|
|
Post by fenella on Mar 21, 2011 20:49:55 GMT 1
- - - - - - - - ❧ - - - - - - - -
• • • • • [/font][/color] the best anger answer to anger I S * S I L E N C E - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - [/center] Fenellas vrede havde lagt sig under aftensmaden, men til gengæld var hendes frustration og irritation over situationen der var opstået, kun vokset i takt med at vreden fordampede. Straks hun havde rejst sig fra middagsbordet, havde hun sat kursen mog Ugleriet og havde sendt en ugle til den første person hun tænkte på, som hun vidste ville forstå hendes spekulationer.
Derfor var hun nu på vej over plænerne i det faldende aftenmørke med kurs mod Den Sorte Sø, selvom hun burde sidde og gøre de lektier færdige, som hendes sammenstød med Drake havde forsinket om eftermiddagen. Hun skuttede sig let, men fortsatte ufortrødent og med hidsige skridt over de grønne arealer. Hun havde haft brug for både luften og muligheden for at få brændt noget negativ energi af og derudover var hun sikker på, at der ingen nysgerrige ører og øjne ville være netop der på denne tid. Et faktum der passede hende mere end glimrende.
Som hun kom nærmere den lille klynge træer der stod ikke så langt fra bredden af søen, ændrede hun sin kurs lidt og gik i den retning, mens hun skuttede sig igen, selv i den varme pelsjakke hun havde taget på, da hun efter sit besøg i Ugleriet havde været forbi sovesalen for at skifte fra uniformen, så den ikke blev griset til inden den var påkrævet dagen efter igen. Hun sænkede farten lidt jo tættere hun kom på træerne og spejdede efter bevægelse i mørket.
❧ Tags; Blake Matthews
❧ Time; Aften
❧ Word Count; 272
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
❧ Credits; Liebe at Caution
[/font] [/left] [/color] |
|
Blake Matthews
Dimittend
It is said some lives are linked across time. They are connected by an ancient calling? Destiny
|
Post by Blake Matthews on Mar 21, 2011 21:14:23 GMT 1
{Let’s dance in the moonlight}
Blake var blevet lettere forbavset da en ugle pludselig fløj ind gennem et åbent vindue og afbrød hans aften lur, men efter at havde skimtet besked og navnet på afsenderen var han ikke to sekunder om at rejse sig fra sin plads, trække sin jakke over sig og vendte mod udgangen. Folk fandt det måske underligt at en fyr som Blake kunne finde på at tage sig en lur i løbet af aftenen, specielt fordi denne lur var på biblioteket, på en af de få sofaer biblioteket kunne tilbyde til sine læsere. Trods Blake sjældent brugte biblioteket til andet end at tage sig en velfortjent lur, og slippe for nogle af de mest irriterende elever.
Som altid var der en dybere mening blandt hans handlinger. Selv denne lur var blot hans måde at forberede sig på endnu et regelbrud, da han havde i sinde at udforske skolen efter sengetid, og til dette var han nød til at være forberedt og vågen. Selvfølgelig havde Fens besked ødelagt alle hans planer om nattevandring, men så længe det galt hende slap han gerne alt hvad han havde i hænderne.
På vejen mod søen strøg han en hånd gennem de brune lokker, blot for at få lidt styr på dem, dog uden held. Han var stadig iført skoleuniformen, den hvide skjorte halvt siddende ud over de mørke jeans. De stolte grønne farver præget hans uniform, selv det grønne slips hang stadig om hans hals, dog havde han løsnet det en del.
Man kunne kalde hans mundering for sjusket, han kaldte det for hans stil. Det eneste der ikke passede ind, var den sorte læderjakke han havde trukket over sig og bevidst ladet stå åben.
Et lumsk smil sneg sig over hans læber da han fik øje på Fenella. Han stak hænderne i lommerne og klemte om det brev hun havde sendt ham. ”Jeg ved godt at du ikke kan undvære mig, men siden det ikke engang kunne vente til dagen efter må du være desperat” Hans kommentar afbrød stilheden. Han var drillesyg som altid hvilket tydeligt kunne ses i det drilske glimt der lå hvilet i hans sølvgrå øjne.
|
|
|
|
Post by fenella on Mar 21, 2011 22:35:01 GMT 1
- - - - - - - - ❧ - - - - - - - -
• • • • • [/font][/color] the best anger answer to anger I S * S I L E N C E - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - [/center] Fenella satte igen farten i sine skridt op, da hun fandt omridset af en person ved træerne, og rystede irriteret den ene fod, da hun mærkede hælen synke lidt for dybt ned i den fugtige jord under græsset. Hun gjorde et kast med hovedet, da en let vind blæste hendes nu løse hår ind foran ansigtet på hende og hun tog et øjeblik den ene hånd op fra lommen og strøg det om bag øret igen. Så tilbagelagde hun hurtigt de sidste meter hen til Blake, og smilede for sig selv. I det mindste var der bare én person på Hogwarts hun altid kunne regne med. Det gav en rar følelse af sikkerhed, som selv hun havde brug for, omend hun aldrig ville indrømme det.
Et udfordrende smil bredte sig på hendes ansigt da hun kom helt op til Blake og hun stoppede først lige foran ham, hvorefter hun lænede sig sig helt ind til ham og strakte sig lidt på tæer for at kunne plante et overfladisk kys på hans kind. Så sank hun ned på sine fødder igen og så på ham med et hævet øjenbryn, uden at kunne lade være at smile og følte sig allerede en smule lettere af sind "Jeg er aldrig desperat. Jeg er bare stædig og ikke til at komme udenom." hun blev stående helt tæt på, med nakken bøjet lidt tilbage for at kunne se hans ansigt i mørket "Bare indrøm det. Du savnede mig allerede." hendes stemme var drillende, men smilet på hendes læber nåede ikke helt op i hendes øjne og hun endte med at se ned uden at flytte sig, mens hun bed sig tænksomt i underlæben "Har du hørt om Drakes stunt?" hun løftede hovedet igen og så afventende på ham.
❧ Tags; Blake Matthews
❧ Time; Aften
❧ Word Count; 342
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
❧ Credits; Liebe at Caution
[/font] [/left] [/color] |
|
