vi begge burde sove" han smilte drilsk til hende og trak hende blidt ind til sig og lagde armene om hende og kiggede ind i hendes øjne "Og det var bare derfor jeg griner. Fordi du er en meget uartig pige at du sådan sniger dig rundt på skolen efter senge tid for at finde mig" han blinkede drilsk til hende og kyssede hende blidt på panden. Han kiggede hende længe ind i øjnene før han endelig sagde noget igen " så har du nogen ide om hvor vi mon skal gå hen. Hvis vi da skal gå nogen steder, og hvad du selvfølgelig tror at der vil ske hvis vi forsætter sådan her"

[Dawn Phoenix]

Hun lod sig trække ind af ham og lagde sine hænder om livet på ham og lod sine hænder hvile på hans røv. ”Der er vist en der har høje tanker om sig selv. Hvem siger at jeg ledte efter dig?” Hendes hænder gled lidt op ind under hans bluse hvor hun placerede en tommelfinger i hans buksekant mens hun det flirtende blik stadig ikke havde forladt hendes øjne.

Da han sluttede med at spørge hende om hvor hun syntes de skulle tage hen, lod hun sit blik undvige hans og gled ud i øjenkrogen mens hun fik et tænksomt blik i øjnene og et skævt smil på læberne. ”Vi kunne jo.. Nej, det ville du ikke kunne lide..” Så vendte hun hovedet og så på ham igen. ”Men på den anden side..” Hun grinte for sig selv og tog sin ene hånd til sig, mens den anden hånd blev hvor den var og hun begyndte at gå ned af gangen i modsatte retning af hvor hendes kollegium lå. Hendes tryllestav var stukket ned i den ene baglomme og løftede hendes skjorte op i den ene side så man bedre kunne se hendes røv. Det var dog ikke planlagt, det var bare det eneste sted hun lige kunne gøre af den.

”Ærlig talt? så har jeg ingen anelse.” Hun så med et grin op på ham mens hun fortsat bevægede sig ned af korridoren i et roligt tempo. Hun undlod med vilje at overveje hvad det kunne føre til, det havde hun tænkt på. Og hendes veninde, som var den eneste der vidste at hun havde en kæreste, havde udpenslet hvad hun syntes det skulle føre til. Noget Dawn havde prøvet at glemme alt om, hun var noget mindre moden end hendes veninde og kunne slet ikke få sit hoved om nogen af de ting hendes veninde snakkede om nogen gange. Men hun kunne fornemme på venindens far at hun vist ikke var den eneste der ikke helt kunne kapere det hele.

[Jake Dunham]

Jake smilte skævt til hende da han mærkede hendes hænder på hans røv, hun havde virkelig ændret sig omkring ham, før ballet ville hun dårlig nok havde turdet at snakke til ham, og nu stod hun og tog ham på røven. "Jeg er helt sikker på at du ledte efter mig Dawn, for jeg er uimodståelig" han blinkede drilsk til hende og kyssede hende blidt på panden. Han kunne ikke lade være med at smile lidt flabet til hende hvorefter han dog gengældte det flirtende blik. Han rystede grinende på hovedet da hun begyndte at tale mere til sig selv end ham "Hvad med at du prøvede at færdiggører dine sætninger? hvad ville jeg ikke kunne lide og på den anden side af hvad?" han smilte drilsk til hende og flyttede ligeledes sin ene hånd ned på hendes røv for at det skulle være'fair' for dem begge. "Helt sikker? Det følelse ellers som at du har en rimlig god ide" sagde han med et grin og fulgte efter hende stadig med sin hånd på hendes røv.

