Alpha centauri and ink

[caroline]

Tag: Eric Wolfe
Gazing too much at the stars
might make you forget what's on the ground

Mørket var for længst faldet på og slottets beboere trukket ind i deres respektive opholdsstuer for natten. Et enkelt lys brændte på et af observatoriets skolepulte og kastede skygger i det runde lokale.
Carolines skoletaske stod lænet op af et bordben og hendes frakke lå hen over stolen. Hun sad selv på en af de hårde træstole, lænet ind over bordet, imens hun skriblede sine observationer ned. Hendes ærmer og fingre bar flere blækklatter, ligesom hun havde formået at få et par stænk på den ene kind.

Tiden betød ikke det store for hende, selvom hun vidste, at der ikke kunne være alt for længe til, at professor Mowett dukkede op og fulgte hende tilbage til hendes opholdsstue. Det var ikke så sørens tit Caroline nåede bagefter i nogen fag, men lige netop Astronomi havde det knebet med på det sidste og hun sagde bestemt ikke nej til en chance for at genoprette sit sædvanlige forspring fra resten af klassen, også selvom det ikke var i et fag af meget stor vigtighed.

Hun lagde fjerpennen fra sig på bordet og skruede låget på blækhuset, før hun rejste sig op igen, tørrede sine nyeste blækklatter af i et lommetørklæde og knappede sin varme trøje op. Hun lod den hænge åben imens hun atter engang gik over til den af de små stjernekikkerter hun havde fået udpeget for en times tid siden og brugt flere gange nu. Hendes fingre lagde sig atter engang rundt om både træ og metal imens hun lænede sig frem for at finde tilbage til alpha centauri

Outfit: here

[Eric Wolfe]

Keep your eyes on the stars
.. .. .. .. .. .. .. .. and your feet on the ground

Eric tog de sidste trin på trappen på til observatoriet to ad gangen og tilbagelagde med lange skridt det sidste stykke ad gangen, indtil han nåede døren ind til observatoriet. Som et af de få fag han rent faktisk gjorde en helhjertet indsats i, havde det været nogenlunde let, at overtale overtale Professor Mowett til at give ham tilladelse til at være her, i stedet for i sit kollegiums opholdsstue, hvor han burde være. Han manglede de sidste få observationer til den opgave, han og resten af klassen havde fået stillet tidligere på ugen og af gode grunde, var det noget mere optimalt at beskue himmelrummet om aftenen end om dagen.

Han trykkede håndtaget ned, gik ind i det velkendte rum og nåede at få lukket døren bag sig, før det gik op for ham, at der brændte lys på den ene af pultene. Han rynkede panden let og så sig om efter Professor Mowett, som var den eneste han kunne forestille sig, der ville være i observatoriet på denne tid. Det var dog ikke den excentriske professor han fandt, da han lod blikket glide gennem rummet, men en velkendt, rødhåret skikkelse ved en af kikkerterne.

Han hævede begge øjenbryn let i overraskelse og overvejede et øjeblik bare at gå og komme igen dagen efter, men skød hurtigt tanken fra sig igen. Han rømmede sig lidt, hvis hun mod forventning ikke skulle have opdaget ham, og gik så lettere anspændt hen til den pult, hvor han tidligere på dagen havde efterladt sine egne papirer så de var klar når han kom herop igen. Han skævede hurtigt til Caroline igen og satte sig så ved pulten og rullede sit pergament ud, før han hurtigt fandt sine egne noter til, hvad det nøjagtigt var han skulle se nærmere på. Han bøjede ansigtet til den ene side med en spændt bevægelse og trak et hørligt knæk fra sin nakke før han brød tavsheden der føltes lettere akavet ”Jeg havde ikke taget dig for en stjernekigger. Er det ikke for svævende for dig?” han fandt fjerpen og blækhus frem fra pulten uden at se på Caroline.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 394 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[caroline]

Tag: Eric Wolfe
Gazing too much at the stars
might make you forget what's on the ground

