D. 11. januar, sen aften

[Gabriella McCulloch]

Gabriella bevægede sig langsomt fra pigernes sovesal og ned til Hufflepuffs opholdsstue, de sidste var ved at pakke sammen og folk var så småt ved at gå til ro og ligge sig til at sove så de ville være klar til den nye dag. Gabriella følte dog ikke hun kunne tillade sig at gå i seng nu, hun havde noget hun skulle have afklaret, hvilket også var grunden til at hun til at starte med havde rejst sig fra sin seng for at gå ned i opholdsstuen. Hun kaldte stille på en af fyrene som var tilbage og i gang med at pakke sine ting sammen for at gå op i opholdsstuen. Hun smilede svagt til ham og spurgte ham om han ikke kunne være venlig at gå op til Noah på drengene fra sjette års sovesal og bede ham om at komme ned i opholdsstuen. Nej hun kendte faktisk ikke denne fyr særlig godt, men hun håbede nu alligevel at han ville gøre som hun havde bedt ham om og som han også havde sagt ja til. Hun så ham kort efter smutte imod drengenes sovesal og Gabriella vendte sig rundt så hun stod med fronten imod pejsen.

Med langsomme og rolige skridt gik hun over imod pejsen. Der var stadig ild som livligt fik træet til at knitre og et svagt smil var at finde på Gabriellas læber som hun for en kort stund betragtede ilden. Hun satte sig ned på gulvet foran pejsen og sad med blikket rettet imod flammerne. Iført en top og et par joggingbukser var hun måske ikke anstændigt klædt, men hvad pokker, Noah havde trods alt set hende i den mundering før og desuden generede det ikke hende at være klædt sådan foran andre mennesker. Det jo ikke ligefrem fordi hun var på grænsen til at være vulgær eller noget andet i den stil, hun havde bare ikke så meget tøj på i forhold til hvad skoleuniformen ellers plejede at bestå af.. Men hun var trods alt også på vej i seng og havde nærmest taget al hendes tøj af, foruden den tynde top som hun havde indenunder skjorten som hendes uniform bestod af. Den top som hun netop stod tilbage i inden hun havde valgt at gå ned og snakke med Noah og derfor blot iført sig et par joggingbukser så hun i det mindste havde noget på benene.

TAG: Noah Abbey
WORDS:

[/color] 397
CLOTHING:[/color] N/A
NOTES:[/color] -
CREDIT:[/color] TILLY of caution 2.0.[/font][/left][/size]

[noah]

for GABRIELLA MCCULLOCH
... sweet nostalgia chills me to the bone,

Noah havde egentlig haft en meget god aften til at starte med, det havde været en lang dag, men han havde hygget sig i opholdsstuen. Den var endda bare blevet en tak bedre, da Gabriella havde fundet ham og de havde leet og leget som altid. Men så var alting væltet ind over ham igen, alle de bekymringer han undertrykte hele tiden, da han netop havde fortalt det til sin ekskæreste. Hendes reaktion havde knust ham en lille smule mere indeni end han allerede var, og derfor havde han ikke gidet sige godnat til en eneste sjæl, før han havde smidt tøjet og kastet sig direkte i sin seng, hvor han nu havde ligget på maven den sidste lange tid, med armene lidt hæver over hovedet, så de kom til at ligge under hans hovedpude. Der lå han så og stirrede tomt ud i luften. Han havde ingen fornemmelse af hvor længe der var gået, og var ærligt talt også så ligeglad, som han kunne være.
Han var begyndt at glippe tungt med øjenlågene, da en af hans kammerater kom og trak sengeforhænget til Noahs seng fra, der bare sendte denne en ond skulen. Dog kom Noah hurtigt på benene, da denne fortalte at Gabriella McCulloch stod og ventede på ham i opholdsstuen. Hastigt trak han et par grå sweatpants på, ligeglad med sine bare fødder, og greb den nærmeste trøje, uden at give sig selv tid til at tage den på. Håret var lettere fladt på den side, hvor han havde ligget, men han skænkede det ikke en eneste tanke. Det tog ham ingen tid at komme ud i opholdsstuen, hvor hans blik med det samme faldt på den lyshårede pige. Med et desperat blik, stoppede han brat op netop som han trådte ud. ”Gabbie…” begyndte han, men stoppede der, fordi han ikke vidste hvad han skulle sige. I stedet begyndte han at gå lidt over imod hende, samtidig med at han prøvede på at iføre sig den langærmede, tynde, sorte trøje.

