|
Post by Rachel Saskia Ivory on Jan 30, 2011 17:47:13 GMT 1
Julen var efterhånden helt forsvundet fra det store slot og var begyndt at tage vinteren med sig. Sneen var begyndt at smelte og selvom det af og til stadig dalede med de fine krystaller, var det sjældent de blev liggende. Rachel kunne næsten ikke beslutte sig om dette glædede eller irriterede hende, da hun jo egentlig elskede sneen og sneboldkampene, al sjoven udenfor i det hvide landskaber. Til gengæld kunne hun også mærke, hvordan hun glædede sig til foråret. Det, at det betød tættere på skolens afslutning, skænkede hun dog ikke en tanke – det var simpelthen for deprimerende. Ligesom det at tænke på, at det igen var søndag og hun lige havde tilbragt de sidste tre timer på de lektier, hun havde haft udskudt de sidste to dage.
Derefter havde hun så ledt forgæves efter sine venner, hvorefter Rachel så havde opgivet og søgt op mod sovesalene og hun havde slået sig ned i sin seng, hvor hun nu sad. I den første tid havde hun kedet sig bravt. Rache havde altid været en social person, så det pludselig at sidde alene på sovesalen uden underholdning fra en anden, var til at dø over. I en sløv bevægelse søgte hun ned i sin skoletaske, hvor hun fiskede sin eliksirbog op. Det var egentlig ikke fordi eliksir var et skønt fag, men det havde af en eller anden grund altid irriteret hende. Hurtigt satte hun sig til rette med benene trukket lidt op og stak næsen i bogen.
WORDS 247 OUTFIT KLIK TAG Lily Abott
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Jan 30, 2011 19:16:51 GMT 1
for RACHEL IVORY ... and it's you and me,
OUTFIT
Der var altid mere køligt på trapperne der førte ind til sovesalene, og Lily skuttede sig en lille smule, mens hun foldede armene løst over sit bryst, som om det ville hjælpe hende til at holde varmen. Mørket var ikke faldet helt på endnu, så der var stadig lys derude, den eneste forudsætning for at Lily var gået alene. Hun undgik at tænke på, at hun rent faktisk skulle tilbage igen på et tidspunkt, og hvis hun kendte sig selv ret ville det ikke blive lige med det sammen. Med et lille puf skubbede hun døren indtil sovesalen, som tilhørte pigerne på årgangen over Lilys op, og stak hovedet indenfor, før resten af hende fulgte efter. Det var weekend, så skoleuniformen var ikke påkrævet, en ting som Lily altid benyttede sig af. Hun havde trods alt levet elleve år som muggler, og havde svært ved at finde sig tilpas i diverse hekseskrud, selvom hun egentlig gerne ville. Hendes gode, gamle tøj var dog bare en tak bedre. Uden at skænke det en eneste tanke, styrede den lyshårede pige automatisk mod en bestemt seng, som hun satte sig ned i med et bump, lige ud for sin bedste venindes fødder. ”Hej Rach!” sagde hun med et smil, og lænede siden op af en af de fire sengestolper der så taktisk var placeret i hvert hjørne af sengen. Automatisk strøg hendes hånd op til håret, hvor hun strøg en lok der havde undsluppet den rodede knold i nakken, om bag ved øret.
|
|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Feb 1, 2011 17:37:36 GMT 1
Det var næsten som havde guderne, hvis de da fandtes, hørt hendes lydløse bøn om selskab, da Lils ikke meget mere end et par sekunder efter Rach havde fundet bogen frem, trådte ind på sovesalen. Det var egentlig sjovt, for Rachel behøvede ikke hæve blikket fra bogens sider for at vide, hvem der var trådt ind ad døren. Man kunne kende folk på deres skridt og havde man kendt folk så længe, som hun havde kendt Lil, ville man straks kunne høre det. Hurtigt lod hun bogen dumpe ned i sit skød og vendte de brune øjne mod sin veninde, der hurtigt fik styret over mod hende og dumpede ned ved hendes fødder. Straks voksede smilet på Rachels læber.
