|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Mar 17, 2011 7:27:35 GMT 1
for the first time in a long time,
I didn’t know what to expect in the morning… for ALEXANDER YOUNG OUTFIT
Under Alexanders talestrøm, besluttede Rachel sig for, bare at betragte ham med et let smil spillende om læberne. Alt han fortalte hende, vidste hun jo egentlig godt. Det havde selvfølgelig noget andet, hvis han var begyndt at lange Fenella eller Bree på banen, havde det nok set lidt anderledes ud, men så kunne hun jo også til hans fordel argumentere for, at han jo bare havde forsøgt at være ærlig overfor hende. Da hendes blik hvilede så roligt ved hans ansigt, så hun også straks den effekt hendes lidt mere blide og søde ord havde på ham, hvilket selvfølgelig straks smittede af på hende. Det lette, egentlig ikke så forfærdeligt ærlige smil voksede en smule, blev mere ægte og nåede da også hendes øjne ved synet af det brede smil, der ligeså havde fundet vej til hans læber. Følelsen af hans læber mod hendes pande fik en kildrende varme til at glide gennem hende og blodet brusede hastigt op mod hendes fregnede kinder, gav dem et rosa skær.
Ved hans ord lød en lavmælt latter fra Rachel og hun rystede lidt på hovedet, før hun mere end velvilligt lod sig trykke tættere mod hans. Selvom det efterhånden var begyndt at blive køligere og en smule mørkere, havde det været det værd. Hendes blik flakkede kort ned mod de bare fødder, der var at ane i hendes ubundne sko. Ja, faktisk det værd. Hurtigt droppede hun det brede smil og lod sine læber møde hans i de adskillige kys. En lav, dyb brummen forlod hendes strube, mens hendes fingres greb i hans hår strammedes en smule. Det var skønt bare at kunne stå sådan med ham, føle sommerfuglene i maven hver gang han kiggede på hende og smilede eller den lidt tunge, bedøvede følelse i hovedet hver gang hans læber fandt hendes. Derfor kunne hun heller ikke helt tilbageholde en let trækning af utilfredshed i at stryge over hendes ellers storsmilende ansigt, da han trak sig tilbage og lod kyssene stoppe. Hans ord fik hende dog til at trække på de spinkle skuldre og hun fik forsigtigt ført hånden ud fra hans hår og lod den dumpe ned mod hans skulder, før hun trak begge arme til sig og lod dem dumpe slapt ned langs hendes sider. ”Du bliver nødt til at svare mig fuldkommen ærligt nu”, sagde hun roligt og undrede sig lidt over stemmen ikke skælvede bare det mindste. Et kort sekund overvejede hun at afkræve ham, at fortælle, om han havde været sammen med nogen siden deres aften efter hans stunt i storsalen, men besluttede sig hurtigt for, at hun egentlig ikke ville høre det. ”Din frihed, Alexander”, hurtigt fik hun lagt emnet på banen og granskede hans ansigt for ændringer i mimikken. ”Tal”.
|
|
|
|
Post by austin on Mar 17, 2011 20:33:51 GMT 1
Tag: Rachel Ivory
I'm not fit to be with you
But I can't be without you
Alexander kunne godt lide Rachels afventende blikke og søde smil. Hun fik ham til at føle sig underligt let om hjertet og han kunne nemt fortabe sig fuldstændig i hendes brune øjne, hvis det skulle være. Han var egentlig helt ligeglad med kulden – men mørket, der faldt på, mindede ham om udgangstider og alvorlige episoder, og han fik lyst til at hive hende med sig op på slottet, ind i opholdsstuen og bare sidde med hende resten af aftenen og lulle sig selv dybere ind i en fast tro på, at han gjorde det helt rigtige og ikke satte noget som helst venskab over styr.
Hendes afkræven af en ærlig forklaring omkring hans tidligere plapren vækkede ham lidt fra hans tåbeligt forelskede døsige verden et øjeblik og han blinkede lidt med øjnene, uden at slippe hende helt. Hans blik faldt lidt til hendes hænder, der hang slapt ned og ikke filtrede sig så behageligt ind i hans hår længere og han rømmede sig. ”Min frihed,” gentog han og rynkede panden, inden han så op og ind i de der kønne brune øjne igen. ”Kan det ikke være ligegyldigt med den?” Hans fingre strøg let hen over hendes nakke og han havde lyst til at bøje sig ned for at tage hendes læber i sin besiddelse igen, men undlod. I stedet så han alvorligt på hende og hev sig selv lidt op i nakkeskindet rent figurativt. ”Det skræmmer mig, Rachel,” sagde han ærligt. ”Jeg ved ikke hvordan man gør det her kæreste-halløj, men jeg tænker på dig... Hele tiden.” Han lænede sig frem og kyssede hendes pande igen, imens hans hånd i hendes nakke gled ned og greb hendes ene hånd i sin. ”Du er kold,” bemærkede han fåret. ”Kom nu, Rachel. Du skal ikke blive syg.” Han nikkede imod slottet og slap hende med hånden på ryggen for at hive sigende i hende.
|
|
|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Mar 17, 2011 21:19:52 GMT 1
for the first time in a long time,
I didn’t know what to expect in the morning… for ALEXANDER YOUNG OUTFIT
Rachels blik hvilede roligt på Alexander, til han virkede til at begynde at ville tale. Da han startede ud med at tale hende lidt efter munden, nikkede hun langsomt uden at slippe ham med øjnene. Det var vigtigt for hende, at hvis de skulle prøve at tage et sådant skridt, at han også ville tale med hende. Den lette, skødesløse flirten var rar og hun nød selvfølgelig også hans kærtegn. Det var endda næsten så vidt, at hun ville gå til at sige, at hun nød den lette fortabte følelse, når hun igen greb sig i at sidde og dagdrømme om ham. Alligevel var det også bare rart at vide, at han ville tale med hende og rent faktisk, bare af og til, lade hende under sin skal af charme og flirtende humor. Selvom hun selvfølgelig ville respektere, når han ikke lod hende ind, kunne hun ikke tilbageholde en opgivende prusten, da han så let strøg hen over hendes spørgsmål. Første gang havde hun jo bare hentydet til det og det var fint nok, han ikke havde reageret på det, men nu havde hun to gange prøvet at komme ind på emnet uden held. Hun tav dog straks, da han virkede til at uddybe det lidt mere og nikkede så forsigtigt efter hans ord, fulgte hans hånd, da den strøg ned mod hendes og den forsvandt i hans store, varme.
Ved Alexanders kommentar krævede det dog meget, ikke at knejse med nakken og meddele sin uafhængighed med en spids kommentar, som Rachel jo var vant til, men i stedet bare at trække på de spinkle skuldre, lod sig et kort øjeblik puttes helt ind mod hans bryst, før hun trådte et par skridt tilbage med et opgivende suk. ”Fortæl det til Aiden i weekenden. Tør vædde med, vi skal træne ekstra.”, mumlede hun og sendte ham et skævt smil, mens hun traskede op mod slottet, skubbede muntert lidt til hans skulder med sin egen, holdt stadig fast i hans hånd. ”Kan du ikke lige kidnappe mig indtil næste uge? Det ville jeg sætte pris på.” Hun blinkede muntert til ham og besluttede sig for at lade emnet om hans frihed ligge. I hvert fald for aftenen. Nu ville hun bare nyde det faktum, at hun havde hørt om hans følelser for hende. Og så matchede de endda hendes.
closed |
|
