Tik tok december bells [plot].

[caroline]

Den 20. December

Just pacing. I'm looking for something,

to throw myself at, someone to sink my teeth into !

Carrie gik frem og tilbage i opholdsstuen, for fuld af energi til helt at kunne sidde stille. Hendes skema sagde fritid de næste mange timer, men hun havde mest af alt lyst til at styrte ind på sin sovesal og finde enten lektier eller 'Hallow'-arbejde frem fra deres respektive pladser. Hun lænede sig imod en væg, ved et af de store imponerende tårnvinduer, og trommede hektisk med fingrene på den ene hånd ind mod det. Hun havde brug for aktivitet, brug for noget at rive i, nogen at tale med, uenigheder, diskussioner, liv.

En lang ferie var påbegyndt og hun kunne ikke holde ud at skolen var ved at blive tømt og at hun selv skulle følge i kølvandet på alle de andre elever, sammen med sine søstre om hvad der føltes som et øjeblik.

Selve rummet var fyldt med glade mennesker, der netop havde pakket deres sager og sad og snakkede om hvad de skulle foretage sig i ferien, hvad de ønskede sig til jul, hvordan de skulle fejre nytår og hvor mange lektier de havde tilbage, der skulle nås inden de alle sammen vendte snuden tilbage imod skolen og tog hul på det nye semester. Carries sidste.

Selv havde hun, som alle andre, smækket sin kuffert i for sidste gang, men hun skulle ikke med toget når først hun nåede Hogsmeade. Før turen til Newcastle og bedsteforældrenes hjem, skulle Carrie ganske vidst nå en tur forbi London. Hun skulle både gøre sine juleindkøb og for at mødes med den tidligere leder for 'the Hallows,' som forlod skolen for kun et år siden, men som en myndig heks, benyttede hun spektral transferens til turen og lod sine lillesøstre tage toget alene. Særligt mødet med hendes egen tidligere leder, der nu havde en praktikantplads i ministeriet, efterlod hende med en trang til at gøre mere, arbejde, tænke, handle.

Hun skubbede sig løs fra væggen og gav sig igen til at trave opholdsstuen tynd.

Tag: Julie Aderyn Young

[Julie Aderyn Young]

tik tok december bells ,

[/i][/size][/font]
caroline abbey[/right][/blockquote]

Ferien var begyndt, og det tolkede Julie som en god grund til at sove længe. Selvom hun havde planlagt at sove skamløst længe var hun alligevel vågnet ved 9-tiden, fordi vanen med at stå tidligt op for at komme i skole, lå dybt i hende. Det holdt hede dog ikke fra at blive liggende og dase uden grund, og både Pandora og Imogens formaninger om, at hun burde stå op, var forgæves. Til forskel fra mange piger var Julie nemlig hurtigt pakket sammen. Udover det var hun ellers ikke særlig praktisk, men det bekymrede hende ikke synderligt at være et rodehoved, så længe hun kunne få styr på det igen.
Ved 11-tiden var al den dasen ved at blive kedelig, og hun måtte indrømme, at hun nok var nødt til at komme ud af fjerene og starte dagen. Hun skulle jo alligevel hjem og dase videre, tænkte hun med et saligt smil om munden, da hun i nattøj med den grå skolesweater ud over travede ned af trappen fra sovesalen til opholdsstuen. Til hendes overraskelse var den stort set fyldt til randen, hvor hun måske nærmere havde forventet, at folk var til frokost eller rendte rundt på sovesalene for at pakke. Hun smilede til et par fra årgangen under hende, da hun kantede sig forbi dem, og hun spejdede gabende efter et sted at sidde. Da hun endelig fik øje på en ikke alt for overbefolket sofa styrede Julie direkte mod den, men på halvvejen opdagede hun Caroline, der rendte frem og tilbage. Automatisk søgte Julie at styre i en stor bue udenom hende, for at komme hen til sofaen, hvor hun kunne sidde og lave ingenting lidt længere.

[/blockquote]

[caroline]

Den 20. December

Just pacing. I'm looking for something,

to throw myself at, someone to sink my teeth into !

