|
|
Post by Deleted on Mar 28, 2011 16:22:46 GMT 1
TAG: Adam Hugh Argall
Han gik med rolige skridt ud af sted, over græsplænen i retning mod Quidditchbanen. Efter at have lavet en solid omgang lektier synes han efterhånden det havde været tid til at gå tage ud og træne lidt, han havde brug for lidt variation i hver dagen. Han havde taget sine ting, samlet dem sammen og havde smidt dem på sengen i Slytherins opholdsstue, hvorefter han var trukket i sin smaragt grønne Quidditch kappe, og havde taget sin ud fra skabet. Så var han ellers på vej imod Quidditch banen, og mærkede hvordan vinden blidt rev i hans hår. Det var en dejlig dag at spille Quidditch, solen skindede og stod højt på himlen, mens fuglene sang en glad melodi som næsten fik ham til at brække sig. Der var intet smil at spore på hans alvorlige kolde ansigt, og vejen der ned var lang. Mange af eleverne havde valgt at tage deres lektier og lave dem udenfor på græs arealerne, mens andre sad indendørs og kedede sig. Han bemærkede hvordan eleverne han passerede roligt spærrede øjnene op, og så efter ham, som han elegant bevægede sig i retning af banen, ingen sagde noget til ham.
Da han endelig var kommet ind på pladsen gik han roligt ind og lagde de overskydende ting han havde med, og kom atter ud med sin kost i hånden. Han så hvordan en del Slytherin elever havde samlet sig på tribynen, og holdte øje med ham, og et lettere smil bredte sig på hans læber. Han gik roligt ind i omklædningsrummet for at hente en trumler, og var atter tilbage efter kort tid. Han rakte den højt op i luften for at vise dem hvad han skulle træne med, men lagde den så atter forsvarligt under armen, hvorefter han satte sig op på kosten og lettede fra jorden. På få sekunder var han kommet flere meter over jorden, og hans kost satte atter i gir, fuld fart frem af. Vinden rev ham voldsomt i håret, og han skød som et lyn frem imod mål ringene, og med en hår kraft tyrrede han den imod den midterste, hvorefter den gik igennem og han havde scoret de første ti point. Han rettede kosten nedad og fløj atter imod jorden i håb om at gribe tromleren før den ramte. I sidste sekund rettede han op, og sad atter med tromleren forsvarligt under armen. Han trænede sin bevægelighed på kosten, trænede sine undvigelser, og eventuelle manøvre, og han sussede igen imod målringene i den anden side af banen. Han snurrede rundt, og begyndte at skrue med fuld fart, så han nærmest lignede et maskin bor, der fløj igennem luften. Hurtigere og hurtigere gik det, til han til sidst gav slip på tromleren og den fløj igennem venstre mål ring. Han skyndte sig endnu engang ned efter den, med et veltilfreds smil på læberne og rettede så op for at flyve hen og få sit bifald af de få fans han nu havde siddende på tribunen. Hans blik søgte rundt på de andre tribuner, og lod sig sidde afslappet på kosten i noget tid. Han kunne tydeligt mærke hvor rart det var at komme ud og træne endnu engang. Efter Slytherins sejere mod Gryffindor var alle slytheriner gået meget mere op i sporten. Det var en fantastisk sejr. Han rettede atter opmærksomheden mod befolkningen på tribunen, og smilede veltilfreds til dem.
|
|
|
|
Post by Deleted on Mar 30, 2011 20:39:58 GMT 1
Adam, der havde været nede ved banerne for at lige at snakke med Rachel om nogle ting gik han langs siden af banen mod udgangen. Der var sket mange ting det sidste stykke tid. Alt det med Precious, Damon og Rachel var ikke lige til at overkomme og han så mange flere sammenstød komme i fremtiden. Det havde ikke været en nem tid for ham men han formåede dog stadig at lave sine lektier til en vis grad men nu havde han bare brug for at tænke på noget andet end alt det drama. Han gad ikke tænke på hverken Rachel, Precious eller Damon lige nu. Han havde brug for... Ja... Han havde brug for en der virkelig var anderledes end de andre. En han kunne drille og være lidt irriterende overfor.
Og når man taler om solen skinner den. Ganske rigtigt var det hans rival gennem lang tid, Samuel Chancellor Murdoch der svævede rundt på sin kost oppe over banerne.
Et slesk smil bredte sig på hans læber mens hans sikrede sig at der ikke var nogen han kendte i nærheden. Han kunne ikke lide at vide sin lede side til dem selvom det dog skete fra tid til anden.
Hun smilede nu overfladisk op imod Samuel med hævede øjenbryn. "Det kunne være bedre!" råbte han så højt så han var sikker på at han hørte det. Han var klar på enhver kommentar fra ham. Han var "hærdet" efter de sidste par dages mundhuggerier og beskyldninger så han var ikke bange for Samuel. De havde nu i lang tid haft lidt rivalisering kørende imellem sig og han kunne egentlig ikke engang huske hvordan det var startet. Det havde stået på i lang tid nu og hvis han huskede rigtigt havde det nok stået på siden 2. årgang eller noget i den stil. Han kunne ikke vide sig sikker på det men tænkte egentlig heller ikke videre over det men stod bare og så hånligt op på drengen på kosten mens han let rystede på hovedet.
|
|
|
|
Post by Deleted on Mar 30, 2011 20:59:59 GMT 1
Han hørte en utrolig irriterende stemme skære igennem luften, og han rettede sine øjne imod stemmen, han var ikke sikker på om de andre af hans "fans" gjorde de samme, han havde for travlt med at se hvor Adam stod henne. Da han havde søgt i noget tid fandt han endelig hvad han søgte, og fløj så ned fra himlen, blot for at lande lige overfor ham. Da han sprang af sin kost, rettede han sig elegant op, og rettede lidt på Quidditch dragten. Hans kolde øjne hvilede blot på hans, og ondskaben lyste tydeligt ud af ham, han var tydeligvis ikke i humør til denne mudderblods elsker lige nu. De havde i lang tid haddet hinanden, i flere år hvis han huskede rigtigt. Men på den anden side var der også en helt speciel årsag til det, for Adam var en fuldblods troldman, og at han ødelagde sin families ry, ved at omgås den slags mennesker var til at brække sig over. Han fik et surt opstød og måtte spytte en enkelt gang af ren og skær væmmelse. Tanken om at vanære sit familie navn på grund af at man ville omgås med mudderblods tyve, der stjal tryllestave var ikke til at holde ud. Han lod spydigt en hånd løbe igennem sit lange hår, og lod hovedet glide let på skrå. Adam så ikke specielt bange ud, det kunne sørme værre at han havde fået nosser?? neeej.. det kunne da ikke passe. "Hvad laver sådan en mudderblods elsker her om jeg må spørge? Slytherin har banen i dag. Så hvorfor smutter du ikke bare tilbage til sump land lille Adam? hvordan går det forresten med hende horen der næsten var blevet slået ihjel efter et skænderi med selv samme fyr som ham Drake næsten slog ihjel?.. Har du fået noget af hende endnu?" Spurgte han koldt, og lod et ondskabfuldt smil bredde sig over hans læber.
|
|
