Elizabeth Anwen Bloodworth
Jun 14, 2011 22:32:03 GMT 1
Post by Elizabeth Bloodworth on Jun 14, 2011 22:32:03 GMT 1
FULDE NAVN Elizabeth Anwen Bloodworth
ALDER 17 år
FØDSELSDAG 13. Januar 2064
Det burde være opfattet som et tegn fra de højere magter da Sofia Bloodworth fødte sin ældste datter lige efter midnat: the witching hour, fredag d. 13 Januar 2064. Slægtninge har senere påstået at, "mundingen af Helvede åbnede op mellem Sofias ben. Pigebarnet var ikke et produkt af menneskelig reproduktion, men noget taget lige ud af Helvede selv." Et spejl smadrede i et andet rum, og familiens kulsorte kat spankulerede direkte ind i stuen da spædbarnet tog sit første åndedrag. De magiske personer forstod ikke betydningen af disse individuelle begivenheder; hvis de havde, kunne de have smidt barnet i floden og sparet sig selv for mange følgende år i elendighed.
KØN Ung kvinde
LOYALITET The Riddlers
Elizabeths fuldblodede familie, som har rødder i Maverick-slægten har alle været loyale mod Dødsgarden lige så langt tilbage nogen af dem kan huske - hvis der har været afstikkere er de let og elegant blevet visket bort fra hukkommelsen. Eliza er vokset op med disse værdier og er blevet opdraget til at afsky mugglere og mudderblodshekse- og troldmænd. De sørgede for at holde hende langt væk fra alle gode, retfærdige og muggler-elskende påvirkninger indtil hun startede på Hogwarts.
NATIONALITET Engelsk
BLOD Fuldblod
Elizas blodstatus er hendes mest værdsatte egenskab. Hun har altid været taknemmelig for de gode gener hun har fået fra sin familie, men mere end noget andet værner hun om sin status som renblodet heks. Hun har tilbragt de første år på Hogwarts med at prale om det, og gnide det godt ind i ansigterne på dem, som efter hendes mening er mindre heldigt stillede.
RACE Varulv
TRYLLESTAV 13½'', kernen er dragehjertebånd og den er skåret af magnolietræ. I træet er et spindelvæv kunstværdigt og diskret udformet, og det snor sig i et smukt mønster op til stavens spids.
KÆLEDYR Ingen.
KOST Ingen. Elizabeth nærer intet større ønske om at bruge sin tid på Quidditch, og hvis det endelig bliver nødvendigt for hende at rejse med kost, er det før sket at hun, uden tilladelse, har lånt den første den bedste, hun kunne finde.
KOLLEGIUM Slytherin
Da Elizabeths navn blev kaldt op under Fordelingsceremonien, nærmede hun sig tænderskærende taburetten med Fordelingshatten. Så snart den var nær hendes hoved, begyndte hun sagte at true med at lade den gå op i flammer, hvis den så meget som overvejede at placere hende et andet sted end hendes elskede Slytherin. Fordelingshatten var knapt nok nået ned over Elizabeths ører da den råbte navnet på hendes hus. Ingen var overraskede, og mindst af alle den unge Elizabeth selv, da hun elegant løftede hagen og stolt skridtede over mod sine nye kollegiekammerater.
ÅRGANG/BESKÆFTIGELSE 6. Årgang [Hun blev bidt af en varulv i ferien inden sit 4. skoleår. Hendes forældre valgte at holde hende hjemme året efter, derfor er hun et år bagud.]
PATRONUS Elizabeth mener, at denne form for magi er blasfemi. Tænk at bortmane så fantastisk et væsen som en dementor; den eneste skabning der kan suge al glæde, lykke og latter ud af en person, og efterlade denne slået, såret og ude af stand til nogensinde at smile igen. Hvis nysgerrigheden en gang overvinder hende, og det alligevel lykkes for hende at fremmane en, ville patronussen tage form af en jærv, ikke en ulv, som hun selv tror, den ville. Hun besidder dog ikke ulvens loyalitet overfor sine egne. Jærven derimod er et ihærdigt rovdyr, som afspejler hendes usamarbejdsvillige personlighed og villighed til at gå i kødet på dem, der både er stærkere og ældre end hende selv. Det er dog usandsynligt at hun ville være i stand til at fremmane en i den nærmeste fremtid. Hendes sind er så mørkt og forvredet at enhver 'lykkelig' erindring hun har udelukkende består af adrenalinsuset ved at gøre noget, hun ved er forbudt eller som vil såre andre.
