It's been a long day, darling.

[Deleted]

A burning fire

A man lounging in an armchair with his favourite pipe-weed

Regnen stod i stænger udenfor og dråberne gled i en endeløs strøm, og evigt foranderlige mønstre, ned af de to vinduer på Liams kontor. Han sad foran en varm pejs i den brede, enkeltstående gamle lænestol, der med sit mørkeblå betræk føltes næsten som en lille kongetrone. Syv høje stakke med færdig-rettede opgaver lå fremme på hans bord, og han havde bestemt gjort sig fortjent til en kort stund i sit eget selskab, med en tændt pibe i munden og musik fra hans tidlige ungdom på pladespilleren i hjørnet.

Ilden knitrede lystigt og Liam smilede lidt rundt om det glatslebne træ. Han hævede sin hånd og fjernede piben, tog en dyb indånding og lænede sig tilbage mod ryglænet. Et dybt suk forlod hans læber, imens han lukkede øjnene i et kort øjeblik. Han tog piben i munden igen og sugede velbehageligt den krydrede røg ned i sine lunger, hvor de måske ikke just styrkede hans fitness eller øgede hans sundhed, men i det mindste bragte ham en ro, der var til at tage og føle på.

Musikken klimprede lidt for dominerende i baggrunden, med en rytme fra en svunden tid, der mindede ham om fester i hans ungdom. Liam hævede sin frie hånd med tryllestaven, som aldrig var ude af rækkevidde, og pegede bagud på pladeafspilleren, dæmpende den med en non-verbal besværgelse, før han igen stak staven væk. Han strøg en hånd gennem sit korte, lyse hår, mærkede den begyndende falmende hårvækst og pustede røg ud gennem næsen.

Tag: Aileen Banes

[aileen]

for LIAM BANES
... it's been so long,

Lyden af rolige skridt dundrede ned af korridoren, højlydt i stilheden der havde sænket sig over slottet, som klokken havde passeret otte. Hendes kappe hvislede hen over stengulvet i en salig lyd, mens hun stille nynnede en melodi for sig selv. Aileen Banes havde netop fulgt en tredjeårselev fra Slytherin tilbage til sin opholdsstue af sikkerhedsmæssige hensyn, efter han havde været til eftersidning hos hende for at forvandle lille Timmy Barkers næse til en tekop (Det havde været en svinestreg, men trods alt et flot stykke magi - noget Aileen bestemt havde holdt for sig selv)

Den dæmpede lyd af musik fra et bestemt gemak, nåede hende inden længe, og fik et træt smil til at vokse frem på hendes læber i det øjeblik hun åbnede døren med sin hofte , fordi hun med den ene arm holdt en stak pergamenter fast imod hendes brystkasse og i den anden hånd sin tryllestav. Smilet på hendes læber blev varmere ved synet af Liam i sin lænestol, netop som hun vendte sig for at placere papirerne på et lille bord nær døren sammen med sin tryllestav. "Hård dag?" spurgte hun ovre fra døren, stadig med ryggen til sin mand, alt imens hun løftede hænderne til kravebenet, for at løsne kappen og hænge den på plads på krogen på væggen. Som det sidste trak hun den nål ud af sit hår, der havde holdt den stramme frisure på plads og lod krøllerne vælte ned over skuldrende. Stilene lod hun ligge, men tog sin stav med sig og stak den ind bag sine gevandter, samtidig med at hun bevægede sig længere ind i rummet.

