To alen af ét stykke?

[austin]

Self-discipline implies some unpleasant things to me ,

including staying away from chocolate and keeping my hands out of women's pants. *

Den tomme gang i krypten genlød af et enkelt sæt fødders slentrende skridt, der var lidt for afslappede med tanke på det milde regelbrud deres ejermand var på vej til at gøre sig skyldig. Det var godt henne på eftermiddagen den 2. Januar. Dagens kamp var veloverstået og frokosten efterfølgende ligeså. Indholdet af sidstnævnte havde såmænd været acceptabelt og mættende nok, men Alexander havde lyst til småkager og havde fundet den åh så kendte vej imod køkkenet lige så snart, han rejste sig fra Gryffindors langbord i storsalen. Han fløjtede en munter melodi, ganske sikker på – og tilfreds med – sig selv og sit forehavende.

Da han nåede maleriet af den altid så kildne pære, standsede han ganske påfaldende op og så sig først til den ene, og siden til den anden, side. Han lukkede tavst munden i og spidsede ører med antydningen af en panderynke. Var det bare lydene af hans medlever, der kom ud fra salen ovenpå han kunne høre, eller var der rent faktisk nogen der nærmede sig? I teorien kunne han være på vej imod eliksir-professorens kontor, men han havde en ret klar idé om, at selv den mest naive underviser ville studse ved den undskyldning. Han rettede lidt på sin tryllestavs placering i lommen og trådte med nu næsten lydløse skridt tilbage et par meter, trykkende sig selv ind i et lille indhak i stenvæggen.

Tag: Julie Aderyn Young

-----------------

* Oleg Kiselev

[Julie Aderyn Young]

to alen af ét stykke ?
alexander young

Stemningen i storsalen havde været noget af en blanding. Gryffindor havde netop vundet årets første quidditchkamp - men desværre på bekostning af Ravenclaw. Som den dedikerede quidditchfan hun var, kunne Julie ikke lade være med at være rimelig bitter over det, men fordi Imogen var hendes gode veninde, prøvede hun at skjule det, så godt hun kunne. Selvom Julie og nogle andre havde prøvet at holde humøret oppe havde resten af kollegiekammeraterne sploeret deres forsøg fuldstændig.
Efterhånden ledte Julie abre efter en undskyldning for at gå fra de andre, og da hun kiggede hen mod dørene til indgangshallen fik hun den serveret på et sølvfad: Alex var på vej ud af den store dobbeltdør, og med ét fik Julie samlet sin taske op fra gulvet og småløb hen mod ham. Det nyttede ikke noget at kalde på ham, fordi folk larmede så meget i salen, at det nok ikke ville kunne høres, så hun endte med at følge efter ham hele vejen ned i krypten. Det var kun med nød og næppe, at hun havde set ham gå ned af trappen, men da vidste hun til gengæld også, hvor han var på vej hen: køkkenet.
En smule irriteret over, at hendes bror havde så lange ben og gik så hurtigt, drejede Julie om hjørnet til den korridor, hvor køkkenet lå. Til hendes overraskelse så hun ingen, fordi Alexander havde gemt sig, og selvom der selvfølgelig var en mulighed for, at han var nået ind i gennem portrættet, var hun dog betydeligt mere på vagt, da hun gik længere ned ad gangen.

[austin]

Self-discipline implies some unpleasant things to me ,

including staying away from chocolate and keeping my hands out of women's pants. *

Alexander rynkede panden og lyttede, imens det blev helt tydeligt at han havde truffet det rigtige valg. Skridtene blev højere, og han trykkede sig så langt op imod væggen som det var fysisk muligt. Da den skikkelse der måtte være ophavsmand til lydene passerede, tilhørte den dog tydeligvis ingen lærer. Et smil oplyste Alexanders ansigt og han trådte afslappet ud på korridoren med hænderne i lommerne på de mørke uniformsbukser.

