Ma petite cheri..

[Gabriel Caron]

Gabriel var på en gåtur ved slottets udendørsarealer. Han havde haft en hård tid, og dog, ferien havde han ikke nydt spor meget af men det var heldigvis overstået og nu kunne han tage fat på verden igen. Ingen andre end hans søskende vidste hvad der var sket i ferien, en ferie hvor han havde ligget i komma i 12 dage. Da han var vågnet var der ikke længe til at de skulle begynde i skolen igen og han var gået glip af juleaften. Ikke at det gjorde noget.

Der var stille omkring ham, ja næsten igen elever var at se i nærheden. Han standsede ved en bænk og gled ned at sidde let og elegant. kulden fra træet fornemmede han skam ret hurtigt men det generede ham ikke. Han var godt klædt på i en tyk trøje, mørke jeans og en jakke over. Denne formiddag havde han ikke taget en hue på og derfor blafrede hans hår en smule i den blide vind.

[Evelynn Rose Ivory]

Normalt holdt Evelynn sig altid indenfor om aftenen. Hun var godt nok en regelbryder, men det var nu mere fordi hun var ligeglad med reglerne, hvis der var noget, hun ville, som reglerne forbød hende. Hun var ikke en, der brød reglerne bare for et godt grin eller fordi hun kedede sig. Nej, det var lige en tand for barnligt til hende. Af og til hændte det dog, at hun, udelukkende for at få klaret tankerne lidt, bevægede sig ud på udendørsarealerne efter mørkets frembrud. Julen havde været et helvede for hende, da Rachel og Aidens forældre havde været værtsfamilien i år. Det at hun var en Ivory havde aldrig været en ting, hun var stolt af, som andre Ivory’s var. Jo, faktummet at det var en så stor fuldblodsslægt, var selvfølgelig dejligt, men blodforrædder. Nej tak.

Langsomt hævede hun blikket fra hendes fødder på vej over mod sin yndlingsbænk og fandt ingen ringere end Gabriel Caron siddende på bænken. Et smørret smil gled ind på hendes læber og fandt hvile, mens hun trak fingrene gennem det røde hår, der som flammer slikkede sig op ad hendes ansigt, før det faldt ned ad hendes ranke ryg.

”Jamen hvem har vi da her”, sagde hun roligt og stillede sig foran ham med et frækt glimt spillende i de klare, blå øjne. ”Det er jo den lille engel” Evelynn havde altid kaldt ham engel på grund af hans navn og nu lå det bare som en vane til hende.

WORDS 247
OUTFIT slidte, sorte jeans, sorte støvler til lidt over knæet, en grøn jakke
TAG Gabriel Caron

[Gabriel Caron]

Gabriel hævede blikket idet han kunne høre lyden af fodtrin komme tættere på. Han havde siddet med blikket rettet mod sine støvler og haft tankerne andre steder. Han lod blikket glide hen over hende og så hende an inden hun standsede foran ham. Selvfølgelig genkendte han hende straks, hun var trods alt en Ivory og dem kendte han selvom de måske ikke kendte ham. Han havde frydet sig over at se en Ivory ende i Slytherin ikke at hun var den eneste men der var bare ikke spor mange af dem i Slytherin.

Da hun standsede foran ham gled et charmerende smil hen over hans læber ved synet af hendes frække smil og ord. Hun var skam køn, så anderledes ud end de andre Ivory med sit røde hår og de intense blå øjne. Et intenst udtryk dukkede op i hans sølvblå øjne da hun kaldte ham engel. Han elskede når folk kaldte ham for det for han var alt andet end det. blidt rakte han en hånd ud mod hende ”God eftermiddag ma cheri det er længe siden jeg har set noget til den smukkeste Ivory på hele skolen” lød hans stille stemme med den stærke franske accent.

[Evelynn Rose Ivory]

Evelynns blå øjne registrerede straks hans blå øjne og fik hendes smørrede smil til at vokse lidt. Der var mange ting ved Gabriel, hun synes var tiltrækkende. Hans intense øjne og charmerende smil var helt klart noget af det, men det, der tiltrak hende mest var at det ville pisse Rachel fuldkommen af, hvis hun havde noget kørende med den charmerende slange. Da hans hånd gled frem mod hende blinkede hun svagt til ham og gled ned at sidde på hans skød med front mod ham og et ben på hver side af ham. Selvsikkert blinkede hun frækt til ham ved hans ord.