”Hey Lils”, svarede hun roligt og sendte veninden et skævt smil. ”Hvad har du så for af uartige ting i aften?”, hun blinkede drillende til hende og rettede sig en smule op i sengen, spejlede nærmest Lils bevægelse, da hun selv trak en løssluppen lok hår bag øret. Det var nærmest ikke til at beskrive hvor lykkelig hun var for, at de to var blevet venner igen efter det postyr der havde været på drengenes sovesal. Heldigvis kunne de to piger jo heller ikke holde ud at være uvenner i længere tid af gangen og de var hurtigt fundet sammen som de fnisende bedste veninder, som næsten alle på deres kollegium kendte i hvert fald af omtale.
WORDS 236 OUTFIT KLIK TAG Lily Abott NOTES sorry det er kort xD
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Feb 1, 2011 20:06:09 GMT 1
for RACHEL IVORY ... and it's you and me,
OUTFIT
At Lily og Rachel var blevet veninder igen var ikke noget stort mirakel. Nok havde de haft modgang, men de havde aldrig droppet hinanden fuldt ud, og det havde ikke taget dem længe at lappe tingene igen efter sovesalsepisoden. Hun skubbede ærmerne på sin hjemmestrikkede sweater lidt op af sine underarme, så de endte lige under hendes albuer og med et lumsk smil, holdt Lily det mugglermagasin frem imod Rachel, som hendes mor havde sendt til hende i sidste uge. Lily, de havde sat sig i skrædderstilling, vippede fremover på sine håndled og kravlede derved op ved siden af Rachel, hvor hun endte med at ligge halvt ned, med sin albue på hendes hovedpude. Der var masser af plads i sengen til de to spinkle piger, på trods af at den kun var lavet til en. ”Jeg har brug for din hjælp,” sukkede hun og drejede sig om på maven, og slog op på en uvilkårlig side i magasinet, mens hendes ene finger legede med en blond tot hår. ”Sagen er…” begyndte hun, men kom så til at fnise lidt for tøset, og bed sig i underlæben, uden rigtigt at kunne få det sagt. "Jeg skal bruge en kjole." Lily kunne ikke lade være med at rødme en lille smule.
|
|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Feb 4, 2011 8:41:45 GMT 1
Rachels blik gled over sin veninde, da hun trak sin strik lidt op. Yeah, det var jo også pænt varmt derinde og selv sad Rach jo kun i kjole. Et kort sekund lod hun sig fordybe i minder og hun smilede lidt for sig selv. Sidst de to piger virkelig havde været oppe at skændes havde været for flere år siden og der havde de, meget stædigt, stillet sig med ryggen til hinanden med armene over kors og ventet på den andens undskyldning. Der var dog ikke gået meget mere end et par sekunder, så havde de begge vendt sig om, grædende selvfølgelig, og omfavnet hinanden. Nej, man kunne ikke sige de to piger var stridshaner og det var kun godt. Hurtigt forsvandt dette minde dog, da Lils holdt et mugglemagasin frem og Rach vendte sin opmærksomhed mod det.
Mugglemagasiner havde nu aldrig været Rachels ting, de kedede hende. Hvad var der så spændende ved en masse fastfrosne piger? Så kunne man jo ikke engang få tøjet ordentligt præsenteret. Hun skubbede sig hurtigt ned at ligge halvt ved siden af Lily, rullede selv om på maven som sin veninde. Roligt lyttede hun til hendes ord og grinede selv lavt af sin veninde, da hun en anelse frygtsomt fnisede tøset. Typisk Lil at have problemer med at få tingene sagt. Hun vidste jo, de kunne snakke om alt. Da det så endelig var ude, hævede Rach et slankt øjenbryn og betragtede den blonde pige ved sin side.
”Du skal bruge en kjole?” gentog hun langsomt, før en lav latter gled over hendes læber. ”Du er jo kommet til den rette, men du ved jo ligeså vel som jeg at en kjole ikke bare er en kjole” Drillende blinkede hun til sin veninde og puffede lidt til hendes spinkle skulder. Hvad var der dog med pigebarnet, så hun ikke bare sagde det?
