Varmt Gensyn

[damon]

TAG: Varg Harrison

Damon havde haft en lang dag der havde været præget af magiske dyrs pasning og pleje, og botanik, med kød ædende planter der ville have en luns af ham, hvor de istedet endte op med en luns af hans kappe. Det store hul i hans kappe lod automatisk en kold brise, blæse ind til hans barer hud og han gøs let. Magiske dyrs pasning og pleje var en hårdere omgang. Deres lærer havde pænt foræret dem en hypogriff som de skulle pleje, og undersøge nærmere. Desværre var han uopmærksom, og opdagede ikke den vrede hyppogriff, som en flok slytheriner havde tirret med vilje, da de havde set at han stod lige ved siden af den.

Han vendte sig om, og hyppogriffen, fik slået ham i jorden, så en dyb flænge havde lagt sig under hans ærme, og blodet havde fosset ud. Læreren gav ham en hurtig bandage på, men desværre var der ikke nok til at dække over hans mængde af hudafskrabninger, han havde fået ved faldet. Slytherin eleverne var næsten brudt ud i triumferende gråd, da læreren forsigtigt eskorterede ham op til stien så han kunne gå resten af vejen selv og ligne en idiot.

Byerne havde taget til, og regnen havde skyldet ned i store mængder. Hans flænsede kappe var blevet smattet efter regnen, og hans lysebrune krøller havde forsigtigt lagt sig ned om hans ansigt. Og på en mystisk måde, frydede han sig over at de andre elever stadig skulle have time. Han løb i læ under et tre der stod lidt fra stien. Og kastede forsigtigt et blik tilbage på de andre elever, der stadig stod ude i regnen. Han kiggede sig forsigtigt om skulderen, og sikrede sig at der ikke var nogen der kiggede, før han forsigtigt trak staven med sin raske arm og fik fremmanet nogle bandager der var bedre end dem, læreren havde givet ham. Han mærkede hvordan armen satte sig bedre i spænd med de nye bandager, og han sukkede lettet, da blodet ikke længere blødte igennem hans kappe. Han måtte have set forfærdelig ud, men han havde ikke tid til at lave en mode bedømmelse på sig selv. Ikke nu.

Han lod blidt sin stav dumpe tilbage i lommen, og tog så atter nogle skridt ud i regn vejret. Hans sko var gennemblødte, og han rystede let af kulde. Vejret havde ikke været fyldt med torden for et sekund siden, tænkte han let, og hørte brag efter brag der smadrede ned imod jorden, men stoppede oppe i himmelen. "Sikke et lorte vejr." mumlede han let, og nåede endelig porten til Ingangshallen.

Han trådte forsigtigt ind i den trængte Indgangshall, og lod sig blidt falde ned på trappen hvor han oversvømmede gulvet med de mængder af vand han nu havde haft på sig. Han orkede bare ikke mere idag, han var træt og såret. Men de mange sår han havde fået kunne han ikke tænke på nu. Han havde bare brug for at sidde lidt.

[Varg Harrison]

Varg havde haft fri i en times tid, da han sad nede ved søen med en lille stabel af bøger, bøger om Forsvar Mod Mørkets Kræfter, selvfølgelig. Han havde siddet og læst i en af bøgerne indtil de første regndråber var begyndt at falde og først havde Varg trukket sig tilbage til et af de store træer for at søge ly for regnen, men bygerne var blevet for kraftige til, at han kunne blive ude. Varg var sat i løb tilbage imod det store, mægtige slot og var blevet drivvåd på vejen tilbage. Varg hadede, når vejret blev sådan, han brød sig ikke bestemt meget om regnvejr, når alt blev vådt og klæbrigt.

Varg trådte ind i indgangshallen og stoppede så op. Han dryppede på gulvet, da han jo var blevet helt gennemblødt af regnen, som nu faldt i stænger over Hogwarts og gav hele området en ordenligt skyller. Varg lod først sit blik hvile på bøgerne, de var også blevet helt gennemblødte, men det var nok ikke noget en besværgelse ikke kunne klare. Hans lange sorte, mildt krøllede hår klæbede sig til hans blege ansigt, hvilket fik Varg til at ryste vildt med hovedet, så hans lange hår svang rundt, lidt ligesom en hund gjorde, når dens pels blev våd. Håret klæbede ikke længere til hans blege ansigt, men var nu stadig vådt, det tørrede med tiden, så det gad Varg ikke tænke mere på, nu gik hans tanker dog imod hans skoleuniform, som han var iført i, den var selvfølgelig også drivvåd og klæbede til hans slanke krop. Et suk kunne høres fra Varg, hvorefter han så let så rundt, han havde endnu ikke givet sig tid til at kigge rundt, men da han gjorde fik han øje på en bekendt.

