Twinkle twinkle little star.

[Molinda Carter]

Det var halv sent en weekend aften, og med weekend blev der ment lørdag og ikke wannabe weekend Søndag som egentligt var en halv skoledag fordi det var den dag man altid brugte alt for lang tid på lektierne og alt for lang tid på at have en god weekend.
Det var allerede nat, det blev så tidligt nat nu om dagen, klokken var ikke engang sovesals tid endnu, det var ikke til at fatte at det blev mørkt så tidligt her om vinteren, alle lod til at glæde sig til flere lyse timer som man kunne bruge på at hygge ude foran Hogwawrts på plænene og side med fødderne i søen og alt det der, og ikke tilbringe den fanget indenfor i slottet.
Det havde været forholdsvist klart og skyfrit hele dagen, men dog med kulde i luften en klar og tør kulde, og her til aften var det så begyndt at sne, ikke kraftigt bare sådan en blid sne fald der langsomt faldt ned over omgivelserne, man havde ellers håbet at vi havde overstået det kapitel der hed sne for sidste gang i år, eller det var der ihvertfald nogle elever som havde.

Molinda befandt sig ligenu på tagterassen, hvilket måske var et mærkeligt sted at være når det nu sneede, men hun havde haft lyst til at se himlen, og ganske rigtigt man kunne faktisk godt se nogle stjerne selvom det sneede, det var et mærkeligt vejr de havdede her til aften, og forhåbentligt var det bare vinterens sidste salut før de ville begynde at få foråret at føle.
Hun havde haft en hård dag, intet var gået som hun ville, hun havde brugt lang tid på sit udseende som altid og så var der en eller anden første års der havde spildt en hel kande græskar juice ud over hende, så hun havde måtte skrige af ungen og storme ud af salen, hun var sikker på at hun havde hørt latter bag sig, nogle af de der elever burde altså få en fod så langt op deres...hun ville ikke tænke mere.
Så havde hun skiftet igen, lang tid som altid for hun skulle vælge et nyt outfit, og så skulle hendes makeup og negle og sko og smykker matche det outfit..ingen vidste hvor meget der egentligt gik på at se ud som hun gjorde, og hvor meget det egentligt betød for hende.
Endelig havde hun valgt et af hendes yndlings outfit, et hvidt og orange-rødt outfit der matchede hendes slange, og så skulle en eller anden slytherin selvfølgeligt komme med en eller anden kommentar, og da hun så endte i en skrige konkurrence med ham var der en af hendes venner der havde smidt noget chokolade ud over hendes tøj, hun håbede fandeme det ville gå af, så havde hun endt i en næve kamp med to på en gang, hun havde været ved at tabe da en lærer trådte ind og stoppede det, godt så behøvede hun ikke tabe ansigt, men hun havde tabt hus point.
Og så skulle hun skifte tøj igen, og nu stod hun her, hun havde læst et par af hendes mors gamle breve igennem, dem der fortalte hende hvor stolt hun gjorde hendes mor, og at hun bare skulle være sig selv ligemeget hvad andre mente.

Folk ville måske blive en anelse overrasket over hvordan hun så ud nu, hendes hår lå i en lang fletning ned bag hende, i den hang flere sølvkæder for lidt show off, hun var iklædt en blå knæ lang kjole, der stod ud fra hendes krop en anelse, sådan lidt gammeldags rock and roll, der var selvfølgeligt stopløs, men havde en kant der han ned omkring hendes overarme, og gav hende det der klassiske lidt elegante look, mente hun selv.
Hun havde sølvfarvede stømpebukser på, og højhælede blå sko, med blå silkebånd der svøbte sig op af hendes ben og endte omkring hende knæ i to sløjfer.
Hendes negle var lakeret blå med sølv glimmer, hendes læber var en let lyserød og sølv skinnende perlemors farve.
Omkring hendes øjne var der mindre makeup end der plejede, de var let tegnet op med sort, og så en let blå der matchede kjolen over øjnene, og så let blåt glimmer der bredte sig over hendes øjne.
Hun havde et sort sjal slynget over hendes skulder for at holde hende varm, men hun burde måske snart gå ind, Blowy lå vidst og sov nede på sovesalen, og hendes kollegie kammerater hadede når hun efterlod sin slange uden opsyn.
Hun sukkede blidt, og kunne se sin egen ånde, her til aften følte hun sig bare lidt mere melankolsk, hjemvesyg og ensom end hun plejede, en af hendes mange sider/facader hun sjældent lod folk se.

