|
|
Post by emma on Dec 19, 2010 13:29:40 GMT 1
The first fall of snow is not only an event, it is a magical event ,You go to bed in one kind of a world and wake up in another quite different, and if this is not enchantment then where is it to be found? * Emma vippede lidt frem og tilbage på fødderne, gemt halvvejs i de skygger, som et af udhængende lavede i den store slotsgård. Hun tog begge hænder op og hev ned i den tykke strikhue der dækkede hendes rødblonde krøller. Hendes frakke – noget mere praktisk end de reglementerede sorte skolekapper i den høje sne – bar flere hvide tegn på sammenstød med tæt-pressede snebolde, og for den opmærksomme betragter var det også tydeligt at hele hendes lille figur havde været i yderligere nærkontakt med de hvide masser mere end en gang. Hendes kinder blussede både af kulde – også de havde fået en tur – og hun smilede forventningsfuldt, afventende en af sine kammeraters tilbagevenden. Der var noget med sne. Det fik noget op i folk, og så sandelig i hende. Hun var ellers ikke mere for fysiske konfrontationer, men blandet op med de hvide gnistrende og iskolde masser, var det lige pludselig en anden sag. Hun kunne ikke forestille sig at synes det var morsomt at blive kastet til jorden på noget andet tidspunkt end midt i en sneboldkamp. Spejdende til begge sider, trak hun sig uelegant en anelse tilbage op imod muren bag ved en søjle, krammende en stor snebold mellem sine behandskede fingre. Hun så et glimt af en høj figur, kastede sig frem med et triumferende grin og kastede den lige i hovedet på hvem hun troede var den knægt hun lige havde leget med.[/blockquote] Tag: Jasper Wayland---------------- * J.B. Priestley
|
|
|
|
Post by Jasper Wayland on Dec 19, 2010 21:39:48 GMT 1
when it snows, you have two choices: shovel or make snow angels. , I choose the last one!  jasper "jazz" wayland & emma "em" ivory[/b] Jasper var som så mange elever ude i sneen lige i øjeblikket, og han morede sig hjerteligt med at kaste sne efter sine venner, og når en snebold i ny og næ ramte den forkerte grinte han bare svagt: det hele var en stor slagmark, og blev man ramt af en snebold, der egentlig var beregnet til en anden, måtte man leve med det, for hvad nyttede det at sætte sig ned og græde? Intet. Ofte når Jasper ramte en anden var det med vilje: han elskede at se andres reaktioner når en uventet snebold ramte dem bagfra og de nærmest intet kunne have gjort for at undgået den. Derfor var Jasper også selv halvt dækket med sne, hans sorte jakke bar store præg af sneen og det samme gjorde det mellembrune hår, der nægtede at lade sneen lægge det ned. Jazz var mange gange blevet anbefalet at bruge en hue, for at formindske chancer for sygdom men han nægtede det pure hver gang: aldrig ville han tage en hue på.
Han bøjede sig ned og samlede en bunke sne op med sine bare hænder, for ligesom med huen nægtede Jasper at tage handsker på(Han mente afgjorte at det hæmmede chancen for at lave en perfekt snebold hurtigt), og derefter presse den hvide substans sammen til en snebold, som han kastede imod en af hans venner, og da den ramte smilte han. Endnu en gang skulle han til at bøje sig ned, men ligesom han skulle til det blev han stoppede af en snebold der ramte ham i ansigtet, og smilende fjernede han sneen så han kunne se hvem han skyldte en snebold i ansigtet. Jazz blinkede et par gange med øjnene da han så Emma Ivory, og løftede dernæst det ene øjenbryn, stadig med et smil på læberne.
Jasper bøjede sig nu ned og samlede endnu en gang en bunke sne op, for at begynde at samle den til en fin rund kugle.
words: 324
tagged: jasper wayland & emma ivory
place: gården.
notes:
quote: unknown.
[/size][/font][/color] |
|
|
|
Post by emma on Dec 20, 2010 18:10:38 GMT 1
The first fall of snow is not only an event, it is a magical event ,You go to bed in one kind of a world and wake up in another quite different, and if this is not enchantment then where is it to be found? * Emma fulgte den hvide kugles rejse gennem luften og skulle lige til at komme med en triumferende lyd, da hendes mund faldt lidt åben og hun så overrasket ind i et sne-dækket ansigt, der ikke tilhørte nogen af hendes venner. Hun smilede nervøst til Jasper og slog ud med armene. ”Ups, det må du und...” Hun fulgte ham med blikket, som han bøjede sig ned og stak sine bare hænder ned i sneen, og afbrød øjeblikkeligt sig selv, for i stedet at ryste hurtigt på hovedet, så hendes krøller stod ud i luften. Hun bakkede væk med sine behandskede hænder løftet og håndfladerne pegende i hans retning. ”Nej, nej, nej...” Hun var nær snublet over en klump sne bag sine fødder og svajede lidt, men fandt balancen igen og fortsatte bagud. ”Hey, det var ikke med vilje, Wayland.”