Carries tanker gik i ring og hun drev sig selv en anelse til vanvid. Det ville blive godt at nå dertil hvor hun sad på 'Den utætte kedel' med en ingefærøl i morgen. Hun havde planlagt det øjeblik, når både juleindkøbene og samtalen med hendes tidligere leder var overstået, i flere uger nu. Hun så frem til at tage en dyb indånding og lige samle sine tanker hele alene, men lige nu føltes det stadig som om der var alt, alt for længe til. Hendes blik strejfede rundt i rummet og landede på en af pigerne fra sjette årgang, Julie Young. Hun betragtede pigens vej og kneb øjnene lidt sammen Var det ikke hende der påstod at hun støttede 'Burning day,' men i enhver diskussion lød mere som om hun hældede til en helt anden side, inden hun bare gled af? Den slags var usandsynlig irriterende, og lige noget at sætte tænderne i, for at distrahere sig selv fra sin rastløshed.

Carrie ventede tålmodigt til den yngre pige havde fundet sin plads, og styrede så direkte imod den sovegruppe hun havde fundet en plads i. Hun bevægede sig roligt igennem opholdsstuen og satte sig, da hun nåede stedet, ikke på en af stolene eller sofaerne, men i stedet på sofabordet lige foran Julie. Hun placerede sig som om det var det mest naturlige i verden og smilede sukkersødt til den anden pige. ”Hej Young. Er du først lige stået op?” Hun foldede hænderne i skødet og lænede sig en lille smule frem, lignende sit gamle vejleder-selv ufattelig præcist. Hun havde henvendt sig præcis således til ballademager i sin tid – og hvis Julies holdninger bar derhen af hvor Caroline mistænkte, ja så var hun også en ballademager.

Tag: Julie Aderyn Young

[Julie Aderyn Young]

tik tok december bells ,

[/i][/size][/font]
caroline abbey[/right][/blockquote]

Sofaen var uendeligt blød, men lige så snart Julie satte sig ned, kunne hun mærke, at hendes ryg protesterede, fordi hun havde ligget ned så længe. Mumlende brokkede hun sig og bøjede sig forover, så hun kunne tage sig til den. Netop som hendes hår faldt ned foran hendes ansigt så hun et par fødder foran sig. Overrasket kiggede hun op og forventede en af pigerne fra sin klasse, men da hun så Carries røde hår og hendes stramme stilling kunne hun ikke lade være med at fnyse en mere eller mindre hysterisk latter ud.
"Carriiie!" sang hun med falsk sødme og plantede et smil på læberne, selvom hendes øjne afslørede hele hendes facade, hvis den altså ikke afslørede sig selv først. Hun var komplet ligeglad med, at andre i opholdsstuen bemærkede hvor uhøflig Julie var, for det var mere end almindeligt kendt, at Julie ikke var på god fod med den forhenværende vejleder. Desuden fandt hun det umådeligt typisk at hun havde valgt at følge efter Julie, når nu hun havde prøvet at undgå hende.
"Ja det er jeg. Har du tænkt dig at sladre til præfekten om det?" spurgte hun og krydsede armene henover sit bryst.

[/blockquote]

[caroline]

Den 20. December

Just pacing. I'm looking for something,

to throw myself at, someone to sink my teeth into !

Carrie fortrak ikke en mine, men smilede lige så sukkersødt som hidtil. Hun og Julie havde aldrig været og ville aldrig nogensinde blive venner – eller bare tilnærmelsesvis afslappet venlige i hinandens selskab. Pigen var en urostifter, regelbryder og eminent provokerende. Lige nu var det dog Carrie selv der havde tænkt sig at være provokerende, og stikke til pigen for sin egen underholdings skyld. Hun prøvede at overbevise sig om at det var i sandhedens tjeneste og at formålet var ædelt, men selvom hun var en dygtig løgner overfor andre mennesker, så kunne hun ikke lyve overfor sig selv.

“Young,” gentog hun korigerende, uden at regne med at Julie ville rette sig efter henvisningen. De var ikke nær nok tæt bekendte til at tiltale hinanden ved fornavn, men Carrie var ikke overrasket over at pigen ud over at være en flab, heller ikke fulgte helt almindelige høflighedsformer.

“Jeg tvivler på at præfekten synes at du eller din døgnrytme er særlig spændende.”