[Gabriella McCulloch]

Gabriella sad tavs på gulvet og betragtede de lysende flammer. Ild havde altid fascineret hende, at noget så smukt kunne være så alt ødelæggende hvis det endelig fik fat. Hendes brune øjne var ikke umiddelbart til at rive fra den varmende ild, det var først da den så velkendte stemme skar igennem stilheden og hun glippede med øjnene og nærmest så forvirret op. Hun rejste sig hurtigt op fra gulvet hun havde siddet på og betragtede kort Noah uden at sige noget. Hun lod sin tunge glide fugtende hen over hendes læber og ventede med at sige noget til Noah havde fået hans trøje på. Gabriella formindskede afstanden imellem dem ved at træde et par skridt frem imod ham og dermed også træde ham i møde.

Jo hun var bestemt flov over hvordan hun havde reageret, det generede hende faktisk grænseløst at hun havde såret og ikke mindst skuffet Noah på den måde hun havde. Gabriella betragtede tavst Noah, bed sig i indersiden af hendes kind og var pludselig i tvivl om hvordan hun skulle få de ord ud som hun havde forberedt sig på at skulle sige til ham. Gabriella lod hendes hænder glide ned til lommerne i hendes bukser hvori hun begravede dem da hun ikke kunne finde ud af hvor hun ellers skulle gøre af dem. Lavt begyndte hun at snakke: ” Jeg er ked af det jeg sagde tidligere Noah. ” Gabriellas kindtænder fandt endnu engang indersiden af hendes kind som hun så afventende på ham. Ærligt talt håbede hun at de kunne finde ud af det i fællesskab og få rodet bod på det hele.

Gabriella trådte et par skridt nærmere Noah og minimerede endnu engang afstanden imellem dem så der nu var omkring én meter imellem dem. Hendes blik var rettet op imod hans øjne og hun betragtede ham kort inden hun uden videre slog armene tæt om hans brystkasse og klemte sig ind imod hans overkrop. ” Det kom bare lidt som en overraskelse. ” Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige, eftersom det var sådan det stod til. Han havde nærmest taget hende på sengen og hun havde på ingen måde været klar til at han ville fortælle hende at han skulle være far.

TAG: Noah Abbey
WORDS:

[/color] 373
CLOTHING:[/color] N/A
NOTES:[/color] -
CREDIT:[/color] TILLY of caution 2.0.[/font][/left][/size]

[noah]

for GABRIELLA MCCULLOCH
... sweet nostalgia chills me to the bone,

Der gik ikke mange øjeblikke før Noah havde fået trukket trøjen ned over sit rodede hår, alt imens han havde nærmet sig den lyshårede pige yderligere. Hans ansigt var seriøst, ikke sørgmodigt, vredt eller mildt. Bare seriøst. Noah ville gerne sige at han ville ønske, at han havde sagt det til hende tidligere, men det ville være at lyve hende direkte op i ansigtet. Stod det til ham, var der ingen udover hans familie som skulle have vist det. For fanden, hans forældre vidste det sgu da ikke engang endnu. Han skar en grimasse over hendes ord, og så kort væk. Egentlig vidste Noah ikke rigtigt hvad han skulle sige. "Gabriella…" begyndte han igen, og skubbede irriteret til gulvtæppet med sin bare fod. Han nåede dog ikke sige mere, før hun havde slået sine spinkle arme omkring hans overkrop, der i et kort øjeblik fik ham til at stivne en smule akavet, før han kom til sig selv og lod først sine hænder hvile bag om hendes skuldre, hvor de senere gled ned til hendes liv og dermed trykkede hende ind imod sig, Hendes velkendte duft var afskapoende, og han lukkede øjnene let i, og trak vejret dybt igennem næsen . Det var underligt betrykkende at stå med hende i sine arme, selvom grunden ikke var helt klar for ham. "Det var ikke min mening at blive sur, Gabbie, det var det virkelig ikke…" mumlede han tøvende. "Det er bare… jeg kan bare ikke…" han kunne ikke rigtigt få ordene frem og valgte derfor at droppe sine forklaringer, alt for distraheret af hendes beroligende nærvær. Den måde hun havde reageret på tidligere, havde vækket Noahs beskyttende instinkt, og siden han havde været for oprørt den gang, var dette hans erstatning for det tidspunkt.

[Gabriella McCulloch]

Gabriella lagde sin kind imod hans brystkasse efter at have lagt armene om ham. Hun lukkede øjnene hårdt i og pressede sig med et let tag ind imod ham. Hun løftede dog hovedet en smule da han begyndte at forklare og så op imod hans ansigt ved at lade hendes hage hvile blidt imod hans brystkasse som hævede og sænkede sig i takt med hans vejrtrækning. Hun lukkede øjnene i da han stoppede sig selv og rystede svagt på hovedet. ” Du behøver ikke forklare. ” hun smilede svagt op til ham og lod hendes ene hånd løsne sig fra det tag hun havde om hendes egne hænder så hun holdte om Noah. Hun lod den ene hånd glide op til hans ansigt og kørte langsomt hånden igennem hans pjuskede hår en enkelt gang inden hun lod hendes hånd hvile ved hans hals.

Langsomt lod hun hendes hånd glide ned ad hans hals og bryst og lod den hvile ved hans bryst som hun endnu engang vendte kinden imod hans brystkasse, lyttede til hans vejrtrækning og mærkede hans hjerte slå imod hendes kind. Hun puttede sig let ind til ham men kunne alligevel ikke stoppe en tanke fra at dukke op i hendes hoved, en tanke om hvorvidt dette havde været løsning nok eller om de måske skulle snakke noget mere om det.. Måske Noah havde brug for at få snakket om det med en eller anden? Det virkede trods alt ikke som om det var noget han decideret gik og reklamerede med, forståeligt nok. Denne tanke fik Gabriella til at trække hovedet lidt tilbage endnu engang og se op imod hans øjne. ” Så.. Hvad skete der? Hvad gik galt? “ Selvfølgelig var det ikke selve akten Gabriella hentydede til med dette spørgsmål. Hun ville bare prøve at få Noah til at snakke om det, fortælle hans side af historien, måske hun sågar kunne få nogle følelser på bordet fra hans side af. Selvfølgelig ville hun gerne høre hvilke problemer han gik rundt med, måske hun kunne hjælpe. Hun bekymrede sig trods alt om ham og han betød meget for hende.

TAG: Noah Abbey
WORDS:

[/color] 352
CLOTHING:[/color] N/A
NOTES:[/color] -
CREDIT:[/color] TILLY of caution 2.0.[/font][/left][/size]

[noah]

for GABRIELLA MCCULLOCH
... sweet nostalgia chills me to the bone,

I det øjeblik havde Noah det som om, han kunne stå der med Gabriella i sine arme i flere timer. For selvom det var Anne og barnet der var det umiddelbare diskussionsemne, følte han for en gangs skyld at det var noget han kunne overkomme. Et skævt smil voksede endda frem på hans læber, da hun kørte sine fingre igennem hans rodede hår. Det ville være så nemt og naturligt for ham at bukke sig ned og fange hendes læber i det øjeblik, så naturligt at det næsten virkede dumt at lade være. Derfor måtte Noah hanke seriøst op i sig selv, for at huske på at de to ikke længere var sammen. I stedet lod han hende bare trykke sig ind imod sit bryst, for bare at berøre toppen af hendes hoved en enkelt gang med sine læber, hvorefter han slap det meste af sit greb om hende og trådte lidt væk, både for at han bedre kunne se hende og fordi det svækkede hans dømmekraft seriøst med alt det nærvær. Hendes kommentar fik ham til at fnyse en latter ud. ”Jeg behøver ikke have hele snakken om blomsterne og bierne med dig, vel?” han hævede et øjenbryn, og så på hende med et lettere bedrevidende ansigtsudtryk, han sikkert havde arvet fra sin bror. Selvom det ikke var det Gabriella havde ment, vidste Noah ikke hvad han ellers skulle have svaret på det. ”Hvad vil du vide?” han ville hellere have at hun spurgte ham konkret. Et ligefrem spørgsmål han ikke behøvede at overveje svaret på så længe. Han havde ikke lyst til at starte en hel fortælling selv. Overhovedet. Det endte med at Noah slap sit greb om hende helt og trådte et skridt væk, hvorefter han begravede hænderne i lommerne og trak let på skuldrende.