[Dawn Phoenix]

”Jo altså, det kunne jo være at vi lærte hinanden bedre at kende, hvilket jo aldrig er en dårlig ide, men til hvor vi kan være henne, der har jeg virkelig ingen anelse. Lærerne virker som om de er alle og ingen steder på samme tid, og de er jo begyndt at låse alle lokalerne af siden angrebet på læren. Ikke fordi jeg tror det kommer til at stoppe os.” Hun så smilene op på ham og så derefter frem for sig igen. ”Men hvad med et sted med sofaer. For eksempel fællesstuen. Hvis der kommer en lære gemmer vi os jo bare. Eller bliver fanget og får eftersidning, men det ville vist ikke gøre dig det store.” Hun så drillende på ham og bevægede sig i retning af skolens fællesstue. Der var varmt, hyggeligt og bløde ting at side i. Men der var også ret stor chance for at en lære ville kigge ind på et tidspunkt, frem for et aflåst klasseværelse. ”Men på den anden side, af situationen..” Hun sendte ham et sigende blik for at fortælle ham at det var det hun mente med 'på den anden side', inden hun forsatte. ”.. Så ville et aflåst klasseværelse være at foretrække. Der er nok mere privat.” Hun stoppede op ud fra et tilfældigt klasseværelse. ”Vil De have æren?” Hun havde sluppet ham og gjorde en fin gestus mod døren for at understrege hvad hun mente, nemlig om han ville låse op eller om hun skulle. På den side fik han også lod til at bestemme om det rent faktisk var der de skulle gå hen, eller om han havde en bedre ide hun ikke kendte noget til endnu.

[Jake Dunham]

Jake grinte lidt "Nej det er ikke en dårlig ide" gav han hende ret i og sendte hende et skævt smil og fulgte så forsat efter hende. Da hun sagde det med eftersidningen klemte han drilsk hendes røv lidt "Det skulle da kun være fordi at du også var der" sagde han med et smil. Da de kom til det aflåste klasseværrelse kunne han igen ikke lade være med at grine lidt "Ja jeg har helt klart en dårlig indflydelse på dig. Men jeg kan lide det" sagde han med et grin og trak derefter sin tryllestav og låste døren op for hende . Da den var låst op gemte han tryllestaven væk igen og åbnede så døren hvorefter han trådte lidt tilbage for at hun kunne gå ind først. her var det at han lagde mærke til hendes tryllestav som også afslørede lidt af hendes røv og han kunne ikke helt lade være med at smile flabet mens han bare kiggede der hen.

[Dawn Phoenix]

Hun gav et lille højt pip fra sig da han klemte hendes røv og gav et lille overrasket hop. Hun håbede virkelig ikke at hun ville få en eftersidning, hun havde altid ment at det var spild af tid, men det var tydeligt at se på hende at hun ikke ville have nær så meget i mod det hvis han også var der.

Da han havde låst døren op stilte hun sig i døråbningen med fronten mod det mørke klasseværelse og kastede nu et blik over den ene skulder mod ham. ”Jeg vælger nu at tro at jeg altid har haft det i mig..” Hun smilte hemmelighedsfuldt til ham og drejede så hovedet væk samtidigt med at hun begyndte at gå ind i klasseværelset inden en lære ville komme forbi. Hun kunne ikke lade hver med at smile for sig selv da hun trådte ind i værelset, alting føltes så anderledes nu, hun følte sig næsten som et barn igen. En barn der var ved at stjæle æbler fra naboens have.

Da hun næsten var fri fra døråbningen vendte hun sig 180 grader og stoppede op. ”Fik du egentlig nogle gaver?” Hun begyndte at gå baglæns videre ind i rummet mens hendes øjne var fokuseret på Jakes. Man måtte sige at det var noget af et emne skift, men hun havde bare sagt hvad der var faldet hende ind, havde ikke nået at tænke så meget over det.

[Jake Dunham]

Jake smilte drilsk til hende da hun kom med det overraskede høje pip og det overrasket hop. Han vidste ikke helt hvorfor men han kunne ikke lade være med at grine sammen med hende, og så samtidig med at han virkelig godt kunne lide hende var det jo bare perfekt hvis man spurgte ham. Han kunne ikke lade være med at grine over hendes kommentar og smilte så flabet til hende "Nå så det vælger du at tro? og hvad hvis jeg vælger at tro på at jeg har ret?" spurgte han med et grin. Han fulgte med hende ind i klasseværrelset hvilket fik faklerne til at tænde over alt i rummet hvorefter at han lukkede døren bag dem og låste den, bare for en sikkerhedes skyld. Han vendte sig mod hende med et skævt smil over hendes pludselige emne skift "Nej det gjorde jeg ikke. Men kan heller ikke se hvorfor jeg skulle det, de eneste der ville give mig gave var mine forældre og tja de er jo mugglere så kan ikke rigtig bruge noget de ville give mig alligevel. Men lad os nu se om ikke der gemmer sig en gave til mig bag de her læber" sagde han med et drilsk smil og med to hurtigt og lange skridt stod han overe hos hende og pressede sine læber mod hendes.