”Nåeh, er jeg også smukkere end min kusine Rachel eller ville du hellere have hende til at sidde her?”, spurgte hun og hævede et slankt øjenbryn, lod fingrene glide over hans brystkasse. Man hørte jo lidt sladder hist og her. Ikke at det ville irritere hende, hvis han hellere ville have hendes kusine. Ikke så meget i hvert fald, da hun jo ikke følte noget for ham, men hun ville selvfølgelig fryde sig, hvis han hellere ville være sammen med Evelynn. Hendes ene hånd gled langsomt op i hans nakke og strøg fingrene gennem hans bløde nakkehår, smilede koket til ham. I modsætning til mange andre, der bare var flirtende uden at bemærke det, kunne Eve for det meste styre det og hun skruede altid ekstra op for charmen omkring nogle af det bedst udseende slangefyre. Ikke fordi de betød noget for hende – det var der sgu ingen af dem, der gjorde, - men fordi de var den bedste underholdning på slottet, man lige kunne finde.

WORDS 269
OUTFIT slidte, sorte jeans, sorte støvler til lidt over knæet, en grøn jakke
TAG Gabriel Caron

[Gabriel Caron]

Gabriel betragtede hende med et roligt dog opmærksomt blik idet hun trådte tættere på og uden hverken at sige noget eller spørg om lov gled ned at sidde på skødet af ham. Han havde ingen planer om at smide hende af skødet men tværtimod lod han hende blive siddende. Hun havde trods alt det rette blod, det rette navn og den rette slægt. Desuden var det ham en fornøjelse at gener Ivoryerne mest muligt og dette var vel den bedste måde, ved at bruge en af dem selv imod dem. Han var da klar over at hun kendte til hans flirt med hendes kusine, han havde aldrig forsøgt at skjule det. Rygterne gjorde det på ingen måde bedre for hele skolen havde hørt at de to havde kissemisset hvilket han ikke havde benægtede. Da hun blinkede til ham frækt og i en form for udfordring så han blot roligt på hende med det søde velkendte charmerende smil over læberne.

Hendes ord fik ham til at lægge hovedet en anelse på skrå og selvom han ikke svarede lige med det samme forlod et svar hans læber under alle omstændigheder ”I Ivorys har de skønneste piger på skolen, din kusine besidder en krop som kun ganske få kvinder har alligevel overgår du hende hvad udseende og krop angår… hvem jeg hellere vil have siddende her…” sagde han, det sidste eftertænksomt og han var tavs i enkelte sekunder inden han fortsatte ”Det er alt afhængig af hvad jeg kan få af dig..” svarede han med blikket rettet i hendes og et udfordrende smiler over læberne. hendes fingrene over hans brystkasse generet ham ikke, slet ikke, han nød fornemmelsen. Hun sad ret tæt på og han kunne med lethed trække hende tættere på men lod være, lod hende om at føre an for at se hvor hun ville hen med det her.

[Evelynn Rose Ivory]

Evelynns blik blev straks mere opmærksomt, da Gabriels hoved gled let på skrævs, men det frække, udfordrende glimt forsvandt dog ikke fra de blå øjne. Opmærksomt lyttede hun til hans ord og det smørrede smil på hendes læber blev en smule mere udspekuleret. Aldrig i sit liv ville hun stole på Gabriels ord, men det, at han lige havde indrømmet overfor hende, at hun var kønnere end sin kusine fik en svag fryd til at brede sig i hende. Hun havde altid haft en evig kamp med denne og det var ikke just blevet bedre siden den sande slange havde vist sig i Eve. Forsigtigt rykkede hun sig et tak længere end på hans skød og betragtede hans ansigt roligt. Han så jo fantastisk godt ud og hans duft var en fryd at indånde, så hvorfor ikke bare nyde hans selskab? Da han så langsomt færdiggjorde sin sætning, voksede hendes smil lidt.

”Det har jeg virkelig ikke tænkt mig at svare på, Gabriel”, svarede hun med en stemme, der ikke var meget højere end en hvisken. Nej, Evelynn var ikke den, der styrede hvordan tingene gik. Hun havde bare det mål at sætte fyres tanker af sporet og så selv lade dem styre resten. Det var jo deres eget valg, hvordan de nu engang ville reagere på hende.