[Gabriella McCulloch]

Gabriella fik rettet lidt på det hår som havde lagt sig ned for hovedpuden så det igen strittede en smule, så så han knap så ynkelig ud som han havde gjort før hvor den ene side nærmest var flad og den anden pjusket. Hun lod hendes hånd glide ned bagom hans øre for efterfølgende at lande på hans hals hvor den til sidst endte på hans brystkasse. Gabriella lukkede øjnene i under hans blide kys af hendes hår og et svagt smil dukkede op på hendes læber.

Gabriella rettede sig op da hun mærkede Noah trække sig en smule væk. Hun løftede hovedet fra hans brystkasse og lod hendes hånd glide rundt om ham for til sidst at lade begge hendes hænder slippe ham og ryge ned langs hendes side. Hun puttede kort efter hænderne i lommerne på hendes joggingbukser og trak skulderne en smule op imod ørene som hun stod der. Hun kunne ikke lade være med at smile svagt til ham ved hans spørgsmål og hævede øjenbrynet let. ” Hvad synes du selv? ” Hun smilede fortsat til ham og lod hovedet glide svagt på skrå som hun betragtede ham. Hun var ret sikker på at han udmærket godt vidste at den samtale ikke var nødvendig.

Hun nikkede svagt ved hans ord om at hun skulle nævne noget specifikt hun ville høre nærmere om og hun forstod hurtigt hvor han ville hen. Dog valgte hun at trække hænderne op ad lommerne og tog fat om begge Noahs hænder for at trække ham med over imod brændeovnen som hun tidligere havde siddet foran. Dog slap hun hurtigt taget om hans hænder, før de overhovedet var kommet derover, inden hun gik på egen hånd og satte sig endnu engang ned foran brændeovnen i skrædderstilling og lænede sig let fremover i overkroppen. Hun ville vente til Noah kom over og sad ved siden af hende, eller i hvert fald i nærheden, inden hun stillede hendes spørgsmål.. På trods af at de burde være ved at finde til ro oppe på deres sovesale var Gabriella ikke træt, hun havde gået og forberedt sig på dette møde med Noah som hun havde gået og planlagt lidt efter at have snakket med Samantha, hun skulle bare lige have det hele på plads og desuden ville hun undgå at have så meget publikum da hun vidste at Noah hellere ville snakke om det når det bare var de to alene, eftersom han ikke ønskede at hele Hogwarts skulle kende til hans kommende rolle som far. Hun betragtede ham til han fik sat sig ned inden hun drejede sig rundt så hun sad med fronten imod ham. ” Hvem er hun, hende Anne? Hvordan er hun? ” Gabriella ville starte med at høre lidt om hvem denne Anne var, muligvis havde hun fået historien før, men eftersom det ikke havde været den rigtige historie ville hun høre den rigtige historie nu.. Hun ville vide hvem Anne var, hvor hun var fra, hvordan hun var som person og sådanne ting. Anne ville være hendes første emne, hvad der efterfølgende var sket i den sommerferie som havde fået placeret Noah i den position han nu var i ville være det andet.

TAG: Noah Abbey
WORDS:

[/color] 533
CLOTHING:[/color] N/A
NOTES:[/color] -
CREDIT:[/color] TILLY of caution 2.0.[/font][/left][/size]

