Overfyldt

[Jake Dunham]

Jake skyndte sig gennem døren ind til De tre koste og rystede sig så lidt. Så han rystede mest muligt af vandet af sin kappe før han kiggede efter et frit bord. Der var en del elever i de tre koste sikkert på grund af det dårlige vejr uden for. Jake kiggede rundt et stykke tid før han fandt et bord hvor der ikke sad nogen. Han gik først op og købte en ingefærøl og gik så over og satte sig ved bordet og drak lidt af ingefør øllen. Han kastede et kort blik ud over De tre koste for at se om hvem der var der inde. Da der alligevel ikke var nogen han sådan rigtigt kendte fandt han nogle bøger frem og begyndte så at læse i den. han sørgede dog for at holde titlen skjult hele tiden. Som han sad og skjulte title mens han samtidig hele tiden holdt øje med om nogen nærmede sig bordet virkede han måske en smule hemligheds fuld.

[Rachel Saskia Ivory]

Det våde vejr havde aldrig helt været Rachels favorit og var nok også den største grund til hendes hastværk, da hun travede gennem Hogsmeade uden rigtig at give sig tid til vindues-kiggerier. Hurtigt stormede hun ind i De Tre Koste og bevægede sig målrettet mod baren, hvor hun hurtigt fik hentet en ingefærøl. Det ville blive dejligt at sætte sig ned og tage en tår af den varme drik! Mmmh, ja, der var intet bedre end en god, dampende kop ingefærøl, når man havde været ude i kulden længe. Rachel krammede lidt tættere om sin slikpose fra Kandisbaronen. Som enhver anden magiker, måtte hun nok tilstå, at hun elskede den butik! Alverdens søde sager i alle farver og former! Hendes brune øjne vendtes dog hurtigt over mod det overfyldte lokale, så dog en bekendt gennem lokalet. Okay, måske ikke ligefrem bekendt, men hun kendte da Jake af navn. De gik jo trods alt på samme kollegium og var samme årgang, så de havde de fleste lektioner sammen. Smilende vinkede hun til ham, for at oprette kontakt, før hun bevægede sig over mod bordet med de brune krøller dansende om hendes hoved.
”Hey, Jake. Må jeg sætte mig her ved dig?”, spurgte hun med et skævt smil og lod hånden hvile på stolen overfor ham. Det var nu ikke fordi, hun forventede et nej. Hun var jo nærmest kendt af alle på deres kollegium eftersom hun spillede på holdet.

[Jake Dunham]

Jake kiggede kort op da døren endnu en gang gik op og denne gang kunne han se at det var en af pigerne fra gryffindor. Han vendte dog hurtigt tilbage til sin bog for at læse videre i den. Han nåede dog ikke rigtig at få læst mere før hun pludselig stod over ved det bord han sad ved. Han kom med et næsten uhørligt suk før han pakkede bogen væk, påpasselig med at hun ikke kunne se title på bogen Animagi stod der. Bogen var meget slidt og dårlig veligeholdt så det var tydeligt at det hvertfald ikke var en fra biblioteket da selv de gamle bøger blev repareret engang i mellem. Han lukkede tasken over bog og lavede så en gestus mod stolen"Sæt du dig bare. Der er jo ikke rigtig andre steder at side" han tog endnu en tår af sin ingefær øl før han kort kiggede op på hende. Han var dårlig til navne på folk, især når han ikke havde snakket med dem før. så selvom han vidste at han havde set hende før kunne han ikke lige komme i tanke om hendes navn.

[Rachel Saskia Ivory]

Bogen, Jake havde kigget i, havde alligevel fanget Rachels nysgerrighed og hun kiggede ned mod hans taske, prøvede at se titlen. Det var dog håbløst eftersom han havde været omhyggelig med at skjule den. Gad vide, hvad han læste om. Måske var det et eller andet forbudt som mørk magi eller sådan. Ej, på den anden side var han jo Gryffindor’er, så det ville jo også være lidt usandsynligt. Fordybet i sine tanker, satte Rachel sig langsomt ned overfor Jake og smilede svagt, dog lettere distræt, til ham. Hurtigt fik hun sig dog alligevel banket ud af tankerne og en svag rødmen blomstrede frem på hendes kinder. Hun havde jo helt glemt at introducere sig! Okay, godt nok kendt hun ham, men det var jo ikke sikkert, han kendte hende? Hurtigt rystede hun krøllerne væk fra ansigtet og pegede på sig selv.
”Hey, hvis du ikk ved, hvem jeg er, er det ok”, sagde hun hurtigt. ”Rachel Ivory, er på din årgang og kollegium, spiller på Quidditch-holdet, præsenterede hun sig og tog en tår af sine stadig varme ingefærøl. Varmen bredte sig på den skønneste måde og fik hendes smil til at vokse lidt. Så slog det hende igen.
”For resten.. Må man spørge om, hvad du læste?”

