Caspar Emanuel Maverick
Sept 14, 2011 16:20:27 GMT 1
Post by Emanuel Maverick on Sept 14, 2011 16:20:27 GMT 1
FULDE NAVN Caspar Emanuel Maverick
ALDER 43 år
FØDSELSDAG 03-09-2040
KØN Mand
LOYALITET Emanuel er af de samme værdier som de gamle dødsgradister.
NATIONALITET Engelsk
BLOD Fuldblods
RACE Magiker og Animagus – at skelne mellem mugglere og magikere er vigtigt i Emanuels bog.
TRYLLESTAV 13 tommer slåen med kerne af kimærehorn. Den er koksgrå og udskåret ved håndtaget.
KÆLEDYR En sort, gråsprængt ugle, der opholder sig på hans kontor. Dens øjne er ravgule, og den hedder Archibald.
KOST Emanuel holder meget af et godt spil quidditch, men efter han fik et fuldtidsjob begyndte kosten at samle støv i skuret.
KOLLEGIUM I sin tid gik Emanuel på Slytherin.
ÅRGANG/BESKÆFTIGELSE Forvandlingslærer og overhoved for Slytherin. Indtil Emanuel fik stillingen for to måneder siden, var han næsthøjest rangeret i forbandelseshævertruppen i ministeriet for magi.
PATRONUS Emanuels patronus tager form som en komodovaran, og han har været i stand til at fremmane en fuldbyret version af denne i snart 18 år. Inden han fremmanede den fuldstændigt bar den dog umindskelige tegn på at være noget større og mere langbenet, men i 15-års-alderen oplevede han noget, der var livsforandrende nok til, at hans patronus kunne have skiftet form. Hans bedste minde er fra sit bryllup: morgenen efter gik han en tur hånd i hånd med sin nye hustru, og han den dag i dag fyldt med både kærlighed og glæde ved tanken om det.
BOGGART At se sin kone Marianna dækket med væskende, grønne kopper. Hun er smittet med dragekopper i sådan en grad, at det er uhelbredeligt.
DEMENTOR De mange uger, hvor han lå syg med dragekopper. Indimellem husker han nogle af sine feberdrømme i søvne, men når han står foran en dementor genoplever han også mindet af smerterne og den vilde feber.
DRØMMESPEJLET Emanuel ville se sig selv som en aldrende mand med fordelingshatten i den ene hånd og sin stav i den anden. Han er i kontrol over, hvilke magikere der må betræde Hogwarts områder. Ved hans side står hans kone, Marianna, og hans to børn i en ældre version, alle med en tryllestav i hånden.
AMORTENTIA Tomater, liljekonvaller (Marianna) og regn.
VERITASERUM Det Emanuel elsker allermest er at blive overrasket. Det kan være alt fra morgenmad på sengen til et æble fra en elev – de negative overraskelser bliver dog som regel besvaret med en eftersidning eller en forbandelse.
FACECLAIM Jake Gyllenhaal
UDSEENDE
ANIMAGUS Hans animagusform er en sort panther. Han blev først animagus efter fem år i ministeriets tjeneste og valgte dyret efter hvad, der ville være praktisk i forhold til den type opgaver, han blev sendt ud på. Pumaen er hurtig og smidig og samtidig langt fra forsvarsløs.
ANSIGT Emanuel er en mand af alvor, hvilket også ses i hans ansigtstræk. Han har en lodret rynke mellem sine øjenbryn, og smiler næsten aldrig. Næsen er lige, og kæben kantet.
HÅR Mørkebrunt og en smule gråsprængt ved hans tindinger. Han holder det kort . Når det kommer til skæg har han indimellem ikke overskuddet til at barbere sig, men han lader det aldrig blive mere en skægstubbe.
ØJNE Grå-blå og øjenkrogene hænger en smule nedad. Øjenbrynene er store, mørke og en smule buskede. På trods af sin unge alder har han en tendens til at se en smule sorgfuld ud.
KENDETEGN Slægtsseglet kan som regel findes på enten hans tøj eller ejendele. Hvad mere kendetegner ham er dog ikke for elevernes øjne: han har en del ar fra sine kopper, men de fleste kan dækkes med et par langærmede bukser og skjorte.