”Men jeg kan garantere dig for, du kan få mere af mig end af min kære kusine”, hun sendte ham et udfordrende, skævt smil. Det var jo egentlig lidt overmodigt sagt, da hun, til trods for at hun havde hørt meget af sladderen, ikke vidste hvor langt Rachel havde valgt at gå. Hun kendte dog sin kusines foragt for slanger og regnede ikke med denne havde givet lov til meget mere end nogle kys. At hun så næsten havde overgivet sig til fyren foran Evelynn, var den unge slangepige uklart.

WORDS 308
OUTFIT slidte, sorte jeans, sorte støvler til lidt over knæet, en grøn jakke
TAG Gabriel Caron

[Gabriel Caron]

Han bemærkede hvordan hun så mere opmærksomt på ham denne gang. Han så det udspekulerede smil der var gledet over hendes læber og som slange kunne han ikke andet end vide hvad det smil betød. De fleste slanger gik rundt med det smil, større hos nogen end andre. Han havde selv søstre så han vidste hvordan det var med piger, han kunne nærmest fornemme glæde eller fryden over at få at vide at hun var smukkere end en anden selv hvis denne var hendes kusine eller søster for den sags skyld. Piger havde det med at fryde sig over at blive kaldt smukke og han vidste jo at Evelynns forhold til hende skære smukke kusine ikke just var kærligt. Han lod hende rykke tættere på og lod sine fingre strejfe hendes lår, dog fik han det til at se ud som om det ikke var med vilje. I forhold til hendes slangehadende kusine var denne helt anderledes hvad personlighed angik, Rachel var flink ret generelt og dog hidsig af sig Evelynn var en slange helt ind til knoglemarven så selvfølgelig kunne han ikke behandle hende på samme måde som hendes kusine hvilket han heller ikke gjorde. havde det været Rachel der havde siddet på skødet af ham ville han ikke have tøvet med at trække hende tættere på og ladet sine læber glide hen over hele hendes krop. nu var det jo ikke fordi han tøvede overfor Evelynn men han følte bare ikke den fysiske tiltrækning han følte i nærheden af Rachel.

Han smilede et af sine charmerende dog slangeagitige smil ved hendes svar. Smilet forsvandt ikke lige med det sammen men efter få sekunder så var hans ansigt lagt i udtryksløse folder. Hans øjne havde et intenst og sensuelt glimt idet han havde rettet blikket mod hende igen. Han havde da ingen planer om at hive tøjet af hende selvom han nok ikke havde noget imod at se hende uden tøj men han fandt bare ikke en god grund til det.

Hendes næste ord fik ham til at hæve det ene bryn ”Betyder det at du har planer om at smide trusserne?” sagde han ligeud, roligt og nærmest henkastet. Det var jo det der havde været tæt på at ske mellem ham om Rachel hvilket nok ikke spor mange vidste. At han faktisk sagde det var dissideret for at afsløre Rachel, hendes bror var jo dukkede op og ødelagt den gode stemning. Ikke at Gabriel havde noget imod at Aiden var dukkede op men kunne han ikke have ventet i nogle minutter så Gabriel virkelig kunne stå med hans søsters trusser i hånden når han dukkede op. Det kunne have været en sejr for Gabriel men sådan skulle det desværre ikke gå.

[Evelynn Rose Ivory]

Evelynns havde hele tiden hvilet roligt på Gabriels mest følelsestomme ansigt. Det var nok det, der skilte Evelynn og Gabriel mest. Hos Eve kunne man altid finde følelser – ikke dybe følelser, som hvis hun var glad eller hidsig, men der var altid liv i hendes ansigt. Tit var Gabriel som skulptur. Modeleret af de bedste kunstnere, selvfølgelig, men stadigvæk kølig og distanceret. Hendes blå øjne bevægede sig dog hurtigt væk fra hans gudelignende ansigt og ned til hans fingre, der i et kort sekund havde strejfet hendes lår. Blikkets ændring havde dog været lige så flygtig som hans berøring og snart gled det atter over hans ansigtstræk og det let udspekulerede, dog charmerende smil, der havde taget bo på hans læber for nogle sekunder. Opmærksomt fulgte hun dog også hans bryn, der hævede sig og lagde hans ellers så glatte pande i små folder ved de ord, der havde forladt hendes læber. Det følgende svar fik dog et kort sekund hendes ansigt til at forvrænges i en form for overraskelse, før det atter forsvandt – blev aldrig andet end en kort trækning. Hun trak kort på de slanke skuldre og kiggede kort væk fra ham for at kaste sit blik på den mørke himmel.

