Privat party - fortsat

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
P R I V A T P A R T Y !
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{NAT · SOVESALEN}

Det var med tungt hjerte, at Ben havde forladt sovesalen, og han gik stadig og kæmpede med sine følelser for de to piger, der var kommet så meget op at skændes. Han kunne ikke tro på, at Rachel rent faktisk mente det hun havde sagt oprigtigt, og han trængte til at tale med hende på tomandshånd, og helst så hurtigt som muligt! Han kunne ikke tåle synet af hendes knuste udtryk og sårede blik, og så snart han kunne komme til det, ville han sige undskyld for den ulykkelige situation, de alle var blevet sat i.
Lilys sidste ord var for lave til, at Ben kune høre dem helt ude på trappen, men hendes skridt var tydelige, og han så overrasket til, mens hun gik lige forbi ham.
"Woah!" kaldte han ud i mørket og løb ned af de trin, der var i mellem dem for at stoppe hende. Han vidste ikke helt, hvor sur hun var på ham, men han lagde prøvede en hånd på hendes skulder og prøvede at tage en af hendes hænder. Han stillede sig ned på trinnet foran hende, så han kun var en lille smule højere end hende og prøvede at fange hendes blik.
"Lily?" spurgte han omsorgsfuldt og håbede af hele sit hjerte, at han kunne få snakket ud med hende nu. Hvis han skulle gå i bare en dag med dette skænderi på samvittigheden, så ville han krepere, og han ville højst sandsynligt tage Tom med i faldet, for han var indlagt til at høre på Bens ulykkelighed. Det var for meget for ham, hvis han skulle få en afvisning af den pige, han kun i et par minutter havde kunne kalde for sin kæreste, og han rynkede uroligt øjenbrynene.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I L Y
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Lily Abott]

til BENJAMIN ABBEY

Lily hørte ikke trinene eller udbruddet bag sig, og hun stoppede ikke før Benjamin greb fat i hendes skulder og hånd, som hun ikke ligefrem prøvede at trække til sig. Da han stillede sig foran hende, fløj den ene hånd op til hendes øjne, hvor hun hidsigt forsøgte at gnide tårerne væk fra sine kinder. Hendes øjne var røde og hævede, ikke specielt charmerende, men Lily kunne ikke være mere ligeglad. Alt hvad hun havde lyst til var at kaste sig ind i Benjamins beskyttende arme, hvor hun ville få alle resterende tårer ud, så hun var så dehydreret som havde hun vandret fyrre dage i en ørken. Hun havde ikke lyst til at snakke om noget som helst af det der var sket imellem hende og Alexander og hende og Rachel. Men hun gjorde det ikke. Selvom de i et kort øjeblik havde besluttet at de nu skulle være officielt sammen, var Lily bestemt ikke sikker på at det stadig var hvad Benjamin ville. Hun vidste at Rachel var hans bedste veninde, såvel som Rachels (i øjeblikket) havde været Lilys. Og Lily havde bestemt heller ikke set uskyldigt til, hun havde ladet alt sin vrede ramme Rachel på en gang. Det var ikke den ultimative side at vise Benjamin så hurtigt, og hun vidste, at hvis hun var ham ville hun have svært ved bare at se på hende. Hendes knæ føltes som smør under hende, da hun sank sammen på trappen uden egentlig at ville det.

”Jeg er så ked af det,” sagde hun grådkvalt og så op på ham med et fortvivlet blik bag de oppuffede øjne. Hun ønskede virkelig ikke at han skulle være sur på hende, hun ønskede ikke engang at hun skulle tage hendes parti. Hun ville bare gerne vide, at hun ikke lige havde ødelagt det hele, så hun kunne slippe af med den smertefulde stikken i brystet på hende, der havde været der lige siden hun havde rakt ud efter Benjamin for støtte, bare for at finde hans plads tom.

