At indhente sig selv

[Julie Aderyn Young]

at indhente sig selv ,

[/i][/size][/font]
samuel abott[/right][/blockquote]

Sneen faldt virkelighedstro ned over de fem langborde i storsalen, men en eller to meter over elevernes hoved forsvandt - en ganske praktisk detalje, mente Julie blandt mange, der ellers ville have lidt af ekstra vandet mad, hver gang det sneede. Hun sad helt forkert placeret ved Hufflepuffernes bordende, fordi hun havde siddet og snakket med en af sine veninder, der havde en hulens masse at fortælle om sin kommende juleferie. Nu sad Julie alene tilbage med ryggen til løverne og fronten til sit eget kollegiebord, hvor nogle af hendes klassekammerater var dybt optaget af at lave grimasser ad hende. Med et påtaget fornærmet ansigtsudtryk pakkede hun sine ting sammen og rejste sig for at gå hen og joine sine venner. Sltyherin-bordet, der stod bag ravnenes, var nærmest allerede tomt, og Julie spekulerede på, om der var et Riddlers-møde eller måske noget quidditch-hetz - de to bedste grunde til at forlade storsalen før tid. Godt nok skulle man passe på med at sætte alle slanger i samme bås, det vidste Julie bedre end alle andre, men derfor var det heller ikke helt forkert at antage, at de fleste slanger var medlemmer af The Riddlers.
Julie svingede skuldertasken på plads og støttede sig mod bordet for at trække en af sine knæstrømper på plads. Hun var stadig iklædt uniformen, selvom det var torsdag aften, og hun bar den tilhørende grå uniformssweater på grund af det kolde vintervejr. Kulden gjorde desuden hendes hår elektrisk, hvorfor hun rendte rundt med håret opsat i en knold disse vinterdage.

[/blockquote]

[Samuel Abott]

I've tasted my own medicine, and it is b i t t e r ![/b][/size]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Samuel havde været dybt optaget af en samtale mellem nogle af hans Slytherinvenner – dvs. så dyb en samtale en person som Samuel nu engang kunne have – da han lod blikket glide rundt i storsalen. Der sad spredte klynger elever rundt omkring. De fleste sad ved deres eget kollegiebord som det var kutyme, men enkelte elever sad hos deres andre venner. Det var før juleferien, og der herskede en overstadig feriestemning. Samuel selv, var også i godt humør. Bare tanken om, at han ikke skulle hjem til sin far, var nok til at gøre ham i sit sædvanlige, overstadige jeg.
Nu faldt blikket på en pige der rejste sig op. Samuel kneb øjnene lidt sammen for at se hvem det var, da han endelig genkendte Julie. Alex’ søster. Et øjeblik gled tankerne hen på Alex der advarede ham om, at han lige kunne vove på, at komme nær hende. Forbudt område! Af denne ene grund, havde Samuel allerede rejst sig og gået hen imod hende. Det var ikke fordi han gjorde det for at provokere Alex. Nærmere fordi han bare ikke kunne lade være! Og så godt som Julie så ud, var det intet under, at det nu rev i Samuel efter at kærtegne hendes bløde hud.
Hænderne var stukket i de sorte bukser, da han var nået hen bag Julie. Han stillede han sig lige bag hende, og fordi han var så høj, kunne han bukke sig ned over hende, da hun selv stod bukket. ”Nejnej, Julie. Du skal hellere tage den af, ikke trække den op! Du skulle hellere tage alt af”, hviskede han i hendes øre. Man kunne nærmest høre på stemmen hvordan han smilede selvtilfreds imens.

Tag; Julie Aderyn Young

[Julie Aderyn Young]

at indhente sig selv ,

[/i][/size][/font]
samuel abott[/right][/blockquote]

Det gav et sæt i Julie, da Samuel hviskede i hendes øre, fordi hun troede, at personen hun kunne se ud af sin øjenkrog bare havde tænkt sig at fortsætte forbi hende. Med nød og næppe undgik hun at rejse sig lige op i ham, og hun var glad for, at ingen kunne høre, hvor hurtigt hendes hjerte bankede på grund af forskrækkelsen.
"Samuel, din..!" begyndte hun sammebidt og tog sig til sine røde kinder men kunne ikke finde på mere. Det nyttede alligevel ikke noget at blive sur, tænkte hun opgivende og smilede til ham kort efter.
"Ja, det kunne du vel nok lide, hva?" tilføjede hun men havde stadig ikke helt fundet den mest oprigtige humoristiske undertone frem. "Hvorfor er du ikke ovre ved dit eget kollegiebord?" fortsatte hun, og lavede en gestus mod den anden ende af lokalet, hvor slangerne sad og spiste middag. Derefter lagde hun vægten over på det ene ben og lagde en hånd på hoften meget vel vidende, at det ville fange Samuels opmærksomhed. Måske var det ikke så smart at sole sig i sin brors gode vens opmærksomhed, men som den linselus Julie nu engang var, kunne hun ikke få sig selv til at vende ryggen til. Desuden vidste Samuel da også godt, at hun aldrig i sine vildeste drømme havde tænkt sig at lave noget med ham. Ikke?

[/blockquote]