[Dawn Phoenix]

Hun svarede ham med et set vendte øjne og et opgivende hovedryst da han spurgte hvad der ville ske hvis han mente at han havde ret i at det var ham der var den dårlige indflydelse, nok mest fordi hun mente at han delvist havde ret, men som hun altid havde sagt; intet kan ske mod ens vilje. Man har altid et valg. Derfor hadede hun også når folk sagde at de intet valg havde. Det kunne godt være at det andet valgt de kunne tage ikke var særlig rart, men man havde altid et valg.

Hendes smil blev lidt mindre da han fortalte at han ingen gaver havde fået. Hun havde været lige ved at sende ham en lille julegave med ugle, men havde valgt ikke at gøre det. Mest af alt fordi hun ikke havde fundet noget hun syntes han bare skulle have. Det havde hun stadig ikke, og det gav hende lidt skyldfølelse at hun ikke havde taget sig mere sammen og havde fundet en alligevel. Men hun nåede ikke helt at føle sig skyldig i noget, før han gav udtryk for at hun nok havde en lille gave til ham alligevel, noget hun ikke nåede at svare på før han var henne ved hende og 'stjal' sin gave fra hende. Man kunne mærke på hende at hun var overrasket på den måde hvorpå hun trak sig tilbage da han gjorde det. Ikke nok til at bryde kysset, det var ganske på millimeter hun trak sig tilbage, og så snart hun havde kommet sig over chokket, gengældte hun hans kys ved at presse sig ind mod ham med armene lagt om ham. Hun lagde hovedet på skrå og åbnede munden for at gøre det til et skav mens hun trak ham ind til sig med armene som hun havde lagt hen over hver af hans skuldre. I starten lå hendes hænder ned af hans ryg, men efter hånden som kysset blev mere intenst gled hendes hænder op mod hans nakke hvor den ene hånd blev mens den anden fortsatte op til hans hårgrænse. Hun greb let fast i håret og gav slip i hans hår igen for i stedet at lade sine løbe igennem hans hår.

[Jake Dunham]

Jake grinte lidt over hendes rysten på hovedet af ham. Hun måtte nu bare lærer at leve med at han nogle gange var sådan lidt mærkelig. Det var alle folk jo på hver sin måde. Han nåede ikke at ligge mærke til at hendes smil blev mindre før han stod helt op af hende med sine læber presset mod hendes. Han lagde armene rundt om hende og lagde sin ene hånd mod hendes nakke, men den anden lå omkring hendes lænd. Da hun åbnede munden for at gøre det til et snav gjorde han det sammen mens han blidt begyndte at nusse hende i nakken. Han holdt det længe før han forsigtigt trak sig lidt væk fra hende med et drilsk smil på læben. Han havde jo godt lagt mærke til at hun var blevet lidt overrasket over hans pludselige kys og det var egentlig bare det der fik ham til at smile drilsk til hende. Da han trak sig væk trak han sig dog ikke ud af hendes greb, og begyndte så lige så stille og roligt at føre hende over mod et bord. Her stoppede han og kyssede hende så igen hvor han blidt drejde dem rundt så hun stod mod bordet i stedet for ham.

