The life of a muggle

[Edward Johnson]

TAG: Eilionoir Eads

Minuesgraderne var endelig et knap så hyppigt fænomen, og det var ikke helt usandsynligt, at solens stråler varmede mildt. Jorden omkring skolen var blevet blødere, fordi den ikke var frossen længere, og de fleste elever måtte acceptere, at det ikke var varmt nok til at gå uden overtøj - med mindre man ville blive forkølet i hvert fald.
Vejret var godt til at løbe i, og Edward, der havde haft en meget motionsløs vinter, løb med lange skridt langs den forbudte skov. Under den løse T-shirt havde han en sort skiundertrøje, men på trods af påklædningen havde han kuldegysninger, fordi hans tæer var blevet kolde og våde. Da han nåede den store sø drejede han af og løb langs vandkanten. Vinden var en smule hårdere nu, hvor han ikke var i læ af skovens træer længere, men så længe han var i bevægelse, frøs han ikke synderligt.
Vandet bølgede roligt op og ned af bredden i små bevægelser, og Edward kiggede ud på den blanke overflade, der indimellem krusede lidt på grund af vinden. I et noget, der mindede om et sekund, blev overfladen forstyrret af noget, der ikke passede ind i billedet, og Edward kunne have svoret, at han havde set en spydspids stikke op af vandet. Med let sammenknebne øjne holdt han høje med det sted, hvor han mente at have set noget, og han spekulerede på, om han lod sig inspirere for meget af historierne om havfruer i vandet - ja, havfruer var vist ikke det rigtige ord, men det var det, han kunne huske.

[Eilionoir Eads]

Tag: Edward Johnson
Feuer und Wasser

[/font]
[/center][/color]

Solen lunede selv om den skulle kæmpe en brag kamp både mod vind og grå skyer. Det kunne kun betyde, at foråret var på vej, og at jordens nye position i dens bane rundt om solen tillod, at temperaturerne steg. Det var derfor med et ubevidst men fornøjet smil, at Eilionoir kom gående ned mod søen med en solstråle der varmede hendes ansigt og fik hendes øjne til at knibe sammen. Hun slog sig selv i hovedet over, at hun ikke havde medbragt hendes solbriller. Samtidig roste hun dog sig selv over hendes påklædning. Man skulle nemlig passe på, at man ikke overvurderede det varme vejr, for så kunne man let blive syg. Den påklædning hun roste var et par høje sorte snørestøvler og en mørkeblå trenchcoat, hvori hun havde puttet hendes hænder ned i de varme lommer. Derfor var det med et dømmende blik, at hun så på hendes medstuderende, der kom løbende i noget tøj, der mildest talt var lidt overmodigt i det her vejr.

Hun var selv gået ned til vandkanten ved den store mørke sø, fordi at hun var lidt rastløs. Hun havde læst til eliksirtimerne tirsdag, og hun havde set Mumiens Forbandelse for 117 gang i hendes liv, og hun havde læst flere kapitler i hendes nyfundne roman. Hun hungrede efter noget nyt at lave, men søen var stadigvæk ikke svømmevenlig, selvom hun ville ønske det. Da løberen kom tættere på hende, gik det langsomt op for hende, at det var en hun kendte. Edward. Edward fik hende endnu mere til at mindes sommer, svømning, strand, film, popcorn, hvilket heller ikke var mærkeligt, da det tit var sådan nogle mugglerglæder, at de to faldt i snak om. Alligevel fyldtes hun med denne her vemodige følelse, som hun ikke helt kunne sætte hendes finger på, og som ikke passede ind i de ellers glæde minder. Eilionoir prøvede at ryste det af sig, og var igen optaget af og lidt oprevet over Edwards tøjvalg. Hun tænkte, at hun nok hellere måtte informere ham om, at hans tøjvalg var uhensigtsmæssigt, for hvis han vidste det selv, havde han gjort noget ved det. ”Du burde tage noget mere tøj på.” påpegede hun halvt råbende, da Edward nærmere sig hende, med en opmærksomhed der var rettede i mod et helt andet sted.

[Edward Johnson]

Irriteret tørrede Edward sved af panden, mens han stadig prøvede at få øje på noget, det ikke var til at se, og han satte tempoet ned, så han ikke endte med pludselig at løbe end i søen, fordi han var så uopmærksom. Eilionoirs tilstedeværelse kom bag på ham, og han standsede med et sæt, samtidig med, at han vendte blikket ret brat imod rentingen, hvorfra stemmen var kommet.
"Eads!" udbrød han en smule fortørnet over at være blevet så overrasket og hev den kolde luft alt for hurtigt ned i sine lunger, hvilket fik hans bryst til at krampe. Stakåndet bøjede han lidt ned i knæ og støttede sine hænder mod dem, mens han prøvede at få kontrol over sin vejrtrækning, så han ikke endte med at besvime foran et kvindfolk. Det var aldrig smart at stoppe så brat op, men kulden havde allerede indtaget hans muskler, og han opgave på forhånd at løbe den sidste vej tilbage til slottet.
"Du er ikke så vant til at dyrke sport, hva'?" sagde han med et grin, der hurtigt blev erstattet af en hiven efter vejret igen, og han kiggede op på Eilionoir med karakteristisk rynket pande og et smil på læberne. Han sagde det ikke på grund af fordomme, snarere på grund af hendes kommentar om hans tøj. Hvis han havde mere på, ville han svede ihjel, men på den anden side ville et par vandtætte sko ikke være helt ved siden af. Han gad dog ikke at løbe i gummistøvler, og det var aldrig faldet ham ind at forhekse sine sko, så de var vandafvisende.
Endelig rettede han sig op igen og sig i nakken med den ene hånd. Den anden løftede han i en halv hilsen mod sin klassekammerat.
"Jeg kunne måske lære noget om påklædning af dig." sagde han ment i spøg - denne gang knap så forpustet - og nikkede ned mod hendes jakke.

[Eilionoir Eads]

I takt med at Edward kom tættere på, sænkende han farten, hvilket Eilionoir også havde regnet med, for ellers ville han jo løbe ind i hende, og det ville være skadeligt for dem begge. Det var alligevel med et lettede smil, at Eilionoir hørte hendes efternavn blive udbrudt af hendes kammerat, der tydeligvis havde respirations problemer. ”Johnson” hilste hun mere formelt, end hendes eget efternavn var blevet udtrykt.

Det to Eilionoir lidt ekstra tid at svare på Edwards lidt spydige kommentar, fordi hun ikke rigtigt kunne se, hvorfor han skulle spørge. ”Jo. Jeg er vant til at svømme, og da det er længe siden, at vejret har været svømmevenligt, og der ikke ligefrem er en svømmehal i nærheden, er det også en del tid siden, at jeg har trænet. Det får mig til at savne fænomenet svømmehaller. Men jeg ser ikke, hvordan det er relevant?” Hun vidste at der fandtes steder på slottet, der var egnede til at svømme i, men hun havde aldrig selv set dem, og tænkte at de måtte være for de mere privilegerede.
I luften bredte sig en dunst af sved, varme og hårdt arbejde. Men i stedet for at finde den generende, fandt Eilionoir den, til hendes store forundring, behagelig. Hun smilte skævt og svarede vinkede på Edwards halvhjertede hilsen. Da han nikkede ned på hendes jakke, kiggede hun af refleks ned på den, men kiggede hurtigt op igen, da alt hvad hun så, bare var hendes jakke. Hun havde ikke forstået spøgen, og svarede derfor med et næsten moderligt tonefald, ”Jeg ville nok råde dig til at vælge noget bedre fodtøj. Kolde fødder fordobler chancen for forkølelse.” Hun kiggede ned på hans våde sko, og kunne kun forestille sig, hvor iskolde hans fødder måtte føles. Selv kunne hun mærke den kolde jord igennem hendes støvler forede med uld, som ellers nok skulle holde varmen inde og kulden ude, men at jorden var våd, gjorde det noget sværere for støvlerne.

[Edward Johnson]

Edward kunne godt se, hvorfor nogle på skolen syntes, at Eili var pudsig, men ligesom hans plads på Hufflepuff afspejlede, så var han fuldständig ligeglad. det der afskräkkede ham var hendes intelligens - han bröd sig ikke om at tale med folk, der havde ordet i sin magt, fordi han selv havde utroligt svärt ved at udtrykke sig präcist. Det var alligevel hans fordomme mod ravne, der gjorde, at han troede, at Eili forventede noget smart og velformuleret af ham. I det mindste var sport hans område i en hvis forstand, så han valgte bare at fölge med strömmen.
"Altså det er vel heller ikke relevant, hvis du svömmer. Jeg mener..." han greb sig til nakken og rynkede panden på en måde, der afslörede, at han tänkte oevr sit ordvalg. "Hvis du var vant til at löbe ville du ikke synes, at mit töj var underligt." han kiggede afventende på hende men kom pludselig til at smile stort. "Der burde väre en svömmehal på Hogwarts." sagde han lidt usammenhängende, fordi han mest af alt tänkte höjt.
Edward hävede öjenbrynene, da Eilionoir rent faktisk svarede på hans spörgsmål, men han nikkede bare.
"Jaeh, endten bedre sko, eller også skulle jeg bare lade väre med at löbe, når det er så vådt udenfor." konstaterede han på en måde, der ikke var så typisk ham, men han syntes at blive smittet af ravnens meget faktiske tonefald.

[Eilionoir Eads]

Tag: Edward Johnson
Feuer und Wasser

[/font]
[/center][/color]

Eilionoir havde svært ved at vurdere Edwards intelligens niveau, men havde på fornemmelse at det lå meget gennemsnitligt, men hun var ked af at antage. Men hvis den havde været høj, havde han vel været ravn ligesom hende og ikke grævling. Hun havde svært ved at konkludere noget med så lidt data, da de aldrig diskuterede andet højere end mugglerverdenen. Det passede egentlig også Eili fint, da det var ligesom et fristed for hende og en lettelse, at hun bare kunne være muggler. Ingen fordomme. Hverken den ene eller anden vej. Det var derfor med en ligestillende tone at hun svarede Edward, ”Jeg må indrømme, at du nok er eksperten indenfor løbetøj, men jeg har også selv fået at vide hjemmefra af, at det er vigtigt at holde fødderne varme. Det er almen viden. I hvert fald i mugglerverdenen.” sagde hun smilende i håb om, at Edward ville fange det fælles i referencen. ”Men ja, jeg stemmer helt klart for en svømmehal på Hogwarts” sagde hun næsten helt normalt, og fniste lidt over tanken. ”Eller måske en biograf!” sagde hun måske lidt for ivrigt med julelys i øjnene, imens at hun drømte sig hen i en biograf, der viste de mest magiske gyserfilm. Hun kunne næsten smage de saltede fede popcorn.