Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Jan 9, 2011 19:13:34 GMT 1
til JAKE LORETZ
Lilys åndedræt var tungt, som hun løb op imod skolen. Mørket var begyndt at sænke sig, og på trods af at reglerne om elevernes færden alene var skærpet, havde hun alligevel bevæget sig ud for adskillige timer siden. Hvor tiden var blevet af kunne hun ærligt talt ikke huske, siden hendes sind havde været så fuldt af forstyrrende tanker at hun knap kunne huske hvor hun præcis havde været. Det var først da mørket begyndte at lukke sig omkring hende, at panikken slog ned i hende, og aldrig havde hun løbet så hurtigt før for at komme tilbage til slottet.
Lily vidste godt at det var tåbeligt at hende at færdes alene, specielt udenfor slottet omkring mørkets frembrud, når hun nu var mugglerfødt og der et eller andet sted gik en morder rundt på fri fod. Og det var netop dette mord der havde holdt hendes tanker fanget, i flere uger nu, og ufrivilligt båret hende udenfor. Hun mumlede kort en ed over sin egen dumdristighed og fuldstændige uansvalige opførsel, som hun nåede skolegården med stigende desperation. Når man i forvejen ikke var en sucker for mørke, var dette bestemt ikke noget drømme scenarie. Desuden kunne der ikke være længe til, at de låste døren for natten, og Lily ville være fanget ude i frostgraderne – mugglerfødt, muligvis med en morder i nærheden.
Da hun endelig nåede på den sikre side, gav hun en indestængt hulk fra sig, der ligeså meget var af udmattelse fra at have løbet en lang distance i en halv meter sne, som den rædsel der på få øjeblik havde overtaget alle hendes instinkter og pumpet adrenalin igennem kroppen på hende. Sveden glinsede på hendes pande, og febrilsk hev hun hat og handsker af, for at vende tilbage til sin normale kropstemperatur, mens hun bøjede sig forover med hænderne på knæene, og koncentrerede sig om at trække vejret langsomt. Til hendes held var der noget nær tomt i indgangshallen, men hun kunne høre lyden af stemmer fra storsalen lige i nærheden.
|
|
|
Post by Jake Wade Loretz on Jan 9, 2011 22:06:13 GMT 1
you heard that i was trouble , BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake havde tilbragt det meste af hans aften inde i storsalen. Han havde været i godt selskab, bestående af andre fra hans eget kollegium og der var blevet snakket en del om hvad de forskellige havde brugt deres juleferier på, der var mange gode forslag til hvad Jake fremover kunne bruge hans juleferier på, nu hvor han ikke længere kunne tilbringe dem på Hogwarts. Det var egentlig en mærkelig tanke, at dette var hans sidste år, selvom denne tanke var grunden til at han havde valgt at blive på Hogwarts i ferien. Han ønskede at være her så meget han kunne indtil han stoppede, for han var overbevist om at når hans syvende år var slut, så ville han længes tilbage efter skolen, han ville savne stedet og menneskerne på det.. I hvert fald nogle af dem.
De unge drenge havde længe siddet og snakket og der var blevet udvekslet historier og latter. Lidt efter lidt var de forskellige faldet bort og havde trukket sig tilbage imod Slytherins opholdsstue, nogle for at lave lektier, andre for noget andet. Jake holdte ærligt talt ikke styr på hvad de forskellige undskyldninger var. Til sidst var det blevet Jakes tur, der var kun ham og tre andre Slytherinelever tilbage, alle drenge. Jake havde undskyldt sig med at han ville få styr på de sidste lektier inden han ville gøre sig klar til at gå i seng. Han havde taget et æble med sig som forsyning og havde allerede inden han nåede mere end 2 skridt sat tænderne i det. Han måtte suge lidt for at saften ikke skulle løbe ned over hverken hans hage eller hånd. Han satte kursen imod de store døre som stod åbne og førte ud af storsalen og ud i indgangshallen.
Med rolige skridt trådte han ud i indgangshallen hvor hans blik faldt på den mugglerfødte Lily Abott. Han stoppede op i døråbningen og studerede hende for en kort stund, tavst. Efter at have overvejet hans ord inde i hovedet, rettede han sig op og satte kursen imod hende. Da han var omkring 5 meter fra hende sagde han lavt: ” Færdes omkring på egen hånd? Er det ikke en smule risikabelt med blod som dit løbende i årene? ” Hans tone var provokerende og en smule bedrevidende. Selvfølgelig skulle en mudderblodstøs ikke rende rundt alene udenfor i mørket, det ville enhver idiot da kunne forstå, eller måske ikke. For eftersom det ikke var feset ind i kraniet på den lidt yngre Abott, hvem vidste hvem der ellers rendte rundt ude i kulden, alene, på grund af at de ikke havde forstået budskabet?
