Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Feb 7, 2011 20:33:31 GMT 1
for RACHEL IVORY ... and it's you and me,
OUTFIT
Lily sendte Rachel et skævt smil over hendes ord, og tjattede let til hendes ben. ”Åh, hold op.” hun fnes let, alt for distraheret af samtalens nye emne, til at gide fokusere mere på det kompliment. Hun kunne simpelthen ikke fatte at Rachel, hendes Rachel, havde kysset på Gabriel Caron. Og tilsyneladende mere til, at dømme efter den bevægelse Rachel så diskret lavede, for at vise helt præcis hvor Gabriel havde haft sin hånd. Lily slog hånden op foran munden med et lille gisp, og kom så til at fnise igen. ”Rachel! Du har da ikke… Jeg mener, I har vel ikke… Du ved…” Lilys øjne voksede lidt mere, og blev mere og mere nysgerrige, som hun rykkede tættere på Rachel. Hun var mildest talt ved at eksplodere, mest af alt fordi, det lød så surrealistisk i hendes ører. Fordi Caron var så slesk og kold … Men nu havde Lily nok alligevel heller ikke set sådan en side af ham. Hun var jo trods alt mudderblods, som så mange pænt ville have formuleret det. ”Åh, gud. Sig ikke at du har… Med Gabriel Caron, Rachel.” Lily var slet ikke klar over at hun gentog de fleste ord igen og igen, fordi hun var så forbavset. Lily var faktisk ikke klar over hvor langt Rachel havde taget tingene i løbet af årene, og heller ikke med hvem. Af en eller anden grund, havde de bare ikke sådan rigtigt snakket om det. Men det kom jo sikkert nu alligevel. Rachels ord om Aiden, fik hende dog til at tænke på noget andet, og hun rettede sig op fra sin stilling på alle fire, så hun kom til at sidde lige ovenpå sine skinneben med sine hænder imod lårene – en måde hun ikke ville sidde i en kjole foran andre end Rachel nogensinde. ”Og Aiden lever stadig, siger du?” sagde Lily med et seriøst ansigtsudtryk, selvom ordene tydeligvis var en spøg. Men Lily vidste hvordan Aiden havde det med fyre der rørte hans søstre. ”Og Gabriel også?”
|
|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Feb 7, 2011 22:35:19 GMT 1
Rachel kunne ikke andet end at tilbageholde en latter ved lyden af Lilys tøsede fnis og det lette gisp. Det var så typisk Lil at være så øm omkring hele det seksuelle emne! Grinende daskede hun til sin veninde og rystede på hovedet ved spørgsmålet. Da Ethan havde spurgt ind til det samme var Rachel nærmest blevet rasende, men det var bare så anderledes med den bedste veninde. Normalt var løvinden jo ikke den pigede pige og hadede at sidde og tøsefnidre, men kom det til Lils, kunne hun bare ikke stoppe. Det lå alt for naturligt for de to at have det for hyggeligt til at analysere og tænke over tingene. ”Slap af, din nonne!”, lo hun og blinkede kækt til sin veninde, da denne gentog spørgsmålet. Det var så typisk Lily ikke bare at kunne sige, at nogle havde haft sex. Nej, stod det til blondinen skulle alt antydes og pakkes ind i flere lag lyserødt vat. Det gik der op for Rach at de to veninder, der ellers snakkede om alt egentlig aldrig havde snakket om hvem de havde lavet hvad med. Da Lils så satte sig bedre til rette og lignede en, der var bange for at misse detaljer, kunne Rach ikke tilbageholde et fnis og nikkede til begge spørgsmålene.
”Ingen er døde, Lils!”, grinede hun og daskede til veninden, før hun fik sat sig op i skrædderstilling og vågent betragtede veninden. ”Du, musen? Er du egentlig jomfru?” Det var sjovt, så ligetil Rachel altid gik med tingene i forhold til Lils, men sådan var det jo.