WORDS 310 OUTFIT KLIK TAG Lily Abott NOTES -
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Feb 6, 2011 12:55:56 GMT 1
for RACHEL IVORY ... and it's you and me,
OUTFIT
Lily vred sig lidt på sengen, for at komme til at ligge en smule bedre, og begrave sig lidt længere ned i madrassen. Hun bladrede lidt frem og tilbage i bladet, uden rigtigt at komme frem til noget, før hun skævede over til Rachel der placerede sig ved siden af Lily, på samme måde som hun selv lå. Hun blev ved med at lege lidt med hårlokken, før hun til sidst skubbede den om bag øret i en langsom bevægelse. Et lille, forlegent smil krøllede sig sammen over hendes læber, og hun fnes let for sig selv. ”Jeg vidste, jeg kunne regne med dig, Rach.” sagde hun og puffede let til sin venindes skulder. Før hun sagde mere, hvilede hendes blik på en af siderne i magasinet, uden egentlig rigtigt at se på modellerne, tilbehøret eller de underskønne outfits, som den var spækket med. Hendes hånd fandt vej under hendes hage, og hun hvilede hovedet på den, med albuen imod madrassen. ”Ikke bare en kjole… Nej.” hun rømmede sig let, og kiggede over på sin veninde med et sigende smil. ”Nu må du ikke dømme mig…” sagde hun, stadig med et skævt, indforstået smil på sine læber og et uskyldigt udtryk i øjnene. ”Det er fordi … Det er snart Benjamins fødselsdag, og jeg tænkte…” sagde hun langsomt og lod sætningen glide ud i ingenting, fordi hun ikke mente at hun behøvede sige mere end det. Det var lidt underligt, når han var Rachels bedste ven, men det var ikke til at komme udenom at Rachel derfor kendte ham godt – nok bedre end Lily gjorde, trods alt. ”Men jeg er håbløs!” udbrød hun og lod armen under sin hage forsvinde, og dermed dumpe helt ned på siden på madrassen, med sin kind halvt imod Rachels pude, halvt imod det åbne blad, og armen fra før strakt over sit hoved. Lily var ret tilfreds med at der ikke var andre piger på sovesalen i øjeblikket.
|
|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Feb 6, 2011 17:28:36 GMT 1
Ordene der forlod den blonde piges læber fik en svag latter over Rachels læber og hun puffede drillende let tilbage mod sin venindes skulder. Da Lil så fik forklaret, hvad hun i virkeligheden tænkte angående kjolen og hvad den rigtigt skulle bruges til skubbede Rach sig hurtigt op at sidde i sengen. Hendes kinder blussede og glødede af flovhed over informationen. Egentlig havde hun det jo fint nok med det søde par hendes bedste venner udgjorde – intet der, men alle de slibrige detaljer kunne de jo godt holde for sig selv! Hun kunne altid forestille sig at fyre længtede efter Lil og gerne ville have hende i en fræk, lille, sort kjole, men det skulle bare ikke være hendes Benji, der ville det! Nej, det var lige lidt for mange detaljer for Rach og hun viste dette med at vifte hektisk med armene. I en hurtig bevægelse gled hendes fingre så ned mod Lilys sider og strøg fingrene kildende mod venindes sider i en kort tid.
”Jeg vil ikke høre om dig og Benjamin og den kjole han vil have dig i! jeg ved udmærket hvordan den ser ud!”, grinede hun og fik trukket fingrene tilbage fra sin veninde, dansede op fra sengen. Hun havde tit været i stand til, godt nok under svage protester, at trække Benjamin ud og shoppe og endda af og til få hans meninger om det tøj, hun prøvede på og købte. Med dansede skridt fik hun svanset sig hen til sin kuffert. Godt nok så den lille og sød ud, men takket være magi havde hun fået plads til hele sit skabs indhold i kufferten. Hurtigt fik hun trukket et miniature tøjstativ frem og ved enkelte slag med staven, som hun i en hurtig bevægelse trak frem fra under sin kjole, hvor den tit sad i strømpebåndet, blev stativet hurtigt den normale størrelse.
”Sidst jeg købte en kjole, mente han nemlig at hvis han nogensinde fik en kæreste, måtte han se hende i sådan en”, sagde hun og grinede kækt, ”Må jeg gætte på vi leder efter en lille, sort kjole?” Rachel blinkede drillende til sin veninde.