[/justify] [/center]
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Jan 9, 2011 22:50:00 GMT 1
til JAKE LORETZ Lily stod stadig med hænderne placeret sikkert på sine knæ, for at forhindre sig selv i at knalde bagover af udmattelse. Det var for nu ret uoverskueligt, at skulle kæmpe sig hele vejen op til syvende sal, hvor en ellers blød seng ventede på hende. Jakken var alt for varm omkring hende blandet med slottets lune indre, og havde hun magtet at tage den af, ville hun have gjort det. Men det ville selvfølgelig også indebære at hun rent faktisk skulle til at slæbe rundt på den, og det var også så meget at forlange. Det var slemt nok med huen og handskerne. En stemme i nærheden, hun efter få sekunder genkendte, fik hende til at stønne opgivende, hvorefter hun langsomt rettede sig op og lod ryggen smyge sig op af væggen i processen, bare for at nyde godt af den kolde stenmur imod sin varme ryg. Tilbagelænet imod væggen kneb hun øjnene sammen, og skulede over på Jake Loretz – den sidste person hun ville se, og så specielt i en situation som denne, hvor Lilys humør i forvejen var vakkelvornt. Normalt var hun det stille og rolige type, men der var nu nogen der kunne få blodet til at koge i hende bare ved at være i nærheden. Blodet steg op i hendes kinder i en blanding af forlegenhed og irritation, og gjorde hende det mere rød i kinderne end hun i forvejen havde været fra løbeturen gennem sneen. ”Bland dig udenom, Loretz” ordene kom giftigere ud end Lily egentlig havde villet det, og hun lagde formanende bånd på sig selv. En syg trang til at stikke ham en steg op i hende, og hun ignorerede den blank. I stedet bukkede hun sig ned og skrabede sine handsker og hue op fra jorden, klar til at gå videre og glemme alt om Jake for nu.
|
|
|
Post by Jake Wade Loretz on Jan 13, 2011 7:29:31 GMT 1
you heard that i was trouble , BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- Hvis det forholdte sig sådan at der var flere elever der endnu ikke havde forstået budskabet om at de helst ikke måtte færdes alene og desuden ikke være ude efter mørkets frembrud. Han kunne måske godt få banket det ind i hovedet på de sidste med en god, gammeldags, syngende ørefigen. Jake var trods alt blevet opdraget med dette, så hvorfor dog ikke? - Det havde jo aldrig skadet ham vel?
Det opgivende støn der forlod Lily kort før hun rettede sig op fik Jake til at ligge hovedet en smule på skrå. Han betragtede tavst hendes bevægelser og ventede tålmodigt på svar. Hendes ord og tone fik ham til at hæve øjenbrynet ens mule og så nærmest en smule udfordrende på hende. Jake trådte et par skridt nærmere hende og formindskede på denne måde afstanden imellem dem. ” Uh, du er da en smule irritabel til aften, Abott. ” konkluderede han uden nogen videre frygt for hendes svingende humør. Han fulgte hende bevægelser da hun bukkede sig ned for at samle hendes hue og vanter op og dette gav ham muligheden for at overraske hende. Så han tog de sidste par skridt hen imod hende som hun rettede sig op og han placerede sine hænder imod den kolde stenmur bag hende. Hans venstre hånd ud fra hendes højre kind hvor den var solidt placeret lige over hendes skulder og hans højre hånd ud fra hendes venstre side omkring hendes talje. Han kunne på denne måde holde hende fast, på trods af at hun selvfølgelig kunne gå under hans arm der var placeret lige over hendes skulder. Da han nu havde hendes opmærksomhed så han direkte ind i hendes øjne, det lettere overlegne glimt var forsvundet fra hans øjne og han så alvorlig ud. ” Og som den gode syvendeårselev som jeg er, så sørger jeg selvfølgelig for at de yngre har forstået reglerne og ikke mindst konsekvenserne af overtrædelsen ved disse. ” Hans klare, lyse øjne var rettet direkte imod hendes og han gjorde ikke mine til at flytte sig foreløbig, på trods af at han stod ret tæt på den lyshårede pige foran ham, Lily Abott. Langsomt dukkede det legende, lettere barnlige, glimt op i hans øjne igen og den alvorlige maske blev lagt i mere legesyge baner. Jo, han kunne godt lide at forsøge at pisse Lily af, mest af alt fordi hun oftest var så rolig og fattet. Specielt her til aften virkede hun ikke helt så rolig som hun plejede at være, så måske Jake kunne udnytte situationen og få lidt sjov ud af det.