BOGGART Sig selv siddende i et jernbur. Hendes hår et filtret, hendes blik er tomt. Hun er beskidt, blodig, hendes tryllestav ligger knækket midtover lige uden for hendes rækkevidde. Hendes tøj er revet i laser. Elizabeths største frygt et simpelthen at være indespærret og blive sultet. Hendes far har truet hende tusindvis af gange med at spærre hende inde, hvis hun trodser ham eller er ulydig.
DEMENTOR Da hendes far konfronterede hende efter hun blev angrebet af Ulven og indså, hvad hans dyrebare datter var blevet til.
"Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre! Hendes hoved snurrede rundt, hendes blik svømmede. Hendes lemmer var svage og ude af kontrol. Hun kunne ikke trække vejret, hun var sikker på, at hun skulle dø. Jo mere hun tænkte over det, jo mere indså hun, at hun ønskede at dø. Hvis hun døde, ville hun ikke nå at se skuffelsen, foragten og afskyen i sin fars blik - som om hun blot var en klat mudder på hans nypudsede sko, som han havde lyst til at skrabe af. Han ville ikke kunne blive vred på hende; han ville ikke kunne straffe hende. Men hun fortjente at blive straffet for hendes uduelighed. Det var ikke smerten eller døden hun frygtede, det var tanken om sin fars blik når han så hende, lige dele skuffelse og frastødning. Tårene strømmede ned over den trettenårige piges kinder ved tanken om det. Hendes hals var sammensnøret og hun følte det som om en ukendt kraft var ved at knuse hendes lunger og langsomt tvinge livet ud af hende. Hun ønskede stille at det ville ske, før han trådte ind i stuen.
Så heldig var hun ikke. Han dukkede op i rummet, hans øjne indsnævret til isnende, hjerteløse slidser. Hun kunne ikke tale, kunne ikke gøre noget, men faldt sammen ved hans fødder, hovedet bøjet i skam, for at undgå at møde hans blik. Han råbte ikke; han talte på en kølig, samlet måde. Han talte om sin overvældende skuffelse og udtrykte sin tro på, at han havde været af den overbevisning, at hun var en klog pige, og ikke en simpel mudderblodstøs, der ikke kunne forstå en ordre, når den blev givet.
Da hun så ham trække sin stav ud fra sin kappe, mødte hun hans blik så roligt hun kunne. Hun mindede igen sig selv om, at hun fortjente at dø. Hun forberedte sig på forbandelsen, det grønne lysglimt der ville dræbe hende, men den kom ikke. Istedet skyllede bølger af smerter ind over hende, smerter hun aldrig før havde følt. Smerterne blev ved i evigheder, indtil de pludselig forsvandt så brat, de var kommet. Hendes far efterlod hende hulkende og gispende efter vejret midt på marmorgulvet."
DRØMMESPEJLET Hvis hun nogensinde fik spejlet at se, ville Elizabeth aldrig forlade det igen. Billedet ville være ganske simpelt - hun ville se sig selv, præcis som hun er nu, men hun ville stå med fuldmånen bag sig og stadig være menneskelig. Hendes mave ville mangle det lange, grimme ar efter en ulveklo, og hendes hud ville være sund, og ikke gusten at se på. Elizabeths største ønske er at slippe af med sin forbandelse. Den forbandelser, der gør hende til en af de halvracer, hun er opdraget til at afsky.
AMORTENTIA
† Brændende træ
† Læder
† Regnvåd skovbund
† Rødt kød
VERITASERUM Hendes forbandelse er hendes størst bevogtede hemmelighed. Hun har aldrig fortalt det til nogen, og er af den overbevisning, at ingen andre end hende selv og hendes familie indenfor skolens mure derfor ved det. Hvis det slap ud, ville hun efter sin egen mening ikke være mere værd end en mugglerfødt; måske endda ville hun være mindre værd.
