You got me wrapped around your pinky-finger.

[austin]

Tag: Rachel Saskia Ivory
You catched my eye a century ago
Why on earth did I ever look away?

Opholdsstuen genlød af latter og snak, fra langt størstedelen af Gryffindors elever. Klokken nærmede sig otte og Alexander sad lænet afslappet tilbage i en af opholdsstuens sofaer med fødderne oppe på bordet foran sig og hænderne foldet bag hovedet. Hans blik hvilede i et øjeblik på Todd i lænestolen overfor og han overvejede selv kortvarigt, om han burde hidkalde sine skolesager og, ligesom kammeraten, lave det essay om anti-forhekselser, som de havde for til deres næste undervisningstime i besværgelser.

Det ville være smart, sådan at være på forkant med tingene, i stedet for at lave dem i morgen aften lige til øllet, som han plejede. Han havde næsten rettet sig op, for at gribe til lommen efter tryllestaven og tage sig sammen, da han fik øje på Rachel ovre i en af lænestolene foran pejsen. En hurtig beslutning fik ham i stedet til at løfte fødderne ned fra bordet og rejse sig op. Han forlod sofaen uden de store spekulationer eller afskedssalutter og standsede først da han stod bag ved den stol, der indeholdt hans definitive Yndlings-Ivory.

Et smil, som virkede permanent klistret til hans ansigt i hendes tilstedeværese, fandt vej til hans læber, imens han lænede hovedet ned til hendes øre. ”Er det her du har gemt dig hele tiden?” Spurgte han, lavmælt drillende, inden han fortsatte rundt om stolen og dumpede ned på armlænet af den ved siden af.

Outfit: Here

[Rachel Saskia Ivory]

for the first time in a long time,
I didn’t know what to expect in the morning…

for ALEXANDER YOUNG
OUTFIT

Rachel havde altid elsket at sidde i opholdsstuen om aftenen, når lektierne var lavet og snakken begyndte at starte op, fylde tårnet med varme og tryghed. Det var nok også derfor løvinden straks efter aftensmaden havde trukket sin bedste veninde efter sig op til opholdsstuen for at få lagt lektierne bag dem, så begge kunne udnytte tiden lidt bedre, når man ikke behøvede føle sig skyldig over alle de ting, man ikke havde fået overstået endnu. Selvfølgelig var de to piger som altid faldet i snak og havde ikke fået lavet alt, men det var jo ligesom en gammel vane, der lå så nært til de to at den var ubrydelig. Lily var dog forsvundet for nogen tid siden og havde efterladt Rachel til at lukke øjnene lidt efter en hård lektiedebat. Det var længe siden, hun rent faktisk havde snakket dybt med Lil og veninden vidste intet om Alexander og Rachel endnu. For der var jo noget. Hun sukkede dybt og lod sig synke dybere ned i stolen, hvor benene hang ud over armlænet og tiltrak sig mange blikke. Selvom pigerne gik i nederdel som del af skoleuniformen, var det sjældent at se nogle, der frivilligt trak i benblottende klæder efter skoletiden om vinteren.

Endnu et lavt suk forlod hende, mens hendes fingre gav sig til at lege lidt med de letkrøllede hår ved at sno de stramt omkring pegefingeren, mens hendes tanker igen bragte hende langt væk fra opholdsstuen. Derfor havde hun ikke lagt mærke til Alexander, før hans hoved var lige ud for hendes øre og hans blide stemme lød mod hendes øre. Overrasket gled hendes øjne op, mens hun trak benene til sig. Et smil strøg straks over hendes læber.

”Yeah, jeg håbede jo, du ville finde mig lidt før”, svarede hun kækt og blinkede drillende til ham, mens de brune øjne opmærksomt fulgte ham, da han slog sig ned på armlænet, hvor hendes ben havde ligget for lidt tid siden.

[austin]

Tag: Rachel Saskia Ivory
You catched my eye a century ago
Why on earth did I ever look away?

