|
Post by Aiden Kane Ivory on Nov 27, 2010 17:08:50 GMT 1
Aiden var taget en smut ned til køkkenet. Ja det var ikke noget han gjorde hver dag. Men noget han gjorde når han var gået glip af aftensmaden eller frokosten. Alferne der arbejde på køkkenet brød sig ikke just om hans besøg selvom de ikke var så tit men gav ham alligevel noget mad, ikke det samme lækre mad som man fik i spisesalen – selvom de havde rigeligt at dette – men bare en bolle med ost på eller sådan noget. Endelig gik han ikke så meget op i hvad han spiste bare det ikke var roden eller ulækkert. Dette var godt nok tørt men det var bedre end ingenting, han kunne jo heller ikke forvente luksus når han ikke kom til aftensmaden. Aiden stod netop og tiggede en alf efter noget mere til en ven, denne så irriteret på ham men gav ham en bolle til med ost på som han svøbte ind i et stykke serviet. Han var iført sorte bukser, en grå skjorte hvis øverste knapper han ikke havde knappet. Håret sad i vildt uorden men han lod den ene hånd glide gennem det og så sad det ellers både pænt og perfekt.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Nov 27, 2010 18:32:47 GMT 1
can you dance,
like a hippogriff?
Imogen havde ligget og blundet de sidste par timer i opholdsstuen, og var derfor gået glip af sin ellers tiltrængte aftensmad. Med et blik over den ene skulder, kildede hun pæren på det store maleri, og trådte ind i køkkenet, der var alt for lyst i forhold til den dunkle korridor hun netop kom fra. Husalfene i køkkenet var oftest hjælpsomme, og det havde før været til stor hjælp efter en Quidditchsejr. Der havde Imogen ofte sneget sig ned sammen med en enkelt af spillerne, for at negle godter til festen efter. Så det var ikke ligefrem fordi hun var et ukendt ansigt dernede, og før hun vidste af det stod en lille, spinkel husalf foran hende med et bredt smil.
”Godaften Peony,” sagde hun venligt ned til den lille alf, der stak en stor græskartærte i hænderne på hende, før den pilede tilbage til den kedel der havde passet før. Imogen smilede taknemmeligt efter den, og fik først nu øje på Aiden, der stod et stykke væk.
”Aiden Kane Ivory!” sagde hun med fast stemme, og lød næsten som en lærer der lige havde bustet ham i at være der. Så brød hun dog i et smil og nærmede sig sin ældre bror.
tag; aiden ivory
|
|
|
Post by Aiden Kane Ivory on Nov 27, 2010 18:46:41 GMT 1
Aiden vendte sig om da en stemme – en pigetsemme- sagde hans navn. Han vidste på forhånd at det var hans søster for stemmen var ikke ny og han kendte den så godt at han ikke kunne andet end at reagere på den. Han så på hende med et hævede bryn ” Imogen Abbygail Ivory!” svarede han med en lige så bestem tone dog med et drillende blik i øjnene inden han gik hende i møde.
Han så måbende på den græskartærte mellem hendes hænder ”Hvorfor kan de lide dig mere end mig!?” sagde han nærmest fornærmede. Han var en af de venligste og høfligste elever på skolen – altså til tider. Han var venlig mod alle men ret bestemt og afmålt hvad slangerne angik.
Hans blik blev vendt mod hendes kønne ansigt som lignede Rachels så meget, den eneste forskel var håret, Rachels var lang mens Imogens var helt kort. Han så sin søster an for at se hun var som han sidst havde set hende og måtte konkludere at hun ikke havde ændrede sig spor meget. Han havde altid været ret beskyttende overfor sine søstre, men nu hvor Imogen var endt på Ravenclaw havde det ikke været så let at holde øje med hende som med Rachel som han så til dagligt og gik i klasse med. ”Haft det godt?” spurgte han med et af sine sødeste smil og den varmeste tone han kunne mønstre.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Nov 27, 2010 18:59:43 GMT 1
can you dance,
like a hippogriff?
Imogen smilede over hele ansigtet da Aiden kom over imod hende, og mødte ham på halvvejen. Det var altid herligt, når hun ved et tilfælde stødte på en af sine søskende rundt omkring på skolen, nu når hun ikke så dem på kollegiet. Det var det hun savnede mest ved at bo hjemme. At hun kunne være sammen med sine brødre og søstre når hun ville, og ikke var hindret af noget som et kodeord eller et listigt spørgsmål.
Hans kommentar fik hende til at grine, og hun lavede en bevægede med hånden, der fik det til at ligne at hun kastede sit lange hår om på ryggen, på trods af at den ikke mødte andet end den tomme luft.
”Fordi jeg er sødere end dig? Klogere end dig? Smukkere end dig, Aiden?” sagde hun dybt sarkatisk og blafrede til ham med øjenvipperne. Lidt efter kom hun dog til at grine af sin egen dumhed, og rystede let på hovedet. Ærligt talt havde Imogen ingen anelse om hvorfor husalfene holdt igen for Aiden. Han var jo noget af det sødeste.
”Eller også er det fordi du lugter langt væk af dragemøg.” konstaterede hun til sidst, med en tilfreds mine, som om hun lige havde regnet det store spørgsmål ud. Med den ene hånd brækkede hun græskartærten i to, og rakte den ene halvdel til sin storebror.
”Her.” Imogen knækkede et lille stykke af, og puttede det i munden, mens hun overvejede Aidens spørgsmål.
”Ja, nu du siger det.” Kom hun dog frem til da hun havde tygget af munden.
”Hvad med dig? Og Rach?” hun kiggede nysgerrigt på ham. Det var jo ingen hemmelighed at det store julebal nærmede sig, og Imogen var ved at gå til af nysgerrighed over ikke at kende til sine søskendes partnere. Hvis de da havde nogen.
tag; aiden ivory
|
|
|
Post by Aiden Kane Ivory on Nov 28, 2010 14:33:02 GMT 1
Hendes kommentar fik ham til at hæve det ene bryn med en drillende mine ”Hov Hov.. du er måske klogere men jeg er flottere” sagde han drillende. Han skammede sig ikke det mindste over at vide at hans Imogen havde med hjerne end han selv havde, jo han klarede sig fint i skolen men hun vidste allerede det samme som han vidste og mere til selvom han var en klasse over hende.
”Mig? Dragemøg?” sagde han nærmest med en fornærmet tone og alligevel med det drillende udtryk i øjnene. ”Det er sgu ikke mig der er fascinerede af de væsner” sagde han drillende. Han hadede ikke drager men de var bare ikke lige hans kop te og selvom han syntes nogen så flotte ud så var der heller ikke mere han syntes om ved dem.
Da hun brækkede græskartærten midtover og gav ham den ene halvdel tog han imod det stykke hun rakte ham og spiste den i små bider. Selvom han var dreng så havde han skam maner så han slugte ikke bare kagen i sig som så mange andre drenge gjorde.
”Helt fint..” svarede han ”Rach skal måske følges med Nathan til juleballet..” sagde han og tav, han virkede ikke just til at være glad for det men der var vist intet han kunne gøre ved det og bare Rachel var glad så var han det vel også. Han vendte blikket mod Imogen og så på hende med et opmærksomt blik ”Hvem skal du så følges med?” sagde han og betragtede hende roligt og dog med et blik der ville opfatte enhver følelse i hendes ansigt.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Nov 28, 2010 20:16:23 GMT 1
can you dance,
like a hippogriff?
Imogen slog fingrene for munden, for at dæmpre sit grin en lille smule. Med en let hovedrysten hævede hun et øjenbryn imod Aiden.
”Jeg ved nu ikke helt…” sagde hun med et tvivlsomt ansigtsudtryk og et sarkastisk tonefald. Det var jo ikke fordi Imogen var selvfed eller noget, og alt i alt ville hun aldrig sige tingene til sin bror, havde det ikke været i spøg. Hvilket Aiden selvfølgelig også var indforstået med. Hun begravede i et kort øjeblik tænderne i den svampede kage, mens hun kiggede på Aiden.
”I så fald ved jeg ikke hvad det kan være. Det er nok bare dig som person, så.” sagde hun ud af den ene mundvig, med munden fuld af græskartærte. Med lidt besvær slugte hun den, så hun kunne komme til at svare forståeligt.
”Sandsynligvis.” hun vippede et par gange med øjenbrynene, og smilede kækt til ham.
Egentlig burde Imogen nok have forudset at Aiden ville begynde at snakke om ballet der nærmede sig med hastige skridt, men ærligt talt morede det hende bare. Det var heller ikke ligefrem fordi Aiden var totalt monsieur discret, når det kom til hans nysgerrighed. Det var ret tydeligt at høre, at han bestemt ikke var ligeglad med hvem hans søstre fulgtes med. Lille hykler.
”Nathan? Virkelig? Wauv, hvor fedt.” sagde hun og var ved at få kagen galt i halsen. Nathan var en sød fyr, og lige typen hun kunne se Rachel gå sammen med. Det var i sig selv smart nok, at hun ikke behøvede at rende længere end til Aiden, for at få stillet sin nysgerrighed. Først og fremmest tog Imogen det som et kompliment, at Aiden per automatik gik ud fra at hun havde en date til ballet. For det andet, overså hun ikke hans tydelige iver efter et svar. Derfor holdt hun en kort, dramatisk pause før hun i et let, ret ligegyldigt tonefald svarede.
”Charlie Mcdonal – fra min årgang.” hun skævede over til Aiden. Selvfølgelig vidste han hvem Charlie var, da det var ham der kommenterede alle skolens Quidditchkampe. Imogen havde selv et spektakulært, men dog kun venskabeligt, forhold til ham. De var kommet til at snakke sammen, fordi Charlie under en Quidditchkamp havde sagt at Imogen ’var for tung i røven, til at få den med sig’. Hvilket Imogen selvfølgelig ikke glemte, og umiddelbart efter kampen havde stormet op til Charles, og stukket ham en syngende lussing. Siden den dag havde de været venner.
tag; aiden ivory
|
|
|
Post by Aiden Kane Ivory on Dec 1, 2010 11:45:48 GMT 1
Han sendte hende et fornærmet blik der dog ikke varede længe. Han kunne umuligt være vred på hende i lang tid ad gangen sådan var det bare mellem dem, ja alle sammen. Han hævede brynet da hun snakkede uforståeligt med maden i munden men heller ikke brynet var hævet i lang tid inden han lo en hjertelig latter ”Hvad sker der søs.. maner!! Man snakker ikke med mad i munden” sagde han drillende og fjerende en lille krumme græskartærte fra hendes mundvig.
”Men jeg tror nu at de her små fyrer bedre kan lide kvinder end mænd” sagde han og så eftertænksom ud i enkelte sekunder. Dog slog han det hurtigt til side og vendte i stedet opmærksomheden på noget andet.
Nej Aiden var ikke diskret hvad ballet angik, især ikke når det gjaldt hvem hans søstre inviteret med til ballet. Han ville altid vide hvem, de skulle med og han kunne faktisk godt blive fornærmet over at de ikke selv kom og fortalte om noget. Godt nok var de alle sammen ved at være voksne men alligevel var han stadig ret beskyttende overfor sine søstre han var trods alt den ældste.. Rachel var nu også ret opmærksom på hvilke piger han gik rundt med og det var også derfor at det ikke var gået særlig godt på det sidste med at få snakke ud om hvem han måtte gå rundt med da det havde vist sig at Lou, en af hans bedste venner havde været forelsket i ham.. desværre var Lou og Rachel ikke på godt fod med hinanden så problemer var der nok af.
Hendes kommentar til hvem Rachel skulle følges med fik ham til at hæve brynet i få skeunder ”Han er fin nok.. men jeg vil alligevel lige sørg for at han holder fingrene for sig selv” svarede han mest mumlende og mest for sig selv.
Han vendte blikket mod hende da hun svarede med en ret ligegyldig tone på hvem hun skulle følges med. Hendes svar fik ham nærmest til at tabe underkæben ”Det fjols!” han lukkede dog hurtigt munden. Han var aldrig rigtigt kommet over Charlies ord til Imogen under en af kampene. Godt nok havde Aiden ikke selv hørt Charlie men han havde hørt den lussing fyren havde fået og grunden til lussingen gennem en anden hvilket havde fået ham til at flippe ud. Han endte dog med at trække på skuldrene ”Du siger bare til hvis han siger noget dumt.. jeg ved godt at du kan slå fra dig” sagde han med et smil over læberne ”Men jeg skal jo også nyde noget af at slå på ham hvis han siger noget dumt igen” Aiden vidste jo godt at Charlie og Imogen var blevet gode venner men han ville da gerne slå på ham hvis han fik chancen.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Dec 2, 2010 21:45:52 GMT 1
can you dance,
like a hippogriff?
Imogen smilede overdrevent og slesk til Aiden, og himlede med øjnene.
”Du overlever nok,” drillede hun, og skar en grimasse da han rakte fingere frem for nærmest at tørre hende om munden. Eller i hvert fald tæt på. Alligevel lod hun ham dog gøre det, og nøjedes med at ryste lidt på hovedet med et opgivende smil. Okay, så det med manerer svingede ufatteligt meget ved Imogen, siden hun havde sine mindre feminine perioder. Til tider var hun mere en af ’drengende’, end Aiden og Rachels søde lillesøster. Og sådan var hun egentlig meget tilfreds med et. Man kunne vel sige, at hun opførte sig nøjagtigt som det faldt hende ind at gøre – hverken mere eller mindre.
”Okay, så siger vi det. Men det kunne være det hjalp, hvis du ikke var så hurtig til at diskriminere. Der er en grund til at vi piger er langt mere overlegne.” drillede hun med sammenknebne øjne, og puffede ham så let i siden. Der var aldrig noget ondt over deres spottende kommentarer til hinanden, og siden det altid blev sagt med et smil på læben eller en moret undertone, gjorde det ikke megen forskel. Og ærligt talt, nød Imogen deres små kontroverser. Det havde så mange gode minder i sig. Aiden havde altid været meget interesseret i Imogens fyre, som der dog ikke var overflød af, men stadig var der. Det huskede hun fra dengang – på sit fjerde år – hvor hun havde kommet sammen med Edward Johnson. Aiden og Rachel havde nærmest ikke været til at slippe af med, og hun havde bare været glad for ikke at skulle pumpes fuld af formaninger om aftenen i stuen. Selvom hun dog heller ikke kunne bruge tiden sammen med sin – nu ekskæreste – der.
Der var derfor intet nyt i interessen, og Imogen havde efterhånden bare vænnet sig til det og derefter affundet sig med det.
”Du ved Rachel aldrig vil tilgive dig, hvis du blander dig. For dit eget helbreds skyld – lad dog være, Aid.” sagde hun mere seriøst end før, fordi hun bestemt ikke tvivlede på styrken af søsterens temperament. Hun rystede på hovedet af Aiden, og daskede slapt til hans overarm.
”Og det samme gælder mig. Du holder dig væk.” sagde hun og sendte ham et skrapt blik, meget lig deres moders falkeøjne. Et mildere ansigtsudtryk fandt dog hurtigt vej og hun slog en hjertelig latter op, og så på Aiden med varme i sit ansigt.
tag; aiden ivory
|
|
|
Post by Aiden Kane Ivory on Dec 4, 2010 15:24:24 GMT 1
Han hævede drillende det ene bryn “Ja jeg gøre, men hvem siger at din date gøre” svarede han drillende. Han huskede hvordan deres forældre havde gjort en del ud af maner som børn.. og det gjorde de skam endnu når børnene var hjemme. Faren var dog mere mild omkring den slags mens moren slog hårdt ned hvis man brugte fingrene til at spise et stykke et eller andet i stedet for gaflen. Aiden var måske den der lyttede mest til moren hvad det angik men han smed straks gaffel til side når moren ikke var der og han blev træt af gaflen, selvfølgelig var de dog alle ret opmærksomme når der var gæster tilstede.
Han hævede brynet endnu engang ”Piger overlegende?” gentog han med vantro i stemmen ”Du tager gas på mig!” det var tydeligt at han bare drillede selvom tonen måske ikke lød sådan for hans øjne afslørede for dybt han skam morede sig over det hele. Det at de drillede hinanden var da hverdags kost, især når der var gået et stykke tid hvor de ikke havde set hinanden. Det var da også irriterende at hun skulle ende på Ravenclaw når resten af familien var på Gryffendor men sådan var det blevet og det kunne der intet gøres ved.
Ja han huskede skam hvordan havde han opført sig da hun havde fået Edward som kæreste. Han havde været slem indså han nu men han fortrød intet af det, den fyr skulle bare have holdt sine læber for sig selv så ville de slet ikke have bemærket hverken Rachel eller Aiden.
Hendes næste ord fik til at snerpe læberne sammen. Ja han vidste hvad der ville ske hvis han blandede sig og han måtte indrømme at han var ved at være godt træt af at være efter sine søstre men han kunne bare ikke lade være. Han kommenterede det ikke og var i stedet var den surmulende Aiden han så sjældent var.
Da hun nævnte sig selv om sin date hævede han brynet og lod armene glide over kors ”Gider du godt lade være med at bruge mors blik.. det er lige før jeg får kramper” sagde han en anelse irriteret men droppede ret hurtigt sin vrede og irritation som endelig var ret grundløse når man tænkte over det. ”Jeg skal nok holde mig væk” sagde han så med et suk dog havde han sagt det ret modvilligt. Han modtog den blide dask over armen og smilede blot skævt til hende.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Dec 29, 2010 15:01:19 GMT 1
can you dance,
like a hippogriff?
Imogen lavede en meget ucharmerende gryntelyd og så misbilligende på sin storebror.
”Hvad mener du? Jeg er da det skønneste, mest eftertragtede væsen på hele denne skole!” sagde hun og slog teatralsk ud med armene, før hun himlede med øjnene og sendte ham et drillende smil. Imogen havde altid været en drengepige, og egentlig havde hun aldrig taget sig så meget af hvad folk mente om hende, så længe hun havde det sjovt i processen. Og hendes åbenlyse spøgen med det, fik vist bare understreget den pointe. Selvfølgelig havde hun ikke tænkt sig at snakke med Charles, mens hun havde proppet hele kraniet fuld af græskartærte. Det var for farligt, når det var ham der sad på kommentatorposten. Og hun ville så nødig bøje børstene på sin kost, når hun måtte kollidere med ham for at få hævn bagefter.
Det var sjovt hvordan de to ældste søskende var endt på Gryffindor, mens Imogen og Nicole begge var ravne. Selvfølgelig kunne hun forstå det når de to var tvillinger, men alligevel. Imogens blik forvandlede sig til lettere overrasket, før hun kom til at klukke af latter. Hun havde slet ikke været klar over ligheden mellem moderen og hende.
”Ja, det siger du jo nu.” tilføjede hun mistroisk, men sendte ham dog efterfølgende et strålende smil. Det var aldrig til at vide med Aiden. Det var også derfor Imogen altid diskuterede drenge med sin fætter, Jacob.
tag; aiden kane ivory
|
|
|
Post by Aiden Kane Ivory on Jan 3, 2011 18:51:07 GMT 1
Aiden hævede det ene bryn ved hans søsters svar ”Det håber jeg ikke.. for så har vi da ret ucharmerende folk på stedet” svarede han med endnu med et hævet bryn men med et drillende blik der nu var dukkede i øjnene. Imogen var meget anderledes end hans to andre søstre. Ja generelt var hans søstre ikke spor ens. Imogen lignede da Rachel en del men ud over udseendet delte de ikke spor meget andet. Rachel gik meget mere op i sit udseende end Imogen nogensinde ville gøre troede han og så var Rachel.. ja mere tøsede. Ikke at han havde noget imod det, eller at han hadede det ikke det mindste han elskede sine søstre lige meget.
Da hun lo ad hans kommentar smilede han selv med. Ja måske morede hun sig over det men det havde været sandt. Han kendte det blik hun havde sendt ham alt for godt for han havde set deres mor bruge det og det var ikke just et blik der blev brugt u gode forbindelser men i mere under vrede og hårde forbindelser hvor moren gjorde det dem klart at de havde dummede sig. Han skød disse tanker til side og fokuserede på sin søster igen med et skævt smil.
”Nej seriøst jeg holder mig væk fra dig.. du er ikke Rachel og dig tør jeg ikke rode mig ud i problemer med” svarede han drillende og dog var der noget sandhed i hans ord. Han havde virkelig ikke lyst til at ødelægge ballet for nogen af dem men nu måtte de se hvad der ville ske. Rachel snakkede da med ham om hendes drengeproblemer og han snakkede med hende om sine pigeproblemer når han engang i mellem fik problemer der og de kunne udmærket løse disse problemer. Men de endte alligevel med at skændes om tingene hvis det gik skævt.
|
|