Privat party - fortsat

[Lily Abott]

til BENJAMIN ABBEY

Lily kom til at le kort over Benjamins kommentar, og hun hævede øjenbrynene en enkelt gang. Med et sigende ansigtsudtryk holdt hun håndfladerne op foran brystet i en ’beskyttende’ position.

”Tro mig, jeg ville ikke nærme mig om så nogen stak mig en håndfuld galleoner,” sagde hun oprigtigt. Hun havde bestemt ikke lyst til at træde ind i den løvehule igen. Man kunne jo ikke være der uden alt gik helt forkert! Hvis man var Lily i hvert fald. Mens hun valsede over imod lænestolen faldt hendes tanker på Rachel igen. Siden hun ikke var kommet ned endnu, gik hun ud fra at hun stadig var deroppe, og hvor meget Lily end havde lyst til at få tingene på ret køl igen, var hun glad for at kunne udskyde det et par timer endnu.

”Nu må du ikke blive fornærmet…” begyndte hun da Benjamin satte sine hænder på hver side af lænestolen og dermed hende. Et finurligt, skævt smil strøg til hendes læber mens hendes fingre på den ene hånd strøg op af hans arm i en kærlig bevægelse.

”… men jeg synes nu du er ret nuttet,” klemte hun ud, mens smilet voksede en lille smule. Hun tøvede mens han fjernede en lok hår fra hendes ansigt, som han så ofte gjorde, og færdiggjorde derefter sin sætning.

”Og rimelig maskulin, det er klart,” hendes tonefald blev langt mere spøgende, en anelse grødet af hendes tilstand men hun formåede dog at holde blikket rettet imod hans ansigt.

[/justify]

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
P R I V A T P A R T Y !
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{NAT · OPHOLDSSTUEN}

Benjamin trøstede sig med, at Lily lød oprigtig inde under spøgen, så han valgte ikke at bryde sit hoved med det emne længere.
Lilys fingerspidser kildede, og det gøs ufrivilligt i ham. Han rynkede automatisk øjenbrynene af Lilys ordvalg men havde svært ved at tage hende seriøst.
"Hvad nu?" sagde han halvt grinende og himlede med øjnene, som om han forventede et eller andet åndssvagt. I virkeligheden var han slet ikke så ligeglad, hvilket han vist heller ikke fik skjult så godt. Lily havde efterhånden brugt så meget tid på at se på ham, at hun kunne kende forskel på et oprigtigt ansigtsudtryk og et mere påtaget - han kunne i hvert fald se det rimelig tydeligt på hende, men måske brugte han også bare mere af deres tid på at betragte hende, end hun gjorde ham.
"Nuttet." gentog han med et lille nik med hovedet og åbnede munden igen i protest men havde ingenting at komme med. Han rettede sig op i sin fulde højde og holdt sin højre hånd henover venstre side af brystet, hvor hjertet sad, med et meget fake såret ansigtsudtryk. Resten af hendes sætning fik ham til at udbryde et "Ha!" og han lod armene hænge slapt ned langs han sider.
"Det hjalp virkelig på det!" sagde han og så sigende på hende. Han mødte hendes trætte blik, og selvom han var overbevist om, at de nok snart var nødt til at lægge sig til at sove, så ville han ikke lade hende komme afsted med at være så selvtilfreds.
"Men så håber jeg heller ikke, at du er nærtagende." sagde han med et vigtigt udtryk. "For du er... Bedårende." sagde han og rynkede brynene, fordi ordene ikke rigtigt var kommet ud på den måde, han havde tænkt sig. Han havde lydt alt for kærlig i forhold til det, han havde tænkt sig, og ordvalget var heller ikke optimalt.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I L Y A B O T T
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Lily Abott]

til BENJAMIN ABBEY

Lily kunne ikke afholde sit smil fra at blive en smule smørret da Benjamin himlede med øjnene, mens hendes fingre fortsat strøg let hen over hans arm, uden at bemærke at han gøs under berøringen. Hun tog bestemt ikke hans ansigtsudtryk som noget negativt på nogen måde, selvom hun ikke kunne lade være med at le lidt over hans ansigtsudtryk. Det var klart at det ikke ligefrem var den fedeste kommentar at få fra en pige, men det måtte han bare lige leve med. Da han rettede sig op med hånden imod brystet, benyttede hun lejligheden til at sætte sig lidt mere lige op og læne sig en lille smule frem.