[/justify] [/center]
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Jan 13, 2011 11:50:09 GMT 1
til JAKE LORETZ
Lily gispede forskrækket over at Jake pludselig var helt op i ansigtet på hende, med sine arme på hver side af hende. Hendes øjne var i et øjeblik store og forvirrede. Hun havde med vilje ladet være med at svare på hans fornærmelse for et øjeblik siden, og så som hun havde rettet sig op igen var han der pludselig. Hun prøvede at kontrollere hendes åndedrag og kæmpede for at opretholde en stædig facade, som kun blev forstyrret af at hendes kæbe bævede en enkelt gang.
”Gå væk. Nu.” hendes stemme havde ikke ligeså meget autoritet som hun havde villet det, og hun måtte stædigt bide tænderne sammen for ikke at afsløre, at hun bestemt ikke var tryg ved at have ham så tæt på. Hans ord fik det til at løbe hende koldt ned af ryggen, for hun var ikke et sekund i tvivl om at han mente hvad han sagde. Hendes hånd gled ned mod sin baglomme mens fingrene lukkede sig om askestaven. Hun ville helst ikke trække den, men det beroligede hende bare at kunne mærke det slanke træ imod sin håndflade.
”Pas dig selv,” hvæsede hun med sammenknebne øjne. Hun trykkede ryggen så hårdt op imod væggen at det gjorde helt ondt på hende.
|
|
|
Post by Jake Wade Loretz on Jan 14, 2011 22:24:16 GMT 1
you heard that i was trouble , BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake opnåede den reaktion han havde ønsket allerede da han hørte hendes gispe. At hun ligeså ikke kunne få den autoritet frem i stemmen som hun ønskede morede ham dog endnu mere. Han gjorde på intet tidspunkt mine til at trække sig væk fra Lily. Han lod hans blik hvile i hendes og så på intet tidspunkt væk, men sørgede for at holde øjenkontakten så længe at Lily ikke brød den. Hans klare øjne stirrede stift ind i hendes og på trods af hendes ordre om at gå væk rykkede han sig ikke. Han smilede blot skævt til hende ved hendes ord og betragtede hende tavst. Langsomt og selvsikkert løftede han den hånd der hvilede imod muren ved hendes ansigt og lod den stryge en vildfaren tot væk fra hendes ansigt. Det lyse hår var blevet uglet efter hun havde taget hendes hat af og det var tydeligt at se. Han strøg roligt den ene finger ned langs hendes kæbe uden at tage blikket fra hendes. ” Jamen Abott dog, var din mund. ” Ikke at hun havde sagt noget decideret grimt, men hun skulle nu alligevel i Jakes øjne huske hvem det var hun snakkede til. Desuden var Jake af den opfattelse at Lily på ingen måde skulle bestemme hvad han skulle, og slet ikke om han skulle passe sig selv. Det skulle han i sidste ende nok selv bestemme og det ville hun have meget lidt indflydelse på.
På trods af at Jakes blik fast hvilede i hendes kunne han tydeligt se hvordan hendes ene hånd vandrede om bagtil og selvfølgelig reagerede han på dette, for der var ingen tvivl om hvad hun gemte deromme. Kort og uden forsøg på at skjule det lod han blikket glide ned over hendes krop. Et lettere flabet smil bredte sig på hans læber og han lod begge hans hænder finde hendes skuldre hvorefter han lod dem vandre ned langs hendes overarme, videre ned over hendes underarme for til sidst at ligge hans fingre om hendes håndled. Han forsøgte at trække hendes hænder opad og ville, hvis det lykkedes ham og Lily gav ham lov, placerede dem imod den kolde stenmur bag hende, omkring hendes hoved, så han havde løftet hendes arme som blev hun truet med en pistol eller noget i den stil. Dette gjorde han vel egentlig for at være sikker på at Lily ikke pludselig valgte at trække sin stav imod ham, for han havde ikke tænkt sig at gøre hende noget, medmindre hun havde tænkt sig bruge magi imod ham. Det var ikke hans stil at kaste den ene forbandelse efter den anden efter tilfældige elever.