WORDS 353 OUTFIT KLIK TAG Lily Abott NOTES -
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Feb 6, 2011 18:49:44 GMT 1
for RACHEL IVORY ... and it's you and me,
OUTFIT
Lily faldt automatisk lidt længere til siden, så hun lå halvt på ryggen, da Rachel brat skubbede sig op i siddende position, og Lily kunne ikke lade være med at fnise forlegent, og slå hånden op foran sit rødmende ansigt.”Åh, hold op!” hånden hun havde holdt foran ansigtet skød ud, og landede på Rachels arm i et svagt dask. ”Det er jo ikke sådan at det er Aiden vi snakker om! Det er bare Ben!” Lily rettede sig en lille smule op, men måtte kollapse igen, da Rachel kildede hende i siderne, mens Lily gispede for at fremstamme et stop, uden held. Da veninden endelig trak sig væk, faldt Lily helt om på ryggen med hænderne imod maven der var øm af at le, selvom hun kort efter smækkede begge to op over hovedet, samtidig med at Rachel fløj op fra sengen og valsede over imod sin kuffert. Lily sukkede let, og trak sig så langsomt op i siddende stilling. Hun havde været midt i en nonchalant bevægelse, at samle bladet op fra puden, da Rachels ord ramte hende og Lily tabte underkæben. Altså, hun vidste jo godt at Benjamin og Rachel var bedste venner, men dén havde hun altså ikke lige set komme. ”Åh gud. Jeg skulle aldrig være gået til dig!” Lily faldt bagover på sengen igen og tog sig til hovedet og lukkede øjnene i med et forlegent, men bredt, smil på læberne. Få øjeblik efter svang hun sine ben ud over sengekanten, og var ved Rachels side umiddelbart efter. ”Bare lad som om at det ikke er Benjamin… Lad os sige… Det er sådan en lækker én som… ” Lily granskede skolens fyre i sit hoved hurtigt, med et klemt ansigtsudtryk for at finde et andet eksempel. ”… Adam Argall!” Lily slog dramatisk ud med armene, og et sigende ansigtsudtryk. Hun vippede et par gange med øjenbrynene, smilede indforstået til Rachel. ”Hvad ville du tage på, i dén situation?” hun hævede et øjenbryn, udmærket klar over at Rachels stil var noget mere udfordrende end Lilys. Men nu var en lille, sort kjole heller ikke ligefrem Lilys stil.
|
|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Feb 6, 2011 19:33:58 GMT 1
Ved Lils uskyldige kommentar om, at det altså trods alt var Benjamin og ikke Aiden de snakkede om, fnes Rachel tøset og daskede lidt til sin veninde. ”Det din sikkerhed og ikke mig, der er glade for vi ikke snakker om Aid” spøgte hun med et tøset fnis og daskede lidt til sin veninde. Hun ville dog aldrig gøre noget mod Lils, men hun kunne så heller ikke forestille sin elskede veninde sammen med tvillingen. Nej, det var bare for absurd en tanke! Hun kom dog hurtigt på kjolejagt og gennemgik de mange kjoler, der hang på stativet. Det var ikke fordi at Rachel gik meget op i sit tøj, men der var bare intet bedre end at shoppe! Desuden så endte Imogens tøj tit i hendes klædeskab og omvendt, så af og til fik de lige prøvet hinandens tøj eller byttet om. Deres mor kunne trods alt heller ikke altid holde styr på hvis der var hvis. Da Lils nævnte Adam Argall, forlod en latter Rachels læber og hun vendte sig mod Lils med et frækt glimt i øjet.
”Hvem siger jeg vælger at have tøj på sammen med et hunk som Adam Argall?”, grinede hun og rullede med tungen, så en katteatig spinden forlod hende. Grinende vendte hun opmærksomheden tilbage mod sit tøj og fandt, hvad hun ledte efter. I en hurtig bevægelse fik hun fremtrukket en meget enkel sort kjole. Det var tydeligt den var tætsiddende og lavet af blødt, let elastisk stof. Stropperne var tynde og sorte som resten, dog aftagelige, hvilket også var grund til det lette bånd af gummimateriale i indersiden oppe i toppen, så den var selvsiddende hvis man valgte at fjerne disse. Den gik til cirka midt på låret og gik ned til lidt under skulderbladende ved ryggen.
