D. 20 december, aftenen før ferien.

[austin]

You need to have the backbone for both of us

Because the moment you do that thing you do, I forget the reasons why not to

Alexander smilede og rystede opgivende lidt på hovedet, da hans egen latter smittede Lily. Intensivitet havde aldrig rigtig været et problem for ham, men uskyldigheden, hvis hånd han holdt i sin, skulle sikkert have den slags i små portioner. Han hævede et øjenbryn af hendes udtalte spekulation og trak kort på skuldrene igen. “Jeg skal ikke kunne sige om begge dele gør sig gældende.” Han vippede hovedet et par gange fra side til side med et spekulativt udtryk i ansigtet og kneb selv øjnene lidt sammen. Samtale med Lily krævede sandelig at man brugte sit hoved en anelse. “Forbandet være din gode selvkontrol, i så fald.” Et skævt smil fandt vej til hans læber. Han mente naturligvis stadig, at hun ville falde for ham hvis han virkelig satte alt ind, men det ville kræve at han løj – og han kunne ikke lyve for sin lille ynglingsblondine. Så hellere aldrig vinde spillet.

Alexander rynkede panden antydningsvist og hævede øjenbrynene samtidig, formende et tvivlsomt ansigtsudtryk, men forholdt sig tavst, da hun lænede sig frem og krydsede den lille afstand der var imellem dem. Han betragtede hende roligt, selvom hans instinkt fortalte ham, at han skulle eliminere det sidste stykke mellem dem og lade sine læber møde hendes. Ude af stand til at lade være, fugtede han dog kort sine læber med tungen. “Leger du med mig, Lily Abott?” spurgte han alvorligt, uden at rykke sig ud af stedet.

Tag: Lily Louise Abott

[Lily Abott]

fire burn,
and cauldron bubble

Lily smilede skævt, og rynkede panden let. Hun valgte at lade være med at svare på hvad han sagde, i stedet for at trække det ud i uendeligheder. Desuden havde hun helt andre ting i tankerne, og det var for meget at forlange, at hun skulle til at finde ud af at multitaske også. På trods af hendes køn.

Da Alexander tøvede, fulgte hendes øjne enhver ændring i hans mimik, og ved hans ord slog hun blikket ned, hvorefter hun rettede sig op igen, for endnu engang at skabe afstanden imellem dem.

”Det gør jeg måske, jeg ved det ikke.” sagde hun stille og roligt, selvom hun ærligt talt følte at hun rystede en lille smule. Eller i hvert fald havde på fornemmelsen at hun burde have følelsen af at ryste. Lily vidste ikke helt hvad det var hun ville. Det ville være fedt, at være den stærke kvindelige personlighed der bare turde tage føringen, men samtidig var hun ikke sikker på at det var det hun egentlig havde lyst til. Ikke fordi hun ikke gerne ville have et øjeblik mellem de to. Faktisk, var det en yderst fristende idé, hvilket måske også var helt galt.

På vejen tilbage havde hun trukket hånden til sig, og som hun lænede sig lidt frem imod ham igen – slet ikke nær afstanden fra tidligere – lod hun hænderne falde ned i sit skød.

”Måske… trænger jeg bare til at føle mig lidt skødesløs.” hun smilede lidt, og slog blikket ned.

”Prøve noget nyt.” en meget dæmpet latter undslap hendes læber, og hun tog mod til sig til at løfte blikket igen, og møde Alexanders blå øjne. Hun himlede teatralsk med øjnene, allermest af sig selv, stadig med smilet på læberne.

”Er det forkert af mig?”

[austin]

You need to have the backbone for both of us

Because the moment you do that thing you do, I forget the reasons why not to

Alexanders pande fik en dyb rynke da Lily trak lidt i land og rykkede sig væk fra ham igen og hendes hånd gled ud af hans. Igen var den der trang der, til at hive hende ind til sig, opholdsstue og andre mennesker be damned. Hvordan skulle han nogensinde modstå hvis hun ikke gjorde det sværere end dette? Han rakte op med den ene hånd, og kløede sig kort i nakken, imens han slappede mere af i ansigtet og lænede siden af sit hoved imod rygstøtten på den lænestol han sad i.
Han slap ikke hendes ansigt med blikket, men vedblev at betragte de fine træk og den lille mund, der figurerede så prominent i hans tanker i øjeblikket. Han så op i hendes øjne med lidt for meget alvor til situationen og prøvede at bryde det med et halvhjertet smil. “Du skal være velkommen.”

Da Lilys øjne igen vendte deres retning ned efter, lænede Alexander sig selv frem imod hende og trykkede kortvarigt sine læber imod hendes pande, ude af stand til at standse sig selv og uden flere argumenter for at gøre det.

Han trak sig tilbage igen og fangede hendes blik med et smalt smil, der voksede ved hendes ord, imens et umiskendeligt glimt viste sig i hans øjne. “Åh det er såmænd sikkert utrolig forkert, men hvad så?” Han hævede et næsten udfordrende øjenbryn og lænede sig atter hen mod hende, imens han bragte sin ene hånd til hvile på hendes knæ. “Lily jeg er så tæt på bare at kysse dig, men jeg er hvem jeg er, ikke nogen uskyldig lille prince charming med ærbare intentioner.” Han så hende dybt i øjnene og strøg en finger henover det yderste af hendes lår. Resten af opholdsstuen eksisterede slet ikke.

Tag: Lily Louise Abott

[Lily Abott]

fire burn,
and cauldron bubble

Lily rystede på hovedet igen, og lo af sig selv. Selve situationen var ret mærkelig, og hun kunne ikke helt finde ud hvad det egentlig var hun ville længere. Tingene var efterhånden kommet ud på et ret vildt plan, hvilket ikke havde været hendes intention til at starte med. Hun smilede stille for sig selv, da Alexander kyssede hende på panden, og lod tænderne synke ned i sin underlæbe.

Ved hans ord, himlede hun teatralsk med øjnene og kom igen til at le. Regnede han med at hun var så blåøjet? Okay, måske var hun en anelse naiv, men alligevel… Så meget havde hun nu engang fundet ud af.

”Tro mig, jeg er udmærket klar over at du bestemt ikke er nogen uskyldig Prince Charming.” sagde hun oprigtigt og granskede hans blik med sit eget.

”Men, det her begynder at blive ret fjollet.” en næsten lydløs latter, der mest af alt var et åndedrag, fandt vej over hendes læber, og hun overvejede seriøst om det var ved at være tid til at fordufte op på sovesalen, før hun begyndte at blive mere pinligt berørt end hun allerede var. Men, igen… Det var så forførende, bare at sidde stille sammen med Alexander.

tag; alexander young

[austin]

You need to have the backbone for both of us

Because the moment you do that thing you do, I forget the reasons why not to

Alexander smilede bredt over Lilys reaktion og himlede selv opgivende med øjnene. “Så så så. Du kan da ikke bebrejde mig for at være ligefrem. Helt ærligt.” Han slog klik med tungen og pegede på hende med en enkelt finger, vippende den lidt op og ned, før han lod begge hænder falde til sit skød.. “Det er kun fjollet fordi du slår det hen som om jeg ikke mener det, Lils.”

Så lænede han sig afslappet tilbage i lænestolen med et dybfølt suk. Øjeblikket var på alle måder forpasset og han trak sig lidt væk, uden at slippe hende med øjnene. “Er det nu jeg skifter over til ligegyldig smalltalk omkring juleferien, eller skal jeg overøse dig med flere komplimenter du ikke tror på?” Han smilede skævt og blødte de ellers lidt bitre ord op. Han vidste jo så udmærket at det var bedst sådan – hvis han lod være med at involvere sig i noget med Lily. At den viden kun gjorde hende endnu mere interessant, prøvede han ihærdigt på at skubbe fra sig. Han var gennemskuelig da hans tanker vandrede imens hans blik atter gled ned af hende, hæftede sig ved hendes tøj og faldt til den lyse hud på hendes hænder. Gad vide hvordan hun så ud uden tøj på? Som en porcelænsdukke, helt hvid, med det lyse hår bølgende ned over nøgne skuldre. Han fugtede sine læber og rømmede sig lidt.

Tag: Lily Louise Abott

[Lily Abott]

fire burn,
and cauldron bubble

Et underfundigt smil fandt vej til hendes læber.

”Jeg bebrejder dig bare for at fejlvurdere mig,” sagde hun i et matter-of-factly tonefald. Roligt strøg hun fingrene igennem håret, mens hun i et kort øjeblik lod stilheden imellem dem vare. Et dramatisk suk flød over hendes læber, mens hun bøjede sig frem for at samle den halvfærdige eliksirstil, pergament, blækhus og fjerpenne sammen.

”Jeg er sikker på du mener alt hvad du siger,” sagde hun i det samme toneleje, uden at tage blikket fra tingene hun samlede sammen i sin favn. Lettere stivbenet af at sidde ned så længe, kom hun på benene.

”Hvad med, at vi gemmer det til en anden dag? Klokken er mange,” sagde hun affærdigende, og hankede op i sin skoletaske. Efter nær at have bidt sin læbe til blods, bøjede hun sig hurtigt frem og placerede et fjerlet kys på Alexanders kind. Næsten med det samme var hun oppe igen, hvor hun sendte ham et lille smil og blinkede med det ene øje, før hun drejede om på hælen og forsvandt op af trappen til pigernes sovesal.

OUT.

tag; alexander young

[austin]

It's gonna be

a long, long Christmas, without you

Alexander himlede med øjnene, men holdt ikke op med at smile. “Fair nok, prinsesse.” Han lænede sig bagud i stolen og betragtede hende undersøgende, men mindre intenst end tidligere. Der var ikke mere at komme efter i aften og han var klar over det. Lige så stille og roligt fandt han ligegyldigheden frem, så han kunne lade som om han overhovedet ikke havde været interesseret i at mærke hendes læber presse sig imod hans.

Han hævede et enkelt øjenbryn og viftede et kort farvel med den ene hånd, stadig med smilet på sine læber men ikke døv for den tydelige afvisning der lå i hendes ord. “Gode drømme, Lils.” Hans blik fulgte hende kun et skridt eller to, før han selv rejste sig og sluttede sig til sin kammerat fra før, som var ved at nå slutningen af hans dramatiske fortælling om aftenens forløb.

Tag: Lily Louise Abott