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
T W I N K L E T W I N K L E L I T T L E S T A R
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^TAGETRASSEN

Opholdsstuens rolige og hyggelige aftenstemning var kommet til en brat slutning, da et meget skingert pigeskrig havde skåret sig i gennem stilheden. Hendes hysteri tiltrak alle løvernes opmærksomhed, og efter et par minutter, der var gået med at berolige hende, havde de til sidste forstået, at hun havde fået øje på Molindas slange, der var løs i opholdsstuen. Som en af de eneste valgte Ben at lede efter Molinda i stedet for at trøste pigen - han havde piger, der var så hysteriske - men da hun ikke var nogen steder at finde i deres kollegies opholdsstue, havde han kort spurgt rundt omkring, om nogen havde set hende nogle steder. Det mest brugbare svar han fik var, at en klassekammerat havde set Molinda dreje til højre, da hun kom ud fra opholdsstuen, og af det udledte Ben, at hun måske var på tagterassen. Nogle af drengene fra hans klasse havde hævet brynene, da Ben havde fortalt, at han lige ville smutte ud og snakke med hende, men som altid var han ikke til at rokke, når det kom til den slags fordomme. Selv kunne han ikke se problemet med Molinda, og så gad han ikke at overtage andres problemer med hende - det var jo deres sag. På trods af Molindas specielle tøjstil var det dog de færreste, der dømte hende på dem. Hendes kollegiekammerater gik i hvert fald ikke sindssygt meget op idet, hvor nogle af dem fra Slytherin tit havde et problem med det og valgte at gå målrettet efter hende. Ben kendte ikke Molinda godt nok til at vide, hvor mange fjender hun havde, men på den anden side var han faktisk heller ikke så interesseret, så længe hun da havde det lige så godt som alle andre.
Som forventet stod den farvestrålende pige på terrassen, og med hænderne stukket dybt i lommen overvejede Ben kort, hvordan han skulle hilse - de kendte som sagt ikke hinanden særligt godt.
"Hey Molinda." hilste han og gik hen og stillede sig ved siden af hende. "Din... slange - ja, der var en pige, der ikke brød sig om, at den var løs i opholdsstuen." Ben kunne ikke huske - eller vidste han overhovedet, hvad slangen hed? under alle omstændigheder var han heller ikke helt tryg ved den, men han var for macho til nogensinde at kunne lave en scene som den hysteriske pige.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
M O L I N D A C A R T E R
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Molinda Carter]