[Deleted]

A burning fire

A man lounging in an armchair with his favourite pipe-weed

Liam vendte ikke hovedet til siden da døren gik, men smilede blot i stilhed for sig selv. Han løftede sit ene ben fra dets position krydset hen over det andet, og skubbede sig, med begge fødder solidt plantet mod gulvet, lidt op i lænestolen, for at rette sin ryg en anelse. Han var sunket sammen og rullede nu lidt med skuldrene, før han igen tog et sug af piben og pustede røgen ud i en smal stribe, med let spidsede læber. Han brummede bekræftende, som svar på Aileens spørgsmål, og drejede sit hoved hen imod hende. ”Lang dag,” uddybede han. ”Samtlige årgange har haft lange afleveringer i denne uge. Det skulle ikke undre mig, om jeg har rød rette-blæk både i panden og ud af ørerne,” han rømmede sig lavmælt og gabte hjerteligt. Hvis blot hans største bekymring var lidt pletter og en stor arbejdsbyrde ville alt være meget bedre. Det var desværre ikke tilfældet, og selvom der ikke var nogen idé i at lade modløsheden eller sorgen trænge ind i dette ellers så dejligt hverdagsagtige øjeblik, kunne det knapt holdes væk i disse dage.

Han betragtede hendes bevægelser med et roligt blik og lod piben hænge fra munden, Små behagelige sug af den aromatiske røg blandede sig med hans luftindtag og han pustede det ud gennem næsen, imens han hvilede sit hoved imod det udstikkende gærde på stolen. Hendes bølgende hårmasser forvandlede hende fra Professoren i forvandling til den private Aileen, hans Aileen og han lod sit blik dvæle ved hende i et øjeblik, før han atter drejede hovedet imod den knitrende ild i pejsen. Pladespilleren skiftede til et nyt nummer og Liams ene hjemmesko-beklædte fod trommede lidt med til den klimprende rytme. ”Hvordan har din dag været?” Spurgte han, bakkende på piben, med en let rynke i panden.

Tag: Aileen Banes

[aileen]

for LIAM BANES
... it's been so long,

Aileen smilede for sig selv, mens Liam fortalte, og klukkede hjerteligt over hans ord. ”Sikke noget,” svarede hun og så over på ham med et varmt blik. På det seneste havde det ikke været det nemmeste at være professor på skolen, svært at opretholde den hensigtsmæssige undervisning, når en så tragisk hændelse som den til juleballet havde fundet sted. Det stak omsorgsfuldt i hendes bryst, da hun kom til at tænke på stakkels Mabelle, der havde mistet sin far, og tog en langtrukken indånding ind igennem næseborene, og lod den søde, blandede aroma af den velkendte hjemlige duft og pibe-tobakken fylde sine næsebor. På et lille bord, ikke langt fra Liams skrivebord, stod en blomstret tepotte, som slottets husalfe altid sørgede for var fuld, hvor en velduftende damp strømmede fra. Det tog ikke længe for Aileen at skænke sig en enkelt kop, før hun så spørgende på Liam. ”Te?” spurgte hun afventende, og løftede lidt på en tom kop, ved siden af den hun netop havde sat ned. Stadig med tepotten i sin ene hånd og den tomme kop i den anden, drejede hun sig med fronten imod ham, og trak på skuldrende i en letsindig gestus. ”Ikke overvældende utrolig. Humphrey kom forbi mit kontor tidligere i dag… ” begyndte hun, og holdt en kort pause for at hælde te op i koppen, på trods af at hun stadig ikke havde fået noget egentligt svar. ”… Mabelle er blevet installeret i et tomt klasselokale for natten.” fortalte hun og rynkede lidt på panden. Hun vidste at Mabelle ikke kunne færdes rundt på skolen mens fuldmånen stod, men tanken om den kun femtenårige pige alene i et eller andet lokale – ganske vist harmløs på grund af stormhateliksiren – men immervæk alene. Med en kop i hver hånd, bevægede hun sig over imod pejsen, og satte det ene krus til sin mand, på det lille bord der stod ved siden af stolen han sad i.