Hun hævede et øjenbryn og betragtede pigen vurderende, overvejende sin beslutning en sidste gang. Hun risikerede at få lidt beskidte hænder, men, som hun overbeviste sig selv om, hænder kunne vaskes rene.

“... Andre emner derimod, kan være spændende. Støtter du ikke 'Burning day,' Young?”

Tag: Julie Aderyn Young

[Julie Aderyn Young]

tik tok december bells ,

[/i][/size][/font]
caroline abbey[/right][/blockquote]

Julies utilfredshed mildnedes ikke af, at Carrie stadig havde sit smil klistret fast i ansigtet. Hele hendes var simpelthen ikke til at tage, i hvert fald ikke i følge i Julie, og hun hadede hendes tendens til sørge for at få tingene til at ske efter hendes vilje. Desuden have det hun, hun hørte om Carrie været noget med en dødsliste, og selvom hun normalt ikke gjorde andet end at suge sladderen til sig og more lidt over det, så var hun i dette tilfælde overbevist om, at det var sandt - bare fordi hun ville tro det væreste om Caroline. Julie ignorerede blankt hendes rettelse til efternavnet og hskød at øjenbryn op i panden.
"Og det du tydeligvis heller ikke, så hvorfor spilde din tid på at spørge? Jeg ved jo godt, at du har noget andet, du hellere vil spytte ud med, så kom til sagen." vrissede hun og gloede på hende med sit allerbedste, tøsefornærmede blik.
Straks efter fik Julie hvad hun bad om, og hun tog sig selv i at være lige ved at måbe. Politik? I hendes allersidste minutter af ferien på skolen? Ikke tale om!
"Slapper du aldrig af? Eller er du bare ikke andet end leder for en politisk gruppe, der spytter løbesedler ud af din bagdel?" svarede hun ånligt igen og undgik nøje at besvare hendes egentlige spørgsmål, hvilket sikekrt ikke var gået Caroline forbi. Det var noget mærkeligt at spørge ind til, og Julies alarmklokker ringede.

[/blockquote]

[caroline]

Den 20. December

Just pacing. I'm looking for something,

to throw myself at, someone to sink my teeth into !

Carre krydsede det ene ben over det andet og hvilede sine arme på det øverste, imens hun lænede sig en anelse frem fra sofabordet. Hendes smil veg ikke for Julies irriterede kommanderen, men hun adlød med glæde og kom så bestemt til sagen uden at blinke, imens smilet langsomt forsvandt og et undersøgende blik gled over den yngre pige.

Ved Julies reaktion sitrede hendes mundvige afslørende, et tegn på at kommentaren ikke traf nogen nerve, men tværtimod var direkte underholdende. Det her var netop afslappende, at komme at med sine spekulationer og få spurgt ind til noget der nagede hende, imens hun kunne få sig et billigt grin over den anden ravns dårligt tøjlede temperament. Hun lod smilet bryde halvt igennem og trak lidt på skuldrene, uden at svare på Julies angiveligt hånlige spørgsmål. Hun kunne ikke betragte det som en fornærmelse, at være kendt for at være en seriøs politisk leder, selvom hun fangede hentydningerne til at hun ikke skulle have et liv uden for det. “Burning day', Young. Er det korrekt at du støtter dem?” Insisterede hun, mere som om hun talte til et barn med opmærksomhedsproblemer end en der prøvede at undgå spørgsmålet.

Tag: Julie Aderyn Young

[Julie Aderyn Young]

tik tok december bells ,

[/i][/size][/font]
caroline abbey[/right][/blockquote]

Som sædvanlig var Carrie ikke til at komme af med, og Julie var nødt til at bukke under for hendesvilje og svare - ellers ville de sidde her hele dagen.
"Ja, jeg støtter Burning Day." sagde hun og gjorde alt for at skule det nederlag hun følte. Desuden sad hun og spekulerede på, om det var en direkte løgn at svare ja, men i princippet støttede hun ko stadig Burning day, selvom hun ikke lige var enige med dem og alle deres holdninger. Ok, sidstnævnte var hun faktisk ikke sikker på, og det var jo derfor hun ikke bare var skiftet til The Riddlers - der var alligevel noget ved deres ekstreme holdninger og metoder, der fik hende til at holde igen. At erklære sig neutral lå ikke i Julies natur, fordi hun ville blive alt for frustreret ved kun at stå på sidelinjen og se til, mens alle andre fik sagt deres meninger. Godt nok var det sjældent hun rodede sig ud i politiske diskussioner, men når hun endelig gjorde helmede hun ikke, før hun fik modstanderen til at give hende ret. Hun var mere stædig end hvad godt var, hvorfor denne samtale med Carrie var dømt til at blive et helvede for hende på forhånd.