Da var det Lilys tur til at himle med øjnene. Det var vel en typisk drengeting, at skulle man sige noget til dem var der det der med brug af mere maskuline adjektiver.
Hun hævede et øjenbryn.

"Regner du med at jeg kan syntes andet, når du har bukser med små bamser på?" drillede hun ham - igen, og klukkede hjerteligt. Det døde dog lidt ud da Benjamin talte igen og hun så afventende på ham, stadig med et moret ansigtsudtryk, uden at slå blikket genert ned da hun rødmede igen.

"Jeg kan leve med bedårende," hun trak på skuldrende med et letsindigt ansigtsudtryk og tonefald. I en hurtig bevægelse trak hun benene op under sig i skrædderstilling.

[/justify]

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
P R I V A T P A R T Y !
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{NAT · OPHOLDSSTUEN}

Benjamin kom til at le, da hun himlede med øjnene af ham, og han rystede på hovedet.
"Det var ironisk, smukke." informerede han hende uden selv at bemærke den bedrevidende undertone, der spøgede så tit. Heldigvis dominerede den aldrig, med mindre han selv lagde vægt på at fremhæve den, og lige nu var han langt fra at vise sin arrogante side. Han kunne aldrig finde på at opføre sig sådan overfor Lily, fordi han var overbevist om, hun aldrig ville komme til at give ham en grund til det.
Lily mindede ham om de pinlige natbukser, og Benjamin kiggede ned ad sig selv. 7 år på skolen med de samme natbukser havde resulteret i en ophobning af kommentarer, både af de spydige og de venskabeligt drillende slags. Ben var meget hurtigt blevet immun over for dem, hvilket jo var meget tydeligt i og med, at han stadig sov i dem.
"Jeg synes de er... Fikse." sagde han og manglede ironien i stemmen, som de fleste ellers ville knytte til sådan et udsagn. Da han kiggede op afslørede hans smil ham dog, og han trak på skuldrene på en ligeglad maner.
"Det var godt." sagde han og lænede sig ned mod Lily for at stryge sin tommelfinger hen over hendes røde kind "For det går vist ikke væk lige foreløbigt."
Benjamin havde svært ved at stille sig på en behagelig måde, så han kunne kysse sin kæreste, men på trods af, at han måtte bøje sig langt ned og støtte sig mod armlænene, fik han placeret sine læber mod Lilys.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I L Y A B O T T
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Lily Abott]

til BENJAMIN ABBEY

En trang til at række tunge af ham skød op i hende, men alligevel ignorerede hun det på det grummeste. I stedet foldede hun dog armene hen over brystet og faldt med ryggen tilbage imod ryglænet med et halvbistert ansigtsudtryk, men med et smil i mundvigen. Hendes ben gled ned fra stolen, som hun netop havde trukket dem op i, og foldede i stedet det ene ben indover det andet. Hendes fingre trommede let imod den bare arm, der stadig prikkede let som varmen begyndte at vende tilbage til hende. Hun nikkede bare bekræftende til hans egen kommentar omkring bukserne, og smilede skævt. Hun betragtede ham i stilhed som han stod og snakkede lidt med sig selv, siden Lily havde valgt ikke rigtigt at svare på noget af det men smilede bare døsigt for sig selv. Da hans læber ramte hende, lænede hun sig automatisk lidt ind imod ham, og kunne straks mærke hvor træt hun var i det øjeblik hendes øjne faldt i. Da deres læber skiltes igen få sekunder efter, rejste hun sig meget langsomt op.

”Jeg tror virkelig jeg vil gå i seng,” erklærede hun med et bredt, men smadret, smil. Selvom hun var kommet på benene var Benjamin stadig højere end hende, men det var bedre end før. Hendes hoved dunkede let, og hun kunne mærke hvordan en enorm hovedpine var på vej, som bestemt ikke ville blive bedre af at blive oppe længere. Klokken måtte dæleme være mange efterhånden.