[Deleted]

A burning fire

A man lounging in an armchair with his favourite pipe-weed

Liam trak lidt på smilebåndet, da Aileen grinede. Han rømmede sig lavmælt og hvilede atter baghovedet imod stolens rygstykke. Derpå lukkede han øjnene i endnu et kort øjeblik og samlede sine tanker. Det var så nemt at finde hen i modløshed og desperation, over den endnu uopklarede sag, men han havde for længe siden taget den beslutning, at han ville være den, der var stærk. Når Aileen faldt hen i triste tanker, når Sofia havde haft mareridt, når Mabelle havde brug for en fast figur i sit liv, så ville han være der. Hans egen sorg og frustration lukkede han ud i lynhurtige sving på kosten, i en knytnæve imod hårdt træ og i endeløse nætter med testning af nye besværgelser. Han åbnede øjnene igen og tog et dybt sug på piben. Hans udånding kom som et røg-fuldt suk, men han fremtvang et smil, før han vendte hovedet imod Aileen, der allerede var i gang med at skænke den kop op, som han ikke havde fået tid til at takke ja eller nej til. Måske vidste hun bare intuitivt hvad han ville have sagt – hvad han ønskede.

Han tog piben i højre hånd og fugtede tænksomt sine læber. Da Aileen nævnte Mabelle og hendes placering, dukkede en bekymret rynke op på hans pande, og han nikkede lidt. Han ville aldrig vænne sig til, at hans guddatter skulle igennem de oplevelser – og slet ikke at hun skulle opleve dem helt alene, isoleret fra resten af verden med sine tanker. Det hele blev sat på spidsen af mordet på hendes far, der efterlod ham selv og Aileen som hendes værger og omsorgspersoner. ”Jeg ville ønske, at der var en anden måde at håndtere det på,” luftede han, og fulgte hendes bevægelser med blikket.

Liam lagde piben fra sig på bordet og lod dens gløder dø ud. Han rakte varsomt frem og strøg sin ene hånd ned af Aileens arm, før han rejste sig op og plantede et enkelt blidt kys på hendes pande, imens hans arme på egen akkord fandt den vej rundt omkring hende, som de kendte så godt, og trak hende let ind imod hans brystkasse. Han kunne godt være stærk og stoisk til en hvis grænse, men han havde brug for hende tæt på. Han havde brug for at mærke hende med jævne mellemrum og forsikre sig, at hun stadig var der – at noget i verden omkring ham ikke var forandret.

Tag: Aileen Banes

[aileen]

for LIAM BANES
... it's been so long,

Den sidste tid havde ikke været nem for nogen. Bestemt ikke. Det var svært ikke at lade sig overvælde at den triste skygge der havde sænket sig over slottet, og Aileen gjorde alt hvad der stod i hendes magt for at holde hovedet oven vande. Hvor meget hun end prøvede på at overbevise sig selv om at Evan Dempseys blodstatus ikke havde haft noget med mordet på ham at gøre, gnavede det alligevel i baghovedet og medvirkede ikke ligefrem til at komme videre i sorgen over sin afdøde kollega og gode ven. Aileen bemærkede næsten aldrig når hun kom til at dvæle ved tankerne, før et eller andet rev hende tilbage til virkeligheden og situationens alvor overvældede hende endnu engang. Hver gang. Denne gang var det Liam der svarede hende, der virkede som opvækkeren. Et lydløst suk gled over hendes læber. ”Jeg bryder mig ikke om det, Liam…” hun rystede let på hovedet med et opgivende ansigtsudtryk, før hun lod sig fange af hans arme i vante bevægelser. Et træt, men kærligt smil smøg sig frem på hendes læber, mens hendes øjne søgte imod hans kendte ansigt. Hendes ene hånd søgte næsten per automatik imod hans side, mens den anden faldt på det allerøverste af hans overarm, lige før skulderen. Klokken kunne ikke være mere end halv ni, men alligevel følte Aileen sig umådeligt udmattet. I et kort øjeblik skiltes hendes læber, som om hun ville sige noget, men ombestemte sig tilsyneladende af mangel på ord.

ooc: meeehhh... jeg ved godt det ikke er helt i top. men inspirationen tog sig lige en tur ud af vinduet halvvejs igennem.

