Whoops, i did it again

[Eleanor Ivory]

Tag ;; Jasper Wayland
Place ;; Kosteskabet

Eleanor havde hele dagen været ude på noget, men ikke mange havde haft en særlig stor mistanke om det. Faktisk havde kun én person vidst noget om det, men Ellie havde ikke set ham her på det sidste. Den mørke stav blev svunget med elegante bevægelser, hvilket medførte til at en stolen svævede hen til den lave pige. Hendes blik lyste af glæde, hvilket man tydeligt kunne se da de havde antaget en farve af gul. I den ene bukselomme havde hun en lille pose, fyldt med stinkbomber. En god ting. Hurtigt var Ellie kravlet op på stolen og kiggede hurtigt ind i klasseværelset gennem det åbne vindue. Hendes læber bredte sig i et skummelt smil, dette her skulle nok blive sjovt. Langsomt og lydløst stak hun den ene hånd ned i bukselommen og lod stinkbomben glide ind af vinduet. Braget kunne høres over alt efter hendes mening. Derfor sprang hun lynhurtigt ned fra stolen, og den hoppede åbenbart med hende for den væltede da hun landede på det hårde stengulv.
Ellie havde ikke troet at hendes ben kunne løbe så hurtigt, for inden hun vidste af det stod hun foran kosteskabet og åbnede brutalt døren op. Det var et godt nok gemme sted, og hvis hun blev busted var der vil ikke noget om det. Med en hurtig rystne på hovedet trådte hun ind i skabet og lukkede døren efter sig.
Mørket omslygte hende og gjorde hende en smule klaustrofobisk, så hun måtte klynge sig til et eller andet. Det første hun fik fat i var hårdt og alt for koldt, derfor undslap et lille hvin hendes læber og hun fik i stedet fat i noget varmt. Det havde en form af en hånd? Ellie løftede blikket lidt, og stod helt stille af rædsel. Hendes øjne havde ikke vænnet sig til mørket.

[Jasper Wayland]

A Soiety that gets rid of all its troublemakers

[/color]
goes downhill.[/left][/font]

Endnu en gang havde Jasper kedet sig i en time: og derfor havde han planlagt at lave noget sjovt. Ligeså snart den kedelige time var sluttet, havde han skyndt sig op på sovesalen og gennemrodet sin kuffert for en ting han kunne bruge. Det havde altså resulteret i at han havde fundet noget såkaldt muggler ”Super-lim” der skulle kunne få alle ting til at sidde fast i løbet af ingen tid. Han havde så besluttet sig for at gå ret normalt ned på tredje sal hvor han fandt Trofærummet og her limede han alle trofæerne fast til de plader de stod på. Efter at have gjort dette, var det meningen at Jasper ville være gået op i sovesalen med limen, men Pedellen så ham da han gik ud af trofærummet, og Jasper fortalte ham at han bare skulle tjekke noget til en lektie i Magiens Historie, men selvfølgelig troede Pedellen ikke på ham. Så mens Pedellen gik ned i Trofærummet for at tjekke hvad Jasper i virkeligheden havde lavet, havde Jasper skyndt sig ned i trofærummet.
Cirka fem minutter efter han havde bevæget sig ind i Trofærummet blev det åbnet, og Jasper stillede sig helt ind mod væggen i frygt for at det var en lærer, der havde set ham smutte herind. Men da, der intet lys blev tændt fra en tryllestav valgte Jasper – der endnu ikke havde vænnet sig til lyset – at tie stille, så det kunne være personen gik igen. Desværre tog Jasper fejl og døren blev lukket. Kort tid efter mærkede han noget gribe fast i hans hånd, og han trak den hurtigt til sig, mens han langsomt fik dannet sig et omrids af en person, han ikke kunne genkende endnu. ”Hvem er du?” spurgte Jasper lavt, i frygt for en lærer ville høre ham vis han snakkede for højt.

Words: 304
Quote: Robert A. Heinlein
Tagged: Eleanor Ivory
Time: -
Place: Kosteskabet.
Notes: -

[/font]

[Eleanor Ivory]

Tag ;; Jasper Wayland
Place ;; Kosteskabet

Omridset var nogenlunde begyndt at tage form, og Ellie trak lidt på det ene øjenbryn. Stemmen genkendte hun halvt men valgte i stedet at svarer. Det var sjældent at man ville befinde sig alene i et kosteskab, men endnu sjældnere at stå i et kosteskab med nogen. Tankerne brød ud som en storm, og næsten alle endte i et kys. Mere fordi at hun havde set en masse mugglerfilm hvor at folk der stod inde i et kosteskab altid endte med at kysse. ”Eleanor Ivory” svarede hun lige ud, i det hendes øjne hvilede lidt på ansigtet der blev mere og mere synlig. Hånden klemte den ukente hånd lidt, men der gav hun slip i det hun genkendte drengen. De brune øjne blev straks en skrigende pink farve, i det hun mistede koncentrationen.
”Wayland!” udbrød hun, måske en smule for højt og kiggede så med det samme ned i gulvet i det hun også lukkede munden. Hvorfor hun pludselig havde kaldt ham for hans efternavn i stedet for fornavn var for hende en gåde. Men hun gættede vel at det var af ren refleks. ”Hvad laver du her?” mumlede hun lavt og følte med et at hele rummet blev meget varmere, hvis ikke mindre. Hvad skulle hun gøre? Sidste år var hun bedstevenner med denne dreng, men nu gik hun og gemte sig for ham hver gang hun så meget som fornemmede hans tilstedeværelse i rummet. Kinderne havde allerede taget en rød farve, men det var ikke til at se i mørket og fordi hun havde slået blikket ned i gulvet. Først efter at par dybe vejr trækninger tog hun sig sammen og kiggede op. Den brune øjenfarve var vendt tilbage og et smil var på hendes læber, måsken var oppe.
”Hvad har du nu lavet?”