[/justify]

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
P R I V A T P A R T Y !
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{NAT · SOVESALEN}

Benjamin så foruroliget til, da Lily hektisk forsøgte at tørre tårerne væk, og han mærkede den velkendte trang til at beskytte og passe på. Hvordan han skulle gøre Lily god igen var ikke så ligetil af den simple grund, at han ikke vil tage hendes parti, bare fordi Rachel ikke var til stede.
En kortvarig rædsel boblede op i ham, da Lily nærmest punkterede foran ham, og han greb instinktivt ud efter hende.
"Hey, hey..." mumlede han i et forsøg på at trøste hende lidt og satte sig på hug foran hende og lagde sine hænder på hendes knæ, både som støtte og kærtegn.
"Jeg forstår ikke..." begyndte han men gjorde med det samme op med sig selv, at det ikke var nu han skulle sættes ind i, hvorfor Lily havde mistet besindelsen på en måde. Det var jo på et eller andet plan en naturlig reaktion, men den var fremmed for ham, fordi han aldrig selv reagerede på den måde.
"Hør her, jeg er overbevist om, at Rachel ikke mente alt det, hun sagde." sagde han i et mere kærligt tonefald en planlagt. Han var opsat på at få hende til at forstå, at han ikke bare havde tænkt sig at vende Rachel ryggen, også selvom det måske betød, at hun var sur på ham i længere tid. Ben tog en dyb indånding, mens han tørrede en tåre væk fra Lilys kind, og han lagde låg for sin trang til at læne sig frem og kysse hende.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I L Y A B O T T
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Lily Abott]

til BENJAMIN ABBEY

Lily følte sig underligt vakkelvorn selvom hun sad ned, men det var sikkert bare på grund af den følelsesmæssige bombe der var eksploderet i hendes, alkoholen og ikke mindst at hun var hamrende træt. Hun tog sig til hovedet, og overvandt trangen til at stikke hovedet ned imellem sine knæ for at kunne trække vejret lidt bedre. Det svimlede for hende, og hun støttede sig let til en af de massive stensøjler der var en del af gelænderet på trappen. Hun så på Benjamin da han satte sig på hug foran hende, og bed hårdt ned i sin underlæbe for at den ikke skulle begynde at bæve helt ustyrligt igen. Da hun åbnede munden for at tale, var stemmen der kom ud spinkel og brugt, men ikke lige så kvalt af klumpen i halsen og de salte tårer.

”Har hun ret, Benjamin? Helt seriøst…” hun afbrød sig selv og kneb øjnene i med rynket pande.

”Nej, lad være med at svare på det.” afsluttede hun, og så væk fra ham, og slog fingrene let op foran munden, som for at kontrollere hvad der kom ud igennem læberne. Hun ville ikke hulke, græde eller bæve længere, men det var umådeligt svært for hende at stoppe. Lily følte sig selvisk for kun at bekymre sig om hvordan Benjamin så på hende nu, men hun kunne ikke lade være. Med fare for at bryde sammen igen, så hun over på ham.

"Hvordan kunne jeg snakke sådan til hende? Hun er min bedste veninde, for pokker!” frustreret slog hun voldsomt ud med armene, og hævede hovedet en lille smule. Uden længere at kunne stoppe sig selv, gled hun lidt over imod Benjamin med fare for at blive afvist, i en desperat søgen efter hans arme eller bare et par beroligende ord

[/justify]

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
P R I V A T P A R T Y !
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{NAT · SOVESALEN}