[/justify] [/center]
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Jan 14, 2011 23:36:23 GMT 1
til JAKE LORETZ
Lilys knæ rystede let, men hun tvivlede på at Jake kunne se det, eller overhovedet bemærkede det. Hun havde næsten ikke regnet med at han ville flytte sig ud af flækken, til det kendte hun typer som ham for godt. Han var ikke andet end en stor bølle, der ikke havde noget bedre at give sig til. Hun havde lyst til at skubbe ham hårdt i brystkassen for at få ham til at holde den skide afstand hun krævede, men alligevel havde hun ikke lyst til at flytte hånden fra tryllestaven i hendes baglomme. Og hvis først hun begyndte at skubbe til ham, ville det sikkert gå helt galt. Hun svarede ikke på det han sagde, og først da han greb fat om hendes håndled slog det fuldstændigt klik for hende, mens hun febrilsk tvang sine hænder ud af hans greb og kæmpede for at komme væk fra ham. Så snart hun havde den ene arm fri, trak hun uvilkårligt, og meget stupidt, staven frem imod Jake, med et faretruende blik. Hun åbnede munden som for at sige noget, hvæse et eller andet, men hun kunne ikke få en lyd ud. Dog beroligede det hende umådeligt at have staven foran sig, velvidende at hun nu kunne beskytte sig fra de fleste fysiske overgreb i hvert fald. Hun var stadig ikke sluppet væk fra væggen, som han havde fanget hende op imod.
”Jeg bad dig om at gå væk.” sagde hun med halvt rystende stemme.
|
|
|
Post by Jake Wade Loretz on Jan 15, 2011 0:06:26 GMT 1
you heard that i was trouble , BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake havde muligvis ikke andet at give sig til lige nu, selvfølgelig kunne han trække sig tilbage imod Slytherins sovesal nede i krypten, men at irritere Lily på det groveste virkede noget mere tiltrækkende i den unge fyrs hoved. Det kunne han højst sandsynligt få noget sjov og et billigt grin ud af. Han blev stående tæt på Lily med blikket rettet næsten konstant imod hendes.
Da han forsøgt at tage hendes hænder og fjerne dem fra hendes baglomme hvor hun opbevarede hendes stav kom situationen kort ud af kontrol som Jake kort mistede. At hun på den måde kæmpede sådan imod havde han faktisk ikke regnet med og at hendes stav ikke længere hvilede i hendes baglomme var en åben invitation til ham om at trække hans også. Han så kort ned imod hendes stav som var rettet imod hende inden han igen lod blikket glide op til hende og så hende roligt og overlegent ind i øjnene. Et skævt smil bredte sig på hans læber og et manipulerende glimt fandt frem til hans øjne. ” Prøv. ” Sagde Jake roligt og nikkede sigende ned imod tryllestaven i Lilys hænder. Han så afventende ind i hendes øjne med et lettere udfordrende blik i øjnene. Han kunne ikke forestille sig at hun turde gøre noget som helst med den imod ham, så han blev vel nødt til at teste hende. Disse tanker var også grunden til at han endnu ikke rykkede sig.. Hvilken slags respekt forlangte hun dog også fra ham? - Hun var jo bare en eller anden tilfældig mudderblodstøs fra Gryffindor.
Hvis Jake kunne slippe af sted med det ville han hellere end gerne køre Lily helt ud, så langt ud så hun ikke længere kunne bunde. Han ville elske at se hende plaske rundt, søgende efter en redning og ikke kunne blive reddet. Det ville faktisk more Jake utrolig meget, hvilket også var grunden til at tanken var ret så tiltalende.
[/justify] [/center]
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Jan 18, 2011 11:00:27 GMT 1
til JAKE LORETZ
Lily strammede grebet omkring sin tryllestav, stadig med et skræmt og ophidset ansigtsudtryk. Med et dyb indånding tog hun sig dog sammen og fik styr på sit ansigtsudtryk der blev en del mere neutralt - ikke roligt, men neutralt. Hendes hånd dirrede ikke længere, men hun holdt stadig tryllestaven rettet lige imod ham. I et splitsekund havde hun overvejet at sænke den, men ombestemte sig så. Siden han stadig stod relativt tæt på hende, og hun ikke mere end lige kunne være der, var hende stav overraskende tæt på ham. Hans ord var umådeligt fristende, måtte hun indrømme, men hun bed det i sig.