Caroline rynkede panden en anelse uden at slippe stjernekikkerten med fingrene eller tvillingestjernerne med blikket, da døren gik bag hende. Godt nok mente hun ikke, at der kunne være så længe til, at professor Mowett ville komme for at følge hende tilbage til Ravenclaws tårn, men nu virkede alligevel lidt for tidligt. Hun tog sig god tid og noterede sig mentalt de næste detaljer hun havde brug for, inden hun trak hovedet tilbage for at skynde sig at få dem ned på papir, inden hun afsluttede aftenens arbejde. Da synet, som mødte hende, ikke var astronomilæreren, men derimod den jævnaldrende grævling, hvis ansigt hun kendte så glimrende, standsede hun midt på gulvet og rynkede på næsen, som om han lugtede så dårligt, at hendes næse kunne opfatte den på afstanden mellem dem. Hun bed et overrasket udbrud i sig og trak på skuldrene af hans spørgsmål, inden hun fortsatte sine skridt imod det bord, hvor hendes egne papirer lå spredt ud. Hun skruede blækhusets låg af igen for at kunne dyppe fjerpennen i det dybe mørke og nedskrive sine observationer, inden hun overhovedet værdigede ham noget, der bare mindede om et reelt svar. Hans tilstedeværelse irriterede hende. Hun havde ikke regnet med at få selskab.

”Jeg havde ikke taget dig for en der var i stand til at bestå et fag, men måske er astronomi lige præcis svævende nok,” sagde hun spidst, imens hun atter skruede låget på sit blækhus og tog de foreløbige noter over til stjernekikkerten for at sammenligne dem med realiterne på himmelen og dobbelttjekke sig selv.

Outfit: here

[Eric Wolfe]

Keep your eyes on the stars
.. .. .. .. .. .. .. .. and your feet on the ground

Eric nåede lige at se Carolines utilfredse mine, inden han lod sig synke ned ved pulten og han kunne ikke lade være at smile opgivende for sig selv, mens han fandt sine ting frem. Det morede ham en hel del mere end det irriterede ham, at han til stadighed fremkaldte den reaktion fra hende. Ikke at hun ikke kunne irritere ham. Det plejede at gå ganske glimrende, men visse ting mistede deres virkning, hvis man blev udsat for dem nok gange.

Han begyndte at fløjte lavt for sig selv, uden at forvente noget svar fra hende og lod sig ikke mærke med at hun gik tilbage til en af de andre pulte. Da hun alligevel svarede, stoppede han sin fløjten og så op på hende med et overbærende blik og et hævet øjenbryn ”Bliver du virkelig aldrig træt af at koge suppe på den, Carrie?” han fnøs opgivende og så ned i sine papirer igen, mens han genoptog sin fløjten.

Efter endnu nogle minutter, hvor hun var vendt tilbage til kikkerten, rejste han sig selv og slentrede hen til den ledige kikkert ved siden af hende og begyndte at indstille den. Han måtte bøje sig betragteligt forover for at kunne sætte det ene øje til kikkerten, og stadig finde de rigtige koordinater på nattehimlen. Han stod et øjeblik, før han rettede sig lidt op igen, og begyndte at fløjte endnu engang, med et hurtigt sideblik til Caroline. Så justerede han let på kikkerten og bøjede sig ned over den igen.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 275 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[caroline]

Tag: Eric Wolfe
Gazing too much at the stars
might make you forget what's on the ground

Caroline mødte i et ganske kort øjeblik Erics blik og måtte tage sig selv i nakken, for ikke at snerre irriteret af ham, at han skulle tage og skride, når nu det var hende, som havde en aftale med professor Mowett. Hans overbærende smil provokerede hende endeløst og hun kunne ikke skjule sin antipati for ham mere end hun nogensinde havde kunnet før. Ordene tvang et lavmælt fnys ud af hende og hun smilede bittert. ”Aldrig,” svarede hun, irriteret over hans muntre fløjten.

Inden hun gik hen imod stjernekikkerten igen, hev hun sin trøje af og smed den på stolen. Hendes gamle vejleder-instinkter vågnede lidt til dåd, samtidig med en barnlig tilfredshed over sit eget valg af t-shirt, som ellers tydeligvis hverken havde fanget hans opmærksomhed ved aftensmaden eller nu.

”Jeg går ud fra at du ikke er fuldstændig uvidende...” Hun trak lidt på det og hævede et øjenbryn. ”... Om de nye regler rektor indførte for nylig?” Selv med blikket rettet imod stjernerne, virkede hendes spørgsmål nærmest henkastet, selvom ingenting nogensinde var det med Caroline.

Outfit: here

[Eric Wolfe]

Keep your eyes on the stars
.. .. .. .. .. .. .. .. and your feet on the ground

Eric løftede brynene i svag udfordring, da Caroline et sekund mødte hans blik. Så smilede han for sig selv og fandt på plads ved pulten. Han så ikke op igen da hun med et indigneret fnys svarede på hans spørgsmål med et enkelt, skarpt ord ”Det var vel også for meget at forvente trods alt.” han dyppede pennen i blækhuset og skrev nogle tal ned på pergamentet, mens han fortsatte sin fløjten, udemærket klar over, at den med garanti ville irritere Caroline.

