|
|
Post by Deleted on Feb 16, 2011 19:26:09 GMT 1
Saturday February 12th, Year 2081 Da han dumt spurgte hvad der var galt drejede hun øjnene op imod ham ”Jeg ved i ikke er på tale fod.. Men jeg savner ham” sagde hun ganske forsigtigt og kiggede lidt ned i sin te der svømmede lidt rundt i koppen. Hun strøg lidt hår om bag øret før hun kiggede frem for sig igen. Savnet til Adam var stort sidst hun havde set ham var en uge siden.. Hun bed sig lidt i læben. Hun havde jo os været meget for sig selv efter de havde været oppe og slås.. Hun rystede det af sig da han igen talte og hun smilede stille til ham før hun lagde en hånd på hans lår og kiggede beroligende på ham ”Det skal du ikke undskylde, jeg lagde selv op til det.. Jeg burde ikke have gjort som jeg gjorde” sagde hun stille og lyttede til ham igen. Han ville aldrig have hende til at vælge igen.. Det var altid en go ting.. Så slap hun for flere af disse episoder i fremtiden. Hun smilede bare til ham hun følte ikke der var behov for ord til det.
Da hun endelig forsøgte at fortælle ham at hendes tanker faktisk havde været inde på at hun måske ville ha været hans tidligere inden alt med Adam, der tyssede han på hende og forklarede hun ikke skulle tænke på ham. Det lettede kun endnu mere men alligevel kunne hun ikke lade være med at tænke på hvordan han havde det. Da han vendte blikket væk fra hende skimtede hun hans triste ansigt endnu engang men det blev hurtigt erstattet med et lille smil. Hun lænede sig lidt frem og satte koppen på bordet før hun vendte tilbage til Damon. Hun strøg en hånd igennem hans hår og smilede kærligt til ham. ”Uanset hvad Damon.. Du vil altid være min ridder på den hvide hest” hviskede hun opmuntrende med læberne lige ud for hans øre så den varme ånde ramte hans hud før hun lod sine læber strejfede hans kind inden hun lagde hovedet ned på hans skulder igen med et lille tilfreds suk. Hendes øjne glippede lidt, hun var meget træt, og kulden hun havde lagt ude i og alle tårerne der var løbet fra hendes øjne de sidste par dage havde taget mange af hendes kræfter hvilket ikke hjalp på at hun var en kende træt. Hun lukkede øjnene og slappede af i Damons favn.
Damon Guilias Anthony :TAGAften :TID405 :WORDSKLIK :OUTFIT |
|
|
|
Post by damon on Feb 16, 2011 19:59:01 GMT 1
Han grinte let af hans ord, og løsrev sig så fra hende. Det vidste han egentlig godt hun ville sige, på den ene eller den anden måde. Han stillede sin kop, og rejste sig op. "Tak for i dag.. og .. Godnat" Han vente hende stille ryggen, og gik langsomt op af trappen til, og videre op til balkonen, hvor han kastede et sidste blik på den i forvejen utroligt smukke pige. Så sukkede han dybt en sidste gang, og åbnede døren til drengenes sovesal. Han var ikke kommet halvvejs op af trappen før han tog sin trøje af, og lagde den forsvarligt under armen. Så åbnede han den sidste dør, og gik ind til sin seng. Han tog bukserne af, og lagde sig ned. Det var rart endelig at kunne slappe lidt af efter så hård en dag. En del af ham ønskede dog, at hun for en sidste gangs skyld, ville løbe op af trappen, være ligeglad med at det var drengenes sovesal, og kysse ham godnat. Men han var sikker på at det nok aldrig ville ske. Han var stadig en smule trist, og hans hjerte håbede og ventede stadig på at hun en dag ville komme til ham. Men indtil den dag ville han bare acceptere at det var hende og Adam der var sammen.
Han drømte, drømte om sine oplevelser. Drømte om de ting han havde været igennem, slagsmålene med Adam, og det han havde gjort mod hende. Drømte om sengen med Precious og ham selv liggende i, og han mærkede at for hver eneste billede der gik igennem hans hoved, blev han mere og mere ulykkelig. Han vågnede med et set ved at han mærkede nogle læber der trykkede sig imod hans læber, De var varme, perfekte, og susset i hans mave væggede ham. Lige efter havde døren smækket. Det var sikkert bare indbildning tænkte han, og han havde lagt sig til at sove igen. Gid det ikke var.
OUT |
|
|
|
Post by Deleted on Feb 16, 2011 20:22:46 GMT 1
Saturday February 12th, Year 2081 Hun var lige ved at falde i søvn ind til ham da han pludselig bevægede sig og sagde godnat. Hun kiggede op imod ham kort forvirret fordi hun var døset kort hen men smilede så bare til ham og lagde hovedet på skrå. Da han gik op smilede hun bare og vendte sig igen imod kaminen, den varmede så dejligt men hun måtte til og i seng også. Hun var på nippet til bare at falde om på sofaen men fik efter lidt tid slæbt sig op og stå og satte kursen imod trapperne. Hun kiggede hele tiden rundt om sig og lagde armene beskyttende om sig. Det var dejligt omsider at have ham igen. Den gode gamle sjove Damon. Hun trak stille trøje og bukser af inden hun forsigtigt kravlede ind under den let kølige dyne og kiggede ud i rummet. Hendes øjne gled stille i som tiden gik og hun faldt i søvn. Hendes hår lå omkring hende og fik det til at ligne en sort sol. Hun drømte godt den nat. Vågnede ikke en eneste gang og lå hele tiden med et lille smil på læben. Hans bløde læber, hans kærtegnene hånd og søde smil. Hendes drøm var fantastisk hun havde Adam der holdte om hende, kyssede krammede og elskede hende mens Damon var glad og sammen med Alice og mindst lige så lykkelig. Intet kunne gå galt. Intet.
OUT
Damon Guilias Anthony :TAGAften :TID332 :WORDSKLIK :OUTFIT |
|