"Lad være med at give mig nogen grund," advarede hun ham. Selvom Jake måske fandt det lettere morsomt og tåbeligt, mente Lily hvad hun mente, og hvis han så meget som kom med en kommentar mere der landede forkert, ville hun miste kontrollen over sig selv. Staven blev varmere i hendes hånd, som om den kunne mærke hendes raseri syde ud igennem den, klar til at slynge en besværgelse afsted i sin ejers navn. Lily slog let med hovedet, uden at fjerne blikket fra ham, som fik håret til at falde om på ryggen. Hvis han ikke trådte væk fra hende meget snart, så….
|
|
|
Post by Jake Wade Loretz on Feb 5, 2011 2:19:35 GMT 1
you heard that i was trouble , BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake så roligt direkte ind i hendes øjne og tog sig ikke af at hendes ansigtsudtryk skiftede og hun så ud til at få mere styr på sig selv, i hvert fald udadtil. Jake måtte dog indrømme at han ikke gav meget for den opsatte facade og han var faktisk ret overbevist om at det kørte rundt oppe i hovedet på den noget lavere blondine. Det udfordrende og lettere legende glimt var fortsat at finde i de klare øjne af Jakes. Det var tydeligt at se at han morede sig og så det hele som et spil og en leg.
Af flabede kommentarer havde han ikke rigtigt noget til det Lily havde sagt, han valgte derfor blot at forholde sig stille og med et roligt og afslappet ansigtsudtryk betragte hendes øjne. Han var, på trods af omstændighederne, faktisk ikke utryg ved situationen på trods af at Lily havde sin stav rettet imod ham. Desuden var hun jo blot mugglerfødt, så hvad skulle hun dog kunne gøre med en stav som ikke hørte til i hendes hænder? - Disse tanker var nok også grundlag for at Jake endnu ikke havde trukket hans stav for at forsvare sig selv imod Lilys vrede.
Jake havde endnu ikke gjort mine til at flytte sig, han stod fortsat tæt op ad Lily med hænderne solidt placeret imod den kolde stenmur bag Lilys ryg så han stod med en arm på hver side af hende for at holde hende fast og på plads så hun ikke pludseligt smuttede fra ham og han skulle ud på en eller anden jagt for at få hende tilbage i hans greb, hvor han lige nu ønskede hende så han havde styr på hende og hun ikke gjorde noget han muligvis ville have set komme.
[/justify] [/center]
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Feb 8, 2011 12:47:36 GMT 1
til JAKE LORETZ
Lily var i syv sind. På den ene side ville hun næsten gøre alt for at slippe væk fra Jakes klamme indhegning, men på den anden side ville hun ikke kunne få sig selv til at bruge sin stav imod én, der ikke havde trukket sin egen. Alligevel hvilede besværgelsen klar på hendes læber. Hun vidste udmærket hvilken hun ville bruge i den situation, faktisk var hun slet ikke i tvivl. Men hun kunne ikke få sig selv til det. Hun kunne ikke engang sige den inde i hovedet. Den ville ikke ud. ”Hvorfor bliver du ved med at holde mig her?” spurgte hun i et dæmpet, men hvæsende, tonefald. ”Har du ikke noget bedre at give dig til? Måske skulle du i stedet fokusere lidt mere på jeres Quidditchhold, i stedet for at rende efter små piger.” Lily holdt en pause og ignorerede hvor usikker hun var på de ord der kom ud. En stemme i hendes hoved forklarede hende, at det var meget dumt at blive ved med at puffe til ham med fornærmelser der tilsyneladende prellede af. Men med et vennepar som Rachel og Aiden havde hun efterhånden lært at de Quidditchfolk tog det hamrende seriøst. ”Selvom Hufflepuff var glade for sejren.” Lily skød kæben lidt frem, og rettede et flabet blik imod ham.