FACECLAIM Megan Fox[/b] - På grund af et ekstremt højt niveau af fysisk akitivitet forårsaget af hendes 'forbandelse', er Elizabeth overraskende stærk for en pige på hendes alder. Hendes ben er lange og slanke, men tonede nok til at hun kan løbe mange kilometer uden så meget som en smerte.
UDSEENDE
Den ting ved Eliza, alle først lægger mærke til er manglen på farve i hendes hud. Hun er oftest ligbleg, hvilket næsten udelukkende er selvforskyldt, da hun undgår solen så meget som muligt. Når hun lægger sort eyeliner om øjnene er hun direkte uhyggelig at se på. Hendes hud for det meste jævn og blød, uden skyggen af pigment. Det er først når fuldmånen nærmer sig, at de mørke linjer under øjnene viser sit ækle ansigt.
† Højde - Hun er 1.70 m høj og vejer kun næsten usunde 50 kg. Hendes vægt svinger mere end man ville have troet muligt, da hun kan gå i dagevis uden at spise eller drikke hvis ikke hun bliver mindet om, at mad er nøglen til overlevelse. Det meste af hendes vægt kommer fra muskler.
† Kropsbygning
† Hår - Nærmest sortere end sort og uden skyggen af naturligt fald. Hendes hår er altid meget medgørligt, og selvom hun vasker det med jævne mellemrum, gør hun om morgenen ikke andet end at rive fingrene igennem det.
† Øjne - En vild, gråblå farve, som minder om himlen en stormfuld dag. Der er en uforglemmelig kulde i dem, et livløst, ondsindet glimt som alle kan genkende og kun få kan forstå. Hun har perfekt syn, især om natten, og har længe svoret at hun vil gøre en ende på sig selv hvis hun nogensinde får brug for at bære briller.
SÆRLIGE KENDETEGN Elizabeth har et stort ar tværs over maven, som man tydeligt kan se stammer fra et lidt for personligt møde med en klo fra et stort dyr - det ligner, at hun er blevet revet af en bjørn ved første øjekast. Hun er derfor meget påpasselig med til hver en tid at holde sin mave dækket til.
[/blockquote]
INTERESSER[/b] - Hun nærer et inderligt håb om en dag at falde over en eliksir, der kan fjerne Ulven fra hende for altid, eller måske at hun endda selv en gang kan sammenbrygge en eliksir, der kan gøre arbejdet for hende. Hun er derfor næsten umenneskeligt opmærksom i hver en Eliksirtime.
† Manipulation - At snyde og tage røven på folk er en af hendes specialiteter.
† Ældgamle bøger - Elizabeth er opdraget meget konservativt og efter gamle, gode værdier. Derfor nyder hun også, når hun endelig giver sig selv tid til at læse, at slå op i støvede, gamle bøger, skrevet for hundredevis af år siden af troldmænd, der vidste, hvad de snakkede om. Specielt bøger om mørk magi skrevet i det århundrede, hvor den mægtige Lord Voldemort herskede i magikersamfundet.
† Eliksirer
† Musik - Udelukkende musik spillet på klaver kan hun holde ud at høre på, og udelukkende hvis hun selv spiller det. Hun er talentfuld på et klaver, og når hun virkelig skal slappe af, så spiller hun. Hun er ligeglad med, om andre kigger på mens hun gør det - så snart hun sidder foran de kridhvide tangenter, er hun i en helt anden verden.
YNDLINGSFAG Magiens Historie og Eliksirer.
PERSONLIGHED
Der er ingen tvivl om, at Elizabeth Anwen Bloodworth er helt og aldeles vanvittig i de fleste henseender. Hendes ecxentriske opførsel og voldelige impulser er primært begyndt efter hun blev bidt af varulven - men selv da hun var en lille unge, har hun aldrig været normal. Hun kunne forskrue almindelige barnlige narrestreger til noget helt forfærdeligt. Mens hendes søskende rullede rundt på jorden og sloges om et stykke legetøj eller skændtes om reglerne i forskellige lege, ville Eliza se til i tavshed, analysere situationen, lære betydningen af specifikke ord og handlinger, for til sidst at beslutte, hvordan hun bedst kunne vende scenariet til sin egen fordel. Hvis hun så noget, hun ville have, truede hun ikke med at holde vejret til hun var blå i hovedet - hun gik simpelthen bare ud og tog det. Det var selvfølgelig ret ubetydeligt når det drejede sig om en småkage før middagsmaden, eller en gave der var ment som en overraskelse, men som hun blev ældre eskalerede det til at angribe intetanende naboer eller slægtninge, hvis de stod i vejen for hende.