Molinda fik nærmest et chok da der pludseligt var en der snakkede til hende, hendes hånd var allerede efter hendes stav der var gemt i hendes skørter, men da hun fik øje på hvem det var åndede hun lettet ud, det var ikke en slytherin der var kommet ud efter round two, men bare en fra hendes kollegium der havde besluttet at tage kontakt til hende, hun kendte ham jo godt ved fornavn, det kunne man ikke rigtigt undgå når man bevægede sig så ofte omkring hinanden, men hun snakkede egentligt aldrig rigtigt med fyren.
Det tog hende et kort øjeblik før hun huskede hans navn, men før hun fik svaret ham fortalte han hvorfor han var der og et suk af irritation slap fra Molinda, kunne hun da heller ikke gå nogle steder uden at hun var nødt til at tage Blowy med?
Han kunne slet ikke holde kulden ud.
" IGEN..helt ærligt."
Sagde hun med tydeligt irritation i stemmen imens hun trak sjalet tættere om sine skuldre og kiggede på ham, før hun sagde tydeligvis irriteret.
" Helt ærligt, hvorfor kan folk ikke forstå at han ikke gør dem noget hvis de bare ignorerer ham...Han hukker med lukket mund og har bagud vendte tænder, der er slet ingen farer ved ham.
Og så siger de han er slimede pffff, de vil ikke engang røre ved stakkel Blowy."
Hun sukkede og havde tydeligvis bare fået den galde der byggede sig op hver gang en af de tøser var efter stakkels Blowy, før hun tilføjede med en lidt mindre stemme.
" Det er altså syndt for ham med alt det stress de giver ham."
Hun gav så ben et kort grin og trak let på skuldrene på en matter-of-factly måde.
" 'Ey undskyld Ben..det er bare tredje gang i den her uge og det er den samme pige hver gang, man skulle tro at folk havde vænnet sig til ham når jeg nu har haft ham med hvert år lige siden jeg startede her ikke?"
Hun rullede tydeligt med øjnene før hun sukkede og kiggede tilbage imod gangen ned tydeligvis ikke rigtigt lysten til at gå indenfor igen der drev hende og søge ned i opholdsstuen, for pigen ville med sikkerhed begynde at råbe af hende for ikke at holde øje med sin slange, og så ville Mol spørge hende om hun vidste hvor hendes kæledyr var hele tiden?
Og så ville pigen råbe at hendes dyr ikke var en slange, og så ville Mol sige at hendes kat let kunne være mindst ligeså farlig som Blowy var hvis den blev sur, og så ville de forsætte sådan i et par timer.
" Burde vel smutte derned..sidste gang var der en eller anden ynkelig lille anden års der puttede ham i et pude betræk...jeg ønskede næsten at Blowy havde hukket ham en dengang."
Hun tilføjede det sidste med læberne stukket frem i en svag surmulende måde.

Ingen af dem lod bare til at forstå hvor meget hun egentligt elskede sin slange, hun elskede sin slange mindst ligeså meget hvis ikke mere som de elskede deres kat og ugle, højst sandsyneligt mere, hun bar mere rundt på sit dyr..det var hun nødt til siden folk ønskede at hun ikke lod ham for meget ud af synes.
Plus selvom ingen vidste det kunne hun snakke med sit dyr, det gav ligesom bare endnu mere grobund til kærlighed.
Han var hendes bedsteven, og en af de eneste der accepterede hende som hun var hundrede procent.
Selvfølgeligt var det ikke sundt når din bedsteven var en 42 cm lang krubdyr..men stadig hun elskede ham sku, ligemeget hvad andre sagde, hun sov endda med ham i sin seng, selvom de fleste at de andre syntes det var klamt.

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
T W I N K L E T W I N K L E L I T T L E S T A R
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^TAGETRASSEN

Benjamin vidste ikke helt, hvordan han skulle forholde sig til Molindas reaktion, men han syntes ikke,a t hun behøvede at undskylde. Han nikkede derfor blot en enkelt gang for som at sige det-var-ingenting og spekulerede lidt på, hvad han skulle sige.
"Jo, det er måske rigtigt." sagde han kortfattet. En slange var et meget atypisk kæledyr på Hogwarts, men eftersom den var blevet tilladt, så kunne den ikke være farligere end nogle af de andre kæledyr, som eleverne fik lov til at holde. Desuden havde Molinda jo tydeligvis ingen problemer med at kontrollere. Til gengæld kunne han godt se problematikken med folk og deres skræk for reptiler, og selvom han selv havde foretrukket, at den var i et glasbur eller sådan noget, så kunne han godt se, at det ikke var retfærdigt, når nu de andre dyr fik lov til at gå frit.
Benjamin trak på skuldrene, da hun snakkede om, at hun nok burde gå derned, og et skævt smil bredte sig på hans læber.
"Naaah, de klarer sig nok uden dig i nogle minutter, tror du ikke?" sagde han og lo ved tanken om den hysteriske pige. Der var jo rigtignok aldrig sket noget med den slange, i hvert fald ikke hvad Ben vidste. En lodret rynke trådte frem mellem hans øjenbryn, og han fik et meget tænksomt ansigtsudtryk.
"Er den virkelig ikke slimet?" spurgte han nysgerrigt, fordi han for en gangs skyld havde chancen - altså hvor tit var det lige, at Molinda og Ben stod og snakkede på tomandshånd?
"Altså den skinner jo ret meget. Men jeg ved heller ikke noget om slanger." fortalte han for at understrege, at han ikke mente noget negativt med sit spørgsmål.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
M O L I N D A C A R T E R
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Molinda Carter]