Alexander havde en permanent lyst til bare at løfte op i Rachel og kysse hende over det hele, men lige så vel som det ikke gik an i deres fælles undervisningstimer, ville det heller ikke her være helt i orden. Det rørte ham egentlig ikke hvad andre ville sige til det, men for hendes skyld, holdt han sig i skindet og nøjedes med at indsnuse hendes søde duft, der korte øjeblik inden han rettede sig op igen. Han så smilende ned på hende fra sin position på den anden stols armlæn og hævede et enkelt øjenbryn, da hun svarede ham drillende. ”Så skulle du have gemt dig noget dårligere,” fastslog han. ”Al den tid jeg kunne have brugt på at fortælle dig små tåbelige, men sande, pladderromantiske ting om hvor smuk du er... Spildt.” Han smilede skævt og lænede sig lidt frem, så han kunne række den ene hånd frem og stryge sin tommel kærtegnende langs hendes kind, inden han plantede et forsigtigt kys på hendes læber og trak sig tilbage igen. Der var slet intet sammenligningsgrundlag mellem de følelser hun vakte i ham, og det rå, men kolde begær, som Fenella havde været i stand til at lokke frem. Han foretrak på alle måder de sommerfugle, der nu dansede i hans mave. Om ikke andet, så fordi de ikke ville drive ham til at gøre noget, som han fortrød dagen efter.

Det milde smil fandt hurtigt tilbage til hans ansigt, som han betragtede hendes kønne ansigt, og det generede ham ikke det fjerneste, at han lignede netop den forelskede tåbe han var.

Outfit: Here

[Rachel Saskia Ivory]

for the first time in a long time,
I didn’t know what to expect in the morning…

for ALEXANDER YOUNG
OUTFIT

Som altid havde Alexanders ord evnen til at få et smil frem på hendes læber og hun slog en let latter op, daskede lidt til ham. Det var så ufatteligt lyserødt og vatindpakket, at havde Rachel på nogen måde overhørt ordene fra en andens mund, havde hun grint hånligt og gjort grin med det. Alligevel kunne hun ikke på nogen måde se det forkerte i ordene, da de forlod Alex’ læber. De virkede bare så dejlige som det andet, han gjorde. Hurtigt skubbede hun de pladderromantiske tanker væk i et forsøg på at holde hovedet koldt, men fejlede fuldkommen. ”Jeg vil også meget hellere se dine læber i gang med noget andet”, mumlede hun med et kækt smil og lod hånden finde hans bluse, hvor fingrene hurtigt fik knuget sig fast, trak ham lidt ned mod sig og nød at mærke hans bløde læber mod sine egne, den varme finger, der så blidt strøg hendes kind. Ligeså forelsket stirrede hun tilbage i hans klare, blå øjne. Det var så længe siden hun havde haft de små sommerfugle flyvende rundt i maven, der kendetegnede den varme forelskelse hun havde for ham.

I en hurtig bevægelse fik hun smækket de slanke, let muskuløse ben over hans, fik dermed rykket sig tættere på ham. ”Så er det snart ferie”, fastslog hun muntert og prøvede ikke at lade det linkes sammen med at det også rykkede tættere på skoleafslutningen og det at se sin bedste veninde og kæreste hver dag. ”Tænk, at man skal høre om festen fra din højlydte søster før kæresten kommer med beskeden”, drillede hun og kastede lidt med hovedet, så det krøllede hår satte i bevægelse og bølgede ned ad hendes ranke ryg.

[austin]

Tag: Rachel Saskia Ivory
You catched my eye a century ago
Why on earth did I ever look away?

Alexanders smil var fjoget, også da Rachel langede ud efter ham. Hendes lette dasken fik ham kun til at grine drenget. Han fugtede læberne med tungen og hævede et øjenbryn sigende over hendes ord, inden han villigt fulgte trækket i sin bluse og fandt hendes velkendte læber. Hans tommelfinger kærtegnede hendes bløde kind og sommerfuglende flaskede en enkelt omgang, inden han trak sig lidt tilbage og dumpede ned imod armlænet på den anden stol.

Da Rachel plantede sine ben halvvejs i hans skød, sænkede han begge sine hænder for at rykke lidt på dem og beholdt dem der, imens han så smilende ned på hende. Han gav sig fraværende til at kærtegne hendes ene skinneben med et par fingre og nikkede bekræftende. ”Heldigvis, da. Det bliver skønt med en sidste lille pause...” Et underfundigt smil hvilede kortvarigt på hans læber, men blev så visket effektivt væk af hendes drillende ord. Han skar ansigt og himlede med øjnene. ”Julie er som en hippogrif i en porcelænsbutik,” bemærkede han. ”Jeg havde alle intentioner om at aflevere din intention helt personligt.” Han rystede lidt opgivende på hovedet, før han så nysgerrigt undersøgende på Rachel. ”... Sammen med en generel invitation til at komme på besøg i ferien.” Begge hans øjenbryn blev hævet en lille anelse og et prøvende smil bredte sig på hans læber. Hans fingre strøg op ved hendes knæhase og han lænede sig lidt sidelæns imod stoleryggen.

Outfit: Here

[Rachel Saskia Ivory]

for the first time in a long time,
I didn’t know what to expect in the morning…

for ALEXANDER YOUNG
OUTFIT

Rachels opmærksomhed blev et kort sekund stjålet af hans fingre, da de berørte hendes blottede hud over knæene, da strømperne udelukkende dækkede dertil. De brune øjne hvilede derfor kort mod hans hænder. Hun havde altid været lettere fokuseret på udseende og nogle ville måske kalde hende overfladisk, men hun kunne bare ikke få sig selv til at være tæt eller på nogen måde intim med en fyr, hun ikke synes så godt ud og Alexanders udseende havde aldrig været et mål for klager. Selv hans hænder var pæne og Rachels hånd fandt hurtigt hans arm, kærtegnede ham blidt. Hendes hånd så fik og skrøbelig ud i forhold til hans, og det fik straks hendes smil til at vokse.

"Det må jeg give dog ret i.. Det bliver også rart at komme lidt væk fra Quidditch, selvom jeg vil vædde min kost på Aiden får mig til at træne videre det sekund jeg sætter min fod derhjemme", sagde hun under en let latter og snoede en tot hår om pegefingeren, der ikke fandt hvile mod hans underarm. Ved hans invitation smilede hun skævt. "Selvfølgelig kommer jeg da forbi.. Jeg får svært ved at holde mig væk.. Jeg mener.. Nætter uden dig er ikke nær så..", hun holdt en kunstig tænkepause og rykkede sig så tættere på til hendes læber var lige ud for hans øre. "Lad os bare sige spændende", hviskede hun og lod kort læberne lukke sig om hans øreflip, før hun lænede sig tilbage igen.

Notes: Sorry det ikk er så pænt, skrev over iPhone så retter når jeg kommer hjem^^

[austin]

Tag: Rachel Saskia Ivory
You catched my eye a century ago
Why on earth did I ever look away?

Rachels bløde, varme hud under hans fingre var behagelig og han fulgte hendes blik ned til punktet de strøg stille og roligt op og ned af med et lille smil. Da hendes ene hånd gled over hans arm, løftede han den lidt for i stedet at kunne flette sine fingre ind imellem hendes. Det var en simpel handling, men det at han gjorde den med en sådan total naturlighed var nyt og anderledes. Efterfølgende fik det ham til at stoppe op i et kort øjeblik, men så trak det blot en anelse mere op i hans ene mundvig imens han mødte hendes blik og gav hendes hånd et lille klem.

Han nikkede til hendes snak om qudditch og smilede skævt over bemærkningen om deres fælles klassekammerats og hendes tvilling. Det var ikke usandsynligt, det hun sagde, men det fik ham blot til at trække lidt på skuldrene. Han var mere interesseret i hendes svar på hans udvidede invitation og lyste lidt op nærmest lettet, da hun accepterede den og uddybede sit svar lidt med noget, der fik et sigende glimt til at indfinde sig i hans øjne. Hendes ånde imod hans øre bragte let og enkelt hans tankebaner helt ud af kurs og et bredt, drenget smil spredte sig på hans læber. Det forblev plantet i hans ansigt, også da hun trak sig lidt tilbage igen og han fandt hendes blik. ”Jeg har heller aldrig forstået de mennesker, der mener de har brug for mere end sådan... Fire timers søvn.” Han blinkede en enkelt gang til hende og bøjede sig lidt fremad igen for at kunne plante endnu et lidt længerevarende kys på hendes læber. Da han trak hovedet lidt tilbage, forblev han foroverbøjet og betragtede hende med et underfundigt smil. ”Du er i hvert fald mere end velkommen lige så længe du har lyst til – men uanset hvor ivrig Aiden er med træningen, så lad lige være med at tage ham med, vil du?” Et drillende glimt sneg sig ind i hans blik og han kyssede hendes næsetip inden han trak sig helt tilbage og lænede sig imod stolekanten igen.

Status: Closed