”Hvad siger du til den lille frækkert her?”, hun fnes tøset og holdt kjolen frem mod sin veninde.
WORDS 318 OUTFIT KLIK TAG Lily Abott NOTES -
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Feb 6, 2011 20:54:37 GMT 1
for RACHEL IVORY ... and it's you and me,
OUTFIT
“Ja, ja – jeg ved det godt!” Lily himlede med øjnene, udmærket klar over at Rachel nok ikke ligefrem ville være henrykt, hvis Lily slog pjalterne sammen med Aiden, medmindre det var for good. Men på den anden side, havde Lily aldrig set på Aiden på den måde, så det var vel bare til alles held. Lilys øjne fulgte interesseret med i Rachels gennemgang af kjolerne, mens hun måtte kvæle et fnis, der mest af alt lød som et nervøst host. ”Rachel!” sagde hun og sendte hende et forlegent blik. Det var ikke utydeligt for nogen at den ældre løve var noget mere løssluppen end Lily. Lily vidste dog at hun selv havde startet det, og ledte per automatik tankerne over på Benjamin, for at ignorere de billeder Rachel netop havde formået at sætte i hendes hoved. I stedet for at kommentere mere på det, betragtede Lily kjolen med et vurderende blik, mens hun prøvede på at forestille sig selv i den meget kropsnære, lille sag. ”Åh, den er perfekt.” mumlede hun, mens hun fortsat betragtede kjolen. ”Men, jeg bliver nok nødt til at prøve den.” afsluttede hun og så op på Rachel. Rachel var spinklere end Lily var, så der var nok tale om, at den ville sidde en smule strammere på Lily, men hun var villig til at gøre forsøget.
|
|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Feb 6, 2011 22:10:36 GMT 1
Det var kun almindeligt kendt at Rachel var langt mere udadvendt og løssluppen end sin yngre veninde og det var jo også klart, at det ikke kun lå i året mellem dem, men også deres personlighed. Rache havde altid emmet af selvsikkerhed, hvor Lil var lidt mere tilbageholden lige med det første. Af og til, når de var alene, fik Rach dog alligevel en indskydelse af, at hun nok havde skabt et monster i sin bedste veninde, der nu var meget mere udadvendt end på første år. Første år havde hun bare været en usikker, lille blond mugglepige, hvor Rache ikke bare havde været kendt på Hogwarts og i magikerverdenen, men også havde hele sin familie, der nærmest fyldte hele slottet, at læne sig op ad. Det var også grunden til, hun selvfølgeligt holdt mund om hende og sine fantasier om Argall. Da Lils erklærede sin mening om kjolen, kunne Rach ikke holde et bredt smil tilbage og hun gik med hurtige skridt hen til sengen og lod sig dumpe ned i den.
”Lad mig da se den på, babe!”, grinede hun og lagde sig til rette i sengen halvt liggende med benene bøjet op. Hun gav sig til at studere sine negle lidt, åbnede du tøvende munden. Det gik langsomt op for hende, at hun ikke havde fortalt veninden om Gabriel endnu.
”Du, Lils? Du har hørt om sladderen mellem mig og Gabriel Caron, ikke?”, begyndte hun tøvende og betragtede blondinen.