Molinda kiggede på ham med et løftet øjenbryn da han spurgte om den virkeligt ikke var slimet, var det virkeligt passende når han vidste hvordan hun havde det med folk der mente sådan?
Men da han ligesom kom med en understregning gav hun ham et grin, før hun svagt nikkede, altså til at de sikkert kunne klarer sig lidt tid uden hende, det var jo heller ikke som om de kunne fange ham med alle de genstande der var at gemme sig under i opholdsstuen.
Hun smilte og gjorde sig klar til at forklarer, præcis hvorfor hendes slange ikke var slimet til ham.
" Nej Blowy er slet ikke slimet, selvom han skinner, men det skyldes jo bare at han har skæl, skæl reflekterer lyset, ligesom en skildpaddes skjold, det gør jo ikke en land skildpadde slimet vel? Eller..en fugls fjer..eller menneskers negle nogle gange..vores negle er da ikke slimede vel?
Han er faktisk enormt tør og varm at røre ved, især når han har ligget et varmt sted.
Han er en Trynesnog..du ved..har navnet efter næsen."
Hun grinede fordi det var tydeligt at Blowy måske ikke var den kønneste slange i hele verden, han lignede faktisk mest at han havde hamret hovedet hårdt ind i en mur flere gange, en rigtig opstopper næse, men sådan var hans race altså bare udstyrret fra naturens side.
Og Blowy især havde en meget markant en, det var en af de ting hun havde faldet for ham over dengang for seks år siden.
" Desuden så er det jo også fordi han er en albino, du ved hvidt reflekterer lys bedre end sort."
Hun sagde det med et lille grin for det var jo noget alle vidste før hun kiggede på ham med hovedet langsomt vippet lidt til den ene side og et tænksomt udtryk i ansigtet.
" Måske kunne du endda tænke dig at prøve at røre ham når vi kommer derned og jeg har fundet ham igen?
Ville ikke undre mig om den piges hyleri havde skræmt ham så meget at det vil tage mig flere timer før jeg får fisket ham frem."
Hun sukkede og rystede på hovedet, fordi faktum var jo at Blowy var langt mere bange for de tøser end de var for ham, han plejede at være nervøs i flere timer efter når han havde rendt sammen med en af dem, nogle gange rystede han endda.

Hun kiggede på Ben med et svagt grin, før hun sagde med en forholdsvis afslappet stemme.
" Jeg mener, et væsen på to ben der er over hundrede gangen større end dig der hoppe op og ned og hyler imens det peger på dig.
Lyder det ikke rimeligt skræmmende?"
Mange gange glemte folk at se det fra Blowy's side, han var jo den lille fyr i det her tilfælde, og de var de enorme monstre, selvom mange af dem af en eller anden grund så ham som et monster, der havde endda været en der havde sagt at hun var rædselsslagen ved at sove i samme sovesal som den.
Men det havde hun heldigvis kommet sig over efter seks år, ellers så var hun også lige lovlig pirlig.
Indtil videre havde Blowy ikke hukket efter en eneste elev på hele hogwarts ud over hende selv, og det var kun når hun tog hans mad fra ham..han var sådan en madgris.