Varg trådte imod Damon, som sad på trappen et kort stykke foran ham. "Hej Damon." Lød Vargs stemme, hvorefter Varg gav sig til at smøge ærmerne op, da han ikke brød sig om den klæbrige følelse, som vådt tøj gav en, da hans blege arme kom til syne, kom også nogle få ar og en rift, som ved sidste fuldmåne havde været en lettere grim flænge, dog ikke en videre alvorlig en, men den var i hvert fald næsten helet helt, et ar kunne dog ikke undgås. Varg havde prøvet det før, hvilket de andre par ar på hans arme også viste, heldigvis var de værste og de fleste ar på hans overkrop. Arene havde han fået under og efter forvandlingerne til varulv, en smertefuld process, det at forvandle sig til varulv, en process som Varg hadede som pesten, men ikke kunne løbe fra, lige meget hvor hurtigt han end løb. Varg skadede nogle gange også sig selv af ren frustration, når han havde forvandlet sig, han havde jo ikke kontrollen, når han var forvandlet, så var det bæstet inde i ham, som overtog kontrollen. "Godt vejr udenfor, ikke sandt?" Spurgte Varg sarkastisk efterfulgt af et mildt grin.

[damon]

Han så forbløffet på Varg, der var kommet hen til ham for at diskuttere den hektiske vejr situation. "Jo, fortræffelig" sagde han roligt, og rystede let på hovedet. Varg var ikke en han talte ofte med, men samtidig havde han meget respekt for ham. Han prøvede ikke som mange andre at blive populær, men bare at være sig selv. Han lod et lystigt blik løbe over hans omklamrende kappe, og lo let. "Jeg kan se jeg ikke er den eneste der føler sig lettere, klistret?"" Sagde han glad, og lod en lavmelt latter løbe ud over læberne. Det var rart at se den gamle ven fra Ravenclaw, og det undrede ham at han ikke havde set ham noget før. Han fjernede de våde krøller fra øjnene, og kastede så atter et blik rundt på forsamlingen i indgangshallen. Smerten fra armen var blevet værre med tiden, og han kunne så småt mærke at noget ikke var som det skulle være. Han trak forsigtigt op i ærmet og bemærkede at bandagen nok ikke holdt meget længere. Han trak staven, og lod atter en række bandager binde sig omkring den sårede arm. Han rettede blikket mod Varg som tydeligvis havde set det, og mumlede vredt, "Hyppogriff".

Indgangshallens trængsel var ved at rinde ud, og han så de mange elever der forlod den. Kun få stod tilbage, og en flok Slytheriner kastede sigene blikke imod dem. Men han var ligeglad. Lod blikket falde på Vargs ansigt, og bemærkede en lettere flænge. "Hvordan... har du det selv?" Spurgte han undrende, og smilede skævt til ham. Han ville ikke håne ham, men at han kunne være så rolig over sådan en flænge, var ham atter uvidst.

[Varg Harrison]

Endnu et mildt grin kunne høres fra Varg, da Damon svarede på hans spørgsmål omkring vejret. Varg syntes det var ganske rart at se et bekendt ansigt igen, her for tiden begravede han sig helt i bøger og spenderede det meste af sin tid på biblioteket, hvor han ikke rigtigt talte med så mange, men det var jo også meget hyggeligt at læse om ting, som han fandt interessante. Varg lod sin blege hånd glide igennem det lange, mildt krøllede hår for at få det væk fra hans ansigt, der var virkeligt ikke noget værre end når hans hår klæbede sig til hans ansigt. Varg rystede let på hovedet. "Nej." Sagde han med et let smil, hvorefter han rettede blikket imod porten. "Det kunne nu være rart med noget sol, så man slap for det våde vejr." Sagde han og rettede atter blikket imod Damon.

Varg lod sit blik glide imod bandagen, som var om Damons arm, det så ikke helt behageligt ud, men Varg kendte jo også selv til det med flænger og skrammer, hvilket man også ville kunne se på hans krop, hvis ikke den selvfølgelig var dækket af tøj, men Vargs arme afslørede dog nogle ar, dog lignede de heldigvis bare noget, som han ved lethed kunne have fået under Magiske Dyrs Pasning og Pleje eller Botanik, hvis han havde været lidt uheldig. "Hyppogriff? Det ser i hvert fald.. Lettere smertefuldt ud." Sagde han og rettede derefter blikket imod Damons ansigt igen. Varg kastede et blik ned på sin arm, hvor riften var, han havde også haft forbinding om den, da den havde været en værre flænge. Varg løftede blikket igen, da Damon spurgte hvordan han havde det. "Du hentyder til såret her, ikke?" Spurgte han så og rakte derefter sin arm frem, så Damon bedre kunne se det. Det var det eneste sår Varg havde, så når de nu var kommet ind på snakken om sår og hans arme var de eneste synlige steder, hvor han havde ar og så ellers lige det ene sår, så det kunne vel kun være det? Det gik Varg i hvert fald ud fra.

"Jeg fik den under Botanik, en plante med ret fæle torne langede ud efter mig og fik så desværre også ramt mig." Løj Varg, det var en troværdig løgn. Varg havde med tidens løb lært nogle gode undskyldninger, som han kunne bruge til, når folk begyndte at spørge om hans ar og sår, han kunne jo ikke dække hans arme hele tiden, med overkroppen var det heldigvis meget nemmere. Varg havde endnu været heldig nok til ikke at have fået nogle sår i ansigtet, men mon hans held varede ved? Det kunne kun tiden vise. Varg vidste godt, at det ikke var videre pænt at lyve overfor hans kammerater, men han var jo nødt til det, hvis han skulle holde det hemmeligt, at han var varulv.