[/blockquote]

[caroline]

The clock's ticking


Carrie smilede stadig og betragtede Julie med et let hævet øjenbryn og et levende glimt i øjet. Hun overvejede hvordan hun skulle lede pigen ned af den vej hun gerne ville have hende og prøvede sig lidt frem. “Virkelig?” Sagde hun næsten forbløffet, men med en uændret maske. “Det er interessant. Så du mener at enhver med magiske evner har ret til en plads i det magiske samfund?” Hun lænede sig en anelse mere bagud og så ned på Julie med et spørgende blik, uddybende som om hendes spørgsmål på nogen måde kunne være svært at forstå til fulde. “... Mugglerfødte, halve willier, halve mugglere?”

Hun placerede begge sine håndflader imod overfladen på det sofabord hun sad placeret på og lagde hovedet lidt på skrå. Hendes undersøgende blik gled over Julies ansigt, imens det fortrak sig lidt i tanker og hendes eget smil forsvandt efterhånden.

Tag: Julie Aderyn Young

[Julie Aderyn Young]

tik tok december bells ,

[/i][/size][/font]
caroline abbey[/right][/blockquote]

Julie havde fornemmet, hvor Caroline var på vej hen, men hun fik det først bekræftet nu. Det irriterede hende grænseløst, at lige dén ravn havde fået færten af hendes tvivlen, men på den anden side skulle man ikke andet en at tænke sig om to gange for at se, hvorfor Julie hang ud med sådan nogle som Pedias Cromwill.
"Ja." svarede hun kortfattet. Et svagt aftryk af en lodret bekymringsrynke trådte frem mellem hendes øjenbryn, men i stedet for at benægte at vide, hvad Carrie pønsede på foretrak hun hellere at tale rent ud af posen.
"De har jo magiske evner, så jeg ser ingen grund til at behandle dem anderledes end alle andre magikere." sagde hun og virkede mere imødekommende, selvom hun ikke brød sig om at vende vrangen ud på sig selv foran Caroline af alle menesker. I det mindste var hun en pige med noget mellem ørerne, og da Julie ikke var verdens mest politisk aktive elev, så Caroline kunne ikke bruge det imod hende ved at fortælle det til hele skolen. Vel?
"Men det er da mærkeligt!" fortsatte hun nærmest i et udbrud: hun havde manglet at sige det, som det var, i meget lang tid. "Mugglerfødte..." tilføjede hun mest i en mumlen og strammede de krydsede arme henover sit bryst.

[/blockquote]

[caroline]

The clock's ticking

Carrie hævede et kritisk øjenbryn og skulle lige til at kommentere Julies latterligt korte svar, da en uddybelse næsten overraskende fulgte. Carrie trak lidt på skuldrene, foreløbig enig i Julies konklusioner, og greb sig selv i at overveje om hun mon havde taget fejl, og om Julie defensive måde at reagere på bare var en del af hendes antipati for Carrie selv.

Hun rakte en af sine hænder op og kløede sig kort bag øret, rynkende panden over den yngre ravns udbrud. Her var det, eller i hvert fald en løsrevet tråd af det, som var grunden til, at hun overhovedet havde startet denne samtale. Hun rettede sig op igen og betragtede Julie undersøgende, overvejende sit eget svar grundigt. At belære Julie var vel næppe vejen frem, hun kunne sagtens tale om manglende historiske beviser for at magikere som helhed ikke udsprang direkte fra mugglerne, om mulighederne for indavl hvis ikke man blandede sig, men det ville ikke få hende det mindste stykke længere at bringe nogen af de to sammenkædede emner op. I stedet foregav hun en let forundret mine, uden at overdrive. Julie vidste godt at hun ikke var en dum gås, selvom hun måske ville ønske at det forholdt sig sådan. ”Hvorfor er det mærkeligt?” Forhørte hun sig, og lænede sig atter en anelse frem.