[noah]

for GABRIELLA MCCULLOCH
... sweet nostalgia chills me to the bone,

Noah smilede bare svagt for sig selv over hendes ord og rystede lidt på hovedet. Nej, det var der vist ingen grund til. Selvom han åbenbart godt kunne have haft brug for den senere hen. Uden protest lod han hende tage sine hænder og fulgte lidt tøvende med hende. Da hun slap ham igen, stoppede han kort op og betragtede Gabriella mens hun gik over og satte sig, før han selv satte i gang igen og bevægede sig nærmere. Han holdt endnu en pause da han havde nået hende, og så kort ud af vinduet hvor regnen silede ned. Med et lydløst suk gled han dog ned på gulvet, trak knæene lidt op imod sig så han kunne lægge håndleddene på dem i en afslappet stilling. Ryggen lænede han imod sofaen der stod umiddelbart bagved. En bitter latter flød over hans læber, og han løftede den ene arm for at stryge hånden en enkelt gang igennem håret. ”Hun er…” Noah holdt en kort pause, for at finde de rigtige ord. ”… Ikke særlig sød.” sagde han i med et lettere klemt ansigtsudtryk, fordi han ikke vidste hvordan han ellers skulle sige det. Faktisk havde Noah og Anne ikke rigtigt kunne sammen sidst på sommeren, hvilket var mildest talt forfærdeligt. ”Hun bor også i Surrey.” tilføjede han kort efter.

[Gabriella McCulloch]

Gabriella lod blikket hvile ved de livlige flammer der smøg sig om træet i pejsen. Hun fjernede først blikket da hun ud af øjenkrogen kunne se Noah stå umiddelbart tæt på hende. Hun løftede blikket op imod hans ansigt og fulgte efterfølgende hans blik ud ad vinduet hvor regnen løb ned over ruden. Hun blinkede et par gange inden hun igen så op på Noah da han igen rørte på sig og satte sig ned ved hende. Hun fulgte kort efter hans eksempel og lænede sin ryg op imod sofaen.

Gabriella lod blikket hvile på ham som han svarede hende, lyttede opmærksomt til hans ord og nikkede svagt som bevis for dette. Gabriella smilede svagt ved hans ord om Anne, at hun ikke var særlig sød gjorde bestemt ikke Gabriella noget, faktisk passede det hende ganske godt, selvom hun selvfølgelig ønskede at Noah skulle være lykkelig. Kort efter lod hun blikket glide væk fra ham og hun så igen ind i flammerne uden rigtigt at vide hvad hun skulle spørge om. Der var så mange ting hun gerne vide, dog var der også mange af dem hun ikke kunne formulere ordentligt, ikke turde spørge om eller overvejede om hun virkelig ønskede at høre det. ” Og hun ønsker at beholde barnet? - Dit og hendes barn? ” spurgte Gabriella så roligt, på trods af at hendes stemme knækkede over ved disse ord. Jo det var hårdt for hende at Noah skulle have et barn med en eller anden tilfældig tøs. Det pinte hende at vide at han skulle være far til et barn hvis mor ikke brød sig om ham længere.. Det der pinte hende mest var nok at det gjorde så ondt på hende, på trods af at de ikke var sammen mere.. Problemet var vel nok i bund og grund at hun endnu havde følelser for ham.

TAG: Noah Abbey
WORDS:

[/color] 309
CLOTHING:[/color] N/A
NOTES:[/color] -
CREDIT:[/color] TILLY of caution 2.0.[/font][/left][/size]

[noah]

for GABRIELLA MCCULLOCH
... sweet nostalgia chills me to the bone,

Noah så over på hende, og smilede lidt ved følelsen af nostalgi. Men han vidste også at Gabriella og ham ikke ville kunne fungere sammen. Faktisk vidste Noah, at han ikke ville kunne fungere sammen med nogen som helst, så længe Anne Baker gik rundt derhjemme, med hans barn i maven. Det var faktisk slet ikke noget han havde lyst til. Han ville ønske at han kunne glemme det så længe han var på Hogwarts, men det kunne han ikke leve med på samvittigheden. ”Det ved jeg ikke, Gabriella.” sagde han roligt og så over på hende. Lidt til sad han og så ind i den knitrende pejs, før han langsomt kom på benene, og rakte en hånd ned imod hende for at hjælpe hende på benene. ”Jeg kan ikke ændre noget, Gabriella. Sådan er det.” Han måtte tage konsekvenserne af sit valg, selvom det smertede ham. Med den ene arm fik han hevet hende på benene, mens han fordybede sig lidt i hendes blik. ”Men lad os ikke snakke mere om det i aften … Jeg… ” han pausede kort og trak lidt på skuldrende. ”… Har brug for at tænke tingene lidt igennem.”