Hendes metoder blev først mere snu og spidsfindige efter hun begyndte i skole. Hun fandt hurtigt ud af, at her var det ret nemt at slippe en enkelt løgn eller sprede et rygte, så skylden faldt på en anden, og derefter sætte et uskyldigt ansigt op, når konfrontationen kom - en selvskreven Slytherin. Hendes renblodede status skaffede hende allierede blandt sine kollegiekammerater, og hendes raserianfald gik udelukkende udover mugglerfødte eller sin egen adoptivsøster. Hendes ego voksede i takt med hendes popularitet, og med det er fulgt nogle af de værste psykiske eftervirkninger man kunne bede om. Positiv forstærkning fyrer kun op under hendes psykotiske begær. Enhver der siger hende imod kan se frem til at blive trængt op i en mørk gang på slottet, og derefter blive så godt og grundigt truet på livet, at det er de færreste, der tør sladre.
Hun har evnen til at læse folk, at lægge mærke til ting omkring dem, som de ikke engang selv er klar over. Hvis hun havde lyst, kunne hun nemt udgive sig for at have Det Seende Øje, og ofte nyder hun at skræmme en ung 1. årselev med et uhyggeligt indblik i en verden hinsides denne, og hvad der venter dem der. Hvis hun gør en indsats, kan Elizabeth være ligeså charmerende og karismatisk som enhver anden. Hun synes altid at vide, præcis hvad hun skal sige for at gøre andre tilfredse. Når hun gør sig sådan umage er hun en motiverende figur, og en kvinde hvis attraktive bygning giver hende de fysiske egenskaber til ubevidst kræve respekt og ærefrygt blandt dem, der ser på hende. Opmærksomhed er nødvendigt for at hun kan opretholde denne raffinerede facade, og får hun ikke det, bliver hun mindre og mindre i stand til at styre sit temperament. Hun har det bedst når alle ser hende, om det er i et godt eller dårligt lys er ligegyldigt, når hun ikke er i centrum for opmærksomheden er hun ude af sit element, og dermed ude af kontrol. Hun bryder ud i koldsved og taler til sig selv, klør sin hud til blods og river sig i håret. Hun taler til folk, der ikke er der og hører stemmer, som ikke fortæller hende noget af betydning. De forværrer blot hendes forskruede tilstand når hun indser, at ingen andre kan høre dem.
Hun bliver nemt frustreret og er overvældende utålmodig. Hvis tingene ikke går som hun vil have det fra start af, har hun let ved at ty til dramatiske handlinger for at få det til at virke. Hun improviserer en stor del af tiden, og planlægger derfor sjældent noget som helst. Selvom hun ikke vil indrømme det, har hun en dybgroet frygt for skuffelse, især hvis den skuffelse er hendes fars. Som et resultat deraf sigter hun altid efter at være perfekt, og opvejer sin mangel på ordenlig planlægning med velsmurte og hensynsløse handlinger for at klare enhver opgave og udfordring.
Elizabeth er også noget af en ekstremist. Hun kender ikke til begrebet "at finde en gylden middelvej." Hun kan være opstemt og skadefro i flere uger af gangen, og derefter pludselig dykke ned i et dybt, sort hul af morderisk vrede uden varsel. Nogle gange er hun overbevist om, at hun er den dygtigste, klogeste og bedste heks på skolen, at hendes færdigheder i en troldmandsduel er second to none, og at hun er den smukkeste kvinde der nogensinde er set. En potentiel fejl vil vende denne alt for positive holdning på hovedet, og hun vil helhjertet mene, at hun er den værste heks der nogensinde har eksisteret, at hun er for uværdig til at kalde sig selv en Slytherin, og at hun skulle slås ihjel for sin ineffektivitet. Hendes følelser skifter meget hurtigere end hun selv kan forklare og forstå, og det er på disse tidspunkter, at hun er mest uforudsigelig.