[Dawn Phoenix]

Hun så kærligt på ham da han brød kysset og lod ham styre sig gennem lokalet. Hun grinte og flyttede hænderne ned til hans skuldre i stedet mens hun fulgte efter ham, indtil hans stoppede og vendte hende rundt. Hun kunne mærke bordkanten mod læn. Lyset fra faklerne fik alting til at se levende ud og skyggerne dansede uregelmæssigt gennem lokalet og hen over Jakes og hendes ansigt. Hun så ham dybt i øjnene inden hun så lod sin ene hånd glide ned fra hans skulder, ind under hans arm og lagde den mod hans ryg hvor efter hun trak hun ham ind til sig. Da han kom tættere på lod hun deres læber mødes i et kort, ømt kys. Hendes anden hånd nussede ham blidt i nakken mens det varede, men holdt op igen da hun atter brød kysset. Den hånd der lå mod hans ryg tog hun til sig, for at føre den om til sin tryllestav, tage den op af lommen og lægge den fra sig ved siden af sig på det bord hun stod lænet op af. Da tryllestaven var skaffet af vejen lagde hun igen armen om Jake og så ham lettere drømmene ind i øjnene.

[Jake Dunham]

Jake smilte varmt til Dawn mens de bevægede sig gennem rummet. Han vidste ikke helt hvorfor eller hvornår det var sket, men på kort tid var Dawn gået fra at være en næsten ukendt person til den person han elskede og stolede mest på. Han var stille længe mens han bare kiggede ind i hendes øjne. Han vågnede dog igen da hun kyssede ham ømt på munden. Han fulgte hendes tryllestav med øjenene et kort øjeblik før han vendte opmærksomheden tilbage til Dawn. Nu Da hendes stav var væk skulle han da ikke passe på at den ikke gik i stykker hvis han gjorde noget, men han vidste heller ikke rigtig hvad han skulle eller kunne gøre, der var en ting han ikke vidste om Dawn og det var en rimlig væsentlig ting, det var hvor hendes grænser gik og hvad han kunne tillade sig. Ikke så meget fordi hun måske ville prøve at stoppe ham hvis han overskred dem, men hun ville nok ikke føle sig særlig glad bag efter hvis det skete. Han trak dog kort på skulderne og kyssede hende så blidt på munden samtidig med at han blidt prøvede at få hende til at sætte sig på bordkanten.

[Dawn Phoenix]

Det var alt hvad Dawn behøvede, en lille smule hjælp så hun ubesværet kunne komme op på bordet, som hun gerne ville have siddet på, siden han skubbede hende op imod det. Men da hun ikke var den højeste person, skulle hun gøre noget aktivt for at komme op på det, som fx at trække sig selv op, og det behøvede hun jo sine hænder til, så derfor havde hun ikke gjort andet end at vente på at han forhåbentligt ville gøre et eller andet, så hun ikke skulle kaste sig baglæns op over bordkanten for at komme op. Hendes bror havde ved adskillige lejeligheder givet udtryk for denne specifikke manøvres underholdende faktor. Ret direkte, hvis hun selv skulle sige det. Den ene gang kunne han ikke trække vejret godt 12 minutter efter at hun havde gjort det, af grin.

Da hun havde fået listet sig op på bordet bredte hun sine ben og lagde dem om hans for at trække ham lidt tættere på. Hun kunne godt mærke at han var tøvende og prøvede så godt som muligt at vise ham at hun ikke havde noget i mod at han var tæt på hende. Først da hun havde fået trukket ham lidt tættere på brød hun hans kys for at bryde den behagelige stilhed i klasseværelset. Hendes øjne var venlige og oprigtige og glæden havde ikke forladt dem på noget tidspunkt, noget, der mere tydeligt end før, nu kunne ses. På hendes læber hvilede et trygt og åbent smil øjne forsøgte at fange og fastholde hans mens hendes hænder gled ned til hans hofte hvor de blev liggende. ”Jake, du behøver ikke være bange for at jeg ikke stopper dig, tro mig, jeg stopper dig hvis du gør noget jeg ikke bryder mig om.” Hun sendte ham et stort, skråt smil, der lyste om kap med hendes øjne som glæden lyste ud af. ”Jeg kan sagtens sige fra. Det er noget man lære når man har en ældre bror.” Hun så sigende på ham og lagde ikke skjult på at hun havde tusind historier der kunne bakke den påstand op, men hun valgte ikke at uddybe nogen af dem, det måtte vente, lige nu ville hun hellere have stilhed. Hun lænte sig lidt fremad, tøvede ganske kort for at sikre sig at han ikke ville snakke om det, inden hun så fortsatte for at lade deres læber mødes på ny.