WORDS 2461 OUTFIT KLIK TAG Lily Abott NOTES et lidt WTF-svar, som blev speedet ud af min “on fire”-hed xD
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Feb 8, 2011 12:49:12 GMT 1
for RACHEL IVORY ... and it's you and me,
OUTFIT
Lily udstødte en lyd der var en blanding af et fnys, en latter og et ucharmerende grynt, da Rachel bad hende om at slappe af. Hun tjattede til Rachels arm igen med let åben mund, så hun fik en fornærmet grimasse frem der dog kort efter blev afbrudt af en latter. Langsomt fik Lily skubbet sig selv ud over kanten igen, desperat for at komme af med kjolen, hun ikke ville komme til at fnulre helt til i hendes iver efter at høre mere af Rachels historie. Mens hun valsede over til stativet igen, så hun på Rachel over sin skulder, og vrikkede lidt med hofterne. ”Nonne, min bare.” drillede hun og blinkede sigende med det ene øje, og lo så hjerteligt bagefter. Med en lidt akavet bevægelse fik hun drejet armen om på ryggen og fat i lynlåsen. Det var altid nemmere at få dem af end på. Lily trippede let da kulden ramte hendes hud igen, og det tog hende ikke mange øjeblikke at trække sine bukser op over benene og den sorte top over hovedet. Sokkerne og striktrøjen lod hun ligge. Der var alligevel varmt nok på sovsalen. Pertenteligt smed hun kjolen hen over stangen på stativet igen, og smed sig så ellers ved siden af Rachel i hendes seng igen. ”Kunne du finde på at gøre det? Med ham?” fnes hun og dæmpede alligevel stemmen. Lily kunne ikke helt forestille sig det. Rachels spørgsmål smed dog Lily lidt ud af balance, som trak på skuldrende med et himmelfaldent udtryk. Hun var under det indtryk, at dem der ikke kendt hende så godt ofte troede at hun var en skabsversion af sin bror, mens dem der kendte hende godt havde en meget uskyldig forestilling omkring hende. ”Ja.” svarede hun ærligt og kort. ”Meget.” hun blafrede et par gange med øjenvipperne imod sin veninde, før hendes læber skiltes i et skævt smil. Det var underligt… At de ikke sådan havde diskuteret det før. Det var bare… Lily var nok ikke så ligetil på det område. ”Samme spørgsmål.” sagde hun og så på Rachel med vakt interesse. Lily kunne fornemme at hun ikke var helt gal på den hvis hun regnede med det modsatte svar af sit eget. ”Og i så fald, hvem?” Et mere flabet smil strøg hen over hendes ansigt, som hun nærmest hviskede det sidste.
|
|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Feb 9, 2011 1:16:02 GMT 1
Rachel grinede muntert og blinkede frækt til veninden, ved den lille optræden som denne fik fremtryllet, og lod derefter blikket glide over veninden. Whau, det var virkelig tydeligt, hvad fyrene faldt for der, erkendte hun hurtigt. Af og til kunne Rachel sidde fordybet i tanker om, hvad andre piger mon havde, der gjorde de havde faste fyre og hvorfor ingen rigtig var i stand til at falde for hende, men når det kom til den bedste veninde var hun ikke et sekund i tvivl. Udover det komplet åbenlyse, at pigen lignede en engel, var hun en usigeligt fantastisk person, man bare altid kunne regne med og stole på. Et svagt smil gled over Rachels læner ved sine tanker, før hun blev revet tilbage til virkeligheden, da Lils atter dumpede ned ved hendes side og straks fortsatte spørgerunden.
”Sandheden er, at jeg faktisk ikke ved det, Lils. Jeg stoler ikke rigtig på mig selv med ham, så jeg prøver mest at holde mig væk. Han er ikke god for min i forvejen indviklede situation” Selvom Rachel og Lily var bedste veninder, lå det hende stadig ikke helt enkelt at fortælle om sine følelser, især ikke når det gjaldt kærlighed og det var noget sjældent at se hende komme dybt ind på emnet. Seksuelle emner var dog meget lettere for hende, da det ikke var ligeså intimt for hende som følelsessnak og hun kastede sig lykkeligt over emnet. Lilys svar overraskede hende dog ikke og hun nikkede roligt, før emnet gik ind på hendes eget sexliv. Eftertænksomt nikkede hun igen og sendte veninden et skævt smil.
”Som du sikkert har gættet, var Alex jo min første”, sagde hun roligt og holdt vågent øje med Lils. Hun havde været sart omkring hele Alexander Young-emnet for tiden og det skyldtes jo sikkert hele sovesals-trekants-dramaet. Forsigtigt begav hun sig dog videre, ”Og udover det, så Stuart Fellton, Maxwell Preston og Adam Argall”, sagde hun med et tøset fnis og blinkede drillende til sin veninde. Godt nok havde hun intet dårligt rygte endnu, men det var almindeligt kendt at løvinden ikke just var genert af sig.