|
|
|
Post by Jake Wade Loretz on Feb 11, 2011 16:39:41 GMT 1
you heard that i was trouble , BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jakes rolige udstråling var ikke til at tage fejl af, han frygtede ikke Lily og følte sig utrolig overlegen på alle måder. Hendes ord nærmest prellede af på ham og på hans læber kom et bedrevidende smil frem på hans læber. ” Betragter du dig selv som en lille pige? ”
[/b] Han hævede let det ene øjenbryn og så direkte ind i hendes øjne. Han var noget så hårdfør udenpå, og desuden en god skuespiller, så hvis hun skulle hyle ham ud af den skulle der lidt mere end så lidt til. Selv hvis hendes talegaver var bedre end de i forvejen var ville det højst sandsynligt ikke have hjulpet hende.. Om det havde noget med Lily eller Jake at gøre ville han helst ikke kommentere på. Jake lænede sig i en langsomt og med glidende bevægelse tættere på hende ved at bukkede langsomt i albueleddet så hans ansigt ikke var langt fra hendes. ” Desuden har jeg da tænkt mig at lade de kære holdkammerater få deres straf for ikke at gøre som jeg sagde de skulle. ” Han hævede og sænkede hans øjenbryn et par gange med en rolig mine og et lettere udspekuleret smil spillende over hans læber, der skulle ikke herske tvivl om at han dybt alvorligt mente hvad han sagde.[/size][/blockquote][/blockquote][/justify] [/center]
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Feb 17, 2011 17:06:09 GMT 1
til JAKE LORETZ
Det kløede i Lilys håndflader for at komme til at ytre sin mening lidt mere fysisk, og mest af alt bare banke lidt fornuft ind i hjernen på ham. ”Ja.” svarede hun ærligt. Fordi hun jo var en lille pige. Måske ikke af sind, men af bygning. Lily gjorde ikke sig selv til noget, som hun ikke var. Ligesom Jake. Der tilsyneladende var konge af alting, bare fordi hans forfædre ligeledes kunne svinge en stav. Afskyen var malet i Lilys ansigt, da hun placerede sine hænder på hans brystkasse og skubbede til at alle kræfter for at få ham ud af hendes ansigt. ”Det er ikke min skyld at du er mere muskler end hjerne.” Hun hævede hagen lidt og så på ham. ”Og jeg har bestemt ikke tænkt mig at stå model til det.” Staven hun stadig holdt rettet frem imod ham, lod hun sænke og kantede sig så væk, og begyndte gik med faste skridt væk fra ham, udmærket klar over at vende ryggen til måske ikke var den bedste idé i verden.
//Out, medmindre han følger efter eller gør noget. :b
|
|
|
Post by Jake Wade Loretz on Feb 19, 2011 20:07:53 GMT 1
you heard that i was trouble , BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake var ganske velvidende omkring Lilys følelse til at slå ham, det var sådan de fleste havde det når han begik sig på den måde han netop gjorde. Jo han var da muligvis en smule mere provokerende omkring Lily, men hvad kunne han sige..? Tøsen var langt fra renblodet og det behagede bestemt ikke Jake se hende valse rundt i korridorerne her på skolen. Hogwarts var i hans øjne tilegnet fuldblodshekse og –troldmænd og ikke alle dem der håbede på at være i nærheden af dette.
Han måtte ærligt talt indrømme at hendes svar kom en smule bag på ham, på trods af at han selvfølgelig ikke viste hende dette. Han havde faktisk regnet med et nej, hvorfor vidste han ikke helt men i hans hoved var hun ikke en lille pige andet end hendes højde, hvilket han ikke havde refereret til. Hun var trods alt buksemyndig, så var man vel i teorien ikke en lille pige mere.. Var man?
Af ren og skær provokation stod Jake en smule fast da hun forsøgte at skubbe til ham, mest af alt for at lade hende røre ved hans brystkasse en smule længere tid end hvad hun havde lyst til. Det var tydeligt at hun ikke brød sig om det, hvilket han sådan set var ligeglad med. Jake måtte dog træde et skridt tilbage for den kræft hun lagde bag skubbet plus hun havde ryggen i muren som gjorde at hun ikke selv flyttede sig tilbage. Hendes ord prellede som tidligere fuldstændig af på ham. Han kendte trods alt selv sandheden og vidste udmærket godt hvor meget hjerne og hvor meget muskler han var, men jo bogstaveligt talt bestod hans krop af mere muskler end hjerne.. Så på sin vis havde hun jo ret, selvom det godt nok ikke var sådan hun havde ment det.
Jake vendte rundt og lod hans hænder glide ned i lommerne på de bukser han havde på. Han fulgte Lily med blikket til hun var ude af syne uden at gøre noget ved det. Et eller andet sted kom hendes dumhed ikke bag på ham, at hun sådan vendte ryggen til ham var trods alt en åben invitation om at gøre lige hvad han ønskede, chancen for at hun kunne nå at gøre noget ved det var nemlig minimal. At hun muligvis vidste at Jake ikke var typen der gjorde sådan noget var derimod en helt anden snak. Han rystede kort på hovedet af hende efter hun var forsvundet inden han besluttede sig for at søge ned imod Slytherins opholdsstue.
// Out.
[/justify] [/center]
|
|