Den forbudte...

[Aiden Kane Ivory]

Aiden befandt sig ikke just i den forbudte skov, han befandt sig lige foran. Hans blik var rettet mod den mørke skov og han virkede ganske rolig og tom i blikket noget han ellers sjældent var. Det var ikke just gået stille for sig for tiden og hans gode humør var dalet betydeligere den seneste tid af flere grunde.

Han var i tvivl om han skulle gå ind i skoven eller om han skulle lade være. En stemme i hans hoved bad ham lade være, så slemt kunne han da ikke have det at han kunne sætte livet på spil i den skov, en anden stemme sagde at det da ikke var første gang han var gået derind.

Mens hans stod og overvejet en af disse to muligheder kunne han svagt høre en puslende lyd i nærheden. Hans blik blev dog ikke vendt rundt men hånden gled ned til staven og han var klar til at trække den. Det han hadede allermest i verden var folk der sneg sig ind på ham men han var ikke typen der bare kastede en besværgelse uden først at stå ansigt til ansigt med fjenden eller kendte til fjenden i forkøbet.

Sneen havde lagt sig i bløde tæpper rundt omkring og det gjorde det derfor næsten helt umuligt at bevæge sig lydløst. Hans blik blev vendt fra skoven og tilbage mod skolen i enkelte sekunder inden lyden fra tidligere blev højere. ”Lumos” hviskede han i mørket efter at have trukket staven og noget lys dukkede straks op i den spids.

[Jasper Wayland]

i can do anything,

[/color]
anything, anything, that i want.[/left][/font]

Jasper vidste udmærket godt at han ikke burde opholde sig i den forbudte skov – især ikke efter mørkets frembrud. Men med omkring en halv time til udgangsforbudet trådte i kraft, havde Jasper valgt at bevæge sig udenfor, og da der til hans store skuffelse intet skete, havde han besluttede sig for at gå ind i skoven. Han gik ikke specielt langt ind, eftersom han gerne ville overleve julen, og man aldrig vidste hvilke væsner der befandt sig i skoven. I starten havde der skinnet et klart lys ud fra spidsen af hans tryllestav, men da han hørte nogen nærme sig havde han skyndt sig at slukke lyset. Hvis personen var en lærer, var det ikke ligefrem smart for Jasper at blive opdaget her. Jasper havde allerede skaffet sig en del eftersidninger og en mere ville ikke ligefrem pynte på hans papirer.
Jazz begyndte at liste rundt omkring skovkanten og prøvede at få øje på personen, og det var her, mens han listede omkring, at det gik op fra ham at sneen under hans fødder knirkede svagt og at personen muligvis allerede enten havde opdaget ham eller hørt ham. Alligevel, dum som Jazz var, listede han tættere på. Nu tættere Jazz kom på skikkelsen desto mere overbevist blev han om at det ingen lærer var, og at det afgjort ikke var en pige. Da lyset bredte sig fra personens tryllestavs spids, stoppede Jasper alligevel op. Han kneb øjnene svagt sammen og så undersøgende på personen.. var det ikke? ,,Aiden?” nærmere konstaterede Jasper, end spurgte og trådte ud af træernes skygge så Aiden kunne se ham.

Words: 264
Quote: 3oh!3 - i can do anything
Tagged: aiden ivory
Time: -
Place: den forbudte skov
Notes: -

[/font]

[Aiden Kane Ivory]

Aiden havde hørt personen komme tættere og tættere på og han brød sig virkelig ikke om at høre de listende skridt. Han valgte dog alligevel at blive stående ganske roligt indtil han var rimelig sikker på hvor denne person befandt sig inden han vendte sig mod det formodede sted. Da han så stod ansigt til ansigt med Jasper så han på fyren med et hævede bryn. Hvad lavede han derude så sent? Godt nok var der en halvtime til udgangsforbuddet trådte i kraft men det var sjældent at man mødte nogen så tæt på skoven. Han hævede svagt staven så han kunne se fyrens ansigt tydeligere mens han lyttede ud i mærket efter endnu en mulig person. Han anede jo ikke om Jasper var alene eller om han ventede på nogen.

Han å tavst på Jasper i få sekunder inden han lod blikket glide ind i skoven ”Hvad laver du herude!?” sagde han spørgende og med en stemme der ikke afslørede noget. Der var ikke engang den sædvanlig venlig tone at spore i hans stemme hvilket nok kunne vække opmærksomheden på alle hans venner eller bare de folk der kendte ham selv hvis e kun kendte ham en smule.