|
|
Post by Jake Dunham on Nov 21, 2010 20:21:33 GMT 1
Den kolde vind rev i træerne så man kunne hører en lav hylen når vinden gled gennemtrækronerne. Store sorte skyer dækkede hele himlen og den kolde regn sillede ned fra dem. Jake var den eneste af skolens elever som havde trodset vejret. Han havde cowboy bukser og en shirt på, og over det havde han sin skolekappe med gryffindor våbenskjoldet syet på i venstre side. Selvom kappen havde en hætte var denne ikke slået op, Så jakes hår som normalt stod op af sig selv lå nu som en sort våd klud oven på hans hoved. Jake stod lænet op af et af træerne som stod tæt ved den sorte sø, og hans blik var som fæstnet på søen. han var gået udenfor for at slippe for den tumult som var kommet da det blev spise tid og alle elever gik til spisesalen. Jake flyttede sit blik mod himlen i det øjeblik hvor et lyn kløvede himlen i to med et ordentligt brag.
|
|
|
|
Post by zeal on Nov 21, 2010 21:01:13 GMT 1
 Der var bestemt ikke mange ude i sådan et vejr. Himlen var for længst blevet dækket af tunge, nattemærke skyer som fra tidligt eftermiddag havde truet med voldsomt regn. Kort før aftensmads tiden var trudslen så blevet alvor. Store, tunge, kolde og hårde regndråber var begyndt at falde mod jorden. De var faldet med sådan en kraft at de sprang op igen. Ikke langt, men nok til at stod man ude, og troede at man kunne slippe for regnen ved at stå under en kappe måtte man tro om igen. En kappe ville ikke være dækkende nok. Fødderne ville blive lige så våde som alt andet som ikke var under den vandbeskyttende kappe. Græsset var begyndt at bøje, og få blade faldt mod jorden. Ikke at der i forvejen var mange blade tilbage på træerne.
En af de få elever der var ude var Jake, en løve. En anden var en slange. En slange der var kendt for ikke at være som så mange andre slanger var. Han var oftest, meget mere smilende, og i mødekommende. Dog var han noget af en ballademager, og kunne godt brække en næse eller to ved et enkelt slag. Lukas kendte sin krop. Kendte dens begrænsninger og styrker. Han havde trænet sin krop siden han var helt ung. Det var også derfor han kunne gøre de ting han kunne gøre. Både på en kost i luften, på en trappe og andre steder han nu fandt det sjovt at prøve på forskellige former for stunts. Det var hvad de andre elever kaldte det. Lukas selv kaldte et spring gymnastik uden et springbrat. Der var både vejleder, elever og lærer der havde været efter ham mere end en gang, men det stoppede ikke Lukas. Så længe det ikke tog point fra hans kollegium så gjorde det ham intet, og han brød ikke reglerne. Udsatte ikke andre for fare.
Da regnen var begyndt havde Lukas ligget på en gren oppe i et højt næsten blad forladt træ. Det var et af de store der stod ved søen. Lukas havde som så mange andre gange faldet i søvn. Det havde ikke været hans mening, men det var blot sket. Regnen havde ikke vækket ham. egentligt ret underligt, men han havde trukket en kappe op omkring sig, som han på en eller anden underlig måde have ligget under og brugt som telt eller hule, så derfor var det først da et af de store lyn flækkede himlen og lyste søen op, at Lukas vågnede. Han satte sig ikke op med et brat. Han åbnede blot øjnene og var forvirret. Han hørte regnen men kunne ikke mærke den. Han skubbede til kappen og opdagede hvad det drejede sig om. Han sukkede af sig selv da endnu et lyn farede igennem himlen. Lukas flyttede kappen, slog hætten op og hoppede ned i næsten en og samme bevægelse.
”Åh hej” sagde Lukas da han opdagede at han ikke var alene. Han var hoppet ned et lille stykke fra Jake. Lukas kiggede kort op mod himlen, men mærkede straks den kolde regn mod sit ansigt og slog derfor blikket ned igen. Lukas kiggede kort mod Jake.
”sig ikke at aftensmaden er forbi vel??” Lukas så håbende på Jake. Lukas var blevet alt for god til at sove over sig, og især til måltiderne. Lukas var dog også sådan en type person der krævede mad. Han mistede fuldkommen energi på en sådan voldsom måde at han ikke kunne koncentrere sig, sidde oprejst eller i det hele taget følge med i en time. Han ville falde i søvn hvis han ikke fik noget at spise. Han var derfor også typen der gerne spiste et æble når han alligevel skulle skifte lokale. Lukas havde lært sig at spise et æble på meget kort tid.
|
|
|
|
Post by Jake Dunham on Nov 21, 2010 21:19:09 GMT 1
Jake stod fuldkommen i sine egne tanker da Lukas hoppede ned ved siden af ham. han fik sådan et chok at han snurrede rundt og greb sin tryllestav i en og samme bevægelse. Tryllestaven pegede direkte mod Lucas så det ikke var til at tage fejl af hvad der havde forskrækket ham. Jake lignede stadig en der var i hans egne tanker og hans ansigt lignede næsten de skyer der var på himlen. Sådan blev jake stående lidt før han langsomt sænkede armen og gemte sin tryllestav væk igen under hans kappe. Han vendte sig igen blikket mod søen og rystede så på hovedet "Nej den er lige begyndt, du burde kunne nå det" sagde han lavt, det var dog lige højt nok til at man kunne hører det gennem larmen fra stormen. Han vendte sig mod drengen et kort øjeblik, han lignede en som ville sige undskylde men til sidst droppede han det dog og vendte sig væk igen.
|
|
|
|
Post by zeal on Nov 21, 2010 21:48:13 GMT 1
Endnu et lyn kløvede himlen, og Lukas tænkte på at hvis vejret nu havde været koldere var det måske sne der var faldet i stedet for regn. Sne kunne man aldrig få for meget af. Hvert fald ikke i Lukas verden. Det var endnu en af de ting han elskede ved London. Om vinteren faldt der sne. Den hvide rene og helt uberørte var den bedste. En ting som der ikke var mange der forstod. De syntes at sne var irriterende, vådt og ulækkert, men fordi at der hvor Lukas boede i Japan faldt der ikke sne om vinteren var det svært for Lukas at forstå hvordan de kunne have det sådan. Okay når sneen havde ligget længe og var blevet brun næsten sort, ulækker og fuldkommen sjappet så ønskede Lukas sig tilbage til Japan.
At Jake reagerede som han gjorde overraskede ikke Lukas. Lukas kiggede blot på eleven da han havde vendt omkring og pegede sin tryllestav mod Lukas. Lukas kiggede blot på Jake. Som om han intet havde at frygte. Lukas havde en ubeskrivelig vane med at lige at han var fuldkommen ligeglad med livet. Det passede langt fra. At være ligeglad med livet var nok det sidste Lukas var, men fordi Lukas’ indstilling til så mange ting var uden at vise frygt kunne det nemt blive betegnet for enten at værende overlegent, overmodigt, barnligt eller bare ligeglad med livet. En ting som kunne pisse nok så mange elever af. Ikke blot fra de andre kollegier men også fra hans eget. Hans familie elskede ham for det. Hans bedsteforældre roste ham hver gang han blev sat i en fare og ikke reagerede på frygt. Lukas tænkte ikke selv over det. Han gjorde blot hvad der faldt ham ind.
”Y [/size]adda!!”[/color] udbrød han da han fik af vide at han nok ikke alligevel ville gå glip af aftensmaden. Lukas var en lidt for madglad person til at han ville kunne holde ud ikke at få noget at spise. Lukas kiggede på eleven og opdagede så hvor våd personen var. ”Måske du skulle gå med ind og få noget mad…” Lukas så halvt om halvt spørgende på Jake. En elev som gik på en årgang over ham. Det afsluttende år. Det alt afgørende år. Det år hvor det hele ville blive lagt foran en, for at se om man kunne blive hvad man ville, eller ville ende med at få et job som man ikke ville kunne klare i resten af sit liv. Lukas var ikke bekymret. Han vidste at han havde flere døre åbne, og et helt år mere til at studere i.[/font][/blockquote]
|
|
|
|
Post by Jake Dunham on Nov 21, 2010 21:59:54 GMT 1
Jake rystede lidt på hovedet da han blev spurgt om han ikke skulle op og havde noget at spise "Nej Jeg skal ikke havde noget at spise. Jeg Vil hellere stå her og nyde vejret." Han regnede ikke med at Lukas ville kunne forstå hvordan han kunne nyde vejret. men det var noget Jake havde lært at sætte pris på i løbet af hans skolegang. Da han jo var en enspænder og altid prøvede at slippe væk fra de andre elever var regnvejr som dette nok den bedste måde at få fred. Han vendte igen blikket mod Lukas og gav sig nu tid til at studere ham lidt. Han var lidt yngre end han selv var. Og ud fra kappens mærke kunne han se at han var fra slytherin. Jake nikkede op mod indgangen "Men hvis du skal havde noget at spise inden de rydder af skal du nok skynde dig"
|
|