Han skævede mod hende ud af øjenkrogen da hun gik tilbage til kikkerten og hans fløjten forstummede et øjeblik, da han fik et ordentligt glimt af hendes t-shirt, nu hun havde taget den varme trøje af. Han rynkede panden let og himlede så med øjnene før han med en opgivende lyd så ned igen og få øjeblikke efter selv rejste sig.

Han blev stående bøjet ned over kikkerten, med det ene øje presset let mod den og det andet lukket. Det trak lidt i hans ene mundvig da hun brød stilheden igen. Han stoppede sin fløjten igen, men så stadig ikke på hende ”Hvis det var et forsøg på en kompliment, så klarede du det ikke specielt godt...” han løftede hovedet lidt og vendte ansigtet mod hende med et spekulativt blik ”Og du går automatisk ud fra, at jeg ikke har tilladelse til at være her?” at der lå mere i det end kun det, var han udemærket klar over, men han kunne sjældent modstå fristelsen til at stikke til hende. At hun anså ham for værende dum var ingen hemmelighed, og han havde det som oftest fint med at lade hende blive i troen. Han udstødte en lille lyd og koncentrerede sig om nattehimlen gennem kikkerten igen, mens han tilføjede ”Du mangler en ny sang at synge...” han rettede sig op igen og gik tilbage til pulten hvor han uden at sætte sig, skriblede nogle nye tal ned på pergamentet.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 373 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[caroline]

Tag: Eric Wolfe
Gazing too much at the stars
might make you forget what's on the ground

Carolines læber strammedes i et øjeblik sammen, som om hun havde spist noget syrligt, uden at hun kommenterede Erics latterlige provokation. Hun trak lidt ned i bunden af den hvide t-shirt imens hun gik og værdigede ham ikke et eneste blik, før han mere eller mindre interesseret spurgte til hendes slutninger omkring hans tilladelse til at opholde sig i observatoriet.

Hendes ene øjenbryn rykkede sig en anelse op og hun drejede hovedet væk fra stjernehimlen for at betragte ham i et kort øjeblik. Hun smilede meget sigende og fnøs lavmælt, nærmest muntert, af hans konklusion, inden hun selv åbnede munden for netop at synge videre på præcis samme sang. ”Det gør jeg måske nok, men foreløbig lyder det ikke som om du helt har forstået dette vers, Eric.”

Hun så ned i sine papirer inden hun drejede hovedet tilbage imod kikkerten og undlod med vilje at svare på hans tidligere spørgsmål. Det var intet under, at hun netop gik ud fra at han brød reglerne. Det kunne ikke tælles på én hånd hvor mange gange hun havde taget ham i netop det ved tidligere lejligheder. ”... Du skal være i følgeskab med en lærer, når du bevæger dig rundt på skolen efter mørkets frembrud,” sagde hun, imens hun med tilfredshed noterede sig, at hendes noter ikke bare var korrekte, de var præcise.

Outfit: here

[Eric Wolfe]

Keep your eyes on the stars
.. .. .. .. .. .. .. .. and your feet on the ground

Eric smilede skævt ned mod kikkerten, mens han stadig ud af øjenkrogen holdt et halvt øje med Caroline. Han kunne ikke holde et lille fnys tilbage, da hun trak ned i t-shirten, lige så lidt som han kunne lade være at tage det som en spydig hentydning. Han valgte dog ikke at kommentere på noget af det, velvidende, at det kun ville anspore den rødhårede furie endnu mere til at fortsætte.

Han rettede sig op fra sin foroverbøjede stilling ind over pulten, og gik tilbage mod kikkerten. Han mødte hendes blik da hun vendte ansigtet mod ham og hævede brynene lidt i en udfordring, der genspejlede hendes. Han gengældte dog ikke hendes smil så blot endnu engang overbærende på hende, og lod hendes slet skjulte fornærmelse glide af, som vand på en gås. Så trak han ligegyldigt på skuldrene, vendte igen ansigtet væk og bøjede sig ned over kikkerten ”Så er jeg jo også lige nøjagtigt så sløv som du gerne vil tro jeg er, ikke sandt?” han vippede kikkerten let og koncentrerede sig så om de nye koordinater han havde fået den sat på.