”Jeg holder mig bare til, at man aldrig skal sige aldrig.”, sagde hun roligt og gav sig til at betragte sine negle. Der var desværre ikke meget at give sig opmærksomhed til, da der ikke var så meget som en lille klat rød neglelak spildt udenfor de perfekt holdte negle, og hun vendte atter de klare, blå øjne mod ham.

”Jeg må dog sige, det overrasker mig, at du har gidet spilde din tid på en blodforræder som min kære kusine, men det er vel ikke længere alle, der går højt op i rent blod. Jeg havde dog troet, du var en af dem, der havde fornuften med sig” Hvis han ville lege, havde Evelynn da ikke noget imod det. Han havde udstillet hende dårligt, nu var det hendes tur til at give tilbage af samme skuffe og hun formåede at holde sit toneleje roligt og henkastet, som havde de snakket om noget så simpelt som vejret. Alligevel kunne hun ikke undgå at mærke den vrede, der satte hendes blod i kog. Tænk, at hendes forbandede kusine havde formået at få en eller anden form for fascination fra Gabriel. Det irriterede hende grueligt, at den lille løve ikke bare kunne holde sig til fyrene fra sit eget kollegium, når hun altid holdt moralprædikener om, hvordan slanger var forfærdelige.

WORDS 421
OUTFIT slidte, sorte jeans, sorte støvler til lidt over knæet, en grøn jakke
TAG Gabriel Caron

[Gabriel Caron]

Mange undrede sig over Gabriel manglende evne til at vise følelser. Jo han var slange men selv de havde da følelser de var trods alt mennesker. Gabriel havde blot siden barnsben fåede styr på sit ansigt, og derfor kunne han selv vælge hvornår han ønskede at vise de følelser han følte. Han kunne være overraskede uden at det kunne ses på ham eller glad og spændt uden at dette kunne ses på ham. En klar fordel især når han stod over for tåber. Desuden var han heller ikke typen der mistede besindelsen eller overblikket og heller ikke den der slog først i eventuelle kampe han skulle udkæmpe. Han fremstod altid i et god lys, som den engel han ikke var og dog som den slange han var. derfor havde han også smilet da hun havde kaldt ham engel tidligere. Måske tøsede at han blev kaldt det men alle vidste at man ikke skulle sige det og fnise mens han var i nærheden, ikke at han ville kaste sig over vedkommende for dette var langt under hans værdighed men han ville hævne sig på en måde ingen forventede. Generelt opførte han sig jo eksemplarisk og havde endnu i de syv år kun fået ganske få anmærkninger ingen der ville plette hans papirer det mindste. Han sørgede for at holde lav profil og udnytte andre til at gør hans beskidte arbejde hvilket var ret beskidt. Han var ret ligeglad om de blev fanget og sørgede for altid at være en person som de aldrig var blevet set sammen med så de ikke kunne blive grebet og udpegede som hans venner. Lusket var han og det havde alle slangerne efterhånden fundet ud af, nogen sørgede for omhyggeligt at undgå ham, nogen søgte hans selvskab og forsøgte at træde ind i varmen hos ham, mens andre blev tvunget ind i varmen selvom de ikke brød sig om ham. en fælles ting var der for disse, at han vidste at de ikke ville forråde ham. Desuden valgte han sine nærmeste venner med omhu og delte kun sine planer ud med ganske få. Han bemærkede tydeligt hvordan hendes ansigt ændrede karakter ved hans ord hvilket blot fik bragt et af hans lusket smil frem over de smalle læber.


Hendes svar fik smilet til at ændre sig fra lusket til udfordrende ”Betyder det at jeg kan lokke dig til at gøre det” svarede han så sukkersødt at det slet ikke klædte ham. stemmen var skam venlig, men for venlig for en som Gabriel som var kendt for at have ugler i mosen i alt hvad han foreslog og foretog sig. Han kunne skabe kaos som ingen andre kunne og nød at se folk falde i fælden især når han selv havde sat den op med egne hænder og med egne kræfter. Han fangede straks hendes blik da hun efter at have kigget på alt andet end ham et stykke tid igen vendte blikket mod ham.