Tag: Julie Aderyn Young

[Julie Aderyn Young]

tik tok december bells ,

[/i][/size][/font]
caroline abbey[/right][/blockquote]

Julie hadede den forskudte magtfordeling i deres samtale, og hvis det ikke var, fordi hun var så stædig, så havde hun rejst sig og gået. Det var det samme hver gang, når hun rodede sig ud i en diskussion; hun blev ilter og ville have det sidste ord. Caroline skulle ikke tro, at hun havde skovlen under hende (selvom det var sådan det forholdt lige nu), og Julie begyndte at gestikulere med armene, mens hun talte.
"Magi der opstår af ingenting?" sagde hun og kiggede mistroisk på Caroline, som om hun havde forventet, at hun da burde have undret sig over det samme. "Det er jo ikke... logisk." fortsatte hun og gennemtænkte endnu engang de samme tanker, hun havde haft så længe: var magi overhovedet logisk? Hun tænkte med et stik i maven tilbage på sin samtale med Ethan, hvor hun i stilhed havde erklæret sig enig med hans forældre, der syntes, at Ethans magiske evner var besynderlige, også selvom hun holdt mere af Ethan, end hun ville indrømme over for sig selv. Hun tænkte nøje over sine næste ord, fordi hun ikke ville forveksles med en gemen riddler.
"Jeg synes, at det er unaturligt. At nogle så mener, at de ikke har nogle rettigheder er jeg ikke enig i, men om mugglerfødte har fortjent det...De er jo bare heldige, er de ikke?" sagde hun og var godt klar over, at hun havde sagt noget, der var på grænsen til at være racistisk.

[/blockquote]

[caroline]

The clock's ticking

Caroline sad tålmodigt og betragtede Julie, uden at reagere på hendes første sætninger med andet end et hævet øjenbryn og en lille panderynke. Nogle gange var det lettere at lade folk grave deres egen grav, frem for at gøre hele arbejdet, og i denne situation ville det intet hjælpe at fare frem med overbevisende argumenter for den modsatte side. Hendes mål var ikke at overbevise Julie – i første omgang – det var at finde ud af hvor søren hun egentlig stod henne efterhånden. Det burde måske ikke interessere hende, hun og Julie var alt andet end perlevenner, men hun ville ikke komme frem i verden ved kun at lytte til folk hun var enig med eller havde et godt forhold til. ”Fortjent hvilket?” Afbrød hun, uden at besvare Julies vævende spørgsmål om hvorvidt mugglerfødte var heldige. I den nuværende troldmands-verden synes hun ærlig talt ikke de var så skide heldige, men det var netop en af de ting hun ønskede at ændre på. Hendes hoved optænkte hurtigt et væld af svarmuligheder, nogle mere hidsige end andre, men hun holdt tand for tunge og så på Julie med ægte interesse, optændt af ønsket om at afsløre eventuelle grimmere tanker i hendes lille hoved.

Tag: Julie Aderyn Young

[Julie Aderyn Young]

tik tok december bells ,

[/i][/size][/font]
caroline abbey[/right][/blockquote]

Julie fortrød straks sit ordvalg. Det kunne jo også diskuteres, hvorvidt magikerfødte overhovedet havde fortjent magiske evner, og hun følte sig ude på et vildspor. Hvordan skulle hun også forklare sine meninger uden at blive forvekslet med en gemen Riddler? Carolines fåmælthed alarmede desuden Julie, og hun fik et pludseligt behov for at komme derfra, fordi hun var på nippet til at eksplodere fuldstændig uden grund.
"Magien." svarede hun kortfattet og ret irriteret. Hvorfor skulle hun også altid rode sig ud i den slags diskussioner? Hun hadede at argumentere, fordi det påvirkede hendes humør så meget, og når hun desuden ikke kunne udtrykke sig præcist, så burde hun bare holde sin kæft - hun blev i hvert fald altid irriteret over andre, når de ikke udtrykte sig præcist. Med et ryk fik hun rejst sig op på trods af den korte afstand i mellem Julie og Caroline, og hun fik møvet sig sidelæns ofrbi bordet og sofaen.

[/blockquote]

((out unless carrie stops her xD))