Tavsheden herskede mellem dem nogle minutter og han kunne ikke sige sig fri for at føle en hvis tilfredsstillelse ved, at hun ikke svarede igen på hans spørgsmål. Tidligere erfaring talte dog med sin spage stemme for, at det kun var stilhed før stormen og han sukkede dybt, da hun endelig tog til genmæle. Han rettede sig op og himlede med øjnene før han så på hende og løftede den ene hånd og gestikulerede meget sigende ”Bla bla bla, Carrie.” han sænkede hånden igen og begyndte at gå tilbage til pulten og sine papirer ”Kan du ikke glemme den pind du har et vist sted bare for én enkelt gangs skyld!?” han dumpede ned ved pulten og greb fjerpennen igen, uden at se tilbage på hende. Han var udmærket klar over, at han burde have ventet på at blive fulgt op til observatoriet, men i ungdommeligt overmod og tro på sig selv, var han sikker på, at han ville kunne klare sig selv overfor hvad der end måtte kunne ske.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 417 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[caroline]

Tag: Eric Wolfe
Gazing too much at the stars
might make you forget what's on the ground

Carrie var lige ved at rykke på sig ved den lave lyd ovre fra den anden kikkert, men holdt sig i skindet og skævede kun i Erics retning. Det, der havde lydt som et fnys, kunne lige så vel have været en lidt høj udånding og han kunne nemt enten have misset skriften hen over hendes brystkasse eller klaret at ignorere den med et af sine sædvanlige latterligt succesfulde forsøg på at få hende til at tro, at hendes provokationer ikke havde nogen som helst virkning.
Heldigvis vidste hun bedre, og det drejede sig altid kun om at blive ved længe nok. Til sidst skulle man nok få en vred reaktion ud af ham, og hver eneste gang tiltalte det den lille bitte otteårige Caroline, at se ham miste taget om sig selv.
Det var barnligt, det var nedrigt og det var alt andet end konstruktivt, men med Eric gav hun sig sjældent til at overveje konsekvenserne. Det var en latterlig leg, som de havde leget siden de var to år gamle og han hev i hendes rottehaler.

Hun så ham i øjnene, uden at lade sit smil blegne under hans latterligt overbærende blik og var lige ved at lade sin stemme knække over i et falskt grin over hans ord, da hun bremsede sig selv og sugede luft hurtigt ind mellem læberne. Noget ved ham gav hende stadig lyst til bare at vælte ham og trampe ovenpå ham, samtidig med, at en anden del ønskede at prikke endeløst til hans svage punkter, indtil han sprang i luften. En tåbelig latter ville ikke opnå nogen af de to impulsers smålige mål.
I stedet for at åbne munden umiddelbart, tyggede hun på hans spørgsmål, imens hun rettede en enkelt inkorrekt note og erstattede den. Hun pausede sit forehavende uden at se væk fra aftenens oprindelige mål, som trods alt var endnu længere væk end dette andet, både nye og ældgamle. ”Det er ret basalt menneskeligt ikke at ville se sig selv som værende mindre værd end andre mennesker, Eric,” begyndte hun tænktsomt. ”Og du har da sikkert en eller anden værdi. Det er i orden, hvis det ikke er som en stor tænker. Jeg er f.eks. sikker på, at der er massere af quidditchhold derude, der leder efter rapkæftede, skoletrætte... Ah... Ulvedrenge,” sagde hun, i en tone som om hun forsøgte at forsikre ham, men fejlede på trods af sin gode vilje.

Hun rettede reelt blikket imod en flare, men fangede hans håndbevægelse ud af øjenkrogen. Det var irriterende, den måde hans tilstedeværelse forstyrrede hendes koncentration, og det undlod ikke at påvirke hendes reaktion på hans barnlige måde at afvise hendes formaninger på. Hun rettede sig op med en enkelt knyttet næve og så vredt på ham, imens han bevægede sig igennem rummet og plaprede en floskel omkring hendes regelrytteri af. Meget mod sin egen impulsive vilje – og lysten til bare at sparke ham et vist sted -, gik det op for hende, at Eric var ved at opnå netop det raserianfald fra hende, som hun havde prøvet at fiske ud af ham. Hun lignede en lille tekande på komfuret, der var lige ved at melde, at hun kogte, men frem for at reagere aggressivt eller barnligt give sig til at råbe af ham, vendte hun sig demonstrativt imod stjernekikkerten igen, uden at se andet end lyspletter fra de to lys i rummet. Hun trak vejret dybt ned i sine lunger og tegnede meningsløse cirkler på sit papir, da hun så op. ”Det er typisk regelbrydere,” bed hun. ”I stedet for at indse deres egne fejl, prøver de at udstille andre som højrøvede regelryttere.” Hun måtte begrænse sig selv for ikke at knytte sine fingre hårdt om stjernekikkerten da hun endelig så reelt ind i den. Hendes koncentration var dog kortvarig og hun drejede sig rundt med front imod Eric, da hun åbnede munden igen. ”Men du har selvfølgelig heller aldrig forstået hvilke grænser, der kunne bøjes, og hvilke man bare skulle respektere, vel? De ser alle sammen ens ud fra den modsatte side, hvis man bare mejer direkte igennem dem. Pyt med, om man ender med et brækket haleben.” Hun rynkede misbilligende på næsen. ”Din mor sagde engang, at hun var nervøs for hvordan det nogensinde skulle gå med dig...”

Outfit: here

[Eric Wolfe]

Keep your eyes on the stars
.. .. .. .. .. .. .. .. and your feet on the ground

Eric hævede endnu engang et øjenbryn over Carolines hidsige trækken luft ind og han tog sig i at overveje igen, hvad det lige var ved ham, hun så som en så enormt trussel eller provokation, at han knap behøvede se på hende, før måleren rykkede faretruende nær det røde felt. Da der ikke kom et svar fra hende med det samme, koncentrerede han sig om kikkerten igen, uden dog at være så naiv at tro, at det helt ville udeblive. Han fnøs let da det som forventet kom, da hun havde tænkt sig om ”Så du mener du er mindre værd end jeg, siden du er nød til at hævde dig hele tiden?” han så ikke på hende, lod hende blot fortsætte nu hun var ved at være varm han himlede med øjnene og rystede lidt på hovedet da hun fortsatte ufortrødent og rettede sig så op og så køligt på hende, ude af stand til helt at skjule den lette irritation der sneg sig ind på ham. Han bare så på hende et langt øjeblik før han reagerede ”Jeg er ikke skoletræt...” så drejede han om på hælen og gik tilbage til pulten med håndbevægelsen som afskedssalut.

Han satte sig tungt og begyndte at skrive uden at se op på hendes igen. Nogle minutter var der ro og kun lyden af deres fjerpenne mod pergamentet og andre naturligt fremherskende lyde, lod sig høre. Så hørte han tydeligt Caroline tage en meget dyb indånding og han skar en grimasse for sig selv, mens hans hovede sank lidt længere ned mellem skuldrene, mens han forberedte sig mentalt på den svada han vidste hans flabede provokation ville frembringe. Han fnøs igen, løftede hovedet og så endnu engang overbærende på hende, med en lille rynke i panden ”Det er dig der har travlt med at påpege alle de fejl du mener jeg har. Det er ikke særlig smart at pisse i modvind, er det vel? Man rammer bare sig selv.” han begyndte at vippe irriteret med fjerpennen mellem to fingre, uden at lægge mærke til de blækklatter den spredte på papiret. Hans blik hvilede opmærksomt på Carolines ansigt da hun vendte sig rundt igen og fortsatte. Han lagde hovedet lidt på skrå og fik en mindre stikpille fyret af, mens hun rynkede på næsen ”Siden hvornår har du bekymret dig om mit haleben, Carrie?” han tav da hun afleverede sin sidste kommentar og kneb øjnene let sammen. Han så igen på hende nogle lange øjeblikke med et næsten udtryksløst ansigt. Så rystede han igen på hovedet ”Luk røven, Caroline...” han fnøs og så ned på sit pergament igen ”Den var lav... selv for dig.”

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 516 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[caroline]

Tag: Eric Wolfe
Gazing too much at the stars
might make you forget what's on the ground

Carrie hævede begge øjenbryn og reagerede fysisk på præcis samme måde på Erics ord, som han havde gjort på hendes. Hun fnøs og så interessen for tvillingestjernerne forsvinde ud fra sin egen rækkevidde, som hendes indignation steg over hans, sandsynligvis temmelig bevidste, manipulation af hendes ord. Hendes ordstrøm fortsatte dog, uden at hun værdigede spørgsmålet svar og den enkle korte afvisning af kun et ud af tre postulater gav hende ikke mere blod på tanden. I stedet følte hun sig kortvarigt punkteret, inden hun overhovedet var kommet i gang, og i et kort øjeblik fandt hun sig selv spekulerende over hvorfor det egentlig også lige var hans blotte tilstedeværelse gav hende lyst til at skrige.

Hun var ikke som sådan i tvivl om hvorfor hun blev ved med at stikke til ham, men hun var tilgengæld lidt uforstående overfor hvorfor han var så pisse irriterende, at hun fandt det decideret tilfredsstillende at tvinge en reaktion ud af ham. Da hendes eget hoved kun kom op med det latterligt klingende 'fordi det er Eric,' resignerede hun for en stund, indtil hans provokationer fik hendes kinder til af matche hendes hårfarve i vrede og hun efterfølgende spyede en regulær strøm af bidske ord ud. Hun smilede bittert af hans første svar, som kun lød intelligent i hans egne ører, og himlede med øjnene som en ægte teenager. ”Godt ord igen, ulvedreng,” svarede hun småbarnligt. ”... Men spol lige et sekund tilbage og du vil finde, at din vældig høflige bekymring om tilstanden af en hvis imaginær pind ikke havde det fjerneste at gøre med en påpegelse af dine fejl fra min side.” Hun rynkede panden og måtte holde på sig selv for ikke at falde for fristelsen til at gøre netop det han pointerede hun havde så travlt med. Det ville være så nemt at svare bidskt på hans vulgære metaforer, men hun bed de ord i sig og erstattede dem blot med noget meget værre.

Hun vrængede kort af hans kvikke kommentar uden at pointere, at hun var så nådesløst ligeglad med hans haleben, at hun gerne skulle brække det for ham hvis han blev ved med at tale. I stedet svælgede hun i den momentære tilfredsstillelse over at have fået ham til at reagere. Uanset hvor lidt Eric viste det, så vidste hun, at hun havde ramt en nerve. ”Tal pænt, Eric,” vrissede hun, med jublen i sit blik. Desværre var fryden kort og hans sidste ord om sagen alt for passive, til at holde hendes irritable energi kørende. Han skulle ikke sidde der og sige noget som helst om at hun var sunket lavt, når det nu var ham, som havde trukket hende derned. ”Og hvad så?!” Hun havde lyst til at slå ham – til fysisk at række ud og lange ham en på siden af kassen, i håb om, at det i det mindste ville udløse noget vrede. I stedet forfaldt hun til et lige så barnligt udtryk, som i sig selv var sandt, men alligevel ingen værdi havde. ”Jeg var her først!”

Hun drejede sig igen rundt imod kikkerten og mærkede til sin egen afgrundsdybe irritation og skam, at hendes øjne var fugtige, i en meget yngre piges afmagt. Hun blinkede hektisk og opnåede kontrol over både sig selv og sine tårekanaler, inden hun bøjede sig ned mod stjernekikkerten og besluttede sig inde i sit eget hoved for at ignorere ham resten af sin tid i tårnet. Hendes behov for at provokere ham forsvandt delvist for hendes stærkere behov for ikke at blamere sig selv ved at tude som et åndssvagt lille barn. Hun ville sikkert aldrig høre slutningen på det, hvis han så hendes tårer.

Outfit: here
Note: Hun påkrævede sig simpelthen
pladsen umiddelbart efter læsning,
og hun er jo en insisterende lille dame.

[Eric Wolfe]

Keep your eyes on the stars
.. .. .. .. .. .. .. .. and your feet on the ground

Eric nåede i nogle lange minutter at føle sig sikker på, at han rent faktisk havde fået affejet Carolines irriterende, verbale angreb for denne gang. Hendes spydige bemærkning da hun fortsatte, eliminerede dog effektivt det håb og han sukkede dybt, opgivende og hørligt, uden dog at reagere synligt på at hun endnu engang tværede mindre diskret i ansigtet på ham, at hun kendte til hans hemmelighed. Han holdt blikket på sit pergament, mens hans ene fod begyndte at vippe irritabelt under pulten ”Nej, det havde at gøre med din trang til altid at påpege at andre, her i blandt undertegnede, ikke er så perfekte som dig og altid følger reglerne slavisk.” han drejede hovedet og så på hende med et skarpt blik ”Er du bange for at tage chancer, Carrie? Eller bare misundelig på vi andre der tør gøre det?”

Han drejede hovedet væk igen uden at vente på hendes svar, men kunne alligevel ikke tage sig sammen til at skrive mere. Ret hurtigt blev han også endnu engang afledt og han fnøs hånligt da hun bad ham tale pænt. Han vendte igen ansigtet mod hende og så irriteret på hende ”Og det skulle komme fra dig?” han holdt blikket på hende denne gang, og hans eget var nogle øjeblikke mørkt og uforsoneligt. Så hævede han brynene og fnøs overbærende da hun fortsatte ”Du var her...” han rystede på hovedet uden at gøre sætningen færdig og rejste sig så, blot for at gå hen til sin kikkert igen, han stoppede dog i stedet foran Caroline og så hårdt ned på hende ”Jeg tror du har forvekslet børnehaven med Hogwarts...” han gjorde et kast med hovedet mod døren ”Hvis vi følger de regler, så må det være adskillige timer over din sengetid og du trænger til at få skiftet din ble?” han lagde hovedet lidt på skrå og så undersøgende på hende, ude af stand til at holde sine egne spydige kommentarer tilbage nu ”Men det er sikkert den våde ble der er skyld i dit dårlige humør, ikke? Min fejl, jeg undskylder.” hans stemme dryppede af sarkasme og han flyttede sig ikke en centimeter.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 418 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[caroline]

Tag: Eric Wolfe
Gazing too much at the stars
might make you forget what's on the ground

Caroline undertrykte trangen til at vrisse og himlede i stedet med øjnene af Erics postulater og provokationer. Hun fnøs og trak vejret dybt ind. Han vidste intet om hvilke risici hun egentlig løb, og det ville være tåbeligt at informere ham om præcis hvor meget fejl han egentlig tog. Hendes image som et ganske sikkert lille politisk kort var velplejet, og det skyldtes blandt andet hendes normalt glimrende evne til at holde sine aggressioner for sig selv og de få mennesker hun kunne stole på holdt deres kæft.
Eric var overhovedet ikke et af de mennesker, og i stedet for at lade sin hidsighed løbe af med sig, svarede hun ham langsomt, velovervejet og uden at kaste et eneste blik i hans retning.
”Hovedet på sømmet, Eric,” kom det sarkastisk. ”Jeg ville simpelthen sådan ønske, at jeg turde vove liv og lemmer i fysiske stunts og lalle rundt på skolen og bryde reglerne kun for at få mit daglige spændingsfix.” Hun sukkede teatralsk. ”Åh gid jeg dog var modig ligesom dig. Kom det med kløerne og trædepuderne?”

Det var stort set umuligt, at koncentrere sig om stjernehimlen, og Caroline så misbilligende ned på sine egne noter, utilfreds med den effekt han havde på hendes produktivitet. Hun mødte Erics blik og hævede et øjenbryn over både hans irritation og dobbeltmoralen i hendes egne ord, som han påpegede. Det mørke, ubehageligt blik han sendte hende, blev besvaret med en indædt stirren, lige inden hun fik fyret sine egne barnlige gloser af sig og han reagerede på præcis den nedladende måde, der bragte hende ud af fatning og bed sig fast i hende, på en måde hun ikke bare lige kunne skubbe fra sig på et øjeblik.

Hun nægtede at se på ham, men ignorerede ham stædigt, da han stillede sig alt for tæt på, til at hun brød sig om det. De lidt blanke øjne var stadig faretruende tæt på at udvikle væske nok til en lille piblende dråbe ned af den ene kind, og hun nedstirrede stjernerne, fast besluttet på ikke at græde. Som han fortsatte sin ubønhørlige verbale slag, var hun flere gange ved at miste taget om sig selv og rette sig op, men hun kendte sig selv og hun kendte sine reaktioner. Igen og igen strammede hun selvkontrollen sammen og så kun væk fra kikkerten for at tjekke sine noter. Hun holdt en enkelt hånd op imod Eric med flad håndflade, gentog hans egen tidligere bevægelse med at bevæge de fire øverste fingre ned mod tomlen og vippe dem op og ned et par gange, og værdigede ham ellers ingen opmærksomhed. Det var alt hun magtede, og hun havde ikke tænkt sig at give ham den sejr at se hendes tårer.

Outfit: here

[Eric Wolfe]

Keep your eyes on the stars
.. .. .. .. .. .. .. .. and your feet on the ground

Eric himlede for guderne måtte vide det med øjnene over Carolines sarkastiske svar, men lod hende tale ud før han igen så op og rettede blikket mod hendes nakke ”Måske du ville have godt af at give lidt slip...” han kneb øjnene lidt sammen uden at tage blikket fra hendes nakke og fortsatte ”Nej, men nogenlunde samtidig med du besluttede dig for dit personlige vendetta mod mig...” han så ned på sit pergament igen, uden at kunne tage sig sammen til at skrive mere.

Han satte fjerpennen skødesløst fra sig i blækhuset, rejste sig og gik hen til hende før han fortsatte den salve af spydige bemærkninger, der boblede op i ham, provokeret af hendes verbale angreb. Næsten det øjeblik ordene havde forladt hans mund, fortrød han dem, men da var de ude og umulige at trække tilbage. I stedet blev han stående og så hårdnakket Caroline i øjnene, mens han ventede på de fornærmelser han mere end ventede at få smidt lige i hovedet til gengæld. Hendes blanke øjne fik hans blik til at flakke et kort sekund og han åbnede munden for at sige noget mere, men fortrød, da Caroline løftede hånden og efterabende hans provokerende gestus få minutter tidligere. Han rynkede panden og reagerede uden at tænke over det, ved at række op og gribe hende om håndledet før hun sænkede armen igen og se intenst spørgende på hende, som prøvede han at tvinge hende til at se op og møde sit blik ”Hvad fanden er det lige jeg har gjort dig, Carrie??” hans blik var hårdt, men der var tydelig frustration i hans stemme ”Hvorfor er det dig så magtpåliggende at jorde mig hver chance du får, fortæl mig det?” han slap hendes håndled igen, men blev stående uden at fjerne blikket fra hende.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 354 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[caroline]

Tag: Eric Wolfe
Gazing too much at the stars
might make you forget what's on the ground

Carrie fnøs over Erics første reaktion på hendes egen tykke sarkasme. Hun holdt på sig selv for ikke at hæve en enlig langefinger op i luften i hans retning. I stedet ignorerede hun fuldstændig spekulationen. Hun trængte til mange ting, men at give slip var ikke en af dem. Det var dog den slags vævende udmeldinger man kunne forvente fra en Hufflepuff-elev og hun var egentlig ikke overrasket.

Anklagen i hans næste ord var lige ved at få hende til at dreje hovedet, men hun tvang sig selv til at lade være og trak blot på skuldrene. ”Der er ingen personlig vendetta. Jeg kan bare ikke lide dig,” konkluderede hun spidst, inden tavsheden faldt mellem dem.

Da han tårnede sig ubehageligt op foran hende mærkede hun alt for tydeligt det instinkt, der bød hende at række ud efter sin tryllestav, og hendes ene hånd bevægede sig per automatik ned til den lomme, hvor det slanke, udskårne, lyse træ befandt sig, imens den anden knugede omkring hendes papirer. Hun flyttede sig blik væk fra hans og tøjlede forsvarsinstinkterne, imens hun holdt sig selv fra at dreje om på hælen og gå, som hun måske egentlig burde. Hendes provokerende indikation af, at hans plapren var hende helt ligegyldig, var dog det eneste hun helt kunne mønstre.
Da hans fingre lukkede sig omkring hendes håndled, udstødte hun en indigneret lyd og forsøgte at trække armen til sig. Hun løftede blikket og så irriteret på ham imens han smed sine anklagende spørgsmål i hovedet på hende.

I det øjeblik han slap hende igen, var hun fristet til at stikke ham en på siden af hovedet, men i stedet sænkede hun blot hånden til samme punkt som før og så stædigt tilbage i sine noter, med øjne der endnu var fugtige af lige dele vrede og såret stolthed. Hun famlede efter ordene og følte sig ubehageligt afklædt.

Efter et kort sekunds stirren ned i pergamentet blinkede hun sin frustration væk og besvarede hans blik med et uforsonligt et af sine egne. ”Vil du gerne have en liste?” startede hun ud, med mere sarkasme. Det huede hende ikke at være blevet taget i et svagt øjeblik og endnu mindre, at han vidste, at det var ham, der havde skubbede hende derud. ”Du tror at du er så skide speciel med din regelbrydning og din sport og alt dit pis og render rundt med en eller anden idé om, at den magiske verden da bare er en sjov lille dagdrøm, hvor tingene ikke har fucking alvorlige konsekvenser og hvor stjernekiggeri ikke liiige er det der...” Hun viftede med sin frie hånd og udstødte en irriteret lyd. ”... Og det der! Du er hele tiden i vejen og jeg kan ikke lide dig. Skrid nu med dig! Lad mig være!” Hun opgav at få mere sammenhængende sætninger ud og drejede om for at trampe tilbage til bordet og samle sin taske op fra gulvet.

Outfit: here