Hun er utroligt selvbedragerisk. Hun hører stemmer, men har aldrig indrømmet det, fordi hun for det meste enes ganske pænt med dem. I de sjældne tilfælde hvor de forsøger at irettesætte hende eller fornærmer hende, flipper hun ud og forsøger at lukke munden på dem ved at skade sig selv. Hun har endnu ikke forstået, at stemmerne ikke er virkelige. Det er kun i meget få tilfælde, at Elizabeth rent faktisk forstår, at hun er sindssyg hvilket måske er fordi, der aldrig er nogen, der har fortalt hende at hun er en komplet galning. Den primære grund til hendes sindssyge er hendes egen families behandling af hende, efter hun blev bidt af ulven. Før var hun småskør pga. den seriøse indavl i Bloodworth-slægten, men det eskalerede helt efter hendes forvandling til en halvrace. Hun ved, at hun aldrig kan blive perfekt i deres øjne, men det stopper hende ikke i at forsøge.
LIKES
† Kaos – At få masser af personer til at tabe fatningen kan nærmest forvandle hende til en fnisende skolepige.
† Blod – Følelsen af varmt blod på huden er utroligt ophidsende, uanset om det er hendes eget, en elskers, eller et offers.
† Skrig – Som musik i hendes ører.
† Smerte – At påføre det, at føle det, eller at betragte det påført andre, det er ligemeget. Hun er vild med det.
† Mørke – Hvis det var muligt ville hun leve i mørke, og kun bevæge sig udenfor en dør efter solnedgang.
† Ensomhed – Hun bryder sig ikke om at være helt alene, men hun elsker frygten for ensomheden, der synes at gribe fat i folk når de indser, at de er faret vild.
† Forførelse – Med fuldt overlæg at være i stand til at lokke en anden person til at gøre ting, udelukkende ved hjælp af sit eget udseende, kan gøre hende svimmel af magtfølelse.
† At gøre sin far tilfreds – Hun tilsidesætter alt andet for at opnå et skulderklap af sin far, eller blot et blik fra ham uden den sædvanlige foragt, han altid betragter hende med.
† Vende folk imod hinanden – At være ansvarlig for den lille splint af tvivl, som vender bror mod bror, far mod søn, ven mod ven, enten ved at sprede et falskt rygte eller en løgn, er en af de mest underholdende ting, hun kan komme i tanke om; så længe hun ikke selv bliver opdaget, vel at mærke.
† Ild – Den er så magtfuld, så barsk, så voldelig..
† Mangel på moral – Specifikt i andre mennesker. Hun elsker tanken om at de såkaldte 'gode' mennesker kan knække sammen og gøre ting, de aldrig ville turde drømme om.
† Sig selv – Efter sin egen mening er hun det bedste siden opfindelsen af den dybe tallerken.
DISLIKES
† Mugglerfødte – siger sig selv.
† Blive overset – Hun er for unik til at gå ubemærket hen. Alle har bare at lægge mærke til hende.. ellers.
† At tabe - At se andre vinde den ting, hun gik efter at vinde kan sende hende direkte ud i et jaloux raserianfald.
† Dyr – De er beskidte og små, spild af plads, fuldstændig ligesom mugglere og husalfer.
† Børn – Snottede og flæbende små stakler som bare skal sendes afsted til Siberien indtil de er gamle nok til at blive taget alvorligt.
† Solskin – Eliza er ovebevist om at solen brænder hende, Eliza hader solen, Eliza undgår solen.
† Latter – Medmindre det er hendes egen, er latter ligesom en negl, der trækkes langsomt ned over en tavle.
† Kujoner – folk som stikker halen mellem benene når der bliver ballade, eller fornægter deres egne synspunkter for at redde skindet.
† Beskedenhed – falsk eller oprigtigt, hun ser ingen grund til det.
† Svaghed – i mænd, primært. Svaghed kan ikke respekteres.
† Folk som tror at 'det gode' vil sejre i sidste ende – deres optimisme irriterer hende grænseløst.
STYRKER
† Eliksirekspert – af egne hemmelige, selviske grunde fordyber Elizabeth sig i arbejdet med eliksirerne, og hun får altid topkarakterer.
† Inkonsekvent – hun gør aldrig den samme ting på samme måde, og derfor er hun utrolig svær at forudsige.