TØJSTIL Troldmandstøj. Alle hans kapper har påbroderet familieseglet hen over venstre side af brystet, og han kunne aldrig drømme om at iføre sig mugglertøj. Som regel holder han sig til mørkt tøj, men han har et helt arsenal af skjorter i forskellige nuancer af hvid samt de obligatoriske stribede strømper.
INTERESSER
- At nå til tops
Emanuel er ambitiøs og flittig. Lige meget hvor han færdes, har han et mål, han vil nå, og selvom det tager tid skal han nok nå derhen.- Magi
Efter flere år i ministeriet som forbandelseshæver har Emanuel efterhånden en ret ekstensiv viden om magi i flere afskygninger. Nu hvor han arbejder på Hogwarts kan han både forske selv og oberservere andre udøve magi.- Racer
Hvor gik det galt? Emanuel har flere gange tyet til historiebøgerne for at forstå, hvordan noget så fatalt som blandingen af magikerblod med mugglerlod kunne ske, men han er aldrig fundet frem til kernen af problemet.
YNDLINGSFAG FMMK, Besværgelser, Forvandling, Eliksirer
PERSONLIGHED Allerede i teenageårene lærte Emanuel, at man måtte kæmpe hårdt, hvis man ville opnå sine mål og i det hele taget bare følge med. Efter at være kommet voldsomt bagud på sit 5. år og brugt en del tid på at indhente sine medelever, har han altid været indstillet på modstand. På mange måder blev han gammel meget tidligt, og hans syn på livet er ikke særlig optimistisk: man kan ikke føle lykke uden at gøre sig fortjent til det. Desuden må man altid ofre noget for at få noget andet, og han har flere gange foretaget nogle bitre beslutninger i livet – men aldrig fortrudt dem. Han er uden tvivl succesfuld, men han har kæmpet for at blive det, og selvom han altid stræber efter at være på toppen, så synes han aldrig at nå derop. Dette skyldes, at han bliver ved med at hæve sine krav og forventninger, når det først bliver klart for ham, at hans oprindelige ønsker faktisk kan blive opfyldt. Når han en dag finder sig selv som den bedste vil han højst sandsynligt ikke føle fred.
Emanuel har respekt for enhver, der arbejder hårdt for at nå sine mål, men når det kommer til mugglerfødte er han af en anden mening. Magi er ikke noget, man kan arbejde sig til, og han ser ned på enhver, der vover at kalde sig selv for heks eller troldmand, når nu deres evner er tiltvunget på en unaturlig måde. Han er konservativ, stædig og betragter sig selv som værende blandt de, der er værdige til at udøve magien, og under rektorens vinger kan han frit udtrykke denne mening på skolens område. Nok er mugglerfødte magikere ikke velset hos ham, men han er også klar over, at det til dels ikke er deres egen skyld: de unge mennesker er jo blevet bildt ind, at de har en plads i det magiske samfund, da de blev mødt af en professor i 11-årsalderen. Ligeledes har halvblods jo ikke bedt om det, det er forældrene der har taget nogle dårlige beslutninger. Denne tilgang til sagen gør ham meget moderne blandt sine medmennesker, men hans løsning er stadig, at mugglerfødte skal renses væk fra de magiske dele af verden. På trods af hans evne til at genkende ægte talent ville han aldrig anerkende en mugglerfødt elev inden for noget magisk område.
I undervisningen kommer hans disciplinerede side til udtryk, og han forventer intet mindre end det bedste fra sine elever. Når nogen gør sig fortjent til ros, roser han vedkommende, men samtidig slår han også hårdt ned på regelbrydere og dovenlaser. Han tager sit arbejde såvel som livet meget alvorligt og sætter sine nære og kære meget højt. Til den firkantede, hårdtkæmpende og seriøse Emanuel kommer der dog også en blødere side, som kun de færreste oplever eller overhovedet opfatter. Han kan vise det så diskret som ved at hente en kop kaffe til nogen, uden at vedkommende har bedt om det, til mere alvorlige ting som at se den anden vej, når nogen begår en fejl. Han er en kærlig og loyal husbond, en sympatisk ven og et ærligt menneske.
FAR Michael Maverick, fuldblods, 65 år, førhenværende ansat i mysteriedepartementet
MOR Blanca Maverick [nee Maverick], fuldblods, 62 år, hjemmegående
SØSKENDE
William Maverick, 44 år, forhenværende Slytherin
James Maverick, 43 år, forhenværende Slytherin
HUSTRU Marianna Louise Mavercik [nee Binsmouth], 36 år (2047), sekretær i afdelingen for ulovlig brug af magi i ministeriet.