Benjamin brød sig ikke om at se Lily så svag, og han gav hendes knæ et klem i et forsøg på at forsikre hende om, at han skam stadig var der. Det var ike gået op for ham, hvor bekymret hun var for, at han ikke ville have hende mere, for i hans bog skulle der mere til at skræmme ham væk fra sin kæreste. Han var måske også lidt mere erfaren på det punkt, fordi han havde haft et meget seriøst forhold før, men igen, han vidste ikke helt, hvordan det så ud i Lilys kærlighedsfortid.
Hendes spørgsmål fik ham til at snerpe læberne sammen i en mine, der fik ham til at minde umådeligt meget om sin mor, og han mærkede irritationen stige i ham. Heldigvis stoppede hun sig selv, og den pludselige modvillige følelser forsvandt som dug for solen. Selvom tidspunktet ikke lige var til det kunne han ikke lade være med at læne sig frem og plante et kys på hendes læber, hvorefter han gik over til at kysse hendes hendes kind, der smagte salt af tårer, et par gange. Han strammede grebet om hendes knæ et øjeblik og sukkede dybt.
"Det gik vist lidt vildt for sig hos os alle sammen." sagde han, selvom han selv havde forholdt sig forholdsvis rolig derinde. selvom han aldrig havde hævet stemmen, så havde han nået at sige nogle til Rachel, som han fortrød. Han vidste også, at der ikke var nogen grund til at bide sig så hårdt fast i ting, der blev sagt og gjort, når man både var vred og påvirket af alkohol, men han vidste også, at det ikke ville hjælpe Lily, hvis han sagde det. Næsten i samme sekund, som hun lænede sig hen mod ham, satte han sig op på trinnet ved siden af hende og trak hende ind i et kram. Han kyssede hende flere gange i håret og kneb øjnene sammen i mørket.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I L Y A B O T T
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Lily Abott]

til BENJAMIN ABBEY

Lily beroligede sig selv med et par dybe indåndinger, med blikket rettet imod det forvaskede stof der udgjorde hendes store natbukser. Ubevidst foldede hun armene hen over sin mave og lænede sig lidt hen over dem imod benene hun havde trukket op til sig, stadig med Bens hånd hvilende på knæet. Hun så heldigvis ikke hvordan Bens ansigt trak sig lidt sammen da hun begyndte på hendes ynkelige sætning, hun til alt held havde stoppet sig selv i. Hun havde jo hele tiden sagt til sig selv, at hun ikke ville stille ham i en situation hvor han på en eller anden måde skulle vælge imellem de to piger, og ærligt talt havde hun ikke lyst til at høre svaret uanset hvad, og glemte derfor alt om at hun nogensinde havde villet stille det. Lettelsen der skyllede ind over hendes var helt utrolig, da Bens læber mødte hendes i et splitsekund. Så vidste hun da at alt ikke var tabt og hun følte sig allerede lidt mere varm om hjertet, og kom til sin overraskelse til at smile lidt da hans læber kærtegnede hendes tørre kinder. Hendes hals var tør, og hun kunne godt bruge et glas vand, men den trang skubbede hun alligevel langt bag sig for nu. Hun nikkede bare til Benjamins ord. Hun havde ikke hørt Benjamin sige noget, fordi hun stadig havde stået alene på trappeafsatsen da han var gået. Før helvede brød løs i hendes hoved. Lily bremsede sig selv lige der, uvillig til at tænke mere over det i aften. Til sin store glæde, fangede Benjamin hendes hentydning og trak hende ind til sig. Som de sad ved siden af hinanden, kom Lily til at sidde med sin kind imod hans brystkasse. Da var det at hun fik øje på Benjamins bukser, som hun havde været så fascineret af da hun var trængt ind på hans sovesal, på ny, og hun kunne ikke lade være med at smile lidt bredere for sig selv.

”De er nu altså ret fine,” sagde hun i muntert, men rustent og hakkende toneleje, og placerede sin hånd midt op hans lår, mens smilet forsat voksede en lille smule mere.