“Hej dværg, hvad i alverden tror du, at du laver du hernede?” Drævede han, med et drillende glimt i øjnene. Hans blik gled en enkelt gang tilbage til hvor de begge kom fra, men Julie var alene og han vendte hurtigt hovedet tilbage igen, betragtende sin lillesøster med et muntert smil. Han havde ganske vidst en høne han skulle plukke med hende, men det kunne vente lidt endnu. Han lænede sig imod væggen i den lille korridor og vrikkede lidt med øjenbrynene. “215 – 85,” sagde han indiskret. Man skulle være blind hvis man ikke havde set hvilken effekt dagens kamp havde haft på stemningen i storsalen og han vidste at Julie også måtte være påvirket af det, men det var nogen gange svært at tage seriøst, når folk whinede over deres respektive holds dårlige resultater. “... Stak du af fra den dårlige stemning?”

Tag: Julie Aderyn Young

-----------------

* Oleg Kiselev

[Julie Aderyn Young]

to alen af ét stykke ?
alexander young

Da Alexander trådte ud fra sit skjulested kunne Julie ikke lade være med at smile. Hun tilbagelagde den sidste afstand mellem dem og tippede hovedet på skrå på sin bedste uskyldige lillesøster manér.
"Jeg fulgte efter dig! Vi kan jo ikke have, at du render rundt og laver løjer." svarede hun og blinkede med det ene øje. Hun var jo ikke et pluk bedre selv, nok mest fordi hun havde fået inspiration fra den bedste. Den ene år, der skilte dem ad havde desuden stor betydning for, hvor meget tid de brugte sammen, og selvom hun da også følte sig tæt knyttet til Jonathan, så var hun venner me Alex på en helt anden måde.
Da Alex begyndte at snakke om quidditchkampen, var hendes første indskydelse at ignorere det, men allerede i næste sekund havde hun himlet opgivende med øjnene.
"Ja, det var som at være til en spøgelsesfødselsdagsfest!" sagde hun og var tydeligt utilfreds med situationen. Det var det samme problem hvert år, når quidditchsæsonen gik i gang, men på den anden side ville Julie heller ikke leve uden - hvad var livet uden lidt konkurence?
"Er det dig, der står for forsyningerne til festen?" spurgte hun og nikkede ned ad gangen, for indgangen til køkkenet var. Hun vidste, at det var der, han var på vej hen, men om det var for sin egen skyld eller for holdets kunne hun ikke gennemskue. Han måtte jo have haft en god grund til at smutte fra storsalen, hvor alle løver sad og solede sig skamløst i deres sejr - præcis som hun selv ville have gjort, hvis Ravenclaw havde vundet.

[austin]

Self-discipline implies some unpleasant things to me[/font]

Including staying away from chocolate and keeping my hands out of women's pants.

Alexander satte begge hænder i siderne og målte Julie med blikket med et muntert fnys. “Nej da, men det ville sandelig heller ikke heller ikke ligne mig.” Det efterfølgende indforståede blink understregede familieligheden imellem dem Han lænede sig nonchalant imod væggen bag ham og krydsede armene over hinanden, nikkende lidt. “Man taber lidt, man vinder lidt. I det mindste kan du glæde dig på din elskede storebrors vegne,” drillede han.

Han gabte lidt og gjorde intet for at skjule det med hånden, men rystede en anelse på hovedet som svar på Julies spørgsmål. “Småkager,” sagde han med et skævt smil. Hans søde tand var ikke noget nyt fænomen og det var ikke første gang, at han havde været på afveje for at skaffe noget til den hernede. Stående der, med blikket fæstnet på sin lilesøster, kom han i tanke om forleden dag i salen, og noget lidt foruroligende han havde observeret. “Jeg har en høne jeg skal plukke med dig, Jules,” sagde han imens hans smil langsomt trak sig tilbage. “... Måske. Jeg så dig sammen med Samuel Abott forleden i storsalen.” Han lod sine arme falde og rettede sig op, før han trådte et enkelt skridt væk fra væggen.