Hun kom til at le, men rystede stadig på hovedet og holdt hænderne afværgende op. Hun havde allerede været nede og vende de hvide masser flere gange, og bar tydeligt præg af dette både i håret, på tøjet og i de blussende røde kinder, men hun kunne nemt se Jasper Waylands brede arme sende en jævnt hård bold lige imod hende, og hun var ingen smidig atlet der nemt omgik den slags angreb. Tag: Jasper Wayland---------------- * J.B. Priestley
|
|
|
|
Post by Jasper Wayland on Dec 25, 2010 21:17:41 GMT 1
when it snows, you have two choices: shovel or make snow angels. , I choose the last one! jasper "jazz" wayland & emma "em" ivory [/b] Jazz løftede et øjenbryn da Emma begyndte at bakke bagud, mens fortsatte med at samle snebolden til en kugle. ”Ivory, alt er med vilje her..” sagde han og slog ud med armene, mens han holdte godt fast i kuglen med den højre hånd, for ligesom at understrege sin pointe. Uanset om man ramte den man havde valgt som offer, eller en komplet anden, var det et eller andet sted med vilje – i hvert fald i Jaspers verden, og hvis Emma mente noget andet ja.. så var det hendes problem. Som nævnt før, så Jazz gården som en stor slagmark, hvor alt kunne lade sig gøre, også at ramme den forkerte med vilje.
Hans hænder samlede sig omkring snekuglen igen, og kort tid efter voksede Jaspers smil en anelse. Bolden var nu ifølge ham selv perfekt, og lige til at kaste efter Emma. Jasper svag højre arm bagud og kastede derfor bolden hen imod Emma, mens han satsede på at den ville ramme.
Hvis den ikke gjorde, tjoh, så var det det. Han kunne vel altid kaste en ny, medmindre Emma altså nåede at stikke af, selvom Jasper var ret sikker på han nok skulle indhente hende igen. På et eller andet tidspunkt. I morgen. Eller, når han fik lov til at slippe fra den eftersidning, der ventede på ham hos læreren i Forvandling: Jasper havde lavet noget ballade under hendes sidste time, fordi han havde kedet sig, og det havde altså resulterede i en eftersidning, som han sikkert ville gå glip af, hvis han ikke snart bevægede sig op imod Gryffindors Opholdstue og fik noget tørt tøj på. Dog var tørt tøj og eftersidningen det sidste Jasper ville tænke på i øjeblikket, eftersom sneen til hver en tid lød mere tiltrækkende, hvis Jazz skulle være hundrede procent ærlig.
words: 297
tagged: jasper wayland & emma ivory
place: gården.
notes:
quote: unknown.
[/size][/font][/color] |
|
|
|
Post by emma on Dec 26, 2010 14:56:21 GMT 1
The first fall of snow is not only an event, it is a magical event ,You go to bed in one kind of a world and wake up in another quite different, and if this is not enchantment then where is it to be found? * Emma lo nervøst igen og rystede lidt på hovedet, til ingen verdens nytte. ”Det var det ikke. Promise.” Hun lod sine hænder falde og så vagtsomt på ham, klar over at hans fysik gjorde det stærkt usandsynligt for hende at slippe for at den hvide bold, der lå i hans hånd, endte et sted på hende. I hvert fald hvis hun blev stående. Hun bakkede videre væk, lidt for hurtigt, og var slet ikke opmærksom nok på sine omgivelser til at opdage den bunke af sne der befandt sig en halv meter bag hende. På sin vej til at flygte fra skæbnens klamme hvide hånd, ramte hun den med sin ene hæl og fik overbalance. ”Argh!” Emma viftede med armene i et desperat og meget lidt elegant forsøg på at få balancen, men faldt, lige så lang som hun var, på ryggen direkte ned i snedriven. Hun sukkede dybt og opgivende, lagde hovedet lidt tilbage og blev liggende. ”Hvis du vil sparke til en der ligger ned, Wayland, så få det da overstået – men jeg troede i løver skulle forestille at være modige, ikke bøller.” Hun løftede hovedet lidt og så på ham med spillende øjne og et drillende smil. [/blockquote] Tag: Jasper Wayland---------------- * J.B. Priestley
|
|