[/justify]

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
P R I V A T P A R T Y !
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{NAT · SOVESALEN}

Stentrappen var kold mod Bens bagdel og bare fødder, men det kunne han klare, så længe han sad dér med Lily. Flere gang kyssede han hende i håret og blev ved med at indsnuse den parfumeprægede duft. På trods af den trykkede stemningen trak han på mundvigene, mens han nød at have Lily i sine arme og hendes kind mod hans bryst. Det var svært at huske alle de vredesord, der var blevet udvekslet, når han blev så beruset af forelskelse, bare fordi Lily og han sad tæt, og han håbede inderligt, at hun havde det bare lidt på samme måde som han. Hendes kommentar kom helt uventet, og han grinede let om hjertet, som han var.
"Det er også mit fineste kluns!" sagde han og flyttede sine arme ned omkring hendes liv, så han kunne se på hende. "Det er ikke hvem som helst, der får lov til at se mig i dem." sagde han i et vigtigt tonefald men smilede fjoget og var en smule varm i kinderne. Heldigvis var det så mørkt, at Lily ikke kunne se, hvor rød han var i kinderne, for det ville være et seriøst hak i hans maskuline stolthed. Lyden at Lilys mere muntre tonefald gjorde ham glad, og han kunne ikke lade være med at søge hendes læber igen. Det var svært at holde sig fra hende, når de sad så tæt og hun var glad igen, og det var ikke til at styre de drengehormoner. Desuden var hende hjerteformede læber så indbydende, og han lod en hånd kærtegne hendes side omkring taljen.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I L Y A B O T T
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Lily Abott]

til BENJAMIN ABBEY

Lily var fuldstændig bedøvet af Bens nærvær og en velkendt varme steg op i hendes kinder ved tanken om at de rent faktisk var blevet enige om at de, sådan rigtigt, var sammen nu. Eller det regnede Lily i hvert fald med de var, for ellers var alle hans kærtegn det mest misvisende hun nogensinde havde oplevet og ret koldt i røven fra hans side af. Nej, det var selvfølgelig stadig sådan. I Lilys hoved, i hvert fald. Hun klukkede let og løftede nakken en del så hun kunne se hans ansigt. Smilet voksede en lille smule mere over hans ord, og hun var tæt på bare at læne sig det lille stykke frem for at kysse ham, men holdt det i sig lidt endnu.

”Ser man det,” tilføjede hun til hans sidste kommentar, og løftede den hånd der stadig hvilede på midten af hans lår til kraven på hans t-shirt og trak ham insisterende tættere på sig. Hun var ligeglad med at det var gået galt en gang i aften mens hun havde kysset Ben, men det var der fandme ikke nogen der skulle afholde hende fra alligevel. Desuden var de så nyforelskede at de ville springe på hinanden uanset hvad. Hendes øjne undersøgte hans ansigt og hun rettede sig automatisk lidt op i hans arme før hun mødte hans læber, ude af stand til at holde fingrene fra ham. Fingrene der havde lukket sig om stoffet blev løsere, og i stedet fulgte hendes hånd hans kraveben op til halsen, hvor de gled rundt om hans nakke. Den anden lagde sig over hans ribben, og hun sukkede let ind imod hans læber.

[/justify]

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
P R I V A T P A R T Y !
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{NAT · TRAPPEN}

Ben havde lidt på fornemmelsen, at Lily ikke helt vidste, hvor seriøs han var med det her forhold. Med tiden skulle han sikkert få hende til at forstå, men han ville heller ikke skræmme hende væk. De var trods alt stadig unge, og hun var ikke en gang myndig endnu, men Ben kunne ikke ignorere den enorme længsel efter at finde sin eneste ene og slå sig ned. Den slags kunne han aldrig finde på at fortælle til nogen, ikke engang Tom, selvom han nok kendte ham så godt, at han kunne fornemme det i stedet. Det skulle da lige være hans mor, der vidste, hvor dedikeret han var til ideen om ægteskab, men det var nok mest, fordi han mindede så meget om sin far.
Ægteskab var dog det sidste Ben tænkte på, da han og Lilys læber mødtes i et kys. Han lukkede øjnene og lænede sig lidt ind foran hende, så de ikke sad så akavet. Hans hænder var stadig omrking hendes talje, og selvom du ikke kunne sidde tættere på hinanden prøvede han at trække hende tættere ind til sig. Om det var berøringen eller kulden fra Lilys fingre, der gav ham gåsehud, var ikke til at sige, men selvom de var kølige, og selvom trappen var kold, følte han sig varm og umådeligt godt tilpas. Selvom de blev afbrudt af en ubehagelig overraskelse lidt tidlgere, så var det, som om de ufortrødent fortsat hvor de slap, og Benjamins samvittighed og uro lå dybt begravet i trangen til at synge højt og fortælle alle, hvem der var hans pige.
Benjamin var ivrig men sørgede for at tage det roligt, fordi stentrappen op til drengenes sovesal ikke lige var stedet til at lægge alt for meget an på sin kæreste.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I L Y A B O T T
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Lily Abott]