Han smilede, skulle det der ramme ham? genere ham? hvis hun troede det så tog hun fejl! Ikke at det bare gik hen over hovedet på ham uden at han havde hæftede sig ved det men det hun havde sagt viste bare hvor lidt hun kendte ham ”Du er uvidende om en masse min kære.. normalt forklarer jeg ikke folk hvad jeg går rundt og laver men jeg vil alligevel give dig et hint.. hun har noget for mig som kan jævne hendes families navn ved jorden.. tror du ikke at jeg så er ligeglad med rygter som endda kender kilden til..” løgn! Han vidste ikke hvem der havde sat rygterne i gang men hun djævlen selv kunne afslører at han sad der og løg. Desuden var det navn han havde snakket om som tilhørte Rachel.. jo det samme navn som Evelynn bar, men forskellen var blot kollegierne så det ville næppe ramme Evelynn.. ikke lige så hårdt som det ville ramme Rachels familie i hvert fald, og hvis det skulle ramme Evelynn.. jamen så var det jo bare synd.

[Evelynn Rose Ivory]

Evelynn var ofte hurtig til at bemærke ting, hurtig til at se de ting, alle andre overså. Derfor var det straks, hun bemærkede hvordan hendes svar fik ændret Gabriels luskede smil til udfordrende. Det var så typisk slanger! Altid udspekulerede, udfordrende, drillende. Som om hele verdenen var deres egen, personlige legeplads. Eve havde jo også en vane med at udnytte alle omkring sig og betragte alt og alle som sin personlige underholdning, men det betød jo ikke, at hun – hyklerisk som hun var – kunne holde ud at glo på andre lavede samme stunt. Det var blandt andet også en af grundende til, at hun ikke forsøgte at skabe sig ægte venner på Slytherin. Nej, de mindede hende for meget om hende selv. Som for eksempel Gabriel gjorde lige nu. Hans sukkersøde stemme var charmerende, men klædte ham langt fra. Selvom den jo var forførende og lokkende som alt andet ved ham, lå der alt for meget bag. For mange bagtanker, for mange planer. Der var nærmest en følelse af baghold over det. Som en sirene, der med lyden af sin smukke sang, leder dig mod de skarpe klipper, der viser sig at være din undergang. Hun valgte dog hurtigt ikke at svare på hans spørgsmål, hvorfor skulle hun også det? Selvom hun måske ikke var den mest trofaste og havde haft en del one-nighters, var hun ikke den type, der fremstod som billig. Nej, hun lagde mere op til en masse, fik lokket fyrenes tanker fuldkommen på afveje, for så at efterlade dem, længselsfulde efter hende.

Hans følgende ord irriterede hende dog grænseløst. Ikke at hun på nogen måde gik op i, hvem, der havde startet rygterne eller om hvilket forfærdeligt smuds han havde på Ivory-slægtens navn. Desuden troede hun ham heller ikke. Måske havde Rachel en svaghed overfor ham, men Evelynn var selv slange helt ind til knoglemarven og for det meste kunne hun regne kollegiekammeraten ud. Nej, det skulle mere til at snyde en slange, hvis denne brugte samme tricks som en selv. Gabriel var bare den type, hun elskede at betragte, men hadede hver gang han åbnede munden. Roligt sendte hun ham et koket smil.

”Hvor er du heldig”, svarede hun tørt og lod roligt blikket hvile på ham, strøg dog fingrene ned langs hans bryst mod åbningen på hans jakke. ”Fortæl mig så hvilke planer du har for denne henrivende aften”, hviskede hun ømt med et lusket smil, mens hun langsomt rykkede hovedet en smule tættere på hans, så hendes næsetip strejfede hans.

WORDS 417
OUTFIT slidte, sorte jeans, sorte støvler til lidt over knæet, en grøn jakke
TAG Gabriel Caron

[Gabriel Caron]

Det var ikke bare for sjov at eleverne på Slytherin blev kaldt for slanger. For dem der virkede uskyldige, blide og varmhjertet havde et eller andet der fik det til at være ægte Slytherin elever, slanger, luskede og svær at elske. Ja bare det at de var Slytherin elever var nok til at skræmme alle andre elever væk, det var blandt andet derfor at Slytherin elever ikke havde mange venner uden for kollegiet. Selv havde han ikke mange venner selvom det nok ville undre mange når han sagde det højt hvilket han aldrig gjorde. ikke fordi han skammede sig over at han ikke havde venner, nej for det gjorde han ikke. han havde en masse beundre, en masse røvslikker, en masse der ønskede hans opmærksomhed. De færreste af disse valgte han dog at kalde for venner, ja kun to tre blandt dem blev kaldt venner de andre var der bare som fyld ikke som noget andet. Evelynn adskilte sig derfor ikke spor meget fra disse efter hans mening. Hun røvslikkede ham godt nok ikke men han betragtede hende ikke som ven blot som en han kunne hygge sig med eller få tiden til at gå med. eller udnytte og bruge hvilket han gerne gjorde når hun jo var en Ivory. Det måtte have været et chok for hendes familie at hun endte som Slytherin elev, hvilket blot glædede ham.