WORDS 350 OUTFIT KLIK TAG Lily Abott NOTES -
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Feb 9, 2011 21:23:59 GMT 1
for RACHEL IVORY ... and it's you and me,
OUTFIT
Det var sjovt som det fungerede med piger. Det der med, at de altid syntes at deres veninder bare lige var dét smukkere. Lily havde altid beundret Rachel for den måde hun altid formåede at se elegant og feminin ud, uden egentlig at gøre verdens største forsøg på det. Men det var nok bare en del af det med at være veninder. Et smil voksede frem på hendes læber, og hun fnes og blinkede overrasket på de rigtige tidspunkter, mens Rachel remsede op. ”Fire?” sagde hun forbløffet, og kom til at tænke på, om det var unaturligt for hende selv ikke at have været sammen med nogen overhovedet, siden Rachel kun var et år ældre end Lily selv. Hun lod sig dog på ingen måde gå på af det, tilfreds med at tage sig god tid med tingene. Lily kunne ikke ligefrem sige, at hun var overrasket over at Alexander og Rachel havde været sammen, fordi de var ekskærester (noget som Lilys samvittighed bøvlede noget med) og nøjedes med at reagere med et halvmisundeligt suk og et bredt smil da Rachel fortalte det. Ikke fordi det var noget Lily ønskede for tiden, siden hendes hoved var fyldt til randen med Benjamin, men det ville være løgn at sige at hun i dén periode, havde haft et par mere lunkne tanker om den ældre hanløve, selvom det var hendes bedste venindes ekskæreste.
|
|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Feb 9, 2011 23:13:32 GMT 1
Rachel havde altid elsket at snakke med Lils. Ikke bare fordi hun altid kunne føle sig fuldkommen tryg og sikker med veninden, velvidende, at det hun fortalte aldrig ville slippe ud, men også fordi Lils var det perfekte publikum. Hun gispede og grinede, fnes tøset og blinkede overrasket lige når der blev lagt op til det og det kom bare så naturligt, så man altid følte sig fuldkommen vigtig, når man berettede til hende. Spørgsmålet fik dog en svag rødmen til at tegnes på Rachels halvfregnede kinder og hun nikkede svagt. Et eller andet sted ønskede hun jo virkelig at være som Lily, den søde pige, der måske ikke var kendt af alle eller punkt for manges fantasier, men var elsket dybt og inderligt af sin kæreste og kunne gemme sig til den rigtige. Nej, det havde aldrig været Rachel, men et eller andet sted var det jo den drøm alle havde. Alligevel fik hun det altid kække smil frem på læberne.
”Du kender mig jo, Lils”, fnes hun og fik rykket sig ned at ligge i sengen. Roligt gav hun sig til at studere sine negle og neglerødder, før hun kiggede tomt op i brædderne i loftet. Hendes bryst hævedes og sænkedes i et dybt suk, før hun åbnede munden, lod et kort sekund ordene vendes lidt inde i hendes hoved, før hun lod ordene forlade hende. De måtte under ingen omstændigheder blive forstået forkert, så det var vigtigt.
”Det sårede mig for resten, det med Alexander”, sagde hun og holdt de brune øjne oppe mod sengens loft, trak benene halvvejs op i en trekant. ”Ikke at det gør noget nu, jeg er kommet mig over det og du skal ikke have det dårligt med det. Jeg synes bare du fortjente at vide det”. Hun vendte kort ansigtet mod Lils, så det krøllede hår spredte sig som en vifte under hendes hoved. ”Men du skal vide, jeg er glad for det med dig og Ben.. Virkelig.. Jeg ville ønske, jeg havde en, der kiggede på mig på den måde”.
WORDS 340 OUTFIT KLIK TAG Lily Abott NOTES -
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Feb 9, 2011 23:59:27 GMT 1
for RACHEL IVORY ... and it's you and me,
OUTFIT
Da Rachel fik sig vinklet ned på ryggen, fulgte Lily efter lidt tid efter, men placerede sit hoved imod sin bedste venindes mave, og trak knæene lidt op så de ikke ville rage ud over kanten på sengen, der alligevel ikke var så bred. Ligesom Rachel, stirrede Lily ned på sine malede negle, med et neutralt ansigstudtryk. Lily sagde ikke et eneste ord eller fortrak en mine da Rachel begyndte at snakke om Alexander. Egentlig havde Lily godt vidst at den sikkert ville komme på et eller andet tidspunkt, og selv efter Rachel var færdig med at tale, holdt Lily blikket på sine negle lidt endnu. Hvad skulle hun sige til det? Fortrød hun det med Alexander? Både og. Ja, men alligevel ikke. ”Hør, Rachel…” Lily kæmpede for at plapre et undskyld ud, hun måske ikke ville være helt oprigtig med. Så var det bedre det blev inde. ”… Det var ikke sådan, at det var planlagt. Du har fået hele historien.” sagde Lily lavmælt i et mildt tonefald, mens hendes blik faldt på den modsatte væg og hun lod hænderne hvile fladt imod sin mave. Sandheden var, at hun som så mange andre piger havde flirtet med Alexander, uden egentlig at have nogen bagtanker med det. Men den … lettere romantiske stemning i det forladte klasselokale havde overvældet hende ud over alle grænser. Og ærligt talt, havde hun i det øjeblik ikke skænket Rachel en tanke, uanset hvor forfærdeligt det lød. Hendes ene hånd forlod maven, og greb ud efter en af Rachels hænder ved at løfte armen over sit hoved, og gav den et kort klem. Hendes hoved drejede sig lidt, så hun kunne se op på Rachel. ”Det skal nok komme, Rachel. Når du mindst venter det, tro mig. Du er den smukkeste og dejligste pige jeg kender. Alle der ikke ser det, må være rablende sindssyge.” En varm følelse spredte sig i Lilys mave, og den knugende følelse fra Rachels første ord om Alex forsvandt lige så stille igen, som Lily kom til at tænke over hvad Rachel havde sagt. Så Benjamin virkelig på hende på en speciel måde?
|
|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Feb 17, 2011 13:38:57 GMT 1
OUTFIT KLIKfor LILY ABOTT Da Lily begyndte at forklare sagen, rystede Rachel hurtigt på hovedet som at hun ikke gad snakke mere om det. Hun var jo ikke sur og bebrejdede ikke veninden for noget – hun vidste jo trods alt hvor god Alex var til t få sin vilje, når det gjaldt piger og det var intet under at Lils også kort var endt i hans favn. Nej, der var ingen grund til at forklare den sag, det havde bare været vigtigt for Rachel at kollegiekammeraten havde kendt til hendes følelser omkring det. De var jo trods alt bedste veninder og burde kunne snakke om alt, selv Alexander Young. Rach kunne dog alligevel ikke vide sig helt sikker på, hvad hun ville gøre, hvis hun endte sammen med ham igen. Godt nok havde Lil jo Benjamin og de var lykkelige sammen, men Rach og Benjamin var jo fantastisk tætte venner – Lils og Alexander undgik jo efterhånden hinanden. Et lavt suk gled over hendes læber og hun trillede over mod blondinen i en sløv bevægelse.
”Jeg ved nu ikk, Lils”, sagde hun med et tungt suk og trak kort på de spinkle skuldre, var tavs for en stund, før hun atter fortsatte, ”Jeg ved sgu ikke engang om jeg er klar til en, der virkelig holder af mig.. Jeg mener.. Jeg havde Adam, der virkelig elskede mig, men.. Jeg foretrak fyre som Alexander, Ethan og, Merlin forbyde det, Gabriel Caron.” Sløvt dumpede hun tilbage på ryggen.
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Feb 17, 2011 16:08:12 GMT 1
for RACHEL IVORY ... and it's you and me,
OUTFIT
Lily sukkede tungt, og gled ned fra Rachels mellemgulv hvor hendes hoved havde hvilet, og fik sig møvet op ved siden af veninden, så hun kunne se hende. Det gjorde det hele meget nemmere når de skulle snakke sammen. Hendes ord fik en rynke til at danne sig imellem Lilys øjenbryn, mens hun kæmpede for at finde de rigtige ord. Alt i alt, vidste hun ikke rigtigt hvad hun skulle sige til det Rachel sagde. På det punkt var de to piger så forskellige, at Lily ikke kunne have nogen chance for at relatere til det. Selv holdt hun sig til de rolige typer – måske lige med Jacob Ivory som undtagelse, men de havde også bare været venner, der skulle have blevet ved med at være det – og typer som dem Rachel nævnte sagde ikke Lily en hujende fis. Bortset fra en enkelt af dem, selvfølgelig. Men Alexander havde været charmerende, og Lily havde haft brug for noget til at abstrahere fra de tragiske hændelser der hvilede som en tæppe over skolen. ”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, Rachel.” svarede hun ærligt, og fangede hendes blik med sit eget.
|
|