[Jake Dunham]

Jake lagde godt mærke til at hun kiggede ned mod hans taske, og han skyndte sig at kigge der ned for at se om han havde glemt at lukke tasken. Han blev dog mere rolig da han kunne se at det ikke var tilfældet men han skubbede alligevel tasken ind under bordet bare for en sikkerhedsskyld. Han tog endnu en tår af sin ingefærøl og kiggede så op på Rachel. han nikkede lidt til det hun sagde "Så er det der jeg har set dig før. " Sagde han med sin sædvanlige lidt mørke stemme. Han kiggede kort ned mod sin taske og kiggede så op på Rachel igen. " Helst ikke sagde han kort og drak så lidt mere af ingefærøllen for at kunne holde varmen.

[Rachel Saskia Ivory]

Det var nu ikke fordi det irriterede Rachel, at Jake sådan prøvede at skjule bogen for hende. Det gjorde hende nærmest kun mere nysgerrig efter at se titlen på den gamle, slidte bog, der nu lå i en lukket taske under bordet. Hun prustede noget hår væk fra ansigtet. Okay, altså ingen mulighed for at finde ud af det. Hun holdt dog stadig de dybbrune øjne på ham, smilede lidt ved hans ord og nikkede så. Det var jo ikke fordi hun regnede med at være kendt, men helt ærligt? En fyr, der ikke vidste hvem en af angriberne fra Quidditch-holdet var? Nu måtte han da lige! Måske var det også bare hende, der gik for meget op i den sport – hvis det da var muligt, men burde man ikke vide bare lidt om holdet? Hun nikkede igen ved hans svar og trak på skuldrene. Fint nok, så. Så var det vel bare om at få samtalen over på noget andet?
”Jeg kan næsten tænke mig til, du ikke går så meget op i Quidditch, så?”, konstaterede hun spørgende og smilede, ”hvilke andre interesser har du så?” Hun begyndte ligeså langsomt at forstå hvorfor hun altid så Jake alene. Han var jo uhyrligt svær at holde en samtale i gang med!

[Jake Dunham]

Jake nikkede næsten umærkeligt til det hun sagde " Jeg kan ikke se ideen med det. Hvorfor flyve rundt på en kost og risikerer at blive skudt ned af en af de der små bolde" Det var tydeligt at han ikke vidste noget som helst om Quddicth især fordi han ikke engang kendte navnene på de forskellige bolde i spillet. Da hun spurte ham om hans interesser blev han stille lidt som om han tænkte over det. " Jeg kan lide at flyve højt hvor folk ikke kan nå mig og føle mig fri" sagde han lettere kryptisk " Og i det hele taget bare fortage mig ting hvor jeg ikke føler at der er nogen der kan bestemme over mig" sagde han med et let skuldertræk og tog så endnu en tår af sin ingefær øl mens han holdt blikket rettet mod Rachel.

[Rachel Saskia Ivory]

Rachel lyttede opmærksomt på hans ord. Helt ærligt, havde den fyr da ingen fornemmelse på, hvor sjovt det kunne være? Hun sukkede svagt, da han ikke engang kendte navnet på en smasher. Okay, han var virkelig langt ude. Hun ville ikke udelukke forslaget om, at hun gik for meget op i Quidditch, men han gik tydeligvis for lidt op i det! Som magiker var man bare nødt til at vide noget om det, sådan var det da bare. Hun sukkede lavt og himlede med øjnene. Hans svar fik hende dog til at smile. Så han kunne lide at flyve? Roligt tog hun en tår af sin ingefærøl og kiggede længe på ham i tavshed, ventede på han ville fortsætte, men da han igen var tavs og bare betragtede hende, rømmede hun sig svagt og sukkede lavt, snoede en tot af det krøllede hår stramt om pegefingeren.
”Så vi har altså de samme interesser?” Det var igen en konstatering, selvom hun så lidt spørgende ud. Men hvis han elskede at flyve så meget, hvorfor var han så ikke med på holdet? ”Men Quidditch er jo en del af flyvning. Desuden er det sjovt, det er ideen med det. Adrenalin, rus, sjov, sammenhold, koordination”, opremsede hun og smilede skævt til ham.