† Målrettet – hun vil bevise at hun er den bedste af de bedste, uanset prisen.
SVAGHEDER
† Psykisk ustabilitet – hun er ikke selv klar over det, selvfølgelig.
† Stolthed – hun kan ikke håndtere kritik og når folk rammer hende lidt for personligt. Det udløser et raserianfald.
† Temperamentsfuld – hun skifter fra varm til kold på 10 sekunder, og er kendt for at finde på at angribe folk hun har snakket komfortabelt med få øjeblikke tidligere, fysisk eller verbalt.
† Besidderisk – hendes ting tilhører hende, og de få personer, hun holder af tilhører hende, uanset om de vil det, eller er klar over det eller ej.
† Magtsyg – hun vil gøre meget tæt på alting for at opnå status og respekt blandt andre.[/blockquote]
FAR Charles Bloodworth, 48 år, Medlem af højmagiratet, fuldblod
MOR Sofia Bloodworth [nee: Maverick], 48 år, Forbandelsesbryder, fuldblod
SØSKENDE
- - Bloodworth, 16 år, ♂
- - Bloodworth, 14 år, ♀
ADOPTIVSØSTER Lousiana Bloodworth, 17 år, gryffindor, halvblod
FØDSELSSTED Little Hangleton, England
HJEMBY Little Hangleton, England
FAMILIEKÆLEDYR Masser af ugler og katte, men den eneste, Elizabeth nogensinde har været tæt på at holde af, er en skøn, sølvgrå slørugle ved navn Delyth.
HUSALF Den afdøde alf Mindy, og nu Drixy. Elizabeth har altid syntes, at alfen er klam, og ser hun den i huset, får den altid et ordenligt spark ned ad trapperne eller et slag over nakken.
HISTORIE Charles og Sofia Bloodworth var forblændede af den stolthed de følte over at være blevet forældre til en lille, smuk pige, så renblodet som en magiker i den tidsalder overhovedet kunne blive. Elizabeth var deres trofæ som de viste frem til verden, et bevis på at deres renblodede ægteskab var en succes, at de ikke behøvede at ty til blodforræderi for at skabe et levedygtigt barn. Eliza blev i de første måneder påskønnet og taget vare på, som var hun en sjælden antikvitet, og ikke elsket som et individ. Hun skulle være deres perfekte dukke, og når hun gjorde noget hun ikke måtte, fandt forældrene hurtigt ud af, at almindelig afstraffelse med ord eller stuearrest ikke havde nogen effekt. Der skulle fysisk vold til eller meget grumme trusler, før pigen tog noget seriøst.
Kort tid efter fødslen af ægteparrets første søn, kom endnu en pige til, Lousiana, datteren af Charles' afdøde søster Dominique. De adopterede hende som deres egen ind i flokken af perfekte, fuldblodede børn, og folk formodede, at det måtte være en lykkelig tid i det isolerede Bloodworth-palæ. De tog fejl. På trods af at de havde hinanden at tumle rundt med, husker Elizabeth mere end noget andet de mørke, kolde gange i det store hus, de skulende husalfer som altid fik ordre på at se efter børnene, og den åbenlyse ligegyldighed fra Charles og Sofias side. I starten var de alle meget tætte; Elizabeth og Lousiana der var lige gamle, deres lillebror, og den yngste pige, som de alle nærede en form for beskyttertrang overfor. De legede sjældent med andre end sig selv, og ved sammenkomster med andre fuldblodsfamilier holdt de sig tæt samlet - så længe de var sammen, kunne der ikke ske dem noget. De levede i en isoleret verden og når de blev vist frem et par gange om året, havde de bare at opføre sig perfekt. Hvis der endelig blev talt om verdenen udenfor palæet blev der kun talt om beskidte mudderblodsunger og halvblodsaber, men værst af alle var blodforræderne, som besudlede de ædle familier.