Han kunne tydeligt se at hun ikke var tilfreds med hans ord. Han havde tendens til at få folk til at hade ham så snart han åbnede munden hvilket faktisk morerede ham. Ikke fordi han sagde noget dumt, for han snakkede sjældent, og dumme ord var slet ikke i stand til at forlade engelens mund, så nej dumme ord var langt fra hvad der forlod hans læber. Han nød dog synet af hadet i hendes øjne og kunne have leet over det så meget som det frydede ham men han lod være, han nøjes med at smile et af sine uskyldige smil som gjorde det klart at det sidste han kunne være var at være uskyldig.

Han så fortsat på hende, hørte hendes fire ord og fornemmede hendes hånd der strøg hen over hans bryst og til åbningen på hans jakke. Han flyttede sig ikke, svarede ikke, nøjes med at se på hende. Da hun fortsatte med det luskede smil over læberne og ømme tone i stemmen lod han sit blik glide ind i hendes. Hun havde rykkede sig tæt på, for tæt ville mange mene. Om det overskred hans grænse kunne man aldrig vide, for hvem vidste om han havde grænser? Han overvejede hendes ord, smilede et lille smil og fornemmede hendes duft der lagde sig om ham. ”Du vil ikke bryde dig om det” svarede han i en lav nærmest åndeløs hvisken. Hans hoved var gledet en anelse på skrå, hendes læber strejfede hendes ganske flygtigt. Hans arme havde lagt sig om hende og få sekunder efter havde han blidt vippede hende over på bænken. Han kom på benene og smilede skævt til hende ”Undskyld elskede, måske en anden gang” han sendte hende et fingerkys. Han skulle til at vende sig om og gå da han vendte blikket mod hende ”Medmindre du skal med ind?” sagde han spørgende.

[Evelynn Rose Ivory]

Evelynn var altid forberedt på en masse. Det kom lidt af ikke at have for høje tanker om nogen, ikke have for høje forventninger til de folk omkring hende, at hun aldrig rigtig blev skuffet. Hun havde efterhånden lært bare at tage tingene som de kom. Derfor kom hverken hans lave hvisken af ord eller følelsen af hans bløde læber, der flygtigt strejfede hendes, bag på hende. Nej, der skulle mere til at overraske hende. Desuden var hun lidt ligeglad med hans ord om, at hun ikke ville bryde sig om det. Hvis det var han skulle noget med en anden, var hun ikke just typen, der blev jaloux. Udover det var hun ret ligeglad med, hvad han dog gik og foretog sig, så længe han spillede med i hendes lille spil var det fint med hende, så længe han kunne underholde hende, jo.
Men der var jo stadig masser af måder at støde Evelynn på. Måske var slangerne snu og tænksomme, men Ivoryerne havde længe været løver. I hvert fald altid lidt. Godt nok var Ivoryerne altid blevet fordelt til de andre kollegier, men fordelingshatten vurderede altid et kort sekund at fordele den stædige, stolte slægt til Gryffindor. Derfor var det også at det at blive afvist eller sat ned kunne gøre Evelynn ufatteligt irriteret. Hendes slægt, hendes blodsstatus og hendes værdighed var alt, hun havde nu og hvis nogen på nogen måde sårede det eller så ned på det, kunne hun blive ubehagelig som ingen anden.

Da Gabriel forsigtigt fik vippede hende af, var det nok tilfældet. Kulden strømmede svagt ud af hende også selvom hendes smil stadig var selvsikkert og en perlende latter forlod hendes læber. Langsomt lagde hun benene over kors og betragtede ham, da han udtalte de følgende ord. Svagt rystede hun dog på hovedet og de røde lokker dansede som bålets flammer om hendes ansigt og ved hendes ryg.

”Nej tak, jeg bliver herude. Men vi ses jo sikkert omkring” Hun rejste sig op fra bænken og nikkede roligt til ham.

WORDS 417
OUTFIT slidte, sorte jeans, sorte støvler til lidt over knæet, en grøn jakke
TAG Gabriel Caron