[Jake Dunham]

Jake trak lidt på skulderne og smilte skævt til hende " både ja og nej" sagde han til det med at de havde de samme interesser. Når han fløj var det jo ikke ligefrem på kost som hun sikkert regnede med. Han behøvede ikke engang en kost for at kunne flyve. Men det var der jo ingen grund til at fortælle hende. Han tænkte lidt over hvad han skulle svarer til det med Quidditch og flyvning. " tja jeg tror ikke de ville tillade min form for flyvning på banen. Det er lidt unfair for resten af jer " det sidste sagde han dog med et lille drilsk smil. Han lændte sig lidt tilbage i stolen og kiggede på forsat på hende mens han overvejede om han mon havde fået sagt for meget omkring det, og at hun i det tilfælde ville kunne regne det ud.

[Rachel Saskia Ivory]

Jakes lettere kryptiske svar fik hende til at lægge hovedet let på skrævs og betragte ham. Hmm, det var da noget underligt over ham, det kunne hun jo ikke benægte. En frustreret prusten forlod hende og hendes bryn trak sig sammen, forlod hendes pande rynket og i undren. Måske kunne han… nej, ingen kunne flyve uden hjælp. Det irriterede hende, den måde han konstant tirrede hendes intelligens, men på stående fod, vidste hun ikke, hvad hun skulle sige til det. Da han igen kom med et kryptisk svar, trak hun bare med skuldrene. Hun havde rigeligt med ting at besvære sit hoved med – en eller anden fyrs hemmelighed var måske ikke det allermest interessante i verdenen. Hendes brune øjne vendtes kort mod loftet, før hun betragtede ham igen.
”Hvis du ikke vil fortælle mig det, hvorfor vil du så have, jeg ved det?”, spurgte hun roligt og betragtede ham, tog langsomt en tår mere af sin ingefærøl. ”Det er jo tydeligt, at du gerne vil have, jeg finder ud af det, så hvorfor ikke bare fortælle det?”

[Jake Dunham]

Jake rystede let på hovedet. " Jeg prøver jo bare at svarer på dine spørgsmål. Men hvis det genere dig kan jeg godt lade vær" sagde han med et lidt ligegyldigt træk på skulderne. Han tog en tår af sin ingefærøl. Han betragtede kort Rachel før han lændte sig tilbage i stolen og gav sig til at kigge rundt i rummet han ledte ikke efter noget bestemt. så hans blik stoppede hele tiden når der skete et eller andet, som en der rejste sig eller en der kom ind eller gik ud af døren. Da han havde siddet sådan lidt kiggede han tilbage på Rachel. Han fik et tænkene udtryk mens hans betragtede hende, hun havde jo egentlig ret. han kunne jo også bare sagt ja eller nej til hendes svar, men så igen korte svar var ikke ham, hvertfald ikke når han var i et rimligt godt humør som han var lige nu. Hvis hun havde fanget ham på en dårlig dag ville han nok havde ignoreret hende eller svarede i enstavelses ord.

[Rachel Saskia Ivory]

Det var som om hans svar fik en bombe til at falde i Rachels humør og hun kneb straks øjnene sammen, betragtede ham indgående. Den måde han bare var så ligeglad, var begyndt at gå hende på. Helt ærligt? Kunne han ikke bare i det mindste lade som om han interesserede sig – bare en smule? Hun tog hurtigt sig ingefærøl og tømte den, slikkede sig kort om læberne og kiggede så på ham.
”Ved du hvad? Forstår bedre hvorfor man altid ser dig alene. Ved virkelig ikke hvad, der nager dig, men heldigvis er det ikke mit problem!”, hun viftede med armene og rejste sig op, himlede med øjnene over. ”Vi ses sikkert på slottet”, afsluttede hun og marcherede hurtigt ud af De Tre Koste. Suk, jaeh, sådan kunne det gå.

//out

[Jake Dunham]

Jake kiggede op da hun snakkede til ham. Og han kunne ikke lade vær med at smile af det hun sagde "jeg stoler ikke på fuldblods eller halvblods troldmænd eller hekse. derfor ser man mig altid alene Han trak igen lidt ligeglad på skulderne af det sidste hun sagde. det kunne da godt være at de ville se hinanden på slottet, men det var han egentlig også ligeglad med. Han tømte selv sin ingefær øl og tog så sin taske på og gik ud af de tre koste, ud i regnen
//out