BØRN
Solomon Maverick, 9 år
Joseph Maverick, 7 år
FØDSELSSTED Avon
HJEMBY Kent
FAMILIEKÆLEDYR Intet udover uglen, der er på Hogwarts sammen med Emanuel.
HUSALF Da Emanuel i en alder af 28 giftede sig, fik han husalfen Tibbet foræret af sine forældre. Den tjener nu i hans hus.
HISTORIE Sammen med sine to ældre brødre er Emanuel vokset op i et konservativt fuldblodshjem men streng disciplin og klare værdier. Allerede fra barnsben var han en stolt dreng, der ønskede at ære sit slægtsnavn, og det var med rank ryg, han fremviste sine magiske evner for sine forældre, da han først opdagede dem i en alder af 5 år. Selvom Emanuel hurtigt lærte at kontrollere magien til en hvis grad, så var han på lige fod med sine ældre brødre, da de var på hans alder. Da Emanuels ældre brødre først startede på Hogwarts var Emanuel for lille til at forstå, hvad der foregik, men med alderen lærte han at misunde dem for sin magiske uddannelse, og han blev mere og mere længselsfuld efter at starte selv.
Traditionen tro i sin familie, blev Emanuel placeret på Slytherin idet fordelingshatten rørte hans hoved, og der gik ikke lang tid, før han både takket være sin markante personlighed og sit slægtsnavn fik manifesteret et solidt rygte som mudderblodshader, selvom han aldrig råbte højt om det. Nærmest grådigt fulgte han de fag, der interesserede ham mest, og senere blev hans flid lønnet med en post som vejleder. Men 5. år skulle vise sig at være alt andet end lykkeligt, da Emanuel op til jul fik dragekopper og lagde sig syg i flere uger. Takket være sit gode helbred, overlevede Emanuel uden varige men. Grundet faderens gode kontakter behøvede Emanuel ikke at gå sit 5. år om, selvom han var gået glip af flere ugers undervisning. Den voldsomme oplevelse og efterfølgende slid i skolen for at indhente de andre gjorde, at Emanuel voksede hurtigt op, og han kunne ikke lade være med at føle sig en smule hævet over sine medelever. Han afsluttede sin tid på Hogwarts med stillingen som præfekt og graduerede lige som sine brødre med de nødvendige F.U.T’er, så han kunne gå efter sine interesser.
Hvad der startede som en praktikplads i ministeriet i en alder af 25, førte til et fultidsjob først som assistent, og fire år senere som forbandelseshæver. Jobbet indebar rum tid til at udforske alskens former for magi, og han blev ofte indkaldt som assistance på opgaver i andre afdelinger, når de behøvede særlig ekspertise indenfor visse områder af magi som forbandelser og forvandling. I løbet af årene blev han forfremmet op til flere gange, og han endte med at være den, der rangerede næsthøjest i forbandelseshævertruppen. Det var desuden her han mødte sin hustru Marianna, som han senere fik to børn med.
Emanuels karriere som forbandelseshæver endte, da hans onkel tilbød ham et job som forvandlingslærer på Hogwarts i det nye år. Om det var, fordi han trængte til nye eller velkendte omgivelser kan han ikke helt redegøre for, men ikke desto mindre agter han endnu en gang at stige til tops. Grunden til, at posten som forvandlingslærer var fri var, at den tidligere lærer havde sagt op i protest over mordet på en af lærerne på skolen.
Allerede inden Emanuel startede undervisningen, blev han udnævnt som overhoved for Slytherin. Dette skyldtes, at rektoren ønskede en højtstillet lærer, han kunne stole på var af samme holdning som ham selv. Flere mente, at det var uretfærdigt, at Emanuel kom lige ind fra højre og besatte posten som overhoved uden videre, og han kan godt følge dem - men samtidig ligger Hogwarts fremtid ham tæt på hjerte, og han ønsker at gøre en indsats i at fastholde skolen som den glorværdige institution den er.
C-BOX NAVN taut
ALDER 20 år
KONTAKT taut@live.dk
ANDET Min chimpanse dufter af mango.