Tag: Julie Aderyn Young

[Julie Aderyn Young]

to alen af ét stykke ?
alexander young

Julie kunne ikke lade være med at smile men himlede alligevel med øjnene af ham. Hans drillerier prællede fuldstændig af på hende lige nu, men andre gange trykkede han på de helt rigtige knapper og fik hende til at se rødt. Det var jo også svært hele tiden at komme godt ud af det med en, der mindede så meget om en selv, og desuden var de jo søskende og ikke bare venner.
"Du er uforbederlig!" sagde hun til hans småkagesvar, også selvom hun ikke var et pluk bedre selv. Hun smilede flabet til ham og satte hænderne i siderne. En høne at plukke? Hun lagde vægten over på det ene ben og så straks ud som en pige i sine bedste teenager-år. Med lettere rynkede bryn lyttede hun til, hvad han havde at sige, og da det blev klart for hende, at han havde tænkt sig at belære hende om drenge kunne hun ikke holde et suk inde. Selv havde Alex jo piger i mangeflod, et emne som Julie foretrak at holde sig fra, fordi hun ikke havde lyst til at høre om alle detaljerne. Alex havde det sikkert i retning af, hvordan Johnathan og især hendes far, når det kom til Julies fyre. Deres far var ved at kollapse ligeså snart han hørte et drengenavn i en anden kontekst end at være venner, og Johnathan havde altid tid til at fortælle, at han nok skulle komme efter denne 'ham', hvis hun nu blev såret. Alt for overbeskyttende alle tre. Men Julie elskede det!
"Hvad med Samuel?" spurgte hun og skød ubevidst kæben lidt frem, så hun så umådeligt stædig ud.

[austin]

Self-discipline implies some unpleasant things to me[/font]

Including staying away from chocolate and keeping my hands out of women's pants.

Alexander grinede lavt og kløede sig lidt i nakken. ”Guilty as charged, mini.” Han trådte afslappet endnu et par skridt frem, krydsede armene over hinanden og benyttede det faktum at hans højde oversteg hendes et godt stykke, til at udstråle bare en marginal del af den autoritet deres storebror eller far kunne mønstre. Han brød sig ikke om ideen om at hans lillesøster var gammel nok til at kæreste eller flirte med drenge og hadede per automatik de drenge, der gik efter efter hende, en lille smule. At en af dem skulle være Samuel burde ikke være en overraskelse, men han fik en bitter smag i munden når han forestillede sig en af de knægte han ellers var på venskabelig fod med, bare så meget som i nærheden af Julie.

”Jeg kan tage fejl, men det så ud som om han lagde an på dig.” Alexanders tænder skar imod hinanden og han rynkede på næsen. ”Samuel Abott er en trussetyv, Jules, og en uelegant en af slagsen endda. Han er kun ude efter én eneste ting fra dig, og han vil synes at det er endnu mere morsomt at prøve fordi du er min lillesøster.” rømmede sig og knækkede lidt med nakken, uden at slippe Julie af syne. Hans blik var dybt alvorligt, selvom hendes stædige lillepige-attitude frembragte en trækning i hans mundvige.

Tag: Julie Aderyn Young

[Julie Aderyn Young]

to alen af ét stykke ?
alexander young

Julie åbnede munden i protest over hans efter hendes mening dårligt valgte kælenavn men endte med at daske ham slapt mod skulderen med et fornærmet ansigtsudtryk i stedet, fordi hun ikke havde svar på tiltale. Desværre var det jo alt for sandt, at hun var mini altså, hvilket Alexander mindede hende så pænt om ved at rette sig op i sin fulde højde.
"Tror du, at jeg ikke kan tænke selv?" svarede hun med øjenbrynene langt oppe i panden og valgte ligesom ham at krydse sine arme. "Jeg ved da godt, hvad Samuel er ude på, men derfor kan man da godt have lidt sjov ud af det!" svarede hun vel vidende, at det ikke ville behage hendes storebror særlig meget. Hun løsnede sine arme igen og pegede formanende på ham.
"Og du skulle nødig snakke! Du er godt klar over, at Lily er min veninde, ikke? Og jeg ved, at du flirter med hende!" skrappede hun triumferende og så afventende på ham med et svagt men flabet smil. At der måske lå mere bag ALex' forhold til Lily, anede Julie intet om.

[austin]

Self-discipline implies some unpleasant things to me[/font]

Including staying away from chocolate and keeping my hands out of women's pants.

Alexander grinede lidt af sin lillesøsters fornærmede mine og rodede hende blot i håret. Han fnøs lavmælt da hun afspejlede ham og ligeledes krydsede sine arme over hinanden. ”Til tider,” bemærkede han lavt til hendes halv-retoriske spørgsmål. Hans øjenbryn trak sig sammen og han fik den samme rynke, lige midt i panden, buende let opad, som både deres far og Alexander fremviste i lignende situationer. Hans spidsede sine læber utilfredst og skulle lige til at fyre en formanende tirade af, da Julie angreb ham fra en ukendt kant. I et kort øjeblik troede han at hun havde sagt noget helt andet end hun gjorde, fordi Lilys navn dukkede op i samtalen, men da det gik op for ham at hans mærkelige hemmelighed endnu var netop det, så han nærmest lettet ud. Det undrede ingen mere end ham selv. Han kunne lige pludselig mærke at han bestemt ikke havde lyst til at hverken Julie eller nogen som helst andre skulle kende til hvad der var sket, og dette var så uvant følelse for Alexander, der normalt var temmelig stolt af sine egne erobringer, at lettelsen hurtigt forvandlede sig til en spekulativ mine, før det lykkedes ham at stuve tankerne af vejen og fokusere på det lille fornærmede væsen foran ham. Flirten, Lily, Samuel. Han himlede med øjnene og fnøs lavt igen, imens den alvorlige rynke langsomt gjorde sin genkomst. ”Det er overhovedet ikke det samme!” Protesterede han, velvidende at det var præcis det samme. ”... Og du skal bestemt ikke have det lidt sjovt med Samuel! Det er rigeligt, at der verserer rygter om dig Ethan Sinclair i opholdsstuen. Hvad er det i øvrigt?! Er du ude på at være sammen med hele skolens samlede population af kvindebedårere, Jules?!”

Tag: Julie Aderyn Young

[Julie Aderyn Young]

to alen af ét stykke ?
alexander young

Alexanders mumlen gik Julie hen over hovedet, fordi hun havde for travlt med at triumfere over sit es es i ærmet - eller hun troede i hvert fald, at det var et es, men Alexander så helt uberørt, og hun kneb irriteret øjnene sammen.
"Jo det er!" svarede hun meningsløst igen mod hans protest og havde endnu en spydig kommentar på tungen - han skulle ikke slippe så nemt fra det med Lily. Imod alle hendes forventninger formåede han dog at ramme et ømt punkt.
"Ethan er ikke en kvindebedårer!" udbrød hun halvt forsvarende, halvt overrasket over den slags beskyldninger. Hvad mente han med det? Så vidt Julie vidste, var der da ikke nogen piger, men hun var tilbøjelig til straks at få mistanker, fordi Alex jo gik i klasse med ham.
Egentlig ville det, hun havde sagt, ikke havde afsløret hende, hvis hun ellers havde holdt masken, men til hendes store modvilje flammede hendes kinder op i rødt. Hun spærrede øjnene op og var fuldstændig ude af stand til at redde sit fejltrin, og af mangel på bedre ting at gøre krydsede hun armene og vendte ryggen til Alexander.

[austin]

Self-discipline implies some unpleasant things to me[/font]

Including staying away from chocolate and keeping my hands out of women's pants.

Alexander himlede med øjnene. Det her begyndte at ligne de kvikke diskussioner de kunne finde på at have da de var fire og fem. ”Nej det er ej, Julie,” vedholdt han, imens han lidt mere afslappet stak hænderne i sine lommer. Det glædede ham, at han havde afledt hendes opmærksomhed fra emnet Lily. Hans mave gjorde knuder og lavede kolbøtter når han tænkte på hende.

Et højlydt fnys forlod ham. ”Jaså? Ikke det?” Han rystede opgivende på hovedet af sin naive søster. ”Så synes jeg da, at det er ekstra imponerende hvor mange piger han kan have gang i samtidig. Men han er måske bare venner med dem?” Foreslog han lidt hånligt, med en god portion sarkasme.

Et mistænksomt glimt tog plads i hans øjne. Måske var han lidt langsom, men Julies atypiske reaktion var alligevel sunket ind efter et par øjeblikkes reaktionstid. ”Og hvorfor går du i det hele taget op i det?!” Hænderne røg op af hans lommer igen og han viftede en pegefinger af sin lillesøster. ”Jeg håber sandelig ikke at du involverer dig med ham heller! Ethan har sgu da flere hakker på sengekanten end...” Han overvejede sine ord i et par fatale sekunder, for den uomgængelige sandhed var selvfølgelig at han selv var det bedste sammenligningseksempel. ”... Jonathan Hunter!” Fyrede han af, i en pludselig indskydelse.

Tag: Julie Aderyn Young

[Julie Aderyn Young]

to alen af ét stykke ?
alexander young

Julie lod Alex få det sidste ord, kun fordi hun var så optaget af at finde ud af, hvad han mente om Ethan. Med en kraftanstrengelse bekæmpede hun sin rødmen og formåede at tale uden at lyde som en forelsket skolepige.
"Og hvilke piger skulle det være?" spurgte hun stadig med ryggen til sin bror. "Dine aflagte?" sagde hun så lavt, at hun kunne have mimet det, mens hendes bror snakkede videre, og hun vendte sig om. Alex havde fanget, at der var nogen mistænksomt ved Julies reaktion, og hun viftede irriterede hans pegefinger væk. Da han sammenlignede Ethan med Jace, var Julie ved at falde bagover, og hun udstødte en frastødt lyd.
"Ethan er min ven!" sagde hun i et overbevisende tonefald. "Og han er også din!" tilføjede hun irettesættende og kneb øjnene sammen. Hun strammede de krydsede arme henover sit bryst og spændte kæbemusklen. "Jeg ved ikke, hvad i løver på syvende år laver, men har i måske overvejet, at det kan gå galt på et tidspunkt?" spurgte hun, og hendes blik afslørede, at hun ikke havde ment det som noget negativt. Hun gik op i, at hendes bror ikke kom galt afsted, og flere gange i løbet af det seneste stykke tid kunne hun have svoret, at der var et urofyldt glimt i hans øjne nogle gange.

[austin]

B a b y s i s t e r d e a r e s t

Alexander pustede irriteret ud og kørte en hånd igennem sit rodede hår. Den blotte tanke om hans lille uspolerede uskyldige Julie med en knægt – og så en med så meget erfaring som Ethan – gjorde ham rasende på en måde som få andre ting kunne. Okay. Måske var hun hverken lille, eller uskyldig... Og måske endda heller ikke uspoleret, men det var ikke med hans gode vilje noget af det, og hun skulle bestemt ikke kaste sig selv i grams med fyre som Sinclair eller Abott. Fyre der, som han selv, gik mere eller mindre fra den ene til den anden pige. ”Jeg ved sgu da ikke hvilke piger det er, Julie, det er fuldstændig underordnet! Du har bare ikke at være en af dem!” Han vrissede irriteret og krydsede armene over hinanden igen, imens han lænede overkroppen frem imod sin lillesøster.

”Så længe det er alt han er, så er han også stadig min... Ven, ja ja, lad os sige det.” Alexander himlede med øjnene. Han og Ethan havde aldrig haft det store bånd, men de havde da delt et par grin gennem årene. Det kunne alt sammen ganske let ændre sig, hvis hans klassekammerat skulle finde på at lægge så meget som en finger på Julie. Begge Alexanders øjenbryn røg op i hans pande ved hendes sidste bemærkning og han så et øjeblik helt uforstående på Julie. ”Hvad i alverden vrøvler du om? Er det et eller andet forsøg på at skifte emne? Det er dig der kommer galt af sted, hvis du bliver ved med at lege med at flirte med alle de trussetyve!” I sit stille sind tilføjede han, at det nok nærmere var dem der kom galt af sted, når han fik fingrene i dem.

Tag: Julie Aderyn Young

[Julie Aderyn Young]

to alen af ét stykke ?
alexander young

Hvis det stod til Julie, så skulle Alexander aldrig nogensinde have at vide, hvad hun på noget tidspunkt havde lavet med en fyr, og selvom både han, Jonathan og deres far måtte vide bedre, så ville hun hellere lulle dem ind i troen om, at hun levede i cølibat, indtil hun blev gift. I kampens hede var det dog svært ikke at smide en bombe.
"Og det bestemmer du, fordi..?" sagde Julie giftigt og kneb mistroisk øjnene sammen. Hun åbnede munden i protest, da han erklærede sit åh så dybe venskab til Ethan, og Julie havde det, som om damp føg ud af hendes ører.
"Er der overhovedet én fyr, som ville være god nok til mig i følge dit forskruede hoved?" spurgte hun hidsigt og glemte alt om sin omsorg for sin bror, indtil han begik den fejl at svare undvigende på hendes spørgsmål.
"Fint nok. Hvis du ikke selv vil fortælle det, så snakker jeg bare med dine tøsepiger!" sagde hun triumferede, fordi lige meget, hvordan Alex reagerede, så ville hun komme et skridt videre i sagen.

[austin]

B a b y s i s t e r d e a r e s t

Alexander fnøs. Julies pointe var lidt for skudsikker og klar. Han kunne ikke bestemme over hende, selvom han i situationer som denne, virkelig ville ønske at han kunne. Frem for at rode sig ud i en argumentation med sin kvikke lillesøster, ignorerede han dog hendes spørgsmål og himlede blot med øjnene. Han placerede sine hænder i siderne og trådte endnu et skridt hen imod hende, i et lidt for tydeligt velovervejet forsøg på at stjæle en anelse af Jonathan eller deres fars autoritet. Hendes ord blødte dog hans irritation en anelse op og en kort, klukkende latter forlod ham. Hun havde ramt plet med sin indirekte beskyldning. Der ville næppe være nogen, som nogensinde var god nok til hans lillesøster, selvom nogen var mere egnede end andre.

”Touché, mini.” Han slappede af i armene og lod dem hænge løst ned af siderne. ”Jeg har ikke mødt nogen endnu, men jeg skal nok sige til. Ethan Sinclair ville måske være...” Han skar ansigt. ”... Okay, hvis det ikke var for den strøm af piger han har hængende efter sig hele tiden.” Alexander kløede sig i nakken. ”Du skal ikke være endnu en af dem der sukker efter ham, Julie. Jeg mener det. Jeg tror ikke engang han gør det med vilje, men i virkeligheden har jeg ingen anelse. Uanset hans hensigter, så er det pisse uærligt. Jeg...” Han knyttede den ene hånd og holdt den illustrativt op foran sig. ”... Han skal ikke såre dig. Jeg smadrer ham, Julie.” Hans sammenbidte mine blev kun tydeligere trukket op, da Julie triumferede med en trussel. En rynke viste sig på hans næse. ”Jeg forstår stadig ikke hvad du mener? Vi laver absolut intet, som vi ikke plejer?” At det ikke var helt sandt, ignorerede han. Julie skulle ikke vide noget om hvad han egentlig havde lavet med Lily.

Tag: Julie Aderyn Young