[Deleted]

A burning fire

A man lounging in an armchair with his favourite pipe-weed

Liam rystede ganske kort på hovedet, uden at rynken i hans pande fortog sig. Det var hverken første eller sidste gang de rundede emnet og de var slående enige i, at det virkede så forkert, at efterlade en bange lille femtenårig pige – og så endda en de begge elskede og ønskede at beskytte fra al verdens ondskab – alene til sine tanker i et velaflåst forladt klasselokale. Der var i midlertidig ingen gyldne løsninger eller måder hvorpå de kunne lette Mabelles oplevelse. De kunne kun sørge for, at hun resten af sin tid fik masser af kærlig opmærksomhed.

Med sine arme i et fast greb omkring Aileen, holdt han hende let ud fra sig og betragtede hende med et ømt blik, afsøgende det ansigt, som han kendte så godt. Han rakte sin ene hånd op og strøg en vildfaren krølle om bag hendes øre, før han kærtegnede hendes hals og til sidst hvilede sin egen pande imod hendes i et kort øjeblik. Et træt suk forlod hans læber, men han lod de hjerteskærende emner ligge, og mærkede hendes varme forplante sig de steder, hvor deres kroppe mødtes. ”Jeg elsker dig mrs. Banes,” sagde han lavmælt, inden han løftede hovedet igen og atter kyssede hendes pande. Ordene var endnu mere sande i situationer som denne, end de var når hverdagen trillede af sted og det meste var fryd og gammen.

Tag: Aileen Banes

[aileen]

for LIAM BANES
... it's been so long,

Aileen smilede for sig selv, som Liams fingre strøg hårlokken om bag øret på hende. Da hans pande hvilede imod hendes, lod hun blikket søge op og møde hans velkendte øjne, der altid formåede at få hende til at slappe af. Hånden på hans skulder, faldt i stedet på hans side, ligesom den anden, hvor begge bevægede sig lidt længere om på ryggen, og lod hende rykke lidt længere ind i hans beskyttende omfavnelse. Øjenkontakten blev brudt, da Liam havde talt og derefter løftet hovedet for at trykke sine læber let imod hendes pande, og Aileen trak uvilkårligt på smilebåndet igen. Banes. Selv efter seksten år sammen, var brugen af hans efternavn i stedet for Aileens oprindelige specielt. På en god måde. ”I lige måde, Liam. I lige måde.” hviskede hun ind imod ham, og hvilede sit hoved i hulningen mellem hans skulder og kraveben, hvor hun for længst havde lært, at det passede så godt.

[Deleted]

A burning fire

A man lounging in an armchair with his favourite pipe-weed

Et mildt smil spillede i Liams mundvige og oplyste hans ellers så alvorlige ansigtsudtryk. Aileens brune øjne sugede ham blidt til sig og lullede ham ind i gamle forvisninger om, at det hele nok skulle gå, hvis han bare havde hendes spinkle lille krop i sine arme. Han hævede en hånd og kærtegnede hendes kind, som så ufattelig mange gange før. Hun havde været en del af langt størstedelen af hans voksne liv og der var en enorm tryghed i den måde hvorpå de begge kendte alle hinandens hulrum, kurver, fremspring og mærker. Der var dage, hvor den tryghed blev til en kedelig gentagelse af gamle rutiner, og han egentlig hellere var fri for nogen større grad af nærkontakt eller kærtegn, men i dag var ikke en af de dage. Liam sukkede lavmælt og med begge hænder på hendes hofter, ledte han dem begge den ene meter bagud mod stolen. Han slap Aileen i et øjeblik for dernæst at løfte hende i begge sine arme og dumpede ned i det bløde polstrede sæde med hende på skødet. Der var ikke flere bevingede ord i ham, udelukkende et behov for at holde hende tæt i sine arme og trykke sine læber imod hendes. Han lænede sig frem, kærtegnede hendes hageparti og kyssede hendes ene kind. Hans ene hånd fandt hendes nakke imens den anden blev rundt omkring hende og han fangede hendes læber med sine egne i et først blid, men siden mere krævende kys.