”Lyder det ikke fornuftigt?” spurgte hun fraværende, mens hun hev elastikken ud af sit hår og sendt et vandfald af krøller ned over hendes ryg. Hun gned sig let i øjet med den ene hånd, før hendes blik faldt på Benjamin igen.

[/justify]

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
P R I V A T P A R T Y !
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{NAT · OPHOLDSSTUEN}

Ifølge Benjamin varede kysset i alt for kort tid, men på den anden side havde han jo al tid i verden til at kysse på hende nu.
"Du ser også træt ud." sagde han og smilede skævt, mens Lily rejste sig op. I stedet for at træde væk og give hende lidt plads, blev han stående, så de endte med at stå helt tæt. Han lagde sine hænder på hendes hofter og mødte hendes blik, hvilket resulterede i, at hans ryg svajede en del.
"Det lyder fornuftigt." hviskede han og stjal endnu et kys mod hendes læber i en flygtig bevægelse, inden han besluttede sig for at være den initiativtagende, så de rent faktisk kom i seng nu og ikke om et kvarter, når de havde snavet færdigt. Han greb fat i hendes hånd og hev hende med sig over mod trapperne igen.
"Det blev noget af en nat." sukkede han idet han stoppede med Lily i hånden ovre ved indgangen til trapperne. Han vendte fronten mod hende men undlod at trække hende ind i et kram igen, fordi han ikke ville kunne give slip lige foreløbig.
"Godnat Lilypige." sagde han og trykkede sine læber mod hendes kind uden at træde tættere på hende. Efter det havde han ikke flere undskyldninger for ikke at gå i seng, men han blev alligevel stående.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I L Y A B O T T
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Lily Abott]

til BENJAMIN ABBEY

Hans hænder var varme imod hendes hofter og i et kort øjeblik mødte hun hans læber, selvom han var alt for hurtigt væk fra hende igen. Stod det til hende, havde hun trodset forhindringer og trukket ham hele vejen op til sovesalen, bare for at stjæle lidt mere af den ømhed hun i øjeblikket satte ret højt og følte hun havde brug for. Desuden brød hun sig bestemt ikke om tanken, at hun om lidt skulle gå igennem mørket op til hendes sovesal helt alene, men det var der ikke noget at gøre ved. Rachel var der jo ikke til at følges med hende, som planlagt, og det havde næsten altid været et princip for Lily ikke at gå alene derop. Men undtagelser måtte jo hænde, once in a while.

Hun fulgte lydigt med ham over til opgangen der førte til pigernes sovesal. Selvom Benjamin ikke trådte hen imod hende da han sagde godnat, ignorerede Lily det og slog i et kort øjeblik armene om hans nakke i en omfavnelse, mens hun hviskede godnat ind imod hans hals. Øjeblikke senere slap hun ham, og sendte ham et sidste, chamerende smil over sin skulder, mens hun lettere utryg forsvandt.

OUT

[/justify]

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
P R I V A T P A R T Y !
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{NAT · OPHOLDSSTUEN}

På trods af, at Benjamin havde prøvet at holde sig fra mere nærhed med Lily, så slog hun armene om hans nakke. Han trykkede hende ind til sig i et kram og hørte knap hendes godnat, som hun hviskede ind mod hans hals. Hvis han havde vidst, at hun var utryg bag det smil, hun sendte ham over sin skulder, inden hun forsvandt op ad trappen - og hvis trappen op til pigernes sovesal ikke var så drengefjendtlig, som den var - havde han fulgt hende derop. Han kunne ikke løbe fra, at han var noget af en pleaser, når det kom til hans kærester, men på den anden side var han ligeglad, så længe Lily var glad. Den slags information var guf for en bad boy som Alex, men Ben mente ikke, at hans måde at behandle sin kæreste på, havde noget med ham at gøre.
Med et mildt smil og et træk blik løftede han sin hånd i et sidste vink til Lily, inden han vendte om på hælen og gik op mod drengenes sovesal. Forhåbentlig havde drengene lagt sig til at sove, men han forberedte sig alligevel på, at der stadig var lidt liv deroppe.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

T H E E N D

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -