In your atmosphere

[tyler]

Efter aftensmaden i Storsalen havde Ty set sit snit til at smutte ud til banen for at øve et par skud, da hun havde set at ingen havde reserveret banen til privat træning. Hun havde lavet de fleste af sine lektier til timerne den følgende skoledag, og manglede faktisk kun det sidste finish på sin stil om Mimbulus Mimbletonias egenskaber, som skulle afleveres i botaniktimen i morgen, så hun kunne godt tillade sig selv lidt fritid. Desuden havde hun brug for mere træning for at forbedre sine evner - det hak hendes stolthed havde fået efter det sidste nederlag holdet led mod Slytherin sved stadig hver gang tankerne faldt på det. Ethvert nederlag var noget lort, men det var altid en tak værre, når det var slangerne der løb med sejren.

De par af lysegrå skyer som hang på himlen da Tyler skridtede ud på banen så ikke ud til at true med regn lige foreløbig. Hun havde et fast greb om sin ældre Silver Arrow 5.0 i højre hånd, og en rød Tromler under venstre arm, mens hendes skolekappe med Gryffindors emblem flagrede efter hende da hun med lange skridt skred over græsset i bunden af banen. Hendes blonde hår var sat tilbage fra hendes ansigt i en rodet hestehale, med få genstridige lokker hængende løst. Hun slog blikket op mod de få skikkelser, der allerede var i luften denne milde forårsaften. Det så faktisk ud som om at målringene i den fjerneste ende af banen var ledige.

Et forventningsfuldt smil spillede i et kort sekund over hendes læber da hun steg på kosten, og langsomt lod sig lette fra jorden. Da hun var i flyvehøjde tog hun en opvarmningsrunde hele vejen rundt i yderkanten af banen. Hun øgede farten på langsiderne og tog igen lidt af farten af i hjørnerne. Da hun havde været hele stadion rundt satte hun endelig sin kurs mod målringene i den fjerneste ende. Tyler lod sin Silver Arrow accelere og krydsede frem og tilbage i luften, for lejlighedsvist at dykke ned og op igen, som om hun undveg usynlige smashere, der blev sendt mod hende. Godt nok var hendes kost af lidt ældre dato, men der var stadig fart i den, og Ty vidste hvordan hun skulle flyve, for at den præsterede sit allerbedste.

Hun susede frem mod den midterste målring med halsbrækkende fart, tromleren sikkert placeret under armen, og kroppen balancerende på det tynde, luftbårne kosteskaft på en måde der signalerede, at hun vidste hvad hun lavede. Da hun lige akkurat var indenfor scorevidde sigtede hun et ekstra hårdt skud mod ringen, og tromleren susede igennem. Uden så meget som en enkelt reducering i farten lænede Ty sig fremad og drønede få centimeter forbi kanten af målringen, efter bolden for at fange den, inden den landede. Hun greb den under armen, og med et bredt, tilfreds smil omkring læberne rettede hun kosten op igen.

Words: • 536 • Tag: • Eddie Llewellyn • Notes: • ..

[/justify]

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

For Eddie Llewellyn havde aftensmaden været en kort fornøjelse, for den unge mand havde været for optaget og ivrig til at smage på sin mad, inden han slugte den. Hele tiden havde han siddet med næsen begravet i den bog hans mor netop havde sendt ham. ”He flew like a madman”, stod der med kringlede bogstaver på forsiden sammen med et bevægeligt billede af Dangerous Dai Llewellyn, ikke bare Eddies, guderne måtte vide hvilke gange tipoldefar, men også en verdenskendt Quidditchspiller for Caerphilly Catapults indtil hans død, hvilket tilfældigvis også var Eddies favorithold. Bogen i hans hånd var en biografi.

Det var ikke mange dage siden, han havde forstuvet sit håndled under Quidditchtræningen og havde af den grund i et par dage været ukampdygtig, men efter et par besøg på Hospitalsfløjen var hånden næsten så god som ny. Nok havde hun forment ham at gå direkte ud og fortsætte med at belaste det, som han per automatik gjorde som basker, men den unge løve var for interesseret i de teknikker han havde læst om, og var imponeret over Dais kreativitet.

Af den grund var han trods alt tumlet direkte imod det ovale Quidditchstadion umiddelbart efter aftensmaden, efter at have været på sovesalen for at hente sin kost. Vejret var ikke dårligt, tværtimod var det klart vejr og endnu ikke helt mørkt. Man kunne mærke at foråret endelig var ved at dukke op, tænkte Eddie med et bredt smil og vægtede kosten i sine hænder, før han i en vant bevægelse svang benet over skæftet, lettet over at mærke kostens velkendte bevægelse under sig, som han havde været afskåret fra de sidste dage. Jorden under hans fødder var blød fra et tidligere regnvejr, og prøvende trådte han det til, inden han skubbede hårdt fra med benene og sekundet efter susede igennem luften.

Vinden der piskede imod hans ansigt og kostens adrætte sving var befriende, og Eddie tvivlede ikke på at han aldrig ville kunne lægge flyvningen fra sig, selv når han havde forladt Hogwarts. Da han nåede en bestemt højde, trak han bagud i kostens skaft, der som under en befaling gjorde holdt. Eddies skarpe, lyseblå øjne iagttog banen ovenfra, genkendte ansigter og overså andre. Det var en velkendt skikkelse, hvis bevægelser på en kost han snart kendte så godt som sin venstre hånd, der fangede hans opmærksomhed, som det skæve smil brød frem over hans læber. Øvet lænede han sig frem over skaftet, og fik igen kosten til at sætte i bevægelse, i en fart der fik adrenalin til at flyde igennem hans årer.

Først da han nåede nær de målringe, hvor hun netop sendte den røde tromler igennem en enkelt af dem, sagtnede Eddie farten og gjorde holdt ud for den midterste ring, med blikket rettet imod den lyshårede pige der sejrsikkert rev bolden til sig igen.

tag: tyler finnigan
notes: -
words: 468
outfit: here

[tyler]

Af ren og skær koncentration havde Tyler holdt vejret da hun skød, og derfor var hun en smule stakåndet, da hun rettede op igen. Hun lænede sig en smule til venstre, og kosten stoppede lydigt under hende. Først nu fik hun øje på den velkendte skikkelse, der svævede i luften ud for en af målringene, og automatisk løftede hun den ene hånd fra kosteskaftet for at vinke til ham.

Et stort smil bredte sig over hendes læber ved synet af Eddie, og straks fik hun en ukendt, knugende fornemmelse i mellemgulvet, som om hun var nervøs. Helt ubevidst strøg hun en vildfaren hårlok om bag øret, og tog sig selv i at håbe, at han havde været på banen længe nok til, at se hende træne, og at han havde syntes, det så godt ud. En svag panderynken formede sig mellem de grågrønne øjne, da hun blev opmærksom på sine tanker. Siden hvornår var hun begyndt at bekymre sig om, hvad andre syntes om hendes spil, så længe hun selv var tilfreds? Siden du begyndte at synes, at Eddies meninger om dig er vigtigere end alle andres, kommenterede en forrædderisk, lille stemme bag i hendes hoved, og hun skar næsten en grimasse. Tag dig sammen, Finnigan, irettesatte hun sig selv, inden hun fløj hen mod ham.

Med støvlerne trygt hvilende i kostens metalbøjler til samme formål, holdt hun kosten an et par meter fra ham, og lod sit blik glide over hans spillerdragt. Selv havde Ty ikke gidet skifte, så hun havde stadig sin skoleuniform på. I sin ivrighed efter at komme på banen havde hun blot hastigt fastgjort håndleds- og skinnebensbeskytterne udenpå sine gevandter. I et kort sekund følte hun sig dum, men så gav hun sig selv et mentalt dummeslag, og hankede op i sig selv.
"Hvordan har dit håndled det?" spurgte hun, og forsøgte at få sin stemme til at lyde afslappet og cool som altid, og rettede ryggen på kosten. Hendes blik gled ned til tromleren under sin ene arm, og i en blød aflevering kastede hun den over til ham. Hun løftede spørgende det ene øjenbryn, en tavs invitation til, at spille lidt med hende. Hun kunne godt regne ud, at sygeplejersken sikkert havde formanet ham om at holde sit håndled i ro, men at han ville ud og træne alligevel kunne hun ikke bebrejde ham. Hun ville have gjort præcis det samme.

Words: • 443 • Tag: • Eddie Llewellyn • Notes: • ..

[/justify]

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Eddies blik havde fulgt hende fra afstand, og han var som altid imponeret over hendes dygtige, hurtige og adrætte bevægelser. For angriberne og søgerne især, var noget af det vigtigste at vide hvordan man accelererede fra lav fart til høj fart på ingen tid, og i Eddies øjne kunne han ikke sætte en finger på noget af det Tyler foretog sig. Som basker, var muskelmassen vigtigere, men det betød også at balanceevnen skulle være mere end i orden.

Eddie kunne ikke hindre sit smil at blive bredere og bredere som hun kom tættere på, og uden besvær slap han skaftet med sine hænder, så han kunne læne sig tilbage med armene foldet slapt over brystet, uden at fjerne fødderne fra metalbøjlerne. Tylers spørgsmål fik ham til at slippe en let latter, og armene faldt ned igen så han kunne holde den dårlige hånd frem foran sig. Prøvende bøjede han den en enkelt gang den ene vej og derefter den anden vej, før et tilfredst udtryk lagde sig på hans ansigt. ”Næsten ikke øm længere. Ikke noget der kan hindre mig i at spille, i hvert fald”, svarede han smørret, og placerede hånden mod kosteskaftet igen, for tilfældigt at suse en halv meter til en meter tættere på. Da hun kastede tromleren, var han ikke sen til at reagere, og den røde bold landede sikkert imellem hans hænder. Et rødt øjenbryn skød i vejret, og blikket han sendte tilbage var udfordrende. Prøvende vendte han den i sine hænder og tøvede et kort øjeblik. ”Er du sikker på du tør, Finnigan?”

tag: tyler finnigan
notes: to ting: vi har ændret lidt i planen i forhold til nutiden, så sagen er den at eddie og eleanor stort set er så godt som i et forhold nu, om end det ikke er officielt. det er ret essentielt for tyler at vide. og for det andet, så beklager jeg lige indholdet. det er måske lidt tyndt. :)
words: 259
outfit: here