til BENJAMIN ABBEY

Lily frøs helt umenneskeligt, og fik hendes krop til at skælve lidt ind imod Benjamin. Så koldt var det heller ikke på gangen, men siden Lily var blevet utroligt udtæret i løbet af den sidste halve time og en anelse dehydreret, var hendes energiniveau også lavt og kulden havde nemmere ved at nå hende. Så godt som hun kunne, trykkede hun sig helt ind i hans arme, for at sluge så meget af varmen fra ham som muligt og mindske den sarte skælven. Han havde ikke rigtigt mere tøj på end hun havde, men hun havde ingen anelse om hvorvidt han frøs eller ej. I et kort øjeblik gled hendes tanker ned imod opholdsstuen som for længst var affolket. Varme lænestole, lune ildsteder. Hun gøs lidt ved tanken, men blev så for distraheret af Bens læber imod hendes egne til at tænke et sekund mere over det. Begge hendes hænder havde nu fundet vej til hans nakke og filtret sig ind i hans hår, og hun følte sig svimmel over Benjamins søde smag og varme åndedræt imod hende.

Efter lidt tid måtte hun dog skabe mellemrum imellem deres læber, uden at flytte hovedet alt for langt væk igen. Hendes fingre forblev i hans nakkehår.

”Jeg burde gå i seng,” mumlede hun ind imod ham, selvom hun sagtens kunne høre på sine egne ord, at det bestemt ikke var en idé der passede hende. Ellers skulle hun i hvert fald et andet sted hen pronto. Den omgang forkølelse var ikke ligefrem hvad hun manglede allermest, selvom den sikkert ville komme uanset hvad – hun var ikke ligefrem kendt for verdens bedste immunforsvar.

”Ellers fryser jeg samtlige kropsdele af,” en let klukken gled over hendes læber, som hun trak hovedet et par centimeter længere væk fra Benjamin. Hendes kinder blev varme af forelskelsen der bare blev ved med at blomstre mere og mere. Hendes ene hånd viklede sig ud af hans hår, for at stryge ham let over den ene side af panden omkring hans hårgrænse, desperat for ikke at gå glip af en eneste del af ham.

[/justify]

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
P R I V A T P A R T Y !
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{NAT · TRAPPEN}

Ben var for opslugt af kysset til at bemærke, at Lily ligefrem skælvede af kulde, men ligeså snart hun brød det måtte han se i øjnene, at han ikke kunne trække ud på øjeblikket, selvom han kun meget nødigt gav slip på hende. Han flyttede sin hænder fra hendes hofter, hvor de i løbet af kysset var endt, op omkring hendes skuldre, hvor han bemærkede, hvor meget gåsehud hun havde.
"Det burde du have tænkt på før du invaderede sovesalen med Rachel." sagde han i et selvfølgeligt tonefald efterfulgt af et mildt grin og kyssede hende på næsen. Han ville ikke kalde deres besøg direkte dumt, men med tanke på, hvor mange relationer, der åbenbart var på kryds og tværs, så havde lidt eftertanke måske ikke været helt galt. Den tanken holdt han for sig selv, for det nyttede ikke at være bagklog. Han gned sin ene hånd mod hendes ene overarm for at varme hende og nikkede, som om han besluttet sig for noget.
"Det kan vi ikke have!" sagde han med en pludselig beslutsomhed og satte sig på hug med den ene fod nede på det næste trin, mens han lagde hendes ene arm omkring hans hals. Så gravede han sin arm ind under hendes knæ og greb fat under hendes armhuler med den anden og kiggede på hende med et må-det-briste-eller-bære-blik og et skævt smil på læben.
"Du er dejlig." sagde han kortfattet og kyssede hende hurtigt på læberne, inden han rejste sig op med Lily i armene. Det var ikke helt let for ham at bære Lily, men selvom han ikke lignede en, der var helt uanstrengt, så lå hun sikkert i hans arme.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I L Y A B O T T
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Lily Abott]

til BENJAMIN ABBEY

Lily rynkede på næsen bag kysset han placerede der, og trak armene væk fra ham så hun kunne folde dem over kors på brystet. Smilet lå dog stadig og hvilede på hendes læber og trak brynene lidt sammen i et opgivende grimasse.

”Hvorfor skal du altid være så bedrevidende?” beklagede hun sig og tjattede slap til hans skulder. Det brede tandsmil hun flashede, bekræftede dog at hun egentlig ikke mente det så slemt som det lød. Faktisk så hun helst ikke han gjorde noget ved det, for det var bare endnu en ting at holde af – og gå amok over, men det var en anden sag. Hun nåede dog ikke rigtigt at sige mere, før han pludselig flyttede på sig og lagde hendes arm omkring hans nakke. Det gik først op for Lily hvad han havde gang i, da hans arm fandt vej ind under hendes knæer og hun fnes hæst, mens hun lettere foruroliget strammede grebet om Benjamin, rædselsslagen for at blive tabt på de hårde trappetrin, der nok ikke bare lige ville nøjes med et par blå mærker hvis man tumlede ned af dem. Hendes anden hånd greb fat i den øverste kant på hendes natbukser der var lige vel store, for at være sikker på at de ikke lige smuttede af.

Hun kunne ikke lade være med at udstøde en blanding af et hvin og et gisp da jorden forsvandt under hende, og hun slog dermed også den anden arm omkring hans nakke, mens hun kluklo ind imod hans hals. Øjnene kneb hun let sammen, bange for at se den ret stejle trappe, som de dog næsten var i bunden af. En enkelt rest af en nu udslukt vittighed mellem Lily og en vis anden løve strejfede hendes tanker, men var væk igen lige så hurtigt som den var kommet.

”Beeeeen!” fnes hun, stadig ret nervøs ved situationen. Og så var hun desuden narcissistisk nok til at bekymre sig om hvorvidt Benjamin fandt hende for tung at løfte rundt på. Hun begravede ansigtet imod hans hals, stadig med lukkede øjne, halvskræmt af situationen. Dog kunne hun ikke benægte at det var underligt betryggende at hænge i hans arme, og hun kunne heller ikke lade være med at rødme helt op til hårrødderne.

[/justify]

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
P R I V A T P A R T Y !
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{NAT · TRAPPEN}

Det var ikke første gang, Ben var blevet kaldt bedrevidende, og han affærdigede hendes kommentar med et hævet øjenbryn og et overlegent blik. Smilet var dog at spore i hans øjenkroge, og det bredte sig igen på hans læber, fordi han simpelthen ikke kunne stå for Lilys.
Hendes reaktion kom ikke uventet, men det gjorde det ikke dårligere. Hendes spændte, lidt nervøse hvin fodrede blot hans ego, og selvom han slet ikke var stærk nok til at bære en ellers slank pige ned af trappen, så gjorde han det alligevel. Han var for koncentreret om at gå ned ad trappen til at svare hende, og heldigvis var den allerede ved en ende efter kun et par trin, selvom det føltes som en del mere.
Benjamin brugte sine sidste kræfter på at sætte Lily forsigtigt ned på det bløde, noget varmere gulvtæppe i opholdsstuen, tog en dyb indånding og rømmede sig lidt.
"Piece of cake!" mumlede han en smule klemt og med en hvis ironi og gned sig i nakken. Et skævt smil var at finde på hans læber, og han kiggede på Lily med rynket pande uden at løfte hovedet helt.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I L Y A B O T T
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Lily Abott]

til BENJAMIN ABBEY

Lily gled forsigtigt ned fra hans arme mens det kriblede i hele hendes krop over den pludselig varme. Det var alligevel ret dejligt at opholdsstuen havde været tom, for hun ville ikke forestille sig hvordan det dog måtte se ud for andre folk, at Benjamin kom med Lily i armene direkte fra drengenes sovesal, begge iført nattøj. Lily var lidt for forundret til ikke at give Benjamin en drillende kommentar med på vejen, og endnu engang kom hun til at fnise.

”Forventer du så nu at jeg bærer dig op, når den tid kommer?”

[/b]hun hævede et øjenbryn og sendte ham et blændende smil, mens hun var i færd med at rette på sit tøj ved at hive bukserne lidt længere op omkring hofterne og toppen ned over det stykke af hendes hud der i et øjeblik havde været blottet. Til sidst strøg hun et par hårlokker der havde undsluppet elastikken om bag øret, før hun dejsede om i en lænestol i en meget afslappet stilling. Varmen fra pejsen var dejlig og Lily mærkede hvordan hun blev lidt mere døsig. Det var fristende at blive i opholdsstuen og slumre stille, men nu var Benjamin der jo stadig og han var bestemt også en ting Lily gerne ville have lidt mere af. Distræt rakte hun hænderne frem imod ham, for at få ham til at komme nærmere - fuldstændig ligeglad med at der var et eller andet meget lillepige-agtigt over det. Som han så ud nu, var det nok det sødeste tidspunkt hun nogensinde havde set ham på og det gjorde helt ondt på hende, mens hun utålmodigt ventede på trods af at ikke mere end meget få sekunder havde passeret.

”Kom,” bad hun næsten samtidig med at armene blev strakt frem og sendte ham endnu et smil, ligeså blændende som det fra før.


[/blockquote][/blockquote][/justify]

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
P R I V A T P A R T Y !
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{NAT · TRAPPEN}

En hjertelig latter undslap Bens læber, og han gned sig en sidste gang i nakken. Efter det fandt han det sikrest at krydse armene, så han ikke slog dem om Lily igen, for han havde stjålet et flygtigt blik ned mod den bare stribe hud mellem hendes top og bukser. Prompte rystede han på hovedet.
"Nej, det slipper du for! Men kun fordi du aldrig skal være på min sovesal igen." sagde han ret bestemt, selvom han ikke så så alvorlig ud. Lily havde det med at påvirke hans normale fremtræden, og han smilede meget mere end normalt, når de var sammen. Det var ikke, fordi Benjamin ville bestemme over Lily, men hvis det stod til ham, så skulle hun ikke i nærheden af drengene på 7. årgangs sovesal igen, med mindre han havde sikret sig, at Alex var 500 km væk og gravet ned i en lydtæt tønde.
Lily gjorde det let for ham ved at smide sig i en lænestol - troede han. Hendes udslåede arme og hendes afslappede stilling så lidt komisk ud, men ikke desto mindre slentrede han over mod hende med armene krydset over brystet. Hans blik var uudgrundeligt, mest fordi han prøvede at skjule, hvor fjoget han følte sig lige nu, og da han nåede hen til stolen, lænede han sig frem og støttede en hånd på hvert armlæn.
"Som du befaler." mumlede han kliché agtigt og kiggede på hende med et kærligt blik. Han lagde vægten over på den ene arm, så han kunne bruge den anden hånd til at fjerne en tot hår og sætte den om bag hendes øre.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I L Y A B O T T
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -