Mano y Mano

[todd]

a true friend thinks you are a good egg,
(EVEN IF YOU'RE HALF-CRACKED)

[/size]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

Todd skar ansigt og vrængede en lettere lallet grimasse i Alexanders retning. At han ikke var ekstremt vild med at dele navn med en varm, spiritusholdig drik, var ingen hemmelighed blandt hans venner. Han fnøs opgivende da han havde grinet af og så igen på kammeraten "Ikke sart, praktisk. Der er forskel. Hvorfor insistere på at gøre mit udemærkede navn et helt bogstav længere når det fungerer glimrende som det er?" han slapt en halvkvalt lyd under puden, halvt et fnys, halvt en grin da Alexander fortsatte og rettede sig så op igen, så puden dumpede ned i skødet på ham. Han så vantro på den anden, med indestængt latter tydelig i sit blik "Tora???" han holdt masken et øjeblik længere og begyndte så at grine afslappet igen "Det lyder fint med mig... så kan vi tage på Madam Nuttetruts Thesalon sammen... Alexandra..."

Han rynkede panden let da Alexander afslog at ville gøre mere ved sagen med en hovedrysten. Han åbnede munden for at sige noget, men fortrød så og lukkede den igen. Han rakte op og kløede sig tænksomt på halsen, sukkede så dybt og trak på skuldrene "Dit valg, men nej, jeg er enig med dig i, at det nok ikke var helt lovligt..." han så ned og drejede lidt på puden i sit skød, mens han lod sagen ligge.

Han smilede bredt og så drillende på Alexander da han himlede med øjnene og fnøs "Men du forlanger vi andre skal holde styr på hele dit harem for ikke at komme til at blande dem sammen..." han så ned og trak lidt i en løs tråd i puden da den anden fortsatte og smilede skævt uden at se op med det samme igen "Selvfølgelig gør jeg det..." han så op igen, en smule tøvende over det pludselige strej af alvor "Alex...tag en stress-pille. Vi spiller bare skak." han skar en lille grimasse og smilede let "Desuden gik jeg ikke og troede, at du regnede mig blandt røvhullerne.." han hævede et øjenbryn og så på én gang anklagende og drillende på Alexander "Skal jeg være smigret eller fornærmet?" han sukkede let, og trak så på skuldrene mens han så ned igen "Vi er bare...venner, der spiller skak og har samme politiske overbevisning, okay!" han så op igen og mødte Alexanders blik med et lettere udfordrende blik, mens et provokerende "Hvad??" var på vej ud af munden på ham.

I stedet blev han distraheret da kammeratens blik flyttede fokus fra ham selv til et punkt bag sofaen og han drejede hovedet for at se hvad. Han smilede bredt da han fik øje på Dean og løftede den ene hånd og vinkede den anden nærmere, på trods af det faktum, at han allerede var på vej. Han trak fødderne lidt til sig da Dean lod sig dumpe ned i den anden ende af sofaen og trak på skuldrene ved forespørgslen "Ikke så meget... men giv lige Alex tid til at kravle ned fra sin høje hest igen..." han skævede over til Alexander og skar en drillende grimasse før han kom til at grine kort igen og så fortsatte på emnet Rachel. Han løftede hagen i et halvt nik "Ah...det.." han himlede med øjnene "Det lyder som om hun er om sig..." hans blik blev drillende igen "Men hun kunne alligevel ikke holde sig væk?" han fnøs opgivende, rystede på hovedet og så sigende på Dean, mens Alexander fortsatte. Så rynkede han spørgende brynene og rettede sig lidt mere op, mens han lagde den ene arm over ryglænet og så på Alexander igen "Imponeret?" begge hans bryn skød i vejret og han så endnu engang vantro over mod lænestolen "Det mener du bare ikke?!" han sad et øjeblik og vidste ikke helt om han skulle være præfekt og forarget eller om han skulle være ven og more sig. Han valgte dog det sidste og slog en høj latter op før han talte igen "Du er sgu ikke ked af det..." han så på Dean og slog ud mod Alexander med den ene hånd "Hvad giver du mig? Kan han reddes eller er det for sent?"

TAG Alexander Young & Dean Ivory
TIME Aften
PLACE Løvernes opholdsstue
WORDS 828
NOTES ---
OUTFIT here

[Dean Scott Ivory]

Deans blik flakkede kort til Todd, inden han så over på Alex igen, da han begyndte at snakke. Han vidste ikke helt, hvordan han havde det med, at de betegnede Rachel som et 'emne', men han var pænt sikker på, at han ikke ville blive begejstret for at høre det, der kom lige om lidt. Hans ansigt var udtryksløst mens Alex snakkede, men da han nævnte tøsernes evne til at bygge flere ting på et rygte, hævede han et øjenbryn, og sendte et skævt smil mod Alex.

"Det lyder som om du selv tilbringer en del tid foran sladdertavlen, Alex" kommenterede han i et drillende tonefald, men hans legesyge grimasse blev tørret af hans fjæs ligeså hurtigt det var kommet - Dean stirrede bare på Alex som om hans ord på mystisk vis havde forvandlet sig til en kølle, der havde ramt ham lige midt i panden.

"Hey, hvad du præcis laver med min kusine i din fritid er ikke noget, jeg behøver at høre om," lød det så fra ham efter et par sekunder i total stilhed, og Dean var overrasket over sin egen rolige og jævne stemmeføring. "Hvis du bekymrer dig det mindste om min mentale sundhed, er det bedst at lade mig tro, at I får Todd her til at lære jer at spille skak, eller sådan noget." Han sendte et drillende, øretæveindbydende smil mod Todd ved siden af sig, inden han så på Alex igen, og kneb øjnene sammen, da han sagde, at han var pisse imponeret over dem begge.

På en eller anden måde havde han svært ved at tro, at Alex rent faktisk mente det, og det havde han ret i. Todd, der grinede ved siden af smittede dog af på ham, og Dean småklukkede, og hvis pigen havde været alle andre end en fra hans egen familie, ville han have lænet sig frem for at give Alex en high-five.
"Jeg tror bare, I skal være glade for at jeg ikke opdagede noget," tænkte han højt, og hævede skræmt begge øjenbryn bare ved tanken. Det var ikke til at sige hvem af dem, der ville blive mest traumatiserede hvis det rent faktisk var sket.
"Den grænse blev vist overskredet for længe siden," konstaterede han til sidst med et lavmælt grin til Todd.

[/justify]

[austin]

You can always tell a real friend
when you've made a fool of yourself
he doesn't feel you've done a permanent job

Alexander viftede afvisende med en hånd i luften, som tegn til, at han ikke gad vade mere rundt i Todds øgenavn. Han himlede smilende med øjnene og hævede begge ben op i luften for atter at lade dem dumpe ned på bordet imellem Todd og ham selv, inden hans ansigt flækkede i et bredt grin. Han kommenterede ikke det kvalme billede af Tora og Alexandra på tesalon, men skar ansigt meget sigende, imens hans klukken fortog sig.

En let panderynke var det sidste tegn på alvor fra Alexanders side i den sag. Han børstede emnet af sig, rykkede lidt på sine skuldre og ignorerede Todds kommentar om hans harem. Han mindedes ikke nogensinde, at have bedt sine venner om at holde styr på hvem han havde været i seng med. Til tider fandt han det selv problematisk at holde tal på dem, og han ville sandsynligvis have delt denne betragtning med Todd, hvis det ikke var fordi Donias ve og vel kom på banen. Han kneb øjnene lidt sammen, men måtte lidt tvivlende besvare kammeratens smil og skar ansigt af både hans formaning om at slappe af og de efterfølgende kommentarer. ”Så længe der er alt i gør,” sagde han, med en advarende undertone. Han stolede måske nok på den godhjertede præfekt til at holde på hemmeligheder og ville vel nok bakke ham op i stort set alting. En flirt med uskyldige lille Donia var ikke en af disse. ”Det gør jeg da overhovedet heller ikke. Hvis du holder fingrene fra hende.” Han fortsatte i samme spor og lod sine fødder dumpe tilbage på gulvet imens han lænede sig frem og besvarede Todds blik. Det var én konfrontation han ikke sådan lige trak sig fra, og måske var det heldigt, at Dean afbrød deres interne stirre-konkurrence med sit lette humør. Todds sidste kommentar fik Alexander til at himle med øjnene, som han atter smækkede fødderne op på sofabordet, men han sagde ikke noget til den.

Han blinkede i stedet blot til Dean og trak på skuldrene. Hans eget navn figurerede der så ofte, at det var fristende at slå en tur forbi sladdertavlen til tider for at se hvad de nu havde fundet på. Han plaprede løs omkring Rachel og standsede først da den nyankomne kammerat afbrød ham indigneret, og bragte Alexanders opmærksomhed hen på, at han var Rachel og Aidens fætter, og måske ikke den største fan af at høre om hvordan han havde ordnet tøsebarnet. Han skar ansigt og fnøs, inden et drillende smil spredte sig på hans læber. ”Ja, ja, ja, Dean. Point taken, men du væltede ligesom ind i en samtale her.” Han sukkede opgivende og blinkede. ”Lyseslukker. Den dag Toddy lærer mig at spille skak, er når vi får søbemad på det der plejehjem.”

Han løftede begge arme og foldede hænderne bag nakken med et selvtilfredst smil og lod som om han ikke hørte de to kammerater fable om hans fortabelse.

Outfit: Click

[todd]

a true friend thinks you are a good egg,
(EVEN IF YOU'RE HALF-CRACKED)

[/size]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

Todd sendte Alexander et lettere forurettet blik, før han himlede med øjnene og lod snakken om Donia ligge. Hvilken interesse han havde i sin anden kammerats yngre søster, var hans sag, ikke Alexanders. Sådan tænkte han i hvert fald selv lige i dette øjeblik, selvom en lille del af ham smilede indvendigt over den andens tydelige beskyttertrang. Han sendte Alexander et sidste trodsigt blik og drejede så hovedet mod Dean.

Han skævede diskret frem og tilbage mellem Dean og Alexander et par gange, egentligt ikke overrasket over, at Dean virkede ligeså skeptisk omkring Alexanders nyeste Rachel-historie som han selv var. Han var dog ikke i tvivl om, at det var af helt forskellige grunde de tog den med hver deres gran salt. Det semi-alvorlige udtryk veg dog for et bredt grin, da Dean blandede ham ind i samtalen og han slog forsvarsberedt ud med den ene arm "Hallo! Der er grænser for hvor god en lærer jeg er." han nikkede mod Alexander med et drillende grin der tog den sidste lette irritation og alvor med sig "Jeg tror strip-ludo ville være mere Alex's stil."

Han blev tavs igen mens han med en lille panderynke og et skævt smil der modsagde den, lyttede til Deans mening om det faktum at Rachel havde været på deres sovesal. Og ikke bare på sovesalen, men i Alex's seng. Han skar en grimasse til Dean og nikkede så "Jeg tror du hhar ret. Den kamp er tabt på forhånd." han så over på Alexander igen og slog en afslappet latter op, mens han denne gang valgte delvist at overhøre brugen af sit øgenavn "Jeg stemmer for kørestolsræs ned af gangene til gene for alle de søde sygeplejere..."

TAG Alexander Young & Dean Ivory
TIME Aften
PLACE Løvernes opholdsstue
WORDS 326
NOTES ---
OUTFIT here

[austin]

You can always tell a real friend
when you've made a fool of yourself
he doesn't feel you've done a permanent job

Because of the lack of activity, sadly, this thread has been declared:

Dead

[/font][/size][/center][/blockquote]