Tag: Aileen Banes

[aileen]

for LIAM BANES
... it's been so long,

Aileen var ikke helt klar over om hun blev påvirket af de mange hormonforstyrrede teenager hun omgik hver evig eneste dag, og om det var det der havde styrket trangen til nærvær. Om det var det der gjorde, at ægteparret efter så mange år, hjalp med at bevare de stjålne aftner i kærlighedens tegn. Det ville være løgn at sige, at det ikke engang i mellem var nok at begrave sig dybt i en lænestol, kun med egne tanker og give sig hen til en spændende bog. Aftener hvor samtale var unødvendig – ikke uønsket – men heller ikke ligefrem eftertragtet. Og så var der aftener som disse – hvor samtale heller ikke var en altafgørende faktor, men på en helt anden måde. Aileen kommenterede intet, men smilede bare, let klukkende, som hun lod ham flytte rundt på hende som han ville. Der var ikke meget krop i Aileen, og for en gammel Quidditch-ørn som Liam, var det at flytte lidt med hende tilsyneladende ikke det helt store. Et par uudtalte ord hvilede på hendes læber, hvor hun lod dem blive indtil et bedre tidspunkt. Hendes hånd strøg let hen over Liams nakke, i de nederste nakkehår i beroligende mønstre. Hendes øjne søgte kort over hans ansigt, mens hen slank pegefinger hævede sig og strøg let imellem Liams øjenbryn, hvor en bekymret rynke havde det med at danne sig. Så lod hun ellers hendes læber mødes han, og blev suget ind i den velkendte varme der fulgte med. Hånden i nakken standsede op og faldt til ro på hans skulder i stedet, mens hun vinklede kroppen på en mindre smertefuld måde. Hun havde i det øjeblik glemt alt om teen der stod og blev kold, vinduet i hjørnet der stod på klem og sendte en kold vintervind ind i det lille rum og ilden der knitrede i pejsen.

[Deleted]

A burning fire

A man lounging in an armchair with his favourite pipe-weed

Liam så uudgrundeligt ind i Aileens øjnene, imens hun strøg en finger hen over punktet imellem hans øjenbryn. Han smilede ikke. Det var ikke en euforisk indskydelse at løfte hende op, ikke en romantisk gestus møntet på at imponere hende. Det var ikke engang kærlighed der skabte behovet for at være tæt på hende, selvom han elskede hende højt.

Hans læber mødte hendes og i takt med at hans kys blev mere krævende, rettede han sig op i stolen. Piben udsendte sin sidste lille røg-spiral før den gik helt ud, teens dampen fortog sig, imens den kølede af og trækken kæmpede med den varme pejs om kontrollen af rummets temperatur.

Minutterne gik, uden at Liam blev mindre insisterende eller hans behov for Aileen blev slukket. Hans ene hånd kærtegnede hendes nakke, gled op i de bløde bølger, der fandt fra hendes skuldre og bevægede sig ned på hendes hals og imod hendes brystben, hvor den tegnede blide mønstre. Han løsrev sine læber fra hendes bløde, velkendte mund, kyssede hendes kæbeparti og hendes hals, før han fandt punktet nedenfor hendes ene øre og plantede en hel serie kys der. Imens holdt han hende fast – ikke kontrollerende, men nærmere lidt forkrampet, med den anden hånd. Hans arm lå stadig omkring hende og trykkede hendes spinkle krop ind imod hans egen. Han tog hendes øreflip imellem sine tænder og bed blidt ned omkring den, imens en halvkvalt lyd forlod ham. ”Aileen,” mumlede han.
At hun stadig, efter seksten års ægteskab, formåede at gøre ham helt tosset med hende midt i al det andet frygtelige virvar omkring dem, og i den grad kunne fjerne hans tanker fra død og ulykke – helt uden at prøve på det – sagde meget om både hende og ham. Han slap hendes øreflip og fandt hendes læber igen.

Mange øjeblikke senere, rejste han sig med hende i sine arme. Teen blev efterladt kold på sofabordet, da han bar hende ind i deres fælles sovekammer.

Lukket

[/center]