To alen af ét stykke?

[Julie Aderyn Young]

to alen af ét stykke ?
alexander young

Julie var ved at eksplodere af nysgerrighed og havde lyst til at trække tryllestaven mod sin bror for at få ham til at spytte ud. Hvilken strøm af piger?! tænkte hun febrilsk men undertrykte behovet for at råbe spørgsmålet ind i Alex' hoved.
"Det skal du slet ikke bestemme!" udbrød hun i et forsøg på at lyde lidt selvstændig og løftede en formanende pegefinger. "Og hvis du så meget som rør et hår på hans hoved, så er jeg ligeglad med, hvor mange skrålere jeg får af mor og far, efter jeg er færdig med dig!" advarede hun ham og lød oprigtigt som en, der rent faktisk troede, at hun kunne få krammet på sin storebror. Hun var ikke helt dårlig med en stav i hånden, men ligefrem at vinde over sin bror i en duel var vist noget af en drømmetanke.
På trods af, at Alex ikke udstrålede noget mistænkeligt men tværtimod så helt oprigtig ud, da han sagde, at han ikke vidste, hvad hun talte om, valgte Julie at gå efter sin mavefornemmelse og ignorere alt dette.
"Så du er ok?" spurgte og bandede straks invendigt over sin dårlige formulering af spørgsmålet - nu lød hun jo bekymret, hvilket bestemt ikke havde været hensigten.

[austin]

B a b y s i s t e r d e a r e s t

Alexander krydsede atter engang sine arme over hinanden og betragtede sin lillesøster med en dyb panderynke. Han himlede med øjnene over hendes teenageoprørs-agtige reaktioner på hans udtryk af ægte bekymring og rystede opgivende på hovedet, uden at kommentere det første udbrud. Det næste fik ham til at hæve et enkelt øjenbryn og se lidt overbærende ned på den lille hidsigprop, hvis egen overbeskyttende natur tydeligvis dækkede Ethan ind. Det ærgrede ham en anelse. ”Jeg ryster i bukserne, mini,” kommenterede han tørt, men uden helt at kunne skjule et flabet smil. Julie havde til dato aldrig tæsket ham i noget fysisk sammenstød. Skulle det komme til en duel med tryllestave, var han noget mindre selvsikker på sin sejr efterhånden, men mon ikke, at han alligevel kunne vise hende en ting eller to?

Han pustede tungt ud og kørte en hånd igennem håret, fjernende sit blik fra hende i et øjeblik. Han vidste egentlig ikke rigtig hvordan han havde det og han havde slet ikke lyst til at fortælle om det til Julie. De to kunne ellers – til tider – dele stort set alting med hinanden, men han havde en anelse om, at hans lillesøster ikke ville blive begejstret over ideen om at han havde kysset hendes bedste veninde. Mange gange. I stedet for at svare direkte på spørgsmålet, slog han derfor et smil op og trak lidt på skuldrene. ”Som altid, lille du. Jeg hungrer dog stadig efter de der småkager.” Han vrikkede lidt med øjenbrynene og skråede over til maleriet med pæren.

Tag: Julie Aderyn Young

[Julie Aderyn Young]

to alen af ét stykke ?
alexander young

Julie havde i et stykke tid bekæmpet trangen til at række tunge af sin bror, men nu kunne hun ikke andet end at stikke sin lyserøde tunge ud mellem sine læber på en meget flabet facon. Når det kom til Julies brødre var hun meget underlegen, men hun havde alligevel formået at gøre en ting eller to ved Jonathan, indimellem med Alex' hjælp. Julie ville aldrig glemme dengang, hvor de havde bundet ham fast til et træ ude i haven og først var kommet i tanker om ham igen, da der var aftensmad, eller dengang, hvor Julie ved et uheld satte ild til ham (og sin fars skrivebord) midt i en omgang eksplosionstagfat.
Julie lod armene hænge slapt ned langs sine sider og opgav at skælde sin bror ud, fordi hun endelig indrømmede, at det ikke virkede.
"Ok!" sagde hun opgivende og løftede hænderne op i luften på en ligeså opgivende facon. "Så gå ned og spis de kager." Hun daskede slapt til hans skulder og kunne ikke holde et skævt smil tilbage. Så vinkede hun til ham og drejede om på hælen for at gå op til sin opholdsstue.

[austin]

B a b y s i s t e r d e a r e s t

Alexander klukkede af grin over Julies barnlige reaktion og kvitterede med selv at stikke tungespidsen en anelse ud af munden og skære ansigt. Der var intet som småsøskende, der kunne få en til at opføre sig, som om man selv var ti år yngre eller mere. Da han passerede hende, rakte han hurtigt hånden frem og rodede hurtigt i hendes hår, uglende det så meget som muligt. Han sprang derpå kvikt hen til maleriet, vendte sig halvvejs imod Julie og vinkede selv tåbeligt en enkelt gang. ”Det havde jeg da bestemt også tænkt mig!” Sagde han efter hende, altid ude efter det sidste ord. Han rakte hånden frem mod pæren og gav sig til at kilde den insisterende. Småkage!

Out