I Elizabeths 6. leveår tog tilværelsen for børnene dog en radikal drejning. En aften blev alle, undtagen Lousiana kaldt ind i Charles' bibliotek, hvor han og Sofia så ned på dem med alvorlige ansigtsudtryk. Sofia åbnede munden og tiltalte dem i en tone så giftig og rasende, at selv ikke Eliza turde sige hende imod: "Lousiana har snydt os. Hun var ikke den, hun gav sig ud for at være. Derfor bliver hun nu straffet som en med hendes beskidte blod har fortjent. Lad være med at bekymre jer mere om hende, tal ikke til hende, og nævn hende aldrig nogensinde overfor fremmede." Hendes forældre der aldrig havde vist meget interesse for børnene, begyndte derefter oftere og oftere at tilbringe masser af timer inde på Lousies nye værelse, som de andre havde fået ordre på var forbudt område. Det afskrækkede ikke de unge Bloodworth-børn i starten, men så snart de fandt ud af, at deres far havde lagt en Glisseo-besværgelse på trappen op til loftet, så det var umuligt for dem at komme derop. Spørgsmål der havde en underlig blanding af jalousi og nysgerrighed begyndte at præge den unge Elizas tanker. Hvorfor fik Lousiana lige pludselig opmærksomhed? Hvad havde hun gjort, der var så interessant? Havde de ikke selv sagt, at hendes blod var beskidt? Selvfølgelig havde Eliza ingen idé om, hvad der foregik inde på værelset, og dengang ville hun end ikke have haft fantasi til at forestille sig det. Hvis hun derfor en sjælden gang så Lousiana på gangene i huset, smed hun altid en spydig kommentar efter hende, og hvis hun kunne få Lousie til at græde, begyndte en følelse af magt at boble i maven på Elizabeth.
Da tiden kom hvor Eliza skulle til Hogwarts, var det sværeste ved at tage af sted, at hun sige farvel til sine yngre søskende. På nuværende tidspunkt havde hun udviklet så stort et had til Lousiana, at hun end ikke skænkede hende en tanke. [Vi springer frem til sommerferien efter 3. årgang, da det er det tidspunkt i Elizabeths fortid der har størst betydning nu]
Elizabeth havde sneget sig ud af huset en sen aften for at mødes med en lidt ældre dreng inde i Little Hangleton. Hun vidste udemærket at hun ville få ballade hvis hendes far opdagede at hun var væk, men som altid følte hun sig helt svimmel af adrenalinsuset ved at gøre noget forbudt. Hun var på vej hjem gennem det lille stykke skov der omkransede familien Bloodworth's store palæ, da hun hørte en knasende lyd i buskadset bag sig. Hun tændte lys for enden af sin tryllestav og snurrede rundt, i samme sekund som noget kom løbende ud mellem træerne, direkte imod hende. Eliza så et glimt at to store, gule øjne og hørte en vild knurren, inden dyret slog hende til jorden. Hun skreg først da den værste smerte hun hidtil havde oplevet bredte sig tværs over hendes mave, og bæstet skulle til at sætte tænderne i hendes hals, da hendes far pludselig kom løbende mod dem. Han fik jaget bæstet væk, men da han vendte sig mod Elizabeth, var hun besvimet af smerte og chok. At sende datteren på Skt. Mungos var helt udelukket; Charles og Sofia kunne ikke klare tanken om, at en hel bunke healere ville finde ud af, hvad deres datter var blevet til. Som om hemmeligheden om deres halvblodige adoptivdatter ikke var nok; de valgte også at gemme Elizabeth af vejen i et år, indtil hun havde vænnet sig til sin nye natur, og kunne opretholde en facade igen. Hun blev straffet for sin ulydighed med Cruciatus-forbandelsen, og i året efter sin forvandling, låste Charles sin datter inde i familiens kælder ved hver eneste fuldmåne, og forbød hende resten af tiden at tale med andre end dem, der befandt sig indenfor husets fire vægge. De spredte en løgn til alle andre om, at Elizabeth havde fået et exceptionelt tilbud om at studere klaverspil på en magisk musikskole i Frankrig, og derfor måtte gå glip af et år på Hogwarts.
C-BOX NAVN Elizabeth[/font]
ALDER 17 år
KONTAKT Spørg, jeg bider ikke ret meget
ANDET Dansk er mit 2. sprog, så hvis jeg nogle gange skriver i vendinger eller ordstillinger, der mærkelige eller lidt svære at forstå, er det derfor :b Og den berømte chimpanse spiller også på banjo herhjemme hos mig.