WORDS 242 OUTFIT KLIK TAG Lily Abott NOTES -
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Feb 6, 2011 22:37:11 GMT 1
for RACHEL IVORY ... and it's you and me,
OUTFIT
Lily tog imod kjolen fra sin veninde, og betragtede den kort, før hun lod den falde hen over stangen på det fikse stativ Rachel havde trukket op af sin kiste. Med et kort blik imod Rachel, der smed sig i sengen, begyndte Lily at trække sit tykke lag tøj af, og hun gøs let da gåsehuden voksede frem på hendes blottede hud, efterhånden som hun smed sine tøjmængder i en bunke på gulvet. Lily var ikke direkte genert omkring sin krop, men hun håbede i det øjeblik ikke, der ville komme andre piger ind i sovesalen. Mest af alt fordi Lilys venindekreds ikke også strakte sig til resten af pigerne på Rachels sovesal, og det med at stå i næsten ingenting foran en masse tøser, kunne hendes selvtillid ikke klare. I en hurtig bevægelse, trak hun kjolen op omkring sin krop, glad for at stoffet kunne strækkes. Forskellen på de to pigers kropsbygning kunne mærkes, og Lily rynkede lidt på panden, da den strammede en smule for meget over hofterne, men besluttede sig for, at det sagtens kunne gå efter lidt tid. ”Gabriel Caron? Nej… Hvilke rygter?” Lily drejede hovedet imod sin veninde i en hurtig bevægelse, med et nysgerrigt ansigtsudtryk. Lily tjekkede sjældent sladdertavlen, der ellers forsagede meget bøvl blandt eleverne. ”Lyn mig lige op.” hun vendte ryggen imod Rachel der lå i sengen, stadig ventende på hendes svar. Med den ene hånd holdt hun den ene af de meget tynde stropper på plads over sin blege skulder, mens den anden strøg håret der havde undsluppet knolden i nakken, om bag ved øret.
|
|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Feb 6, 2011 22:58:50 GMT 1
Rachels blik hvilede tomt på Lils, mens hun klædte om. De to piger havde efterhånden set hinanden afklædte så mange gange at det ikke længere var noget problem for hende. Desuden var der langt andre, vigtigere tanker, der fyldte hendes hoved. Da veninden ikke lod til at kende til rygter, sukkede hun svagt. Det gjorde det udelukkende værre at skulle fortælle om alt, når pigen ikke engang var sat ind i det grundlæggende. I hovedet begyndte hun at vende sætninger, før at tjekke, hvordan det ville komme bedst ud og besluttede så bare at gøre det så ligeud som muligt. Hun failede alligevel altid det at pakke tingene omhyggeligt ind, da hun altid pakkede det for meget ind og gjorde det uforståeligt. Tænksomt gik hun over til veninden og fik lynet kjolen i, før hun dumpede ned i sengen igen.
”Du ser fantastisk ud”
[/color], sagde Rachel med et stolt smil, nok lidt for at tale udenom, før hun tog et par dybe indåndinger, lod den klare luft fylde sine lunger og kastede sig så ud i det. ”Der er gået de her rygter om, at jeg skulle have kysset med Caron”, hun nærmest spyttede det ud som havde ordet en forfærdelig smag. Hun holdt vejret og så lidt på sin veninde for reaktion, for så at fortsætte til pointen. ”Problemet for mig er, at det ikke bare helt er et rygte… Aid fandt os og ham med hånden…. Du ved..” Hendes kinder begyndte at gløde svagt. [/justify] [/blockquote] WORDS 246 OUTFIT KLIKTAG Lily Abott NOTES -[/blockquote]
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Feb 7, 2011 14:52:44 GMT 1
for RACHEL IVORY ... and it's you and me,
OUTFIT
Lily ventede uden rigtigt på at bevæge sig, på at Rachel kom og lynede kjolen. Hvis hun gav slip på den ene strop inden, ville den bare falde ned under hendes bryst igen. Hånden hun havde haft ved sit hår, lod hun i stedet hvile på kjolens udskæring, omkring hvor den skulle sidde, og holdt den på plads. Med bøjet hoved så hun lidt ned af sig selv, først foran og så ned af siderne, men blev ret hurtig enig med sig selv om, at hun ikke kunne bedømme noget som helst fra den vinkel. Hun slog et enkelt slag med hovedet, for at få hårtotten der igen var faldet ned i panden på hende væk fra ansigtet, nu da begge hendes hænder var optaget. Og så var Rachel lige bag ved hende, og selvom det slet ikke var nødvendigt, tog Lily sig selv i at trække maven en lille smule ind da Rachel skulle lyne kjolen. Det var vel bare instinktivt. Hun smilede over