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
T W I N K L E T W I N K L E L I T T L E S T A R
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^TAGETRASSEN

Benjamins første indskydelse var at fortælle Molinda, at han heller aldrig havde rørt ved en skildpadde, men da hun snakkede videre om negle og andre ting holdt han det tilbage. Måske havde det været forkert at spørge om slanger var slimede, han kunne nok have tænkt sig frem til den rigtige konklusion, hvis han havde brugt tiden på det, men hans intention med spørgsmålet havde nu nærmere været at vise interesse.
"Ah." sagde han med et nik, da hun fortalte, at det var en trynesnog, for han havde godt bemærket den meget fremtrædende, rødlige snude, som dyret havde.
Da Molinda spurgte, om han ville røre den, når de kom tilbage stivnede han umærkeligt og prøvede ikke at snerpe læberne sammen. Nej, gu' havde han ej, tænkte han en smule frastødt men var godt klar over, at Molinda nok ikke tog afvisningen så pænt - især ikke, hvis han havde talt uden at tænke.
"Erhm, helst ikke." sagde han ærligt og sænkede blikket, mens han rømmede sig lavmælt. Hellere sige nej nu end at give hende falske forhåbninger for blot at forsvinde væk med en eller anden dårlig undskyldning, så han slap for det.
"Jeg er ikke så tryg ved slanger." indrømmede han og tænkte længselsfuldt på sin kat, Pan, der måske var ligeså hysterisk som pigen, på grund af slangen.

"Jo, min mor har altid prøvet at trøste min søster med den forklaring. Hun er rædselsslagen for edderkopper." snakkede han og skar en grimasse ved tanken om det lille, livlige myr, som han jagtede rundt på skolen i et forsøg på at passe på hende.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
M O L I N D A C A R T E R
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Molinda Carter]

Molinda kiggede lidt på ham før hun slog en latter op over hans svar og hans ansigts udtryk, han så simpelthen sjov ud, præcis ligeså sjov som nogle af de andre piger gjorde når hun spurgte dem om det.
Så hun kunne ikke lade være med at smile til ham, meget mere venligt end hun normalt smilte, indrømmet normalt når folk snakkede med hende om hendes slange smilte hun arrogant, det gjorde hun faktisk ofte, for hende var det en del af hendes stil, og et forsvar for at vise at hvad folk syntes om hende egentligt gjorde ondt et sted, men ja nogle gange kunne hun faktisk virke venlig og flink, selvom det nok ikke var alle der ligefrem troede på det.
" Åh, jeg så den der komme, bare rolig hvis du vidste hvor mange gange jeg har fået nej på det svar.
Men det er helt okay, jeg er jo heller ikke interesserede i at prøve dine sko eller noget, hver person deres sag."
Da hun sagde sko kiggede hun ned på hans og gav et kort grin, de var så meget ikke hendes stil, måske med lidt glimmer og et par bånd ville hun kunne gøre dem interessante, men bare sådan som de var der, var de kedelige og anonyme, og Molinda var alt andet end kedelig og anonym.

Hun kiggede så på ham med hovedet på skrå, måske var det vejret, måske var det fordi han faktisk lod til at være en anelse interesseret i hendes yndlings emne hendes slange, eller måske var kulden bare gået til hendes hoved men hun valgte at betro sig en anelse til ham.
" Du har en kat ik? Har set dig med en et par gange.
Faktisk så er jeg en anelse bange for jeres katte, ikke fordi jeg ikke kan lide katte, men fordi nogle af de store katte måske godt kunne slå Blowy ihjel hvis der var kamp, så uduelig er han til at slås, han er ikke engang giftig nok til at forsvarer sig imod en kat af ordentlig størrelse.
Hvis det virkeligt kom til noget ville han spille død, men måske ville det ikke få den til at holde op.
Plus, at folk hyler så meget, en eller anden dag er der en tøs der ender med at påstå at Blowy bed hende, og så bliver han enten aflivet eller sendt hjem."
Hun vendte hovedet og kiggede ud over landskabet, hendes øjne blev en anelse triste, noget som folk i Gryffindor vist ikke troede at hun ejede, fordi hun altid enten virkede så aggresiv, så ligeglad, eller så possitiv, men selv hun havde sine bekymringer.
Hun rystede let på hovedet for at få det hele væk før hun gav ham et drillende grin.
" Men det er det vi Gryffindorer gør ik?
Vi slås imod alle os til vi har trampet modstanderens latterlige tøjstil i stykker og efterladt dem i støvet."
For det var ofte sådan hun så folk der sagde ting om hende og hendes kæledyr, som hendes modstandere.