Gryffendors sejr! (åben)

[Aiden Kane Ivory]

Aiden var netop trådt ind gennem portrættet som udgjorde adgangen til Gryffendors kollegium. Han var skam ikke alene men efterfulgt af sine spiller og flere gryffendorelever. Sejren havde været stor men de havde ikke klaret sig så godt som han havde håbet. Alligevel ville han lade sit hold nyde sejren inden han trak dem med ud på træningsbanen for at lade dem træne som aldrig før. Han havde ingen planer om at lade sit hold tabe og nu var det jo hans ansvar at gør sit bedste for at holdet sejret. De havde fået en lidt vaklende start men det skulle nok blive bedre til næste kamp.. håbede han da. Han var endnu iført sin dragt og lod sin kost blive taget fra ham af en af hans venner uden rigtig at få fat i hvem det var af dem. Han lod blikket glide rundt med et smil over læberne mens han betragtede sine venner og veninders glade ansigter.

[Jake Dunham]

Jake havde som sædvanligt valgt ikke at se quiddicth kampen, men det havde dog ikke stoppet ham i at følge med i den, da man sagtens kunne hører sejrsråbende for hvergang der blev scoret. Så derfor vidste han også godt at Gryffindor havde vundet deres første sejr. Så da Aiden kom ind i opholdstuen sammen med resten af holdet og de elever der havde været med nede og se kampen sendte han Aiden et skævt smil før han rejste sig og gik over til ham "Nå jeg kan gætte mig til at i vandt, så tillykke" Sagde han med et venligt smil. Aiden var en af de første løver som var blevet Jakes ven mest af alt fordi at det var Aiden som faktisk havde fået Jake til at tænke på at det var bedre at havde venner end at holde sig for sig selv.

[Aiden Kane Ivory]

Aiden smilede skævt til Jake der havde bandet sig vej gennem mængden af elever der stod rundt omkring ham. Han smilede til sin ven "Ja det gjorde vi" svarede han med et skævt smil "Og tak" det glædede at denne ønskede ham tillykke. Aiden vidste hvor lidt denne interesseret sig for spillet men det var da godt at se ham glad på deres vejene.. det var vel en lige så stor sejr hvis de havde spillet mugglernes fodbold og havde vundet. Han flyttede sig lidt så han ikke stod midt i det hele men mere ud i siden så han kunne snakke med denne.

[Jake Dunham]

Jake trak lidt på skulderne med et skævt smil "Hvordan synes du så selv det gik? Gik det som du gerne ville havde det gjorde" spurgte han med et skævt smil. Han interserede sig rigtig nok ikke om selve spillet, men siden aiden jo var hans ven så var han da glad for at det var lykkedes for ham at vinde den første kamp på sæsonnen. "Og hvordan går det egentlig ellers jeg har jo ikke rigtig fået snakket med dig siden qudditch banen." han kunne ikke lade være med at smile smøret da han kom i tanke om Aidens måbende udtryk da han første gang havde set Jake forvandle sig fra ørn til menneske.

[Aiden Kane Ivory]

Aiden smilede venligt til sin ven, hans sædvanlige venlige smil idet denne spurgte om hvordan han synes det var gået ”Jeg er glad for sejren men det gik ikke just godt.. havde vi ikke fanget lynet havde vi sikkert tabt..Ravenclaw er et stærkt hold men vores scoringer var ikke over 15 point de kom op på 20 flere gange” han smilede og trak på skuldrende ”Jeg må bare sørg for at de træner hårdere til næste kamp” sagde han og lod blikket glide rundt for at se på de mange glade ansigter. Han håbede på at kunne gøre dem lige så glade næste gang. Enkelte kom forbi og daskede ham på skulderen og sagde at det var godt gået han smilede og takkede dem inden han vendte blikket mod Jake igen. ”Det går fint og du.. ?? For resten jeg så dig til ballet? Det var godt gået med Dawn” sagde han drillende.

[Jake Dunham]

Jake kunne ikke helt lade være med at grine over det Aiden sagde "tænkte jeg det ikke nok. det er næsten synd for dine holdkammerater at de har dig. " han puffede drilsk til Aiden for ligesom at sige at det bare var for sjov. Da Aiden nævnte Dawn kløede han sig let i nakken for ligesom at finde ud af hvad han skulle sige "Øh tak.. tror jeg nok" sagde han lidt usikkert det der med at en pige kunne lide ham og han også kunne lide hende var selvom han var 17 en forholdsvis ny ting og han vidste ikke helt hvordan og hvorledes han skulle håndterer det blandt andre drenge. "Det vidste sig at hun har været forelsket i mig siden sin anden uge på skolen, selv anede jeg dårlig nok at hun gik her, eller jeg havde set hende nogle få gange, men det var først da jeg fandt hende i den forbudte..." Jake afbrød sig selv før han nåede at sige forbudte skov. For selvom Aiden var hans ven var der jo ingen grund til at han skulle vide at Jake tit var i den forbudte skov efter mørkets frembrud.

[Aiden Kane Ivory]

Aiden lo. Selvfølgelig vidste han at hans ven lavede sjov og Aiden tog det da heller ikke alvorligt ”Ja men de er selv uden om det.. jeg tvinger ingen til at være på holdet.. de er der alle frivilligt” sagde han drillende. Han trak kappen af og sammen med handskerne og det mest af sit udstyr. Ikke at det tyngede ham men det føltes bare ikke spor godt med alt udstyret på når der var så mange mennesker omkring dem, han var ved at få det ret varmt. Jakes reaktion på hans ord fik Aiden til at spidse øre og se opmærksomt på ham. han kunne se at det ikke var noget han var van til at snakke om og da han afbrød sig selv vidste Aiden selvfølgelig hvad han ville have sagt. ”Jeg vil fraråde dig at gå derind alene.. men ikke at jeg selv følger mit eget råd” sagde han leende. Ja en del elever overholdt ikke reglerne og især Den Forbudte Skov vrimlede med elever til tider selvom lærerne da forsøgte at holde styr på dem. Nogen var dog kloge nok til at holde sig derfra.

[Jake Dunham]

Jake grinte lidt og rystede så på hovedet af ham "Så de valgte altså at træne deres røv i laser? stakkels dem" sagde han med et grin og rystede på hovedet. Han vendtede med armene over kors mens Aiden tog sit udstyr af, hvilket han egentlig godt kunne forstå at han gjorde "Men nu har jeg jo en fordel som de færreste på skolen har" han ville ikke komme nærmere ind på det da Aiden udemærket vidste at Jake var Animagus. Det hjalp virkelig at være en ørn, han kunne gemme sig i træerne og længefør at nogen eller noget overhovedet fik fadt på ham ville han kunne være fløjet sin vej.

[Aiden Kane Ivory]

Aiden lo ”Ja det gjorde de” svarede han drillende ”Men jeg er nu ikke så hård på banen.. jeg er lige så blid som en kattekilling” sagde han drillende. Det passede jo ikke men Jake kunne sikker opfatte sarkasmen i Aidens stemme som næsten ikke kunne ignoreres. Da han havde fået udstyret af samlede han sine ting sammen og gjorde tegn til at han kunne følge med op på hans værelse hvor han kunne sætte tingene fra sig. Han banede sig vej forbi de elever som stod tæt sammen og endnu råbte og skreg og smuttede op ad trappen. Han kastede et enkelt blik bagud for at se om Jake havde fuldt med inden. Han opfangede Jake ord og forstod selvfølgelig straks hvad denne mente. ”ja selvfølgelig.. men du kender mig jeg skal jo sikre mig at alle dem jeg kender har det godt” sagde han drillende. Ja det var nu sagt drillende men han mente det skam alvorligt hvad denne sikkert vidste.

[Jake Dunham]

Jake rystede bare på hovedet af aiden med et grin hvorefter han fulgte efter ham "et eller andet sted tro jeg bare ikke på dig angående den Aiden" sagde han med et drilsk smil. han hentyede selvfølgelig til det med at aiden var blid som en kattekilling på banen. Han fulgte med Aiden op og lændte sig op langs døren ind til værrelset "Selvfølgelig Aiden, og bare rolig, jeg kommer ikke galt afsted, Så ville jeg først for alvor være i problem og havde grund til at frygte for mit liv, det er hvis Dawn finder ud af det selvfølgelig." sagde han med et grin men stoppede så lidt efter "det må du ikke sige jeg har sagt" skyndte han sig derefter at sige.

[Aiden Kane Ivory]

Aidens blik gled hen over hans ven og den velkendte drillende latter forlod hans læber. ”Det er jeg altså” svarede han. Det var tydeligt at det hele blot var en spøg for Aiden var lige så hård en anfører som den tidligere. Folk havde det med at bebrejde anføreren eller søgeren at tabe en kamp og desværre var Aiden begge dele så han blev bebrejdede under alle omstændigheder hvis de tabte en kamp. Han var selvfølgelig glad for sejren men havde han ikke fanget lynet havde resultatet måske set anderledes ud. Han satte sit udstyr på plads og smuttede ud af værelset igen og ned til opholdsstuen hvor eleverne endnu råbte og snakkede i munden på hinanden. Han standsede dog og vendte sig om mod Jake ved hans ord ”Jeg lovede at jeg ikke ville sige noget til et levende sjæl og det løfte agter jeg at overholde.. men du burde sige det til hende hvis I to har noget sammen” sagde han som et råd inden han gik videre ned ad trappen.