skulderen til sin veninde, da hun fortalte hende at hun så fantastisk ud, uden rigtigt at kommentere det, før Lily selv havde set sig. I den tid det tog Rachel at smide sig på sengen, havde hun bevæget over til hvad der nok var pigernes fælles spejl, men stod tættest på Lilys bedste venindes seng, og betragtede sig selv. Synet var overraskende. Kropsnær og Lily var normalt ikke to ting der på nogen måde gik sammen, og heller ikke helt sort tøj (på nær skolekappen, der ikke rigtigt gjaldt) men den lille, enkle kjole var nok til at Lily måtte blinke et par gange for at genkende sig selv. Den var måske lidt for kort og lidt for nedringet til Lilys smag (Og Samuels, tænkte Lily lettere trodsigt) men hun kunne ikke benægte at det ikke var helt dumt. ”Det er virkelig en smuk kjole, Rachel!” sagde hun distraheret og vendte sig flyvsk rundt foran spejlet, så hun endte med at stå med ryggen til det, og se sig over skulderen for at få bagpartiet med. Med ét blev hun dog revet ud af det, og hun måtte tage sig til nakken da det havde givet et smertefuldt smæld, så hurtigt som hun havde kastet hovedet imod Rachel på sengen. ”Har du kysset med Gabriel Caron!?” udbrød hun og tabte underkæben, mens hun ignorerede smerten i nakken. På få sekunder bevægede hun sig over til enden af Rachels seng, og greb fat i sengestolperne, så hun kom til at så med udslåede arme (Og så ærligt talt ret … dominerende ud, med det viltre hår der havde fundet vej væk fra den løse elastik og den stramme sorte kjole) Lily bremsede dog sig selv i at spørge om mere, da Rachels… andre… ord sank ind. ”Rachel Saskia Ivory! Hvor havde han sin hånd?” Lily kunne ikke lade være med at spærre øjnene nysgerrigt op, og få sekunder efter var hun kravlet op i sengen til Rachel på alle fire. Godt nok var hun ingen fan af Gabriel Caron, men hun var trods alt en pige. En god drengesladder skulle ikke gå hende forbi.
|
|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Feb 7, 2011 15:14:44 GMT 1
Rachel lod roligt blikket hvile på Lil, da hun med hurtige skridt fik vandret hen til spejlet tæt ved fællesspejlet. I starten havde det stået i den anden ende af værelset, men da det hurtigt var gået op for pigerne, at det gavnede alle at spejlet var tæt på Rachels garderobe – de lånte jo alle sammen tit kjoler eller andet tøj af den sociale løvinde – var det blevet rykket og stod nu fast der. Desværre betød det så også, at det første hun så om morgenen var sit morgenhår og hektiske udseende, men efter hun var begyndt at sove med håret bundet stramt i en fletning var det blevet bedre og hun nød faktisk at betragte sig selv. Mange piger på deres alder havde det med at kritisere sig selv for ligesom at få komplimenter og mange piger var meget selvkritiske. Det havde dog aldrig været Rachels tilfælde, da hun altid havde syntes hun selv var køn. Altså ikke at hun gik og var selvglad eller trampede rundt i at hun selv mente, hun så godt ud, men havde bare ikke problemer med at betragte sig selv eller vise sig frem. Ved komplimentet af kjolen kunne Rache ikke tilbageholde et smil, men trak bare på skuldrene.
”Det er bare et sort stykke stof, skatter, det er pigen, der bærer den, der ændrer det hele. Det er hende, der er smuk”, sagde hun med et skævt smil og lod neglene rive lidt i en neglerod, mens hun betragtede sin veninde og afventede reaktionen på det med Gabriel. Hun måtte ikke vente længe og reaktionen var heller ikke just skuffende. Et usikkert, tøset fnis forlod Rachel og hun blinkede drillende til veninden.
”Brug din fantasi, hvor tror du selv hans hånd havde fundet vej hen?”, spurgte hun og hævede sigende lidt op i den grå kjole, snoede en lok af håret stramt om pegefingeren. ”Men… Jeg ved ikke, jeg hader ham, men hver gang vi bare er tæt på hinanden er det som om jeg bliver fuldkommen elektrisk! Seriøst, jeg må bare ha ham!”, sagde hun med dramatiske håndbevægelse og dumpede ned at ligge med armene over hovedet.
”Men du har ikke engang hørt det værste, musen…”, fortsatte hun klagende og så lidt op på sin veninde, ”Aiden synes lige, han skulle kigge forbi mens jeg sad med åben skjorte og en fyrs hånd under skørtet!”
WORDS 395 OUTFIT KLIK TAG Lily Abott
|
|