|
|
Post by Deleted on Feb 3, 2011 10:37:43 GMT 1
Det var efterhånden ved at blive mørkt udenfor da Adam trådte ind i Ravenclaws hyggelige opholdsstue. Han kendte de fleste derinde og hilste på et par stykker da de var på vej ud derfra og derfor gik forbi ham. .
Han havde haft en god dag. Bedre end de fleste faktisk. Han have fået gode karakterer for en opgave han havde afleveret og havde været ude at løbe en god lang tur. Det var ikke ofte chancen for en løbetur bød sig så det var dejligt at kunne gøre det igen. Han var træt nu efter denne løbetur. Han kunne mærke det i sine ben. Kulden havde ikke haft den store effekt på hans krop der kun var svagt svedig eftersom han var i god form og en løbetur ikke tog hårdt på ham. Det var "barnemad".
Han var iklædt joggingbukser og en langærmet, tætsiddende bluse der fremhævede hans overkrop. Hans hår var let pjusket efter at have været udenfor i det kolde vintervejr. Hans muskler var spændte under blusen efter løbeturen så han havde fået et par blikke på ved op mod opholdsstuen. Mest fra yngre elever på 3.-5. årgang men det var han efterhånden vant til da det altid var sådan efter en løbetur. "Grim" kunne man vist ikke kalde ham
Han trådte længere ind i rummet og lod sit blik møde blikkene i rummet. Nogle fremmede, nogle bekendte. Han styrede over mod trapperne op til sovesalene, glædede sig lidt til at få træningstøjet af og bare slappe af.
Tag: Mira Argall
|
|
|
|
Post by amira on Feb 4, 2011 8:07:37 GMT 1
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •CAN WE PRETEND AIRPLANES IN THE NIGHT SKY ARE LIKE SHOOTING STARS   ( i could really use a wish right now ) • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
Det var egentlig ikke fordi Mira havde så meget at se til, hun var jo heldigvis ikke helt syvendeårs endnu – det skulle jo efter sigende være det hårdeste år og hun tvivlede ærligt talt ikke på det. Men det at være på sjette årgang var skam heller ikke let og det var jo heller ikke fordi hun ikke havde lektier for. Der var bare så mange ting, hun hellere ville end det, hvilket havde fået lokket hende ud og ned til fællesstuen, hvor hun tit sad og studerede eleverne, tog billeder af ting og andre ting, når det var for koldt til at tage billeder udenfor. Tit kunne eleverne blive sure over det, men Mira havde aldrig været den, der tænkte mest på, hvad folk sagde eller mente om hende.
Roligt trådte hun ind i fællesstuen, kiggede sig omkring med vågne øjne, mens hun trak fingrene gennem det viltre, sorte hår, der løst hang ned ad hendes ranke ryg. Som altid havde hun et par store, sorte briller hængende i håret som solbriller, da hun sikkert kunne komme til at læse. Hun var ekstremt dårlig til at se, når det gjaldt læsning, men hun prøvede altid at holde det skjult for folk og lod som om hendes briller kun var en modedille. Hun var jo heldigvis en af dem, det så godt ud på.
Med en hurtig bevægelse fik hun trukket en chokoladebar frem fra lommen på sine bukser. Til det havde hun bare jeans og et par sneakers, som hun elskede at bære, når skoleuniformen ikke var påkrævet. Hendes opmærksomhed blev dog straks taget af to piger, der syntes at sidde og diskutere juleballet. Selv havde Mira kun stukket hovedet ind kort, snakket lidt med folk og var så gået igen.
Hurtigt fik hun sat kameraet fra øjnene og grebet deres frisurediskussion. Jaeh, hun elskede snapshots fra dagligdagen og havde gjort et stort nummer ud af at skulle huske hele sit liv.
Hurtigt vendte hun dog blikket mod døren bag sig, da en alt for kendt stemme fandt sin vej til hendes bevidsthed og hun vendte hovedet mod døren, hun ikke længe før selv var trådt ind ad. De klare, blå øjne blev let sammenknebne, da hendes blik ramte Adam, men hun sagde intet, vendte blot sin opmærksomhed tilbage mod sit kamera.
• WORDS: 383
• TAGGED: Adam H. Argall
• OUTFIT: KLIK
|
|
|
|
Post by Deleted on Feb 7, 2011 12:21:09 GMT 1
Adam fik øje på Mira der som sædvanlig stod med sit kamera. Det var længe siden han havde set hende til trods for at de gik på det samme kollegium. Og selvfølgelig til trods for at hun var hans søster.
Haan havde aldrig rigtig haft et godt forhold til hende. Sådan var det bare. Selvfølgelig kunne de have det sjovt og snakke om ting men... Siden hun var begyndt på skolen havde det ikke været det samme. Han havde længe været hendes "beskytter", han havde lukket hende ind i sin vennekreds og resultatet? Hun begyndte at flirte med hans venner og nærmest hang på ham og vennerne gennem hele slottet.
Han kunne ikke beslutte sig for om han skulle gå over og snakke med hende. men på den anden side... Hun var jo trods alt hans søster og han blev vel nok nødt til det på et eller andet tidspunkt. Ikke fordi de havde noget specielt at snakke om men det kunne da være meget rart at få snakket om hvad der var sket på det sidste, snakke med hende om juleballet måske og bare høre hvordan hun havde det generelt havde det.
Han så sig lidt omkring, vinkede lige til et velkendt ansigt og begyndte ellers at gå over mod hende. han vidste ikke just om det var et godt valg da hun sikkert ville være en smule sur på ham men kunne ikke rigtig stoppe nu.
"Hey søs", sagde han i den mest venlige stemme han kunne frembringe i givne situation. Han frembragte et smil der var NÆSTEN ægte. Men han vidste godt at hun ville gennemskue det, hun havde trods alt kendt ham siden hun blev født og var nok en af de personer der kendte ham bedst af alle. |
|
|
|
Post by amira on Feb 13, 2011 22:46:53 GMT 1
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •CAN WE PRETEND AIRPLANES IN THE NIGHT SKY ARE LIKE SHOOTING STARS ( i could really use a wish right now ) • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •OUTFIT
for ADAM ARGALL
Mira havde stået længe i tvivl om hvorvidt hun skulle hilse på Mira og heldigvis endte det med han opsøgte hende. Hun vendte sig omgående mod sin ældre bror og hævede et slankt øjenbryn mod drengen, som alle pigerne på hendes årgang snakkede om var så skøn. Ja, hun var efterhånden ved at være godt træt af at se på sin bror som et sexsymbol, men man kunne jo ikke, et eller andet sted, benægte at fyren havde haft held i udseende. Selv havde Mira aldrig haft særlig meget held med fyre. Selvfølgelig flirtede hun af og til, men hun var stadig fanget i sin irriterende forelskelse til klassekammeraten Charles, som – fordi hendes liv jo åbenbart ikke var indviklet nok i forvejen – jo var hendes bedste ven nogensinde.
”Hey Ade”, sagde hun roligt og traskede forbi ham hen til en af de blå sofaer, før hun lod sig dumpe ned i den. Det var ikke fordi hun hadede sin bror, hun vidste bare virkelig ikke, hvad hun skulle snakke med ham om. Nej, hun var overbevist om, at han sikkert var ligeglad med, om hun lagde sig ned og døde. Okay, måske ikke ligeglad – han ville jo trods alt holde en fest for at fejre det. Hun sukkede dybt og stirrede tomt ud i luften.
|
|
|
|
Post by Deleted on Feb 15, 2011 1:48:49 GMT 1
Han så efter hende efter hende efter den forholdsvis kolde velkomst. Han lod et smil glide over læberne og en dæmpet latter glide forbi dem idet han slog blikket ned og derefter så over på hende da hun nu havde sat sig i en af de blå sofaer der så fint kendetegnede Rawenclaw.
Han gik hen imod sofaen hun havde sat sig i og lænede sig tilbage med et suk hvorefter han bare kiggede ud i luften.
Det var ikke så meget at snakke om. Eller... Det vil sige... Han havde ingen idé om HVAD de skulle snakke om. Han vendte blikket mod hende og betragtede lidt sin lillesøster. Han kunne stadig huske dengang de var små. Dengang det altsammen bare var en smule mindre anspændt mellem dem. De kunne jo ikke snakke om noget mere?
Han fjernede blikket fra hende og smilede for sig selv. Den bedste ice-breaker: et grin. Han lo lidt inden han med et vendte ansigtet mod hende og lavede de grimmeste ansigter han overhovedet kunne komme på. Der var mange for det havde han ofte gjort for at få hende til at grine. Det var rart siden det var længe siden han havde hørt hende grine eller i det mindste et hende smile. Han lod engang imellem en lille lyd undslippe der fik det hele til at blive